 | |
Af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
|
Hvad er jetlag?
De fleste som har rejst over tidszoner har oplevet
jetlag. Blandt symptomerne er problemer med at falde i
søvn, urolig søvn, træthed om dagen, nedsat
præstationsniveau og maveproblemer. Det er specielt
alvorligt for piloter og andre, som er afhængige af at
fungere optimalt. Men det er også plagsomt for turister,
som kan få de første dage af ferien ødelagt.
Det tager tid for kroppen at omstille sig til en ny
døgnrytme. Jo
flere tidszoner der passeres, desto værre bliver plagerne.
Almindeligvis kan vi korrigere døgnrytmen med en til
halvanden timer per døgn. Tiden det tager at korrigere, er
imidlertid afhængig af flere faktorer, og kan påvirkes.
Der er også store individuelle forskelle: Nogle mennesker
har problemer i flere dage eller uger, mens andre uden
vanskeligheder kan ændre døgnrytme i løbet af kort tid.
|
Rejse øst- eller vestover
Det har betydning for graden af jetlag, om man rejser
øst- eller vestover. For de fleste opleves det som værre
at rejse østover end vestover, uafhængigt af om det er
hjem- eller udrejse. Det skyldes døgnrytmen.
De fleste har erfaring med at forlænge døgnet, for
eksempel når man har været til fest, og kan klare at gå
senere i seng end sædvanligt. Sådan er det også når man
rejser mod vest. Rejser man derimod mod øst, taber man
timer og sengetiden bliver tidligere end sædvanligt, og
det gør det svært at falde i søvn.
For de fleste folk er den indbyggede døgnrytme (det
biologiske ur) på over 24 timer. Faktisk har man i
undersøgelser fundet ud af, at døgnrytmen i gennemsnit
ligger på omkring 25 timer. Det gør at rejser vestover
opleves mindre plagsomt. Ved en rejse til New York (seks
timers tidsforskel) opleves tidsforskellen ikke som mere
end fem timer, fordi hjernens rytme er indstillet på et
forlænget døgn. Ved rejsen tilbage til Danmark vil
tidsforskellen imidlertid opleves som syv timer. Det er en
vigtig forklaring på forskellen mellom rejser øst- og
vestover.
Specielt for typiske B-mennesker vil en rejse til USA
være forbundet med meget lidt jetlag. B-mennesker har en
indbygget døgnrytme, som kan være på over 25 timer, og kan
derfor let forlænge døgnet.
|
Hvad påvirker døgnrytmen ?
Det er dels lyset og dels sociale faktorer, som
hjælper til med at ændre døgnrytmen til den gældende rytme
på ankomststedet. Lyset har vist sig at være af størst
betydning. Lys kan derfor benyttes til at ændre døgnrytmen
hurtigere. Lyseksponering på et 'forkert'
tidspunkt vil imidlertid forværre jetlag, og vil kunne
forlænge den tid det tager at ændre døgnrytme.
Ved rejser østover (for eksempel fra USA til Danmark)
vil mange få lyseksponering på ugunstige tidspunkter,
noget som også kan forklare problemerne ved sådanne
rejser. Det er specielt ugunstigt at få lys i øjnene
tidligt om morgenen ved rejser østover.
|
Behandling af jetlag
Ved moderne behandling af jetlag benyttes lys
og/eller melatonin. Melatonin er et hormon, som findes
naturligt i hjernen, og som påvirker døgnrytmen
Melatonin er et omdiskuteret hormon. Man kender ikke
alle dets virkninger, og mulige langtidsbivirkninger er
ukendte. Det ser ud til at være et sikkert præparat, men
på grund af usikkerheden omkring langtidsbivirkninger bør
man være forsigtig. Jeg koncentrerer mig derfor om
lysbehandling, som ikke ser ud til at give alvorlige
bivirkninger.
Generelt skal man vide en del om, hvordan døgnrytmen
reguleres, før man begynder at behandle jetlag, for
lysbehandling givet på forkert tidspunkt kan forværre
problemerne. Jeg vil her prøve at give et eksempel på
lysbehandling ved rejse fra New York til Danmark. Det vil
sige seks timers tidsforskel.
Med lysbehandling
menes gerne brug af specielle lyskabinetter, men dagslys
er mindst lige så effektivt. Fordelen ved lyskabinetter
er, at de kan benyttes på tidspunkter af døgnet, hvor der
ikke er tilstrækkeligt med dagslys.
Forudsætningen for at rådene virker, er, at man har
været så længe i USA at døgnrytmen fungerer efter
amerikansk tid, og at man står op hver dag omkring klokken
syv om morgenen. Når man ankommer til Danmark, bør
lysbehandling gives fra klokken 11. Det vil gøre, at det
biologiske ur flyttes til tidligere på dagen. I tillæg er
det væsentligt, at man undgår at få meget lys i øjnene før
klokken 11 (man bør opholde sig indendørs eller bruge
mørke solbriller). Lyseksponering før dette tidspunkt vil
nemlig flytte døgnrytmen i modsat retning, og dermed kunne
forværre jetlag.
Disse råd gælder første dag efter ankomst. Derefter
justeres lysbehandlingen med omkring to timer dagligt. Det
vil sige, at næste dag starter man lysbehandlingen fra
klokken ni. På denne måde vil den tid, det tager at ændre
døgnet, kunne reduceres betragteligt. Undersøgelser viser,
at korrekt lyseksponering vil kunne korrigere det biologiske
ur til en hvilken som helst fase i løbet af en til
tre dage.
Behandling med lys (og eventuelt melatonin) kan
forbedre situationen for personer, som døjer med jetlag.
Behandlingen må imidlertid tilpasses den enkelte, fordi
virkningen af behandlingen er afhængig af hver enkelt
persons døgnrytme.
|
Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr. med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
Benzodiazepiner 
