 | |
| Sovemedicin - en nødløsning |
|
|
Af Marianne Møller, farmaceut,
NetDoktor.dk
|
Lægemidler, som i daglig tale kaldes sovemedicin, sovepiller,
indsovningsmidler og slumringspiller, hedder også hypnotika. Hypnotika virker
mod
søvnløshed, og
bruges, når søvnløsheden bliver en stor menneskelig belastning, hvor manglen på
søvn går ud over det daglige virke.
Midlerne er kun beregnet til brug i kortere perioder, og
langvarig behandling af søvnløshed må løses på en anden måde. Man kan nemlig
blive afhængig af hypnotika, hvis man bruger midlerne for længe ad
gangen.
|
Fremkalder en kunstig søvn
Hypnotika virker ved at fremkalde en tilstand, der ligner normal
søvn. Men søvnen er forskellig fra normal søvn ved, at man ikke kan vækkes
hurtigt og være lysvågen, som under normal søvn. Man bliver først helt vågen,
når stoffet er kommet ud af kroppen igen.
Samtidig har nogle af midlerne en virkning mod uro,
muskelkramper og
epilepsi, når de
gives i andre doser. I meget store doser kan nogle hypnotika medføre døden,
fordi vejrtrækningen lammes. Virkningen af hypnotika er derfor meget afhængig
af den dosis, man får.
|
Virkningstiden er forskellig
Hypnotika opdeles efter virkningsvarighed. Det vil sige, hvor
længe midlet kan nå at virke, før kroppen skiller sig af med det igen. Der
findes kort-, mellemlang- og langtidsvirkende hypnotika.
De korttidsvirkende hypnotika forsvinder fra kroppen inden for
højst et døgn. De mellemlangtidsvirkende bliver i kroppen i op til flere dage,
mens de langtidsvirkende kan findes i blodet i flere uger efter blot en enkelt
dosis.
|
Tages før sengetid
Hypnotika virker søvnfremkaldende mellem 15 og 60 minutter efter
en enkelt dosis. Man kan derfor vente med at tage lægemidlet til lige før, man
skal sove. Medicinen tages med væske, eventuelt et glas vand. Det er bedst at
tage medicinen, før man lægger sig ned, for ellers kan virkningen blive
forsinket. Det skyldes, at kroppen ikke optager medicinen særligt hurtigt i
blodet, når man ligger ned, fordi maven og tarmen ikke bevæger sig ikke så
hurtigt, som når man står eller sidder.
Selve den søvnfremkaldende virkning varer seks til otte timer,
men herefter har de midler, der virker i længst tid en effekt, der strækker sig
til den næste dag, og som nævnt måske endnu længere. Det kan være en
beroligende virkning, men det kan også opfattes som tømmermænd fra dagen før.
De midler, der virker længe, har også lettere ved at hobe sig op i kroppen,
hvis man bruger dem længe.
|
Hvilken sovemedicin kan jeg få?
Benzodiazepiner er de midler, som har været på markedet længst.
De afløste for 10-20 år siden en gruppe beroligende stoffer, der hedder
barbiturater, som nu kun bruges mod
epilepsi og som
bedøvelse (anæstesi). Benzodiazepinerne virker ved at påvirke en bestemt
modtagercelle (receptor) i hjernen, som regulerer uro og
angst, søvn og
muskelkramper. Derfor bruges disse midler både mod søvnbesvær, uro, angst og
epilepsi.
Der findes omkring 30 lægemidler i gruppen af benzodiazepiner.
Blandt benzodiazepinerne findes både kort- mellemlangt og langttidsvirkende
midler.
Halcion og Rilamir er eksempler på korttidsvirkende midler,
Lendorm og Pronoctan tilhører de mellemlangtidsvirkende og Mogadon og
Nitrazepam er blandt de langtidsvirkende.
De nyere hypnotika ligner benzodiapin-stofferne, men har
tilsyneladende færre bivirkninger. Gennem de sidste par år er der da også sket
et fald i brugen af benzodiazepinerne, samtidig med at der er blevet brugt
flere af de nye midler. Blandt de nyere midler er Imovane og Imozop som har en
mellemlang virkning samt Stilnoct, Stilnox og Sonata, som er
korttidsvirkende.
En restgruppe blandt hypnotika er antihistaminerne, som normalt
bruges mod
allergi og overfølsomhed. Nogle af
antihistaminerne har en så sløvende virkning, at de kan bruges mod søvnløshed.
Antihistaminer har den store fordel, at de ikke giver afhængighed og
abstinenssymptomer, hvilker ofte kan opleves med nogle af de andre midler, for
eksempel benzodiazepinerne.
Hypnotika kan fås som tabletter, tungetabletter (resoribletter),
mikstur og for nogle enkelte midlers vedkommende som injektionsvæske. Den
sidste type bruges dog oftest på hospitalet ved bedøvelse.
|
Særlige advarsler for hypnotika
Hypnotika kan have en del uheldige bivirkninger, hvis de ikke
bruges korrekt, men også selvom man bruger dem, som lægen har anvist. Midlernes
bivirkninger er forskellige. De hyppigste bivirkninger er døsighed, depression,
svimmelhed og måske hovedpine dagen efter, man har taget midlet. Der kan også
være overfølsomhedssymptomer som hududslet eller
nældefeber.
Ved længere tids brug kan hypnotika, især benzodiazepinerne,
virke vanedannende, og virkningen mod søvnløshed kan aftage eller forsvinde,
hvis man bruger midlerne for længe af gangen. Og mens virkningen mod søvnløshed
forsvinder efter et par uger, varer bivirkningerne ved.
Når man skal stoppe en behandling med hypnotika, er det vigtigt,
at det sker i samråd med lægen. Ved nogle midler kan et brat stop fra den ene
dag til den anden give følgevirkninger, som kan vare op til en måneds tid.
Derfor skal man som regel trappe sit forbrug af hypnotika ned over nogle
dage.
Hvis midlerne bruges i dagtimerne, kan de virke sløvende,
hvilket man bør være opmærksom på ved bilkørsel og betjening af maskiner.
Midlerne er derfor mærket med en rød advarselstrekant.
Alkohol, midler med morfin, midler mod psykoser samt andre
midler mod uro kan forstærke virkningen af hypnotika.
Klik for at få mere at vide om
medicinafhængighed.
|
Ældre skal have en mindre dosis
Ældre mennesker skal ofte have en mindre dosis medicin, da
medicinen forlader kroppen langsommere hos ældre. Det vil sige, medicinen får
længere tid til at virke. Ofte er den halve af den normale dosis for voksne
tilstrækkeligt til ældre.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Benzoediazepiner
Nyere hypnotika
Antihistaminer
|
Kilder
Lægemiddelkataloget
|
|
Sidst opdateret: 07.03.2000
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
