Annonce
Vagtlægen
Hjernerystelse eller slag i hovedet - er det alvorligt?
Opdateret af Troels Bové, speciallæge i almen medicin

Har mit barn fået hjernerystelse?

Det sker ofte, at børn falder og slår sig, men der skal faktisk meget til, før børn får hjernerystelse. Hvis barnet har slået hovedet, er det altid en god idé at holde et vågent øje med barnet timerne efter.

Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:

  • Opgive det telefonnummer, du ringer fra.

  • Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen skal besøge dig.

  • Opgive CPR-nummer - eller fødselsdato.

Vagtlægens spørgsmål

Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer. - Så kan du forberede dig bedst muligt.

1. Er barnet dårligt og sløvt? Nej:
Lægen kan fortælle dig, hvad du specielt skal lægge mærke til ved barnets opførsel.
Ja:
Barnet skal straks undersøges af en læge. Måske skal der tilkaldes en ambulance.
2. Har barnet været bevidstløst? Nej Ja:
Bevidstløshed er et tegn på hjernerystelse.
3. Bløder barnet? Nej:
Barnet kan have hjernerystelse, uden at det kan ses.
Røntgenbillede kan være nødvendigt - eventuelt senere
Ja:
Blødning fra ørerne kan være et tegn på kraniebrud.
4. Kaster barnet op? Nej:
Hvis barnet ikke har kvalme, er det oftes ikke tale om hjernerystelse.
Ja:
Det kan være et tegn på hjernerystelse.
5. Er barnets pupiller lige store? Nej:
Det er et alvorligt tegn på, at hjernen er blevet påvirket.
Ja:
Hvis du er i tvivl, er der ikke forskel!
6. Vil barnet sove? Nej:
Så er det lettere at vurdere barnet.
Et vågent barn, har ikke alvorlig hjernerystelse.
Ja:
Det er almindeligt, at barnet bliver træt efter alt postyret og gråden.
Vær sikker på, at barnet ikke er bevidstløst.
8. Har du givet barnet smertestillende medicin? Der sker ikke noget ved at give barnet almindelig smertestillende medicin i børnedosis .
. . .


Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen, som forekommer efter et slag mod kraniet. Symptomerne er kortvarig bevidstløshed, hovedpine og ofte hukommelsestab omkring selve hændelsen. Man har som regel kvalme og kaster måske op.

Heldigvis skal der ret meget til, før børn får hjernerystelse. Børn tåler meget på grund af deres bløde knogler, som ikke er vokset fast sammen. En let hjernerystelse kommer børn sig derfor fint over.

Hvad skal jeg gøre lige efter skaden er sket?

Børn bliver ofte meget forskrækkede og græder meget, når de faldet og det gør ondt. Det er tit lettere at finde ud af om skaden er alvorlig, når barnet er faldet til ro og den første forskrækkelse har lagt sig. Forsøg derfor at trøste og berolige barnet så meget som muligt.

Bløder barnet kan det se meget voldsomt ud. Det er vigtigt at huske, at selv en lille blødning fra hovedet kan bløde voldsomt. Der behøves derfor ikke være grund til panik.

Er der ydre sår eller tandskade?

Hvis barnet har slået hovedet, skal eventuelle sår og skrammer behandles. Du kan i nogle tilfælde stoppe blødningen selv med et let tryk på såret.

Undersøg om der flyder væske (blod eller klar væske) ud af ører eller næse. Almindelig næseblod kan du selv behandle. Se vagtlægen om næseblod.

Du skal også sikre dig, at der ikke er skade på tænderne, selv om der måske ikke er ydre tegn på skade. Læs vagtlægen om tandskader.

Hvordan er barnets opførsel?

Det vigtigste er selvfølgelig, om barnet opfører sig anderledes end normalt. Bliver det sløvt eller ligefrem besvimer?

Hovedtraumer kan føre alvorlige skader med sig. Det kan dreje sig om hjernerystelse eller kraniebrud.

Et vågent barn har sandsynligvis ikke en alvorlig hjernerystelse.

Har barnet ondt og er iøvrigt frisk, må du gerne bruge smertestillende medicin.

Annonce
Hvad kan jeg gøre for at undgå, at det sker igen?

De fleste ulykker sker i hjemmet. Med hensyn til hovedtraumer skal man tænke på, at børn kan falde ned eller få noget i hovedet. Inventar, som ofte kan sikres bedre, er blandt andet køjesenge, pusleborde, vinduer, trapper og reoler. En del ulykker sker i bilen. Her er det vigtigt at spænde børn ordentlig fast.

Læs mere om børns sikkerhed.

Hvad skal jeg holde øje med?

Du skal holde øje med, om barnet begynder at:

  • kaste op eller får kvalme

  • bløde fra ørerne

  • blive bevidstløs

  • får kraftig hovedpine.

Kontrollér øjenvipperefleksen

Det er normalt, at barnet er træt efter en masse postyr eller gråd. Men det må ikke være mat eller rigtig sløvt. Hvis barnet sover, kan man undersøge om barnet er bevidstløs ved at stryge en finger hen over øjenvipperne. Hvis barnet laver blinkebevægelser, viser det, at det ikke er bevidstløst.

Hvis der ikke er en reaktion - Væk barnet - Hvis barnet ikke er til at vække - Ring til vagtlægen eller 112.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

©
Barnet bløder kraftigt.
Barnet pludselig får kraftig hovedpine.
Barnet får hovedpine ledsaget af bevidsthedspåvirkning, kvalme eller opkastning.
Hvis barnet har været bevidstløst.
Find telefonnummeret på vagtlægen her


Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

©
Barnet bliver ved med at have hovedpine.


Original tekst af Troels  Bové, speciallæge i almen medicin og Christel  Nellemann, projektkoordinator

Sidst opdateret: 27.10.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark