 | |
Opdateret af Poul Jennum, Overlæge,
dr. med.
|
Søvnbehov
Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener.
Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan
både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring.
Enhver der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved hvordan det kan påvirke
humør, koncentration og ydeevne.
Mængden af søvn
Hvor meget søvn man har brug for, er individuelt og varierer
desuden med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder med
alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 30 års alderen. Det
gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle
forskelle.
Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn,
hvis man føler sig udhvilet om dagen. Dette medfører, at enkelte mennesker
klarer sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni
timer eller mere. Begge dele kan betragtes som normalt. Man bør sove
regelmæssigt hver nat. Det er således ikke optimalt, at man udvikler udtalt
søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud i løbet af weekend’.
Søvnkvalitet
Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af
at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at
bestemme den subjektive søvnkvalitet. Disse anvendes især til forskningsformål.
Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de
forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af
opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem
subjektive og objektive mål for søvnkvalitet. Man ved ikke helt
hvorfor.
|
Søvnstadier
Under søvn ændres hjerneaktiviteten betragteligt. Søvneksperter
taler om forskellige søvnstadier. Disse stadier kan måles ved EEG
(elektro-encephalo-gram), hvor man sætter små elektroder på hovedet og
registrerer hjernens elektriske aktivitet.
Forandringerne i EEG'et sker gradvis, men man skelner mellem i
alt fem forskellige faser. Søvnen i de første fire faser, kaldes non-REMsøvn.
Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let søvn. Stadium 3 og 4 kaldes dyb søvn eller
slow-wave-søvn, fordi de elektriske bølger i EEG'et bliver gradvis langsommere.
Samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste
del af denne søvn (deltasøvnen) bliver regnet som vigtig, for at kunne fungere
godt næste dag. Denne søvn har vi mest af tidligt på natten.
Efter cirka halvanden time begynder den femte søvnfase, som
kaldes REM-fasen. I denne fase er hjernebølgene næsten, som når man er vågen,
men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige
øjenbevægelser i dette søvnstadie (REM står for Rapid Eye Movement). De fleste
drømme findes i REM søvnfasen, men man kan også drømme i de øvrige
søvnfaser.
Hidtil har man ment, at REM-søvn ikke har lige så stor betydning
som den dybe søvn, men nyere forskning tyder på, at REM-søvnen spiller en
vigtig rolle for indlæring og hukommelse.
|
Søvnregulering
Søvnlængde og - dybde reguleres af et samspil mellem forskellige
faktorer. De vigtigste faktorer er søvnbehovet (den såkaldte homeostatiske
faktor), døgnrytmen (cirkadian faktor) og vaner eller adfærdsfaktorer.
Søvnbehov og døgnrytme bestemmes af biologiske forhold i
hjernen. Disse er under kontrol af flere komplicerede mekanismer ved samspil
mellem forskellige dybereliggende hjerneregioner, først og fremmest
hjernestammen, thalamus og hypothalamus. Disse hjerneregioner har også stor
betydning for vågenhed, energiregulering m.v.
Søvnlængden bestemmes til gengæld ikke af, hvor længe det er,
siden man sidst sov.
Døgnrytme (cirkadian faktor)
Døgnrytmen bestemmes primært af en lille region i hjernen
kaldet den suprachiasmatiske nucleus (SCN), der er beliggende i hjerneregionen
hypothalamus. I alle kroppens celler findes arvemasse (DNA) molekyler, der har
rytmicitet, men den overordenede regulering foretages i SCN.
Den biologiske rytme er cirka 24 timer. Det biologiske ur
reguleres dog dagligt under indflydelse af lys, da SCN modtager signaler fra
øjnene. SCN sender signaler til andre regioner i hypothalamus, der regulerer
vågenhed, temperaturregulation, hormoner m.v.
Yderligere afgår et kompliceret signalsystem til koglekirtlen
(corpus pineale), der produrer ’mørkehormonet’ melatonin, der er medvirkende i
døgnrytmereguleringen.
Døgnrytmesystemet kan komme ud af fase for eksempel ved
uregelmæssige sengetider, enten på grund af dårlige søvnvaner, ved skiftehold
eller ved tidszoneskift -f or eksempel ved rejser på tværs af
tidszoner.
Tidspunktet for etablering af søvn i forhold til døgnrytmen
har også betydning for den opnåede søvn. For eksempel vil den spontane søvn
være længere ved nattesøvn sammenlignet med tilsvarende start på søvn om
morgenen. Det er derfor, at skifteholdsarbejdere ofte er mere trætte i
begyndelsen af et skift.
Søvnbehov (homeostatisk faktor)
Søvnbehovet bygges op, mens man er vågen, og søvnen bliver
dybere (langsommere deltabølger) jo længere det er siden, man sov sidst.
Samspillet mellem søvnbehovet og døgnrytmen er væsentlig for, hvordan søvnen
reguleres.
Vaner og adfærdsfaktorer
Vaner og sociale faktorer har imidlertid også betydning for,
hvordan og hvornår man sover. Sengetid er ikke nødvendigvis, når man er træt.
Faktisk viser forskning, at man er mindre træt om aftenen end tidligere på
dagen for eksempel sent på eftermiddagen. Alligevel går man i seng stort set
samme tid hver aften, fordi man ved, at man behøver et vist antal timers søvn
for at fungere næste dag. Søvnen afhænger meget af sådanne faste vaner.
For at understrege betydningen af adfærdsfaktorer kan vi
forestille os en natarbejder. Midt om natten siger både søvnbehov og døgnrytme,
at han burde sove, alligevel klarer natarbejderen at holde sig vågen ved hjælp
af for eksempel kaffe, bevægelse og samtale med andre. Sådanne adfærdsfaktorer,
eller mangel på dem, kan også forklare, at nogle mennesker falder i søvn under
en kedelig forelæsning i et mørkt rum klokken ti om formiddagen, selvom både
søvnbehov og døgnrytme gør, at det skulle være let at holde sig vågen.
Reduceret aktivering af hjernen og dermed reduceret aktivitet,
forklarer den uimodståelige træthed i sådanne situationer.
|
Søvnbehov og sundhed
Der er i dag stor viden om søvnens betydning. Vi ved, at søvn
har betydning for hjernens opbygning, for varetagelse af mental funktion, for
at nedsætte energi-behovet og for energi-opbygning (metabolisme). Der er i dag
undersøgelser, der viser, at nedsat søvnkvalitet og søvnlængde har negative
sundhedsmæssige konsekvenser.
Børn, der sover for lidt har tilbøjelighed til at være mindre
opmærksomme, være irritable, have ringere indlæring, men undersøgelser viser
også, at deres helbredstilstand er ringere med tilbøjelighed til overvægt. Hos
voksne findes tilsvarende resultater, og langtidsundersøgelser viser at nedsat
total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og
muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Nedsat søvn og ringe
søvnkvalitet medfører øget træthed om dagen med påvirket dagfunktion.
Yderligere kan det have indflydelse på sikkerhedsbetonet arbejde og trafik.
En række sygdomme kan også medføre ringere søvn, f.eks. natlig
astma, søvnapnø, medicinindtagelse, alkoholindtagelse m.v. Selvom dette er
tilfældet, er der flere forhold, der antyder, at gode søvnvaner bør anbefales
hos børn, unge og voksne på lige fod med andre sundhedsråd.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bjørn Bjorvatn,
læge dr. med
|
Sidst opdateret: 08.11.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
