 | |
Opdateret af Poul Jennum, Overlæge,
dr. med.
|
Hvad er narkolepsi
Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor man pludselig får en
uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller
anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolopsi kendt for anfald, hvor alle
muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen.
|
Hvor hyppig er narkolepsi
Mellem en halv og én promille af den danske befolkning lider af
narkolepsi. Det svarer til et sted mellem 3.000 og 5.000 danskere. Ofte bliver
sygdommen overset, fordi omgivelserner og personen selv accepterer tilstanden,
som en normal variant af søvnighed, selvom sygdommen faktisk giver store
begrænsninger i livet. Narkolepsi findes lige hyppigt blandt mænd og kvinder.
Sygdommen viser sig oftest omkring 15-20 års alderen, men kan starte allerede i
barndommen.
|
Hvordan føles narkolepsi
Narkolepsi er kendetegnet ved en række tegn på forstyrrelser i
de områder af hjernen, der styrer overgangen mellem vågen tilstand og
forskellige typer af søvn.
|
Søvn-anfald
Ved narkolepsi får man pludselig en uimodståelig trang til at
sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller et vigtigt møde, hvor raske
mennesker aldrig ville falde i søvn. Søvn-anfaldet varer fra få minutter til en
halv time, og kan komme flere gange om dagen. Det er karakteristisk at
ensformige aktiviteter, som også får almindelig mennesker til at gabe og føle
sig søvnige, virker ekstra kraftigt på mennesker med narkolepsi. Det kan derfor
være et stort problem for dem at uddanne sig eller passe et arbejde
.
|
Genenerelt øget søvnighed
Udover søvn-anfaldene er mange generet af en permanent
søvnighed, som ikke forsvinder selvom de sover i løbet af dagen eller sover
ekstra længe om natten. Derfor risikerer mennesker med narkolepsi at blive
opfattet som sløve og ugidelige, selvom de ikke kan gøre for deres
tilstand.
|
Katapleksi - Anfald af muskel-slaphed
Mange der lider af narkolepsi oplever også anfald af
muskelslaphed (kataplektiske anfald). Ofte er det kun nogle få muskler, som er
påvirket og man taber måske, hvad man har i hænderne. I nogle tilfælde kan
slapheden dog brede sig til hele kroppen, så man synker man sammen. De
kataplektisk anfald varer fra få sekunder til nogle minutter og personen er
helt vågen imens. Man kan få anfaldet til at stoppe blot ved at røre ved
personen. Oftest kan han eller hun også selv stoppe anfaldet ved at stimulere
de muskler, som er ved at blive slappe. Muskelslapheden udløses ofte er
ophidselse eller anstrengelse, men også latter og begejstring kan udløse
anfaldene. Sport og sex kan også give kataplektiske anfald.
|
Søvnparalyser - Lammelser mens man sover
Anfaldene af muskelslaphed kan også komme, mens man sover eller
når man er lige ved at falde i søvn. Disse anfald kaldes søvn-paralyser og
rammer ofte hele kroppen bortset fra øjenmusklerne. Det siger sig selv, at man
kan blive meget bange, specielt først gang, man oplever sådan et anfald.
Ligesom ved de katapleksi kan anfaldene stoppes ved berøring.
|
Hallucinationer - Drømmeoplevelser mens man er vågen
I forbindelse med søvn-lammelser, kan man have sanseoplevelser,
der virker fuldstændig livagtige (hallucinationer) selvom intet sker. For
eksempel virker det som om noget bevæger sig eller man kan høre stemmer i
rummet. De fleste opleveler disse hændelser som mareridt.
|
Hvad skyldes narkolepsi
Narkolepsi skyldes forstyrrelser i de centre i hjernestammen,
som kontrollerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Man kender ikke den
præcise mekanisme, men det er sandsynligt at problemet har at gøre med styring
af REM-søvnen. Mennesker som lider af narkolepsi, går nemlig meget hurtigt fra
vågen tilstand over i REM-søvn. Under REM-søvnen mister alle mennesker deres
muskelkraft, på samme måde som en person med katapleksi kan gøre det, mens han
er vågen. Men almindelig mennesker mærker normalt slet ikke, at deres muskler
er fuldstændig slappe, mens de sover REM-søvn. I sjældne tilfælde kan
almindelig mennesker dog vågne op i denne fase og opleve, at de slet ikke kan
bevæge sig.
Man ved ikke hvorfor nogle mennesker lider af narkolepsi. Men
sygdommen er hyppig I nogle familier og der er sandsynligvis en sammenhæng
mellem visse vævstyper og risikoen for at få narkolepsi.
|
Hvordan stilles diagnosen
Ofte kan lægen stille diagnosen, hvis man har de klassiske tegn
på narkolepsi. Den endelige diagnose stilles i et søvnlaboratorium: Her
undersøger man, hvor hurtigt personen falder i søvn og hvor hurtigt han eller
hun går fra dyb almindelig søvn over I REM-fasen. Normalt går man først ind i
dette søvnstadie efter 90-120 minutter, men mennesker med narkolepsi når
REM-stadiet indenfor en 15-30 minutter.
|
Udsigt for fremtiden
Narkolepsi kan ikke helbredes, men medicinsk behandling kan
hjælpe meget. Det er en specialist-opgave at behandle, så det er vigtigt at
blive henvist til en hospitalsafdeling, hvor man kan stille den rigtige
diagnose og sætte behandling igang.
|
Behandling
Central-stimulerende medicinMidler der
stimulerer centralnervesystemet, virker især på søvnigheden men kan også et
dæmpe de kataplektiske anfald. Et nyt stof, som hedder
Modiodal, ser ud til at have færre
bivirkninger end de klassiske stoffer som
ritalin og
amfetamin.
Tricykliske antidepressiva dæmper
muskelslaphed, hallucinationer og søvn-lammelser godt. Oftest bruger man
anafranil i små doser fordelt ud over
dagen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Rikke Esbjerg, læge, NetDoktor
|
Sidst opdateret: 23.02.2009
|
| |
|
Sex uden beskyttelse.... SVAR... 
