 | |
Af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
|
Forståelse af døgnrytmen
Problemer med døgnrytmen har været meget omtalt de
sidste år, blandt andet fordi undersøgelser af
skifteholdsarbejdere og piloter, har givet stor indsigt i
den biologisk bestemte døgnrytme. Samtidig har forskningen
peget på lys som en mulighed for at behandle problemer med
døgnrytmen, fordi lyset har stor betydning for
regulationen af vores indre ur.
|
Det indre ur
Døgnrytmen styres af en lille gruppe nerveceller, en
såkaldt kerne, som ligger dybt inde i hjernen (Nucleus
suprachiasmaticus - SCN). I kernen findes et antal
specialiserede celler, som indeholder nogle meget
komplicerede molekyler (clock genes), der styrer vores indre
ur. Den suprachiasmatiske kerne er forbundet med
nervebaner til synsnerven og nethinden, herfra kommer
information om hvor meget lys, der er i vores omgivelser.
Derudover har den suprachiasmatiske kerne forbindelse til
koglekirtlen (Corpus pineale) som producerer hormonet
melatonin.Melatonin har betydning for en mængde ting. I
nogle lande bruges stoffet til at behandle jetlag.
Hormonet er dog ikke godkendt til denne behandling i Danmark.
 |
 |
| Her sidder kroppens "indre ur"- Koglekirtlen |
|
|
|
Virkningsmekanismer
Søvn reguleres hovedsageligt af tre faktorer:
-
Hvor længe vi er vågne (homeostatisk faktor).
-
Døgnrytmen (cirkadian faktor).
-
Vaner/adfærd.
Lys er en væsentlig faktor for døgnrytmen. Mange af
kroppens funktioner følger en døgnrytme, det vil sige en
rytme som varierer med døgnet. Som eksempler kan nævnes
kropstemperatur, aktivitetsniveau (øget ydre påvirkning),
udskilning af visse hormoner som for eksempel kortisol og
melatonin, mavesyreproduktion og urinproduktion.
|
A- og B-mennesker
Døgnrytmen er relativt stabil og opretholdes selv om
forsøgspersoner isoleres fra faktorer som påvirker rytmen.
Selv uden påvirkning fra lys og mørke fortsætter man med
at følge sit indre ur. Det har imidlertid vist sig at
'uret' ikke følger et 24-timers døgn. Faktisk er
den indbyggede døgnrytme i gennemsnit nærmere 25 timer. For
nogle mennesker ligger det naturlige døgn helt oppe
omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for
andre.
B-mennesker som har let ved at holde sig vågen om
aftenen, men svært ved at komme op om morgenen tilhører
sandsynligvis den første gruppe. Mens typiske A-mennesker
som går tidligt i seng og står tidligt op, formodentlig er
deres indre ur indstillet på et kort døgn.
|
Lys og sociale faktorer
Lys og sociale faktorer er vigtige holdepunkter for
døgnrytmen. Tidligere troede man, at sociale faktorer var
de vigtigste, men nyere forskning har entydigt vist, at
lyset er klart vigtigst når døgnrytmen indstilles. For de
fleste er det ikke noget problem at korrigere det indre ur
med en time daglig, ihvertfald ikke når de får
tilstrækkelig lysstimulation. Problemerne er mere udtalte
hos personer med større afvigelse i døgnrytmen.
|
Døgnrytmens bundpunkt
Cirka klokken fem om natten har døgnrytmen et
bundpunkt (kaldes nadir). Det er på dette tidspunkt at man
har sværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man
ikke automatisk mere træt, jo længere man er oppe. Dette
fænomen har mange natarbejdere oplevet: Man er gerne mest
træt ved 4-5- tiden for så at vågne op igen. Døgnrytmen
forklarer også hvorfor man efter en nattevagt ofte vågner
op efter relativt få timers søvn. Det er vanskeligt at
sove længe, når ens indre ur fortæller at man skal op.
Undersøgelser af
søvnlængde ved forskellige sengetidspunkter
understreger døgnrytmens betydning for søvnen: Ved
sengetid klokken 23 sov forsøgspersonerne i otte timer, ved
sengetid klokken 7 sov forsøgspersonerne kun fire en halv
time, selv om de da havde været vågne meget længere.
|
Lysets virkning
Lyset er altså den vigtigste faktor for døgnrytmen.
Effekten på rytmen er imidlertid helt afhængig af hvornår
på døgnet lyset påvirker den suprachiasmatiske kerne. Hvis
man vil behandle forstyrrelser i døgnrytmen med lys, er
det vigtigt at kende bundpunktet (nadir) for
aktivitetskurven. Nadir bestemmes ved kontinuerlige
målinger af kropstemperatur- eller melatonin, noget som de
færreste har adgang til.
Som en tommelfingerregel kan vi regne med at nadir
ligger en til to timer før normal opvågning, altså hos de
fleste ved fem-tiden om natten. Lyseksponering før nadir
vil flytte døgnrytmen og søvnfasen til et senere
tidspunkt, mens lyseksponering efter nadir har modsat effekt
på døgnrytmen.
Effekten af lys (det vil sige graden af
døgnrytmeforskydning) er større jo nærmere nadir
lyseksponeringen finder sted. I store dele af døgnet har
lys lille effekt på døgnrytmen. Usikkerhed om tidspunktet
for nadir kan medføre at lyseksponeringen gives på den
forkerte side af bundpunktet. Lyset vil da have modsat
effekt på døgnrytmen end den tilsigtede.
|
Lysintensitet
Effekten af lyseksponering
er også afhængig af lysintensiteten. Det er omdiskuteret
hvor stærkt lyset skal være for at have effekt, men nyere
forskning kan tyde på at selv almindeligt indelys (150 - 300
lux) har en vis indvirkning. Effekten er imidlertid langt
større ved stærkere lysintensitet. Vi regner med at 30
minutters lyseksponering ved 10.000 lux svarer til to
timers eksponering ved 2.500 lux. 10.000 lux svarer til
sollyset ved solopgang. Til sammenligning kan sollyset på
en god sommerdag komme op over 100.000 lux.
|
Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr.med.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
