 | |
Af Lotte Gerdes, journalist
og autoriseret klinisk diætist
|
Generelt om kost
Der findes mange teorier om, hvordan kosten kan påvirke
mennesker med ADHD. I dag ved vi, at der hverken er enkelte fødevarer eller
specielle diæter og kosttilskud, der kan fjerne ADHD-symptomerne uopmærksomhed,
hyperaktivitet og impulsivitet. Derimod skal man være opmærksom på, at
mennesker med ADHD kan have en nedsat evne til at mærke sult/mæthed, og dermed
være i risiko for fejl- og underernæring. Det generelle råd vedrørende kost er
derfor at følge de officielle 8 kostråd, herunder at bevare
normalvægten.
|
Sammenhæng mellem kost og ADHD
Helt overordnet har kosten samme indflydelse på mennesker med
ADHD, som mennesker uden ADHD. Kosten har derfor ingen plads i den behandling
af ADHD, der indgår i det offentlige sundhedssystem. Mange alternative
behandlere mener derimod at behandling for eksempel i form af restriktive
diæter og kosttilskud kan nedsætte eller kurere ADHD-symptomer. Der er altså
stor uenighed mellem offentlige og alternative behandlere.
Den videnskabelige litteratur om en sammenhæng mellem kost og
ADHD er omfattende. For at kunne vurdere, hvilke retningslinjer det offentlige
sundhedssystem bør følge , er man imidlertid nødt til at forholde sig til de
samlede undersøgelsesresultater, og ikke blot anbefale kostråd på baggrund af
enkeltundersøgelser, sådan som alternative behandlere ofte gør.
Når man således ser på den samlede dokumentation kan det
overordnet konkluderes, at det er meget sparsomt med valide undersøgelser og
resultater, der understøtter teorierne om, at der skulle være en sammenhæng
mellem kost og ADHD. Selvom nogle enkeltstudier har vist potentiel og positiv
effekt af diæt eller kosttilskud på kernesymptomer hos eksempelvis børn med
ADHD, så er det samlede videnskabelige grundlag altså ikke tilstede for at
anbefale nogen form for diæt i behandlingen af børn med ADHD.
|
Farvestoffer
Eksempelvis er der lavet en række undersøgelser af farvestoffer.
Her er det fundet, at en undergruppe af børn reagerer negativt på indtag af
enkelte eller flere kunstige farvestoffer. Der er imidlertid ikke fundet en
sammenhæng mellem børn, der reagerer negativt, og diagnosen ADHD, og dermed er
der heller ikke belæg for at anbefale alle børn med ADHD at udelukke
farvestoffer fra kosten.
|
Diæter
Ligeledes er der ikke videnskabeligt belæg for, at det at følge
en restriktiv diæt, hvor man udelukker én eller flere fødevarer fra kosten,
forbedrer adfærd hos børn med ADHD. Tværtimod er restriktive diæter ofte en
byrde for familien – de er komplekse at gennemføre, dyre, kan være socialt
invaliderende og kan ikke mindst være skadelige på grund af risiko for fejl- og
underernæring. Det bør derfor frarådes, at børn med ADHD sættes på
diæt.
|
Sukker og sødestoffer
Der er lavet adskillige undersøgelser af sukkers effekt på børn
med ADHD, og modsat hvad mange forældre tror, er der heller ikke dokumentation
for, at der skulle være en årsagsmæssig sammenhæng mellem hverken sukker eller
sødestoffet aspartam og ADHD. Børn og voksne med ADHD bør derfor følge de
almindelige anbefalinger om at max. 10 energiprocent af kosten kommer fra
sukker. Den mængde svarer til 45-60 gram sukker i alt om dagen for et
skolebarn. Til sammenligning er der 50 gram sukker i ½ liter
sodavand.
|
Vitaminer og mineraler
Med hensyn til kosttilskud er der ikke belæg for at anbefale
store doser i form af for eksempel B og
C vitaminer for at afhjælpe ADHD-symptomer. Tværtimod
kan indtag af store doser vitaminer medføre indtag af toksiske doser – det vil
sige en dosis, som er så høj, at vitaminerne begynder at give bivirkninger. Ej
heller er det sandsynliggjort, at mennesker med ADHD specifikt har lavt niveau
af mineralerne
jern,
zink eller
magnesium; endsige at tilskud kan forbedre
kernesymptomer. Da man imidlertid ikke kan udelukke, at der kan være et lavt
niveau af for eksempel jern som følge af eventuel appetitløshed og lavt
kalorieindtag, kan det anbefales at få målt dette hos egen læge, hvis man er
undervægtig.
|
Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer
Sidst, men ikke mindst, har man gennemført en række
randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCT) med henblik på at se, hvilken
effekt polyumættede fedtsyrer (omega 3 og 6) har på ADHD. Her har man delt
forsøgsdeltagerne tilfældigt op i to grupper og givet den ene gruppe kapsler
med varierende indhold af Omega-3 og den anden gruppe kapsler med eksempelvis
olivenolie. Dette anses for at være højeste standard af undersøgelser, og her
har virkningen af polyumættede fedtsyrer ikke været overbevisende i forhold til
at forbedre kernesymptomer ved ADHD. Siden 2000 er der således gennemført syv
RCT´er, der har undersøgt effekt af fiskeolie på ADHD- eller ADHD-lignende
symptomer. Tre af disse studier undersøgte omega-3 på børn med diagnosen ADHD.
Resultatet var ingen overbevisende effekt af omega-3 eller kombination af
omega-3/omega-6 på ADHD-symptomer. De fire øvrige studier undersøgte fiskeolie
på børn uden ADHD-diagnose. To af disse studier havde delvis positivt resultat.
Alternative behandlere henviser ofte til ét af disse to studier - det såkaldte
Durham-trial - der således testede fiskeoliekapsler på børn med
indlæringsvanskeligheder (DCD) og ikke ADHD. På trods af at The Durham Trial
altså ikke testede fiskeolie på deltagere med ADHD, refererer alternative
behandlere ofte til netop denne undersøgelse som dokumentation for, at
fiskeolie har effekt på ADHD-symptomer. Forsøget The Durham Trial er så sent
som i 2008 blevet gentaget, denne gang på børn med diagnosen ADHD – og denne
gang uden at kunne vise samme overbevisende positive resultater.
Generelt er der derfor ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig
dokumentation for at sige, at enkelte fødevarer, diæter eller kosttilskud kan
afhjælpe ADHD-symptomer, og dermed er der ikke belæg for at mennesker med ADHD
alene i kraft af ADHD har behov for at spise anderledes, være på bestemte
diæter eller indtage specifikke kosttilskud end andre mennesker. Til gengæld er
der andre ernæringsmæssige problemer forbundet med at have ADHD.
|
Spisevanskeligheder relateret til kernesymptomer
Selve det at spise er en daglig udfordring, fordi måltidet er en
af de situationer, hvor kernesymptomerne uopmærksomhed, impulsivitet og
hyperaktivitet ved ADHD kommer til udtryk på én gang i form af vanskeligheder
med at sidde stille, vente på tur, hæmme sine impulser, planlægge hvad og hvor
meget man vil spise, overskue hvad der er start og slut på måltidet, styre sin
motorik, føre en samtale, lytte til og være sammen med andre. Stram rutine og
fast struktur i hverdagen er principper, som mennesker med ADHD har stor gavn
af, og det er principper, der således også gælder i spisesituationer. Så det
handler om at strukturere kosten og skabe optimale rammer omkring måltidet. Det
kan helt konkret være i form af fast spisetid hver dag; fast plads ved
spisebordet; færrest mulige stimuli på og omkring bordet hvor der spises etc.
Mange mennesker med ADHD har lettere ved at forstå og fastholde information,
som præsenteres visuelt, end information der formidles via det talte sprog. Det
kan derfor være en hjælp at bruge såkaldte visuelle støttesystemer, hvor man
konkretiserer forløb ved hjælp af billeder, fotos, piktogrammer og skrift, så
der skabes overblik, struktur og sammenhæng i spisesituationer. Helt konkret
kan man for eksempel vise barnet billeder af et forløb i en spisesituation: 1.
