Annonce
Calcium (Kalk)
Opdateret af Martin Kreutzer, Ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring, Det biovidenskabelige fakultet LIFE, KU

Generelt om calcium

Calcium, i daglig tale kalk, er det mineral, der findes allermest af i kroppen. En normal voksen person indeholder cirka ét kilo calcium, hvoraf de 99 procent er bundet i knoglerne. Den sidste ene procent af calciumbeholdningen har mange vigtige funktioner i resten af kroppen.

©
Calcium findes i mejeriprodukter og grove grøntsager.
En for lavt calciumindtag øger risikoen for knogleskørhed, men også for blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft

Det er især under væksten, hvor knoglerne opbygges, at behovet for calcium er afgørende. Store børn og unge bør derfor dagligt indtage cirka 900 milligram calcium, hvilket svarer til en halv liter magert mælkeprodukt og en til to skiver mager ost.

Også ældre bør sikre sig et optimalt indtag af calcium med henblik på at bremse afkalkningen af knoglerne, der for kvindernes vedkommende sætter ind, når menstruationerne ophører (overgangsalderen).

Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys.

Hvad bruges calcium til?

Calcium udgør sammen med magnesium og fosfor den faste substans i knoglerne. Det er derfor disse mineraler, der giver knoglevævet dets styrke. Derudover har calcium stor betydning for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering.

Herudover fungerer calcium som 'budbringer' inde i kroppens celler.

Hvor i kosten findes calcium?

Den største del af vort daglige calcium-optag fås gennem mejeriprodukter som mælk og ost, men der findes også calcium i grove grøntsager som broccoli, bønner og små fede fisk der spises med ben.

Regulation af blodets indhold af calcium

Kroppen har selv mulighed for at regulere calciums tilgængelighed i blodet, selvom kostens indhold af calcium skulle variere.

Selv om vores indtag af calcium varieres, er nyrerne indrettet til hele tiden at tilpasse den mængde der udskilles, så koncentrationen i blodet er meget stramt reguleret. Hormonerne påvirker også denne regulering.

Calciumregulerende hormoner

Blodets calcium indhold styres specielt af to hormoner:

  • Aktivt vitamin D, som øger optagelsen af calcium fra fordøjelseskanalen

  • Paratyroidea hormon, som kommer fra biskjoldbruskkirtlen. Paratyroidea-hormonet øger dannelsen af det aktive vitamin D samt frigør calcium fra knoglerne og mindsker udskillelsen af calcium gennem nyrerne.

Hvem har brug for calciumtilskud?

Langt de fleste danske børn og voksne får rigeligt calcium, fordi de har et stort indtag af mejeriprodukter. Ud fra ønsket om at forebygge knogleskørhed synes det mere relevant at øge indtaget af D-vitamin.

Børn, der ikke tåler mælk

Der er en meget lille gruppe børn der, specielt i de første leveår, ikke kan tåle mælk, og en større gruppe der undgår mælkeprodukter på grund af ubekræftet mistanke om allergi. Kun i de færreste tilfælde er der tale om reel mælkeallergi. Uanset hvad er det vigtigt, at tænke andre gode calciumkilder ind i kosten, hvis der ikke spises mejeriprodukter.

Ældre mennesker med lavt forbrug af mælkeprodukter

Blandt ældre er der cirka 10 procent, der så godt som ikke indtager mælkeprodukter og derfor har et lavt kalkindtag.

Hvis man helt undgår mejeriprodukter i kosten, anbefaler Ernæringsrådet, at man tager et calciumtilskud.

Det gælder specielt børn og unge, kvinder efter overgangsalderen og ældre af begge køn.

Det anbefales, at der dagligt indtages 900 mg calcium af børn og unge, mens voksne mænd og kvinder kan nøjes med 800 mg. Undtaget er gravide og ammende, der bør få 900 mg calcium pr. dag.

Da vitamin D stimulerer optagelsen af calcium fra fordøjelseskanalen, bør man i høj grad også være opmærksom på at få nok af dette vitamin. Udover sollys på den nøgne hud er fed fisk, som makrel, sild og laks vores bedste kilder til vitaminet.

Mangel på calcium

Et for lavt indtag af calcium giver oftest ikke nogen specifikke symptomer, men kan give muskeltræthed samt resultere i en snigende afkalkning af skelettet, knogleskørhed, som typisk først viser sig ved et knoglebrud.

Også risikoen for blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft øges. Et let forhøjet blodtryk kan behandles med en calciumrig kost, evt. et kosttilskud, som måske kan sænke blodtrykket med 4-5 mmHg.

Alvorligere tegn på calcium-mangel kan være

  • Prikken og stikken i fingre og omkring munden.

  • I svære tilfælde af mangel kan der opstå kramper, mentale forstyrrelser og hjertestop.

  • Ved længere tids calciummangel øges risikoen for grå stær. Knogleskørhed, som rammer især mange ældre kvinder, forebygges ved indtag af calcium og vitamin D.

Overdosering af calcium

De fleste mennesker får ingen nævneværdige gener før det daglige indtag er over 2.500 milligram dagligt. Man bør dog være opmærksom på, at børn ikke bør indtage mere end en halv liter mælkeprodukt dagligt, idet større mængder kan føre til fejlernæring og jernmangel. Ved højere indtag vil man ofte blive plaget af forstoppelse. Hvis man ikke lider af hypercalcæmi (for meget calcium i blodet) i forvejen, fremkalder store mængder calcium ikke øget calciumindhold i blodet.

Tager man penicillin eller midler mod Parkinsons syge af typen levodopa, kan indtag af calcium hæmme optagelsen af denne medicin.

Hypercalcæmi

Hypercalcæmi calcium forgiftning, kan være alvorlig og give problemer i centralnervesystemet, men her vil det altid være en anden sygdom, som for eksempel kræft, der er den egentlige grund til den øgede mængde calcium i blodet.

Tag ikke calciumtilskud, hvis du lider af hypercalcæmi (for højt calciumindhold i blodet).

Hvis man har nedsat nyrefunktion eller tendens til nyresten, skal man være forsigtig med indtagelse af calciumtilskud - tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Se oversigt over kostens indhold af mineraler.

Læs mere om VITAMINER

Original tekst af Arne  Astrup, professor, dr. med.

Sidst opdateret: 07.12.2010










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark