 | |
Af Christel Nellemann, projektkoordinator og Martin Døssing, overlæge dr.med., speciallæge i klinisk farmakologi
|
Tobakkens nydelse - kroppens fortrydelse
Når vi ryger, er det ikke, fordi vi bevidst ønsker at
skade os selv, men for at få nikotin. Nikotinen er det,
som så overbevisende har spredt tobaksnydelsen over hele
verden. Det har nogle gode egenskaber: let opkvikkende
uden at være sløvende. Og så bliver man afhængig af det.
Derfor bliver man ved med at ryge. Desværre får man også
en hel masse andre stoffer med i købet. Og en del af dem
er skadelige.
Nogle virkninger mærker man ikke så meget til. Passiv
rygning går kun ud over de andre som en fordoblet risiko
for at udvikle allergi og astma hos børnene.
Udseendet påvirkes faktisk ret meget. Kosmetologer
kalder det rygerhud. Man ser det ikke selv, da røgens
alvorligere skadesvirkninger på kroppen udvikler sig
langsomt og over mange år. Ikke desto mindre, sænker
rygning menneskers levealder med gennemsnitligt 7 1/2 år.
Hver anden-tredje ryger dør af en sygdom, som direkte
skyldes tobakken. Det er især lungekræft, blodprop i
hjernen og hjertet samt rygerlunger, som er de store
rygersygdomme.
Enkelte har muligvis en gavnlig virkning af
nikotinen. Det drejer sig om personer med forskellige
psykiske lidelser, såsom skizofreni og maniodepressiv
sygdom. Sandsynligvis virker nikotinen som erstatning for
neurotransmittere og mindsker herved symptomerne lidt.
|
Tobak er slet ikke noget nyt
Tobaksplantens behagelige egenskaber har været kendt
i århundrede før, Columbus bragte planten med sig tilbage
fra Sydamerika for mere end 500 år siden
Ligesom kaffe var tobak et nyt og dyrt fænomen, som
spredte sig hurtigt blandt de velstillede. Man mente, det
havde medicinske egenskaber, og det blev brugt som
mirakelkur mod masser af lidelser. Med tiden blev det alle
mands eje, og efterhånden gik tobakken over til at være et
rent nydelsesmiddel.
|
Hvem ryger?
Andelen af rygere stiger, jo nærmere man kommer
byområder. Der er også en klar sammenhæng mellem rygning
og uddannelsesniveau. Den højeste rygerprocent og den
højeste procent af storrygere findes blandt ufaglærte.
Den laveste procentandel findes blandt højere funktionærer.
Det er altså den mindst informationsbevidste og socialt
hårdest belastede del af befolkningen, der ryger mest.
|
Hvordan virker nikotin?
Det er slet ikke så underligt, at tobakken er så
populær i vores samfund, for de umiddelbart gode
virkninger af nikotinen passer godt ind i vores livsstil.
Nikotin virker ved at påvirke hjernen direkte. Det
tager 10 sekunder fra første indhalering til nikotinen
når hjernecellerne. Man bliver let opkvikket og kan
lettere koncentrere sig. Samtidigt er det let beroligende
Koffein som i te og kaffe er opkvikkende, men man
bliver samtidig let rastløs af det. Mange personer kender
den dirrende fornemmelse man får af at drikke for meget
kaffe. Stoffer, som virker let beroligende, er som regel
også let sløvende.
Det er ikke så sært, at folk siger, at de har brug
for en smøg, når de stresser rundt og føler sig pressede.
Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at de socialt
mest belastede dele af befolkningen ryger mest og har
sværest ved at holde op.
Nikotin er kraftigt afhængighedsskabende, både
psykisk og fysisk. Det bindes så stærkt til hjernens
nikotin-modtagere (receptorer), at det på nogle måder kan
sidestilles med narkotika.
Desuden virker nikotinen også på vores
hjerte-karsystem. Nikotin øger frigivelsen af de såkaldte
kaletkolaminer blandt andet adrenalin. Det bevirker:
-
De små blodkar trækker sig lidt sammen.
-
Hjertets slagfrekvens sættes lidt op.
-
Øget blodtrykket.
-
Ændret fedtsammensætningen i blodet.
-
Mavesyreproduktionen øges.
Se mere om nikotinens virkninger på siden Afhængighed - hvordan
udvikles det? og siden om Rygernes
sygdomme.
|
Hvad indeholder den almindelige cigaret?
Tobak indeholder mere end 3800 forskellige kemiske
stoffer, men kun en mindre del er undersøgt i detaljer.
En del af dem, cirka de 400, har egentligt
sundhedsskadelige virkninger. Røgen består af en blanding af
mange meget små partikler og forskellige gasser, aerosoler.
Nikotinen: Skaber afhængighed, trækker
blodkarrene sammen og påvirker hjernen.
Kulilte og cyanbrinte: Mindre binding af
ilt i blodet. Derfor ryger topsportsfolk ikke.
Tjære: Binder en række af de
kræftfremkaldende stoffer.
Opløsningsmidler: Blandt andet formaldehyd.
Det har en stærkt lokalirriterende og allergifremkaldende
effekt. direkte nedbrydende effekt på lungevævet. Det er
måske noget af baggrunden for udvikling af kronisk bronkitis.
Allergifremkaldende stoffer: For eksempel
formaldehyd og hyrazin. Risikoen for at udvikle allergi
eller astma øges til det dobbelte, også ved passiv rygning.
Kræftfremkaldende stoffer: Blandt andet
tjærestoffer, benzen, hydrazin, nitrosaminer, aromatiske
aminer og benzpyren. Der er også nitrøse gasser, de er i
sig selv farlige. Man mener, at de omdannes til nitrit og
nitrat i lungerne
Nogle stoffer dannes først ved selve forbrændingen.
Forbrændingstemperaturen afhænger af, om man suger eller ej.
Derfor er der forskel på tobaksrøgens indhold af stoffer
|
Rygnings påvirkning af den samlede livslængde
Der er blevet lavet meget store undersøgelser, som
uden tvivl slår fast, at rygning nedsætter den samlede
livslængde med adskillige år.
I British Doctors Study fulgte man således 40.000
læger gennem 40 år. Her kunne man beregne, at livslængden
blandt rygerne blev mindsket med gennemsnitligt syv et
halvt år.
Selv hvis du er oppe i årene, før du kvitter
tobakken, forlænger du dit liv. En 50-årig, som stopper
med tobakken, fordobler sine chancer for at overleve mere
end 15 år i forhold til den, der forsætter.
Der er blevet talt om den manglende stigning i
danskernes levealder, som står i kraftig modsætning til
de andre vestlige lande. Det kan man især forklare ved
danskernes store forbrug af tobak og alkohol
|
Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er, når man ikke selv ryger, men
indånder røgen fra andre menneskers rygning.
Rigtig mange mennesker føler sig generet, når de
udsættes for andres røg. Det øger også risikoen for
forskellige sygdomme, om end det er en mindre stigning i
forhold til dem, der ikke udsættes for passiv rygning.
Rygning på arbejdspladsen betragtes nu som et
arbejdsmiljø-problem og dækkes også af den danske arbejdsmiljølov.
Værst er det for børnene. Der er ingen love til at
beskytte dem, kun forældrenes omtanke. Børn af rygere
har generelt flere sygedage og flere problemer med for
eksempel allergier og astma end børn af ikke rygere.
Læs mere om passiv rygning.
|
Hvordan påvirker rygning mit og mine nærmestes helbred?
Rygning og dit velvære: Det almindelige
velvære som konditionen, smagssansen og lugtesansen
påvirkes. Træthed, utilpashed og især hovedpine kan godt
hænge sammen med rygning.
Rygning har også nogle konsekvenser for dit udseende.
Rygere får en fortykket og grovere hud, såkaldt rygerhud.
Se hvorfor på siden Rygerhud og dårlig
ånde.
Det kan give flere sure opstød og
yderligere bidrage til udviklingen af mavesår.
Rygere har i gennemsnit 25 procent flere sygedage end ikke-rygere.
Der er også øget forekomst af rygere blandt par, som
undersøges for ufrivillig barnløshed.
Rygning og røgrelaterede sygdomme: Rygning
er den største og vigtigste sygdomsfremkaldende faktor i
den vestlige verden, som man kan gøre noget ved.
Sygdommene rammer også ikke rygere, men i langt mindre grad.
De vigtigste røgfremkaldte dødelige sygdomme er :
-
Lungekræft
90 procent af lungekræft-tilfældene er
direkte forbundet til rygning
-
Rygerlunger (kronisk bronkitis,
emfysem og KOL) her skyldes 85 procent
rygning
-
Blodprop i hjertets kranspulsårer
- cirka 30 procent er direkte på grund af
tobak.
Rygning som risiko-faktor: Der er en række
tilstande, hvor rygning er en alvorlig risikofaktor:
-
Blodets størkningssystemer ændres. Det giver øget
risiko for blodpropper.
-
Knogleskørhed
Se i øvrigt Rygerens sygdomme.
Børnene rammes også: Børn, som dagligt
udsættes for passiv rygning har en fordoblet risiko for at
udvikle astma og
astmatisk bronkitis. Forekomsten af infektionssygdomme
som mellemørebetændelse, halsbetændelse og
lungebetændelse er dobbelt så høj hos børn fra rygerhjem.
De har også en øget risiko for at udvikle overfølsomheds-sygdomme over for
forskellige allergener, sygdomme som er i kraftig stigning i
den vestlige verden.
Læs her om graviditet og
rygning om rygningens konsekvenser for det ufødte
barn.
|
Du kan altid gøre noget
Det er mængden af skadelige stoffer, som afgør
risikoen. Jo mere røg, des mere skade. Derfor er det også
godt, blot at sænke
forbruget.
Kroppen har en helt fantastisk evne til at reparere
og helbrede sig selv.
Kosmetologen kan allerede efter fem røgfri måneder se
en opklaring af hudens grove slidte karakter. Stopper man
med at ryge, inden man bliver 35, vil ens lunger faktisk
kunne rense sig selv en hel del. Efter 10 røgfri år har
man den samme risiko for lungekræft, kronisk bronkitis og
blodprop i hjertet som andre røgfri mennesker.
Har du først fået rygerlunger, kan du ikke helbrede
det, men du kan bedre din
livskvalitet betydeligt. Rygestop medfører, at det
øgede tab af lungefunktion bremses. Det er der ingen
medicin, som kan gøre.
Det er aldrig for sent at stoppe.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler til rygeafvænning
|
|
|
Sidst opdateret: 01.11.2000
|
| |
|
broarbejde 
