Annonce
Sovemedicin - en nødløsning
Opdateret af Dzenita Basic, farmaceut

Lægemidler, som i daglig tale kaldes sovemedicin, sovepiller, indsovningsmidler og slumringspiller, hedder også hypnotika. Hypnotika virker mod søvnløshed, og bruges, når søvnløsheden bliver en stor menneskelig belastning, hvor manglen på søvn går ud over det daglige virke.

Midlerne er kun beregnet til brug i kortere perioder, og langvarig behandling af søvnløshed må løses på en anden måde. Man kan nemlig blive afhængig af hypnotika, hvis man bruger midlerne for længe ad gangen.

Fremkalder en kunstig søvn

Hypnotika virker ved at fremkalde en tilstand, der ligner normal søvn. Men søvnen er forskellig fra normal søvn ved, at man ikke kan vækkes hurtigt og være lysvågen, som under normal søvn. Man bliver først helt vågen, når stoffet er kommet ud af kroppen igen.

Samtidig har nogle af midlerne en virkning mod uro, muskelkramper og epilepsi, når de gives i andre doser. I meget store doser kan nogle hypnotika medføre døden, fordi vejrtrækningen lammes. Virkningen af hypnotika er derfor meget afhængig af den dosis, man får.

Virkningstiden er forskellig

Hypnotika opdeles efter virkningsvarighed. Det vil sige, hvor længe midlet kan nå at virke, før kroppen skiller sig af med det igen. Der findes kort-, mellemlang- og langtidsvirkende hypnotika.

De korttidsvirkende hypnotika forsvinder fra kroppen inden for højst et døgn. De mellemlangtidsvirkende bliver i kroppen i op til flere dage, mens de langtidsvirkende kan findes i blodet i flere uger efter blot en enkelt dosis.

Tages før sengetid

Hypnotika virker søvnfremkaldende mellem 15 og 60 minutter efter en enkelt dosis. Man kan derfor vente med at tage lægemidlet til lige før, man skal sove. Medicinen tages med væske, eventuelt et glas vand. Det er bedst at tage medicinen, før man lægger sig ned, for ellers kan virkningen blive forsinket. Det skyldes, at kroppen ikke optager medicinen særligt hurtigt i blodet, når man ligger ned, fordi maven og tarmen ikke bevæger sig ikke så hurtigt, som når man står eller sidder.

Selve den søvnfremkaldende virkning varer seks til otte timer, men herefter har de midler, der virker i længst tid en effekt, der strækker sig til den næste dag, og som nævnt måske endnu længere. Det kan være en beroligende virkning, men det kan også opfattes som tømmermænd fra dagen før. De midler, der virker længe, har også lettere ved at hobe sig op i kroppen, hvis man bruger dem længe.

Hvilken sovemedicin kan jeg få?

Der findes forskellige lægemidler som benyttes som sovemidler. Alle virker beroligende og søvnfremkaldende. Benzodiazepiner er de midler, som har været på markedet længst. Benzodiazepinerne virker ved at påvirke en bestemt modtagercelle (receptor) i hjernen, som regulerer uro og angst, søvn og muskelkramper.

Blandt benzodiazepinerne findes både kort- mellemlangt og langttidsvirkende midler.

Halcion er eksampel på kortidsvirkende middel, Pronoctan er en mellemlangtidsvirkende og Apodorm er en langtidsvirkende benzodiazepiner.

Korttidsvirkende benzodiazepiner er effektive ved besvær med indsovning, hvormed de langtidsvirkende benzodiazepiner kan bruges ved besvær med at opretholde søvn.

De nyere hypnotika ligner benzodiapin-stofferne, men har tilsyneladende færre bivirkninger. Blandt de nyere midler er Imovane og Imozop som har en mellemlang virkning samt Stilnoct og Sonata, som er korttidsvirkende.

Hypnotika kan fås som tabletter og for enkelte midlers vedkommende som injektionsvæske. Den sidste type bruges dog oftest på hospitalet ved bedøvelse.

Særlige advarsler for hypnotika

Hypnotika kan have en del uheldige bivirkninger, hvis de ikke bruges korrekt, men også selvom man bruger dem, som lægen har anvist. Midlernes bivirkninger er forskellige. De hyppigste bivirkninger er døsighed, depression, svimmelhed og måske hovedpine dagen efter, man har taget midlet. Der kan også være overfølsomhedssymptomer som hududslet.

Ved længere tids brug kan hypnotika, især benzodiazepinerne, virke vanedannende, og virkningen mod søvnløshed kan aftage eller forsvinde, hvis man bruger midlerne for længe af gangen. Og mens virkningen mod søvnløshed forsvinder efter et par uger, varer bivirkningerne ved.

Når man skal stoppe en behandling med hypnotika, er det vigtigt, at det sker i samråd med lægen. Ved nogle midler kan et brat stop fra den ene dag til den anden give følgevirkninger, som kan vare op til en måneds tid. Derfor skal man som regel trappe sit forbrug af hypnotika ned over nogle dage.

Hvis midlerne bruges i dagtimerne, kan de virke sløvende, hvilket man bør være opmærksom på ved bilkørsel og betjening af maskiner. Midlerne er derfor mærket med en rød advarselstrekant.

Alkohol, midler med morfin, midler mod psykoser samt andre midler mod uro kan forstærke virkningen af hypnotika.

Klik for at få mere at vide om medicinafhængighed.

Ældre skal have en mindre dosis

Ældre mennesker skal ofte have en mindre dosis medicin, da medicinen forlader kroppen langsommere hos ældre. Det vil sige, medicinen får længere tid til at virke. Ofte er den halve af den normale dosis for voksne tilstrækkeligt til ældre.

Anden medicin som kan anvendes ved søvnbesvær:

Lægemidlet Circadin indeholder det aktive virksomme stof melatonin, og anvendes kortvarigt mod søvnløshed og dårlig søvnkvalitet. Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som dannes i hjernen. Niveauet af melatonin øges normalt i blodet efter mørkets frembrud.

Antihistaminer, som normalt bruges mod allergi og overfølsomhed, kan bruges som sovemedicin da nogle antihistaminer virker sløvende.


Kilder
Lægemiddelkataloget

Original tekst af Marianne Møller, farmaceut, NetDoktor.dk

Sidst opdateret: 28.10.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark