| 1. Hvordan har du taget
temperaturen? |
Hvis endetarm:
Så er
temperaturen rimelig sikker, men vær opmærksom på, at også gamle
kviksølvstermometre kan tage fejl, hvis det ikke er slået ned. |
Hvis øretermometer:
Øretermometrene er forbundet med en vis usikkerhed.
Hvis du er i tvivl om temperaturen er rigtig, skal du tage en
ekstra måling i modsatte øre. |
| 2. Hvor længe har du haft feber?
| Mindre end to døgn:
Der kan
være mange årsager til din feber.
Oftest vil det dreje sig om en
banal virusinfektion. |
Mere end tre-fire døgn:
Noget tyder på, at det ikke drejer sig om en
banal virusinfektion, hvorfor lægen
ofte vil vælge at se dig med henblik på symptomer. |
| 3. Har du ondt eller andre
symptomer? | Nej:
Nogle infektioner kan være næsten uden smerter,
For
eksempel
blærebetændelse. |
Ja:
Ondt i ørerne
Ondt i halsen
Opkastninger
Svien når du tisser
Åndedrætsbesvær
Diaré. |
| 4. Hvor slap eller syg er du?
| Kan du koncentrere sig om at se fjernsyn eller
læse:
Det er et godt tegn, men naturligvis ingen sikkerhed
mod, at du senere får det dårligt. | Ligger du
slapt hen ude af stand til at koncentrere sig om at se fjernsyn:
Du har måske brug for at blive undersøgt af en læge. |
| 5. Har du fået medicin? |
Nej:
Så er
temperaturen rimelig sikker. |
Ja:
Hvis du har fået
mild smertestillende medicin, kan dette sænke temperaturen kunstigt.
Anden medicin kan ændre symptomerne. |
kan ikke huske samleje 
