Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Kønssygdomme

Hvad er kønssygdomme?

Kønssygdomme eller seksuelt overførte sygdomme er sygdomme, der smitter via seksuel kontakt. Jo flere partnere man har, jo større er risikoen for at få kønssygdomme. De fleste kønssygdomme kan undgås ved at dyrke sikker sex.

Opdateret: 2. December 2019

Hvad er kønssygdomme?

Kønssygdomme eller seksuelt overførte sygdomme smitter via seksuel kontakt. Jo flere partnere man har, jo større er risikoen for at få kønssygdomme. De fleste kønssygdomme kan undgås ved at dyrke sikker sex, og de fleste kan også kureres, hvis de opdages og behandles i de tidlige stadier. Desværre er mange kønssygdomme symptomløse i de tidlige stadier, derfor er man måske ikke selv klar over, at man har en kønssygdom.

Klamydia-infektion

Klamydia er den hyppigste kønssygdom og samtidigt, den der spreder sig hurtigst. Mange smittede har kun få eller ingen symptomer. Det øger risikoen for kroniske betændelser i æggelederne og langtidsvirkninger som sterilitet og graviditet uden for livmoderen, fordi man ikke bliver behandlet i tide. Ofte er der ingen symptomer, men symptomerne kan omfatte:

  • udflåd fra penis eller livmoderhalsen
  • pletblødning
  • dump smerte i underlivet
  • sviende eller brændende fornemmelse i kønsdelene, især ved vandladning.

Diagnosen stilles ved at lave et celleskrab fra urinrøret og livmoderhalsen eller ved hjælp af såkaldt PCR-teknik på en urinprøve, der kan påvise, om mikroorganismen er tilstede. Har man risikoadfærd vil man typisk også blive podet i halsen og bagi, idet der findes hårdnakkede klamydia-former, der skal behandles anderledes. Behandlingen består af en antibiotikakur til både dig, din partner, og hvem du ellers har været sammen med. Der skal derfor laves smitteopsporing et år tilbage. Kontrolpodning gøres ikke længere rutinemæssigt.

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom, hvor man smittes med bakterien Mycoplasma i og omkring kønsorganerne (genitalier). Bakterien bliver overført ved seksuel kontakt og kan smitte både kvinder og mænd.

Kønssygdommen forveksles ofte med klamydiainfektion, fordi symptomerne er de samme, det vil sige udflåd og svie ved vandladning, men op imod halvdelen af alle smittede vil slet ikke opleve symptomer. Man behandler tilstanden med antibiotika, og infektionen forsvinder som regel hurtigt, efter man er begyndt behandlingen.

Det er muligt at finde ud af, om man har Mycoplasma genitalium ved at tage en urinprøve på de første 10 til 20 ml af vandladningen. Hvis du lige har tisset, bør man vente med at afgive urinprøve, til blæren er nogenlunde fuld igen for at få den bedst mulige chance for at finde bakterien.

Lægen kan desuden også undersøge forekomsten af bakterien ved hjælp af en podning fra urinrøret. Hos kvinder kan der med fordel også blive foretaget en prøve med en vatpind fra skeden og/eller livmoderhalsen.

Gonoré

Gonoré er på fremmarch i Danmark både hos heteroseksuelle og homoseksuelle. Sygdommen skyldes en bakterie, der kan give infektioner i kønsdelene samt svælg og endetarm. Hvis infektionen ikke behandles, kan man på længere sigt blive steril. Symptomerne varierer fra rigeligt gullighvidt udflåd fra penis og livmoderhalsen og svien ved vandladning (man 'tisser glasskår') til symptomløse tilfælde. Op til 70 procent af inficerede kvinder har ingen symptomer og kan derfor have sygdommen i lang tid, inden de opdager det.

Diagnosen stilles ved at påvise bakterien i prøver fra urinrør, livmoderhals, svælg og endetarm. Der bruges både genetisk (PCR) og dyrkning. Behandlingen er en injektion (indsprøjtning) med antibiotika (Ceftriaxon). Behandlingen gives på specialafdeling. I forbindelse med behandlingen foretages smitteopsporing, så alle smittede kan blive behandlet. Der laves smitteopsporing to måneder tilbage. Der skal kontrolpodes cirka en uge efter behandling, så man er sikker på, at sygdommen er helt kureret. I den mellemliggende periode skal man naturligvis dyrke sikker sex.

Sygdommen anmeldes anonymt til Statens Serum Institut.

Herpes genitalis

Herpes genitalis skyldes herpes simplex virus (HSV), en nær slægtning til det virus, der giver forkølelsessår. Herpes genitalis findes primært på kønsdelene og omkring anus, men kan også findes andre steder for eksempel i mundhulen. De første udbrud starter som regel inden for en uge efter, man er smittet, men der kan godt gå længere tid. Sygdommen smitter indtil sårene er dækket af skorpe. Personer med herpes udskiller dog ikke kun herpesvirus, når de har herpes i udbrud, men også i omkring fem procent af den symptomfri periode, og det er derfor en god idé at bruge kondom og ikke dele håndklæder og lignende med andre.

Symptomerne er karakteriseret ved grupper af små væskende blærer på en hævet rød baggrund. Læsionerne er kløende og smertefulde. Heldigvis heler de op af sig selv uden ardannelse, men desværre har de tendens til at komme igen gang på gang. Samtidig med udbruddene er der ofte feber, hævede lymfeknuder og almen sygdomsfølelse.

Diagnosen stilles på læsionernes karakteristiske udseende og ved påvisning af virus i blærerne. Der findes ingen kur mod herpes genitalis, men der findes midler mod herpesvirus, der kan nedsætte anfaldets varighed. Når man først har fået herpes genitialis, er man smittebærer resten af livet.

Har man hyppige udbrud kan lægen vælge at sætte en i forebyggende behandling med antivirale tabletter, som så tages hver dag. Cremebehandling er stort set virkningsløst. Har man mere spredte udbrud, bør man i stedet altid have antivirale tabletter i huset, så man kan starte behandlingen, så snart der er tegn til udbrud (prikken eller stikken i huden). Jo tidligere man får behandlet herpesudbruddet, desto mere effektiv er behandlingen.

Hiv-infektion/aids

AIDS er den mest dødbringende af alle kønssygdomme og skyldes et virus kaldet hiv. Hiv angriber og ødelægger kroppens immunforsvar. Det betyder, at en hiv-smittet person meget let bliver smittet og måske dør af andre sygdomme, der normalt ikke udgør noget problem for raske mennesker. Hiv er stadig mest udbredt blandt homo- og biseksuelle mænd samt mennesker fra Afrika syd for Sahara, Asien og Caribien. Men sygdommen er voksende blandt heteroseksuelle, der for eksempel under rejser dyrker sex med partnere fra risikoområderne.

Særligt udsatte er mænd, der har sex med mænd, personer med mange skiftende partnere, personer der dyrker sex med partnere fra risikoområderne samt stiknarkomaner. Viruset findes i kropssekreter, blandt andet sæd og sekret fra skeden. Det smitter primært gennem små rifter i kønsdelene eller huden, der kan opstå under sex, og når stiknarkomaner deler kanyler. Hiv kan også smitte gennem intakt slimhinde i for eksempel mundhulen, det er dog en relativt sjælden smittevej.

Symptomerne varierer meget. Mange er fuldstændigt symptomløse, andre oplever:

  • feber
  • diarré
  • nattesved
  • almen sygdomsfølelse
  • vægttab
  • hævede lymfeknuder.Diagnosen stilles ved at påvise hiv-antistof i blodet, prøven bliver som regel først positiv efter 4-8 uger. Derfor er det vigtigt, at man får foretaget en hiv-test hurtigst muligt efter, man kan være smittet, og igen 1-2 måneder senere. Sammen med hiv-testen bør man blive undersøgt for klamydia, smitsom leverbetændelse, gonoré og syfilis, idet der er en øget forekomst af disse sygdomme hos hiv-smittede. I denne periode skal man kun dyrke sikker sex. Der findes ingen kur mod hiv/AIDS. Men jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre vil lægerne kunne hjælpe. Der findes i dag effektive behandlinger, der kan øge livskvaliteten og forlænge livet.

Er man hiv-smittet, bør man kun dyrke sikker sex. Man bør oplyse partner(e) om det og fortælle det til den person, man mener, man blev smittet af, så han/hun kan ændre sine seksuelle vaner. Det er i princippet strafbart ikke at fortælle sin partner, at man er hiv-positiv, hvis man dyrker ubeskyttet sex.

Man har ikke juridisk pligt til at informere f.eks. sin tandlæge om sin hiv-status. Men det er en rigtig god ide at gøre det. Også fordi hiv kan manifestere sig ved usædvanlige symptomer fra f.eks. mundhulen.

Sygdommen anmeldes anonymt til Statens Serum Institut.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

HPV

HPV står for Human Papilloma Virus, vortevirus. Der findes mange forskellige typer HPV. Nogle HPV-typer (bl.a. 6 og 11) kan give kønsvorter, også kaldet kondylomer. Andre typer HPV-virus (bl.a. HPV 16 og 18) kan føre til celleforandringer, udvikling af livmoderhalskræft, kræft på kønsdelene i svælg og i endetarmen og give flade vorter på de ydre kønsdele.

Kønsvorter

Forekomsten af kønsvorter har været i kraftig stigning, men er nu faldende. Der kan gå op til ni måneder, fra man bliver smittet, til man selv udvikler kønsvorter. Vorterne er enten blomkålslignende eller flade, de findes som regel på og omkring penishovedet, på skamlæberne og kan hos begge køn findes i området i og omkring endetarmen. Af og til ses kondylomer i mundhule og svælg.

Diagnosen stilles ved klinisk at påvise de karakteristiske læsioner. Er skaden sket, kan den praktiserende læge tilbyde behandling med frysning og pensling med midler mod kønsvorter. Ved fortsatte problemer kan den praktiserende læge henvise en til en hudlæge, der blandt andet kan tilbyde behandling med imiquimod-creme og laserterapi i lokalbedøvelse. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at behandlingen er langvarig og langtfra altid fører til fuldstændig helbredelse.

Ved behandlingen destrueres de synlige vorter, så immunforsvaret aktiveres og holder virus i skak. Men virus er en del af kroppen.

Symptomerne kan forværres, hvis ens immunforsvar er nedsat, man er gravid eller har sukkersyge. Kondylomer er meget smitsomme, er det vigtigt, man beskytter sig imod dem ved kun at dyrke sikker sex.

HPV-vaccine

I børnevaccinationsprogrammet indgår fra 12 års alderen vaccination mod de HPV-typer, der er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalsskræft og kondylomer og på grund af krydsimmunitet yder den også en vis beskyttelse mod almindelige vorter. Fra september 2019 tilbydes vaccinen endelig også til drenge. Vaccinen yder beskyttelse mod HPV 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58. Men den beskytter ikke 100 procent, og derfor skal man fortsat dyrke sikker sex og gå til screening for livmoderhalskræft trods vaccinationen. Også unge og voksne uvaccinerede vil formentlig kunne drage fordel af en vaccination.

At vaccinen virker er demonstreret i en stor undersøgelse baseret på 65 studier, der viser, at forekomsten af HPV-infektioner (specielt kønsvorter) og celleforandringer på livmoderhalsen er faldet dramatisk.

Syfilis

Syfilis er en farlig bakteriel kønssygdom, der hyppigst ses hos homoseksuelle mænd og hos personer af anden etnisk herkomst end dansk. Den forekommer relativt sjældent i Danmark, men steg i årene op til 2016, tilsyneladende falder antallet af tilfælde fra 2016 og frem. Når først man er smittet, kan bakterien via blodbanen vandre rundt i kroppen og påvirke livsvigtige organer, som hjerte, hjerne og rygmarv.

Symptomerne inddeles i tre stadier:

  • Op til 12 uger efter smitten vil der opstå en eller flere rødlige læsioner (chanker), på penis, i skeden, på skamlæberne, anus og sommetider mund og læber. De vil forsvinde efter en uges tid.
  • Op til seks måneder efter smitten vil man udvikle et rødligt udslæt på brystet, ryggen, armene, benene, hænderne eller fodsålerne. Dette udslæt er ofte ledsaget af influenza-lignende symptomer: feber, ondt i halsen, muskeltræthed og almen sygdomsfølelse. Søg omgående lægehjælp.
  • I senere stadier kan sygdommen vise sig som blindhed eller døvhed. Begge dele er set i Danmark i de sidste 10 år.
  • Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den gå i ro, men kan blive ved at vende tilbage i op til 20 år senere. Sygdommen kan ledsages af tegn på hjertesvigt, lammelser og sindssyge og til sidst livsfare.

Diagnosen stilles ved at påvise mikroorganismen i mikroskop og/eller ved at påvise antistoffer i blodet. Behandling af syfilis er en specialistopgave, der varetages på hudafdeling. Behandlingen gives typisk som injektion (indsprøjtning).

Hvad kan man selv gøre for at undgå kønssygdomme?

  • Dyrke sikker sex, især hvis man har skiftende partnere. Risikoen for at få visse kønssygdomme og hiv nedsættes kraftigt ved at bruge kondom, helst i kombination med en sæddræbende creme.
  • Kønssygdommene smitter via oral- og analsex, så også her er kondom en god ide.
  • Blive vaccineret mod HPV, der kan udvikle sig til kondylomer/livmoderhalskræft/endetarmskræft.I alle byer med hospitaler med hudafdelinger er der klinikker for kønssygdomme, hvor man kan henvende sig uden aftale og blive undersøgt og behandlet.

Hvornår skal man gå til læge?

  • Hvis man har nogen af de ovennævnte symptomer.
  • Hvis man har dyrket usikker sex og vil testes.
  • Hvis man vil have en snak om sikker sex, kønssygdomme og prævention.Kontakt AIDS-fondet, hvis du vil du vide mere om sexsygdomme.

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.