 |  |
Forkølelsessår og blærer - hvad gør jeg? |
 |
 |
Opdateret af Troels Bové, speciallæge
i almen medicin
|
Hvad er forkølelsessår?
Blærer kan opstå af mange forskellige ting. Har man først prøvet
at have forkølelsessår, Herpes, så er man nu ikke så meget i tvivl, hvis der
kommer et udbrud igen.
|
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke
spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Så kan du forberede dig bedst muligt. |
Hvad vagtlægen altid spørger om:
Navn på den syge person.
CPR-nummer - eller fødselsdato.
Ved aftalt
besøg
Husk at sikre dig, at lægevagten har den rigtige
adresse. Husk at oplyse det
telefonnummer, du ringer fra. |
| 1. Hvor sidder såret? |
Sidder det ved
læberne eller på
kønsorganerne. |
Herpes er oftest ensidig. Herpes ved øjnene
eller på næsetippen kan være farlig. |
| 2. Begyndte det med kløe? |
Nej:
Det kan være, at det
er
børnesår, som skyldes en bakterie,
der kan behandles. |
Ja:
Herpes, som er en
virusinfektion, starter oftest med kløe og svie i huden. |
| 3. Har du haft det tidligere? |
Nej :
Det kan være det
første angreb. Du kan være smittet for længe siden. |
Ja:
Herpes kommer ofte
gentagne gange det samme sted. |
| 4. Har du behandlet med noget? |
Nej:
Du kan købe creme i
håndkøb. Behandlingen skal startes så tidligt som muligt. |
Ja:
Hvis du har behandlet
med herpescreme uden effekt, eller du har hyppige tilfælde, kan det være, du
skal behandles med tabletter, som er på recept. |
| 5. Hvordan har du beskyttet dig? |
Nej:
Ved herpes på
lysudsatte steder, er det vigtigt at beskytte sig med
solcreme. |
Ja:
Kan du eventuelt finde
en
solcreme med større
beskyttelsesfaktor. |
|
Hvad er forkølelsessår?
Forkølelsessår eller
herpes er et virus, som giver små
blærer eller sår omkring læberne. Herpes kan også ses andre steder på
kroppen.
Specielt kan forkølelsessår også vise sig på kønsdelene som en
kønssygdom. Så hedder det
Herpes genitalis. Og sår på munden
kan godt smitte til kønsdelene.
|
Hvordan viser det sig?
Det begynder med, at huden smerter og svier, og så følger
blærerne. Der dannes små sår, der forsvinder i løbet af en uges
tid.
Det uheldige ved herpes er, at virus ikke forsvinder ud af
kroppen. Når sygdomstegnene er væk, gemmer virus sig for kroppens naturlige
immunforsvar. Når immunforsvaret efterfølgende svækkes af den ene eller den
anden grund, kommer herpes i udbrud igen.
|
Hvordan smitter forkølelsessår?
Herpes smitter kun, når man har herpes i udbrud. Det smitter via
spyt og den væske, der er i de små blærer. Det er svært at undgå smitte, fordi
herpes er så almindeligt.
Hvad kan jeg gøre selv under mit herpesudbrud?
-
Lad være med at kradse i sår og blærer. Så risikerer du, at
såret også bliver betændt med bakterier, og så risikerer du at få ar. Du
hjælper også virus til at sprede sig.
-
Undgå at smitte. Det vil sige ingen kyssen og undgå at dele for
eksempel glas og tandbørster med andre.
|
Hvad kan jeg gøre for at forhindre udbrud?
-
Herpesudbrud opstår oftest i forbindelse med
forkølelse eller
andre infektioner.
-
Også sollys, stress og varme eller kulde kan få infektionen til
at blusse op. Det kan være svært at undgå.
-
Sollys kan for eksempel dæmpes med
læbepomade med solfaktor.
|
Findes der medicin?
Udbruddet kan behandles med en speciel creme, som kan fås i
håndkøb.
-
Har du haft herpesudbrud det før, kan du starte behandling, så
snart du mærker den brændende fornemmelse i huden.
Der findes endnu ingen vaccine.
|
Hvor farligt er det?
En herpesinfektion er ganske ufarlig. Det kan dog i sjældne
tilfælde angribe øjnene, og så skal man straks til læge. Derfor skal man være
opmærksom på blærer omkring øjne eller næsetippen.
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis
|
|
Det er første gang, der er udbrud af herpes. |
Ved betændelse i sårene Hvis sårene ikke
er helet efter to uger. Hvis sårene optræder meget hyppigt. |
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod herpes og forkølelsessår til huden
Midler mod herpes og forkølelsessår til huden
Midler mod herpes og forkølelsessår, piller
|
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 18.10.2007
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|