 | |
Af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
|
Forståelse af døgnrytmen
Problemer med døgnrytmen har været meget omtalt de sidste år,
blandt andet fordi undersøgelser af skifteholdsarbejdere og piloter, har givet
stor indsigt i den biologisk bestemte døgnrytme. Samtidig har forskningen peget
på lys som en mulighed for at behandle problemer med døgnrytmen, fordi lyset
har stor betydning for regulationen af vores indre ur.
|
Det indre ur
Døgnrytmen styres af en lille gruppe nerveceller, en såkaldt
kerne, som ligger dybt inde i hjernen (Nucleus suprachiasmaticus - SCN). I
kernen findes et antal specialiserede celler, som indeholder nogle meget
komplicerede molekyler (clock genes), der styrer vores indre ur. Den
suprachiasmatiske kerne er forbundet med nervebaner til synsnerven og
nethinden, herfra kommer information om hvor meget lys, der er i vores
omgivelser. Derudover har den suprachiasmatiske kerne forbindelse til
koglekirtlen (Corpus pineale) som producerer hormonet melatonin.Melatonin har
betydning for en mængde ting. I nogle lande bruges stoffet til at behandle
jetlag. Hormonet er dog ikke godkendt til denne
behandling i Danmark.
 |
 |
| Her sidder kroppens "indre ur"- Koglekirtlen |
|
|
|
Virkningsmekanismer
Søvn reguleres hovedsageligt af tre faktorer:
-
Hvor længe vi er vågne (homeostatisk faktor).
-
Døgnrytmen (cirkadian faktor).
-
Vaner/adfærd.
Lys er en væsentlig faktor for døgnrytmen. Mange af kroppens
funktioner følger en døgnrytme, det vil sige en rytme som varierer med døgnet.
Som eksempler kan nævnes kropstemperatur, aktivitetsniveau (øget ydre
påvirkning), udskilning af visse hormoner som for eksempel kortisol og
melatonin, mavesyreproduktion og urinproduktion.
|
A- og B-mennesker
Døgnrytmen er relativt stabil og opretholdes selv om
forsøgspersoner isoleres fra faktorer som påvirker rytmen. Selv uden påvirkning
fra lys og mørke fortsætter man med at følge sit indre ur. Det har imidlertid
vist sig at 'uret' ikke følger et 24-timers døgn. Faktisk er den indbyggede
døgnrytme i gennemsnit nærmere 25 timer. For nogle mennesker ligger det
naturlige døgn helt oppe omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer
for andre.
B-mennesker som har let ved at holde sig vågen om aftenen, men
svært ved at komme op om morgenen tilhører sandsynligvis den første gruppe.
Mens typiske A-mennesker som går tidligt i seng og står tidligt op,
formodentlig er deres indre ur indstillet på et kort døgn.
|
Lys og sociale faktorer
Lys og sociale faktorer er vigtige holdepunkter for døgnrytmen.
Tidligere troede man, at sociale faktorer var de vigtigste, men nyere forskning
har entydigt vist, at lyset er klart vigtigst når døgnrytmen indstilles. For de
fleste er det ikke noget problem at korrigere det indre ur med en time daglig,
ihvertfald ikke når de får tilstrækkelig lysstimulation. Problemerne er mere
udtalte hos personer med større afvigelse i døgnrytmen.
|
Døgnrytmens bundpunkt
Cirka klokken fem om natten har døgnrytmen et bundpunkt (kaldes
nadir). Det er på dette tidspunkt at man har sværest ved at holde sig vågen.
Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man er oppe. Dette
fænomen har mange natarbejdere oplevet: Man er gerne mest træt ved 4-5- tiden
for så at vågne op igen. Døgnrytmen forklarer også hvorfor man efter en
nattevagt ofte vågner op efter relativt få timers søvn. Det er vanskeligt at
sove længe, når ens indre ur fortæller at man skal op.
Undersøgelser af søvnlængde ved
forskellige sengetidspunkter understreger døgnrytmens betydning for søvnen: Ved
sengetid klokken 23 sov forsøgspersonerne i otte timer, ved sengetid klokken 7
sov forsøgspersonerne kun fire en halv time, selv om de da havde været vågne
meget længere.
|
Lysets virkning
Lyset er altså den vigtigste faktor for døgnrytmen. Effekten på
rytmen er imidlertid helt afhængig af hvornår på døgnet lyset påvirker den
suprachiasmatiske kerne. Hvis man vil behandle forstyrrelser i døgnrytmen med
lys, er det vigtigt at kende bundpunktet (nadir) for aktivitetskurven. Nadir
bestemmes ved kontinuerlige målinger af kropstemperatur- eller melatonin, noget
som de færreste har adgang til.
Som en tommelfingerregel kan vi regne med at nadir ligger en til
to timer før normal opvågning, altså hos de fleste ved fem-tiden om natten.
Lyseksponering før nadir vil flytte døgnrytmen og søvnfasen til et senere
tidspunkt, mens lyseksponering efter nadir har modsat effekt på døgnrytmen.
Effekten af lys (det vil sige graden af døgnrytmeforskydning) er
større jo nærmere nadir lyseksponeringen finder sted. I store dele af døgnet
har lys lille effekt på døgnrytmen. Usikkerhed om tidspunktet for nadir kan
medføre at lyseksponeringen gives på den forkerte side af bundpunktet. Lyset
vil da have modsat effekt på døgnrytmen end den tilsigtede.
|
Lysintensitet
Effekten af
lyseksponering er også afhængig af
lysintensiteten. Det er omdiskuteret hvor stærkt lyset skal være for at have
effekt, men nyere forskning kan tyde på at selv almindeligt indelys (150 - 300
lux) har en vis indvirkning. Effekten er imidlertid langt større ved stærkere
lysintensitet. Vi regner med at 30 minutters lyseksponering ved 10.000 lux
svarer til to timers eksponering ved 2.500 lux. 10.000 lux svarer til sollyset
ved solopgang. Til sammenligning kan sollyset på en god sommerdag komme op over
100.000 lux.
|
Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr.med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 23.02.2009
|
| |
|
For lavt stofskifte?? 
