 | |
| Hjernerystelse eller slag i hovedet - er det alvorligt? |
|
|
Opdateret af Troels Bové, speciallæge i almen medicin
|
Har mit barn fået hjernerystelse?
Det sker ofte, at børn falder og slår sig, men der skal faktisk
meget til, før børn får hjernerystelse. Hvis barnet har slået hovedet, er det
altid en god idé at holde et vågent øje med barnet timerne efter.
|
Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:
-
Opgive det telefonnummer, du ringer fra.
-
Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen
skal besøge dig.
-
Opgive CPR-nummer - eller fødselsdato.
|
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen
typisk vil stille, når du ringer. - Så kan du forberede dig bedst muligt.
| 1. Er barnet dårligt og sløvt?
|
Nej:
Lægen kan
fortælle dig, hvad du specielt skal lægge mærke til ved barnets opførsel. |
Ja:
Barnet skal
straks undersøges af en læge. Måske skal der tilkaldes en ambulance. |
| 2. Har barnet været bevidstløst?
|
Nej |
Ja:
Bevidstløshed er
et tegn på
hjernerystelse. |
| 3. Bløder barnet? |
Nej:
Barnet kan have
hjernerystelse, uden at det kan ses.
Røntgenbillede kan være nødvendigt -
eventuelt senere |
Ja:
Blødning fra
ørerne kan være et tegn på kraniebrud. |
| 4. Kaster barnet op? |
Nej:
Hvis barnet ikke
har kvalme, er det oftes ikke tale om hjernerystelse. |
Ja:
Det kan være et
tegn på hjernerystelse. |
| 5. Er barnets pupiller lige store?
|
Nej:
Det er et
alvorligt tegn på, at hjernen er blevet påvirket. |
Ja:
Hvis du er i
tvivl, er der ikke forskel! |
| 6. Vil barnet sove? |
Nej:
Så er det lettere
at vurdere barnet.
Et vågent barn, har ikke alvorlig
hjernerystelse. |
Ja:
Det er
almindeligt, at barnet bliver træt efter alt postyret og gråden.
Vær
sikker på, at barnet ikke er bevidstløst. |
| 8. Har du givet barnet smertestillende
medicin? |
Der sker ikke noget ved at give barnet almindelig
smertestillende medicin i
børnedosis |
. |
| . |
. |
. |
|
Hvad er hjernerystelse?
Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen,
som forekommer efter et slag mod kraniet. Symptomerne er kortvarig
bevidstløshed, hovedpine og ofte hukommelsestab omkring selve hændelsen. Man
har som regel kvalme og kaster måske op.
Heldigvis skal der ret meget til, før børn får hjernerystelse.
Børn tåler meget på grund af deres bløde knogler, som ikke er vokset fast
sammen. En let
hjernerystelse kommer børn sig derfor
fint over.
|
Hvad skal jeg gøre lige efter skaden er sket?
Børn bliver ofte meget forskrækkede og græder meget, når de
faldet og det gør ondt. Det er tit lettere at finde ud af om skaden er
alvorlig, når barnet er faldet til ro og den første forskrækkelse har lagt sig.
Forsøg derfor at trøste og berolige barnet så meget som muligt.
Bløder barnet kan det se meget voldsomt ud. Det er vigtigt at
huske, at selv en lille blødning fra hovedet kan bløde voldsomt. Der behøves
derfor ikke være grund til panik.
|
Er der ydre sår eller tandskade?
Hvis barnet har slået hovedet, skal eventuelle
sår og skrammer behandles. Du kan i nogle tilfælde
stoppe blødningen selv med et let tryk på såret.
Undersøg om der flyder væske (blod eller klar væske) ud af ører
eller næse. Almindelig næseblod kan du selv behandle. Se
vagtlægen om næseblod.
Du skal også sikre dig, at der ikke er
skade på tænderne, selv om der måske
ikke er ydre tegn på skade. Læs
vagtlægen om tandskader.
|
Hvordan er barnets opførsel?
Det vigtigste er selvfølgelig, om barnet opfører sig anderledes
end normalt. Bliver det sløvt eller ligefrem besvimer?
Hovedtraumer kan føre alvorlige skader med sig. Det kan dreje
sig om hjernerystelse eller kraniebrud.
Et vågent barn har sandsynligvis ikke en alvorlig
hjernerystelse.
Har barnet ondt og er iøvrigt frisk, må du gerne bruge
smertestillende medicin.
|
Hvad kan jeg gøre for at undgå, at det sker igen?
De fleste ulykker sker i hjemmet. Med hensyn til hovedtraumer
skal man tænke på, at børn kan falde ned eller få noget i hovedet. Inventar,
som ofte kan sikres bedre, er blandt andet køjesenge, pusleborde, vinduer,
trapper og reoler. En del ulykker sker i bilen. Her er det vigtigt at spænde
børn ordentlig fast.
Læs mere om
børns sikkerhed.
|
Hvad skal jeg holde øje med?
Du skal holde øje med, om barnet begynder at:
-
kaste op eller får kvalme
-
bløde fra ørerne
-
blive bevidstløs
-
får kraftig hovedpine.
|
Kontrollér øjenvipperefleksen
Det er normalt, at barnet er træt efter en masse postyr eller
gråd. Men det må ikke være mat eller rigtig sløvt. Hvis barnet sover, kan man
undersøge om barnet er bevidstløs ved at stryge en finger hen over
øjenvipperne. Hvis barnet laver blinkebevægelser, viser det, at det ikke er
bevidstløst.
Hvis der ikke er en reaktion - Væk barnet -
Hvis barnet ikke er til at vække - Ring til vagtlægen eller 112.
|
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Barnet bløder kraftigt.
Barnet pludselig
får kraftig hovedpine.
Barnet får hovedpine ledsaget af
bevidsthedspåvirkning, kvalme eller opkastning.
Hvis barnet har
været bevidstløst.
|
Find telefonnummeret på vagtlægen her |
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Barnet bliver ved med at have hovedpine. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 27.10.2009
|
| |
|
Hjælp til svar 
