 | |
Af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
|
Hvad er lysbehandling?
Lysbehandling ved
søvnlidelser og
vinterdepressioner er
en relativt ny form for behandling.
Behandlingen går ud på at sidde foran specialkonstruerede
lysapparater, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10 000 lux (lux er
måleenheden for lysstyrke). Behandlingstiden er ofte en halv time eller
længere.
Selve behandlingen er enkel (man sidder foran et lysapparat),
men effekten er afhængig af hvornår på døgnet man eksponeres for lyset. Det
anbefales derfor, at en læge eller andet sundhedspersonale, som kender til
lysbehandling, kontaktes, før man starter på behandlingen.
Denne tekst er ikke ment som en erstatning for en sådan
konsultation, men giver enkle retningslinjer for hvordan lyset påvirker
døgnrytmen og antyder hvornår på døgnet behandling sædvanligvis gives.
|
Virkningsmekanismer
Søvn reguleres af forskellige faktorer, en af disse er
døgnrytmen. Lyset er den vigtigste indstiller af døgnrytmen. Det er
hovedsageligt lysets påvirkning, som gør, at vi omstiller os til en ny
døgnrytme efter rejser til for eksempel USA.
Lyset kommer ind gennem øjnene og påvirker en lille kerne dybt
inde i hjernen. Denne kerne styrer døgnrytmen. Tidspunktet på døgnet afgør, i
hvilken retning døgnrytmen forskydes. Lysbehandling, givet om aftenen, vil
forskyde døgnrytmen i modsat retning af, hvad lysbehandling om morgenen vil
gøre. Netop derfor er det er vigtig at vide, hvilken slags lidelse eller
symptomer, som skal behandles.
Lysbehandling givet om aftenen vil kunne forskyde døgnrytmen til
et senere tidspunkt, med det resultat at man sover længere om morgenen.
Effekten på døgnrytmen er størst jo nærmere sengetid lysbehandlingen gives. For
nogen personer er det imidlertid vanskeligt at falde i søvn lige efter
lysbehandling, og derfor anbefales gerne, at behandlingen afsluttes 30 minutter
til en time før sengetid.
Lysbehandling givet efter opvågning forskyder døgnrytmen den
anden vej, og vil kunne gøre, at man vågner tidligere næste dag. Effekten på
døgnrytmen er størst jo nærmere på opvågnings tidspunktet lysbehandlingen
gives.
Som man kan forstå, kan lysbehandling givet på et forkert
tidspunkt faktisk forværre søvnproblemerne. Det er derfor meget vigtig at
afklare, hvilken slags
søvnproblem man har,
og i hvilken retning man ønsker at skyde døgnrytmen.
Ved vinterdepression diskuterer man om effekten af lys skyldes
døgnrytmepåvirkning, eller om lyset også har andre gunstige effekter. Dette er
ikke afklaret.
|
Behandling af vinterdepression
Det almindeligste er at anbefale lysbehandling om morgenen. På
grund af lysets virkning kan det være fornuftigt at tilpasse behandlingen
efter, hvordan søvnen er. De fleste vinterdeprimerede har øget søvnbehov om
vinteren og problemer med at komme op om morgenen. Til dem anbefales
lysbehandling om morgenen. Hvis den vinterdeprimerede derimod plages af, at han
vågner tidligt, vil jeg anbefale behandling om aftenen.
|
Tidlig morgenopvågning
Mange personer klager over, at de vågner tidligt om morgenen.
Det kan være et symptom på alvorlig sygdom (for eksempel depression). Det kan
også være et udtryk for døgnrytmeforstyrrelse. Lysbehandling om aftenen vil
kunne forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt, og undersøgelser viser at
søvnen kan forlænges med op til en til to timer.
|
Forsinket søvnfasesyndrom
Almindeligvis virker lysbehandling ikke ved problemer med at
falde i søvn. Der er dog enkelte, som har forskudt døgnrytme. De falder ikke i søvn før langt ud på
natten, men har ingen problemer med at sove. Det betyder, at de kan sove til
langt ud på dagen. I de tilfælde kan man behandle med lys for at flytte
døgnrytmen tilbage på plads. Behandlingen gives efter normal opvågning, og det
anbefales at behandlingstidspunktet flyttes en time frem fra dag til dag,
indtil man har nået, det tidspunkt den pågældende gerne vil vågne på.
|
Natarbejde
Lysbehandling kan bruges til at ændre døgnrytmen for
natarbejdere. Om det er ønskeligt kommer an på hvor mange nætter i træk,
natarbejdet varer. Lysbehandling om aftenen og tidlig nat i starten af en
periode med natarbejde vil kunne forskyde rytmen til et senere tidspunkt. Det
kan gøre det lettere at fungere om natten, og give bedre søvn efter natskiftet.
Behandlingen bør tilpasses den enkelte arbejders døgnrytme. Efter en periode
med natarbejde kan lys bruges til at ændre døgnrytmen tilbage til det normale
igen.
|
Efter flyrejser
De fleste som har rejst over tidszoner ved, hvordan det kan
føles. Det tager altid tid at omstille sig til en ny døgnrytme. Korrekt brug af
lysbehandling vil kunne reducere den tid, det tager at ændre rytmen.
Behandlingen er afhængig af det antal tidszoner som passeres, og også om man
rejser vest- eller østover. Det er derfor vanskeligt at give konkrete
retningslinjer på hvornår lysbehandling bør gives (se
jetlag). Men husk at lysbehandling om aftenen (tænkt
udfra afrejsestedet) vil forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt.
|
Bivirkninger af lysbehandling
Lysbehandling ser ud til at give få bivirkninger. Enkelte klager
over ubehag i øjnene og hovedpine. Disse problemer ses specielt de første dage
med behandling. Der er ikke rapporteret om alvorlige skader på øjnene. Har man
øjensygdomme, eller har man haft det tidligere, bør man kontakte øjenlægen, før
behandling igangsættes. Ellers bør alle bivirkninger, som eventuelt opstår
under lysbehandlingen, rapporteres til lægen eller den som har startet
behandlingen.
|
Generelt om behandlingen
Tidspunkterne for lysbehandling varierer som nævnt alt efter
hvilken tilstand som skal behandles.
Længden på eksponeringstiden afhænger blandt andet af lysstyrken
på apparatet. Vi regner med at 30 minutter ved 10 000 lux, svarer til to timer
ved 2500 lux (10 000 lux svarer til sollyset ved solopgang). De fleste lidelser
kan behandles med 10 000 lux i 30 minutter. Nogen personer vil have brug for
længere tid, mens andre muligvis kan klare sig med kortere.
Antallet af dage med lysbehandling vil afhænge af lidelsen.
Vinterdepressioner behandles ofte i en til to uger med godt resultat. Jetlag
kræver ofte kun få dages behandling (en til fire dage). Andre tilstande (for
eksempel tidlig morgenopvågning) kan kræve regelmæssig brug af lys.
Alle anbefales at opsøge læge eller andet professionelt
sundhedspersonale, før der startes på en lysbehandling. Husk at lysbehandling
kan være skadelig ved enkelte sygdomme og ved brug af visse medikamenter.
|
Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr.med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
kan ikke huske samleje 
