Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Søvn
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Døgnrytmen
Af  Poul  Jennum, Overlæge, dr. med.

Forståelse af døgnrytmen

Problemer med døgnrytmen har været meget omtalt de sidste år, blandt andet fordi undersøgelser af skifteholdsarbejdere og piloter, har givet stor indsigt i den biologisk bestemte døgnrytme. Samtidig har forskningen peget på lys som en mulighed for at behandle problemer med døgnrytmen, fordi lyset har stor betydning for regulationen af vores indre ur.

Det indre ur

Døgnrytmen styres af en lille gruppe nerveceller, en såkaldt kerne, som ligger dybt inde i hjernen (Nucleus suprachiasmaticus - SCN). I kernen findes et antal specialiserede celler, som indeholder nogle meget komplicerede molekyler (clock genes), der styrer vores indre ur. Den suprachiasmatiske kerne er forbundet med nervebaner til synsnerven og nethinden, herfra kommer information om hvor meget lys, der er i vores omgivelser. Derudover har den suprachiasmatiske kerne forbindelse til koglekirtlen (Corpus pineale) som producerer hormonet melatonin.Melatonin har betydning for en mængde ting. I nogle lande bruges stoffet til at behandle jetlag. Hormonet er dog ikke godkendt til denne behandling i Danmark.

©
Her sidder kroppens "indre ur"- Koglekirtlen
Virkningsmekanismer

Søvn reguleres hovedsageligt af tre faktorer:

  • Hvor længe vi er vågne (homeostatisk faktor).

  • Døgnrytmen (cirkadian faktor).

  • Vaner/adfærd.

Lys er en væsentlig faktor for døgnrytmen. Mange af kroppens funktioner følger en døgnrytme, det vil sige en rytme som varierer med døgnet. Som eksempler kan nævnes kropstemperatur, aktivitetsniveau (øget ydre påvirkning), udskilning af visse hormoner som for eksempel kortisol og melatonin, mavesyreproduktion og urinproduktion.

A- og B-mennesker

Døgnrytmen er relativt stabil og opretholdes selv om forsøgspersoner isoleres fra faktorer som påvirker rytmen. Selv uden påvirkning fra lys og mørke fortsætter man med at følge sit indre ur. Det har imidlertid vist sig at 'uret' ikke følger et 24-timers døgn. Faktisk er den indbyggede døgnrytme i gennemsnit nærmere 25 timer. For nogle mennesker ligger det naturlige døgn helt oppe omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for andre.

B-mennesker som har let ved at holde sig vågen om aftenen, men svært ved at komme op om morgenen tilhører sandsynligvis den første gruppe. Mens typiske A-mennesker som går tidligt i seng og står tidligt op, formodentlig er deres indre ur indstillet på et kort døgn.

Lys og sociale faktorer

Lys og sociale faktorer er vigtige holdepunkter for døgnrytmen. Tidligere troede man, at sociale faktorer var de vigtigste, men nyere forskning har entydigt vist, at lyset er klart vigtigst når døgnrytmen indstilles. For de fleste er det ikke noget problem at korrigere det indre ur med en time daglig, ihvertfald ikke når de får tilstrækkelig lysstimulation. Problemerne er mere udtalte hos personer med større afvigelse i døgnrytmen.

Døgnrytmens bundpunkt

Cirka klokken fem om natten har døgnrytmen et bundpunkt (kaldes nadir). Det er på dette tidspunkt at man har sværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man er oppe. Dette fænomen har mange natarbejdere oplevet: Man er gerne mest træt ved 4-5- tiden for så at vågne op igen. Døgnrytmen forklarer også hvorfor man efter en nattevagt ofte vågner op efter relativt få timers søvn. Det er vanskeligt at sove længe, når ens indre ur fortæller at man skal op.

Undersøgelser af søvnlængde ved forskellige sengetidspunkter understreger døgnrytmens betydning for søvnen: Ved sengetid klokken 23 sov forsøgspersonerne i otte timer, ved sengetid klokken 7 sov forsøgspersonerne kun fire en halv time, selv om de da havde været vågne meget længere.

Lysets virkning

Lyset er altså den vigtigste faktor for døgnrytmen. Effekten på rytmen er imidlertid helt afhængig af hvornår på døgnet lyset påvirker den suprachiasmatiske kerne. Hvis man vil behandle forstyrrelser i døgnrytmen med lys, er det vigtigt at kende bundpunktet (nadir) for aktivitetskurven. Nadir bestemmes ved kontinuerlige målinger af kropstemperatur- eller melatonin, noget som de færreste har adgang til.

Som en tommelfingerregel kan vi regne med at nadir ligger en til to timer før normal opvågning, altså hos de fleste ved fem-tiden om natten. Lyseksponering før nadir vil flytte døgnrytmen og søvnfasen til et senere tidspunkt, mens lyseksponering efter nadir har modsat effekt på døgnrytmen.

Effekten af lys (det vil sige graden af døgnrytmeforskydning) er større jo nærmere nadir lyseksponeringen finder sted. I store dele af døgnet har lys lille effekt på døgnrytmen. Usikkerhed om tidspunktet for nadir kan medføre at lyseksponeringen gives på den forkerte side af bundpunktet. Lyset vil da have modsat effekt på døgnrytmen end den tilsigtede.

Lysintensitet

Effekten af lyseksponering er også afhængig af lysintensiteten. Det er omdiskuteret hvor stærkt lyset skal være for at have effekt, men nyere forskning kan tyde på at selv almindeligt indelys (150 - 300 lux) har en vis indvirkning. Effekten er imidlertid langt større ved stærkere lysintensitet. Vi regner med at 30 minutters lyseksponering ved 10.000 lux svarer til to timers eksponering ved 2.500 lux. 10.000 lux svarer til sollyset ved solopgang. Til sammenligning kan sollyset på en god sommerdag komme op over 100.000 lux.

Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr.med.






Tip en ven

Annonce

Sidst opdateret: 23.02.2009

Annonce

Følg med i debatten

 For lavt stofskifte??
I dag 00:54 af IngeMehmet1

 Date en ?
I dag 00:53 af Nikoline1

 Bechets
I går 23:07 af Helena90

 Jeg ved seriøst ikke hvad det...
I går 22:56 af pops66

 stoppet i det ene næsebor.....
I går 22:52 af edlev89

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark