 |  |
Mit barn har feber - er det alvorligt? |
 |
 |
Opdateret af Troels Bové, speciallæge
i almen medicin
|
Hvorfor får et barn feber?
Feber skyldes som regel en
infektion, og dem får børn mange af
gennem barndommen. For det meste drejer det sig om ufarlige virusinfektioner,
og så må man tage sig godt af barnet og sørge for, at det får nok at drikke.
|
Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:
-
Opgive det telefonnummer, du ringer fra.
-
Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen
skal besøge dig.
-
Opgive CPR-nummer - eller fødselsdato.
|
Vagtlægens spørgsmål:
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen
typisk vil stille, når du ringer. - Så kan du forberede dig bedst muligt.
| 1. Hvor høj er barnets temperatur?
|
Er temperaturen over 40? Har barnet tendens til
feberkramper? Børn får ofte muskelsitren ved høje temperaturer. Det er ikke
kramper. |
. |
| 2. Hvor har du taget barnets
temperatur? |
I barnets endetarm: Så er
temperaturen rimelig sikker, men vær opmærksom på at også gamle
kviksølvstermometre kan tage fejl. |
I barnets øre: Øretermometrene er
forbundet med en vis usikkerhed. Specielt hos helt små børn under tre år. Hvis
du er i tvivl om temperaturen er rigtig, skal du tage en extra måling i
modsatte øre. |
| 3. Hvor længe har barnet haft feber?
|
Mindre end to døgn: Der kan være
mange årsager til barnets feber. Oftest vil det dreje sig om en banal
virusinfektion. |
Mere end tre-fire døgn: Noget tyder på,
at det ikke drejer sig om en banal virusinfektion. Derfor vil lægen ofte vælge
at se barnet med henblik symptomer. |
| 4. Har barnet ondt eller andre symptomer?
|
Nej: Specielt hos helt små børn kan
det være svært at finde ud af, om der er symptomer fra et specielt organ. Hold
derfor nøje øje med barnet for at se, hvorledes det opfører sig anderledes end
det plejer. |
Ja:
Ondt i ørerne
Ondt i halsen
Opkastninger
Svien når det tisser
Rødt udslæt
Diaré |
| 5. Hvor sygt er barnet? |
Kan barnet koncentrere sig om at se
fjernsyn: Det er godt tegn, men naturligvis ingen sikkerhed for, at
barnet ikke senere får det dårligt. |
Barnet ligger slapt hen og vil ikke sidde eller
drikke:
Barnet skal undersøges af en læge. |
| 6. Har barnet fået medicin? |
Nej: Så er temperaturen rimeligt
sikker. |
Ja: Hvis barnet har fået mild
smertestillende medicin kan dette sænke temperaturen kunstigt. Anden medicin
kan ændre symptomerne.
Husk derfor altid at fortælle
lægen, hvis dit barn har fået medicin . |
|
Hvad skyldes feber?
Feber skyldes som regel en infektion. Børn får ofte feber af
kort varighed i forbindelse med ufarlige virusinfektioner. Feber er et af
kroppens midler til at bekæmpe sygdom. Kroppen prøver at skabe så megen varme,
at virus ikke kan overleve
-
Derfor er det en dårlig idé at sænke temperaturen med
febernedsættende medicin, hvis barnet ellers har det godt.
Forhøjet temperatur kan også skyldes for eksempel
allergi eller for meget
sol.
|
Hvor sygt er mit barn?
Børn får ofte meget høj feber, når de er syge. Det er ikke
feberens højde, der afgør, hvor sygt barnet er. Det væsentligste er,
hvordan barnet har det. Hvis det for eksempel vil lege eller se tv,
skal man ikke være bange for, at det fejler noget alvorligt.
Ser barnet medtaget ud? Ser det sygt ud? Opfører det
sig anderledes, end det plejer at være?
Du kan måle barnets temperatur i dets endetarm i løbet af et
minut. Husk at slå termometersøjlen ned på 36 grader. Smør lidt vaseline på
termometeret. Du kan også måle temperaturen med mund- eller øretermometer. Læs
mere om
temperaturmåling.
|
Barnet har det nogenlunde - hvad kan jeg gøre?
-
Sørg for, at barnet drikker meget. Det er vigtigt at erstatte
væsketabet. Det er et godt tegn, hvis barnet drikker så meget, at det tisser et
par gange om dagen.
-
Børn skal kunne komme af med varmen, når de har feber. Klæd
barnet af, så det føler sig godt tilpas. Ofte er det nok, at barnet er iført
undertøj og små sokker. Læg et lagen eller et dynebetræk over det i stedet for
en dyne.
-
Læs flere gode råd om
børns feber
|
Kan jeg bruge febernedsættende medicin?
Hvis du vil bruge medicin til at slå feberen ned med, skal det
være efter aftale med din egen læge.
Lægen kan fortælle dig, hvad der kan bruges til børn, og hvor
meget de må få. Mængden af medicin afhænger både af alder og vægt. Se
vagtlægen om medicin til
børn.
|
Hvornår bliver feber kritisk?
Feber er et symptom, der kan komme i forbindelse med en lang
række af sygdomme. Det er sjældent farligt, men nogle sygdomme skal
behandles.
Ændrer barnets tilstand sig, skal du overveje, om du skal ringe
til lægen. .
|
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Barnet har vedvarende mavesmerter.
Barnet er omtåget eller sløvt. Hvis du
har mistanke om forgiftning. Barnet tisser ikke.
Vejrtrækningen bliver besværet.
|
Find telefonnummeret på vagtlægen her |
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Feberen ikke falder efter tre-fire døgn, og du ikke
kender årsagen til feberen. Temperaturen stiger igen efter at have
været normal i nogle dage. Barnet har
halsbetændelse ,
der bliver ved. Barnet har svien, når det tisser,
eller det tisser ofte. Det kunne være
blærebetændelse. |
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 18.10.2007
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|