Hjernerystelse eller slag i hovedet - er det alvorligt?
Opdateret afTroels Bové, speciallæge i almen medicin
Har mit barn fået hjernerystelse?
Det sker ofte, at børn falder og slår sig, men der skal faktisk
meget til, før børn får hjernerystelse. Hvis barnet har slået hovedet, er det
altid en god idé at holde et vågent øje med barnet timerne efter.
Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:
Opgive det telefonnummer, du ringer fra.
Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen
skal besøge dig.
Opgive CPR-nummer - eller fødselsdato.
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen
typisk vil stille, når du ringer. - Så kan du forberede dig bedst muligt.
1. Er barnet dårligt og sløvt?
Nej: Lægen kan
fortælle dig, hvad du specielt skal lægge mærke til ved barnets opførsel.
Ja: Barnet skal
straks undersøges af en læge. Måske skal der tilkaldes en ambulance.
Nej: Barnet kan have
hjernerystelse, uden at det kan ses. Røntgenbillede kan være nødvendigt -
eventuelt senere
Ja: Blødning fra
ørerne kan være et tegn på kraniebrud.
4. Kaster barnet op?
Nej: Hvis barnet ikke
har kvalme, er det oftes ikke tale om hjernerystelse.
Ja: Det kan være et
tegn på hjernerystelse.
5. Er barnets pupiller lige store?
Nej: Det er et
alvorligt tegn på, at hjernen er blevet påvirket.
Ja: Hvis du er i
tvivl, er der ikke forskel!
6. Vil barnet sove?
Nej: Så er det lettere
at vurdere barnet. Et vågent barn, har ikke alvorlig
hjernerystelse.
Ja: Det er
almindeligt, at barnet bliver træt efter alt postyret og gråden. Vær
sikker på, at barnet ikke er bevidstløst.
8. Har du givet barnet smertestillende
medicin?
Der sker ikke noget ved at give barnet almindelig
smertestillende medicin i
børnedosis
.
.
.
.
Hvad er hjernerystelse?
Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen,
som forekommer efter et slag mod kraniet. Symptomerne er kortvarig
bevidstløshed, hovedpine og ofte hukommelsestab omkring selve hændelsen. Man
har som regel kvalme og kaster måske op.
Heldigvis skal der ret meget til, før børn får hjernerystelse.
Børn tåler meget på grund af deres bløde knogler, som ikke er vokset fast
sammen. En let
hjernerystelse kommer børn sig derfor
fint over.
Hvad skal jeg gøre lige efter skaden er sket?
Børn bliver ofte meget forskrækkede og græder meget, når de
faldet og det gør ondt. Det er tit lettere at finde ud af om skaden er
alvorlig, når barnet er faldet til ro og den første forskrækkelse har lagt sig.
Forsøg derfor at trøste og berolige barnet så meget som muligt.
Bløder barnet kan det se meget voldsomt ud. Det er vigtigt at
huske, at selv en lille blødning fra hovedet kan bløde voldsomt. Der behøves
derfor ikke være grund til panik.
Er der ydre sår eller tandskade?
Hvis barnet har slået hovedet, skal eventuelle
sår og skrammer behandles. Du kan i nogle tilfælde
stoppe blødningen selv med et let tryk på såret.
Undersøg om der flyder væske (blod eller klar væske) ud af ører
eller næse. Almindelig næseblod kan du selv behandle. Se
vagtlægen om næseblod.
De fleste ulykker sker i hjemmet. Med hensyn til hovedtraumer
skal man tænke på, at børn kan falde ned eller få noget i hovedet. Inventar,
som ofte kan sikres bedre, er blandt andet køjesenge, pusleborde, vinduer,
trapper og reoler. En del ulykker sker i bilen. Her er det vigtigt at spænde
børn ordentlig fast.
Det er normalt, at barnet er træt efter en masse postyr eller
gråd. Men det må ikke være mat eller rigtig sløvt. Hvis barnet sover, kan man
undersøge om barnet er bevidstløs ved at stryge en finger hen over
øjenvipperne. Hvis barnet laver blinkebevægelser, viser det, at det ikke er
bevidstløst.
Hvis der ikke er en reaktion - Væk barnet -
Hvis barnet ikke er til at vække - Ring til vagtlægen eller 112.
Kontakt lægen med det samme, hvis:
Barnet bløder kraftigt. Barnet pludselig
får kraftig hovedpine. Barnet får hovedpine ledsaget af
bevidsthedspåvirkning, kvalme eller opkastning. Hvis barnet har
været bevidstløst.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.