Peter dækker bord; 2. Peter har to tallerkener: På nr. 1 er det, han SKAL
spise, på nr. 2 er det, han MÅ spise; 3. Man skal minimum sidde i 15 minutter
ved bordet – de første 5 minutter spises uden at snakke. 4. Når Peter har spist
al sin mad på ”Skal-tallerkenen”, får han en ”stjerne” som belønning.
|
Nedsat evne til at mærke sult/mæthed
Mennesker med ADHD har grundlæggende en svag sanseregulering,
der blandt andet kommer til udtryk ved manglende eller svag fornemmelse for
sult og mæthed. Har man eksempelvis nedsat sultfornemmelse betyder det, at man
ofte glemmer at spise, og det giver øget irritation og forstærket
koncentrationsbesvær. At man først mærker sulten, når det er ”for sent” kan
medføre, at man i højere grad vil være tilbøjelig til at vælge hurtige og nemme
løsninger til at stille sulten, eksempelvis i form af sukkerholdige mad- og
drikkevarer. En svag fornemmelse for mæthed kan betyde, at man forlader
måltidet for hurtigt, eller at man tværtimod ikke stopper med at spise, før man
er alt for mæt, og maden ”sidder i halsen”.
|
Appetitløshed
En central del af behandlingen af ADHD er centralstimulerende
medicin, der har en række kendte bivirkninger som mavesmerter, søvnbesvær og
appetitløshed. Bivirkningerne er ofte forbigående, bortset fra
appetitnedsættelse, der i mange tilfælde er vedvarende, med vægttab,
vækstproblemer og generel mistrivsel til følge. Som følge heraf anbefales det,
at man løbende holder øje med sin vægt og bevarer normalvægten. Brug eventuelt
BMI (Body Mass Index) som rettesnor
for normalvægt. Er man blevet undervægtig og har behov for at tage på, kan man
søge hjælp hos en autoriseret klinisk diætist.
|
Fejl- og underernæring
De omtalte ernæringsmæssige problemstillinger gør, at mennesker
med ADHD er i øget risiko for at udvikle fejl- og undernæring. Det skyldes
dels, at det kan være vanskeligt at holde koncentrationen og opmærksomheden i
spisesituationen, og dels at personer med ADHD har svært ved at mærke
sult/mæthed. Endelig har centralstimulerende ADHD-medicin ofte den bivirkning,
at man kan miste appetitten.
|
Kostråd til børn og voksne med ADHD
Børn og voksne med ADHD bør som udgangspunkt følge de officielle
8 kostråd, der tager højde for, at
man får dækket sit behov for makronæringsstoffer (fedt, protein, kulhydrat) og
mikronæringsstoffer (vitaminer, mineraler, vand) gennem en sund og varieret
kost. Et af de 8 kostråd er desuden at bevare normalvægten, da både over- og
undervægt kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Hvis man i en periode
er undervægtig eller på anden måde ikke spiser sundt og varieret, kan det
anbefales, at man spiser en multivitaminpille dagligt.
Referenceliste:
BUP-DK (2008). Referenceprogram for udredning og behandling af
børn og unge med ADHD.
http://www.bupnet.dk/media/ADHDReferenceprogram080508_jsb[1].pdf 25.08.08.
Damm D, Thomsen PH (2006). Om børn og unge med ADHD. København:
Hans Reitzels Forlag.
Hirayama S, Hamazaki T, Terasawa K (2004). Effect of
docosahexaenoic acid-containing food administration on symptoms of
attention-deficit/hyperactivity disorder - a placebo-controlled double-blind
study. European Journal of Clinical Nutrition, 58(3):467-473.
Holm D (2006). HVASKO – pædagogik i hverdagen med ADHD.
ADHD-foreningen.
Jensen MB, Toft S (2003). Visuelle støttesystemer.
Specialpædagogik, 3 (23): 56-60
Johnson M, Östlund S, Fransson G (2008). Omega-3/omega-6 fatty
acids for attention-deficit/hyperactivity disorder. A randomized
placebo-controlled trial in Children and Adolescents. Journal of Attention
Disorders, OnlineFirst. April 30.
McCann D, Barrett A, Cooper A et al. (2007). Food additives and
hyperactive behaviour in 3-year-old and 8/9-year-old children in the community:
a randomised, double-blinded, placebo-controlled trial. Lancet, vol 370:
1560-1567.
Richardson AJ, Puri, Basant K (2002). A randomized double-blind,
placebo-controlled study of the effects of supplementation with highly
unsaturated fatty acids on ADHD-related symptoms in children with specific
learning disabilities. Progress in Neuro-Psychopharmacology & Biological
Psychiatry, 26, 233-239.
Richardson AJ, Montgomery P (2005). The Oxford-Durham study: a
randomized, controlled trial of dietary supplementation with fatty acids in
children with developmental coordination disorder. Pediatrics,
115(5):1360-1366.
Sinn N, Bryan J(2007). Effect of supplementation with
polyunsaturated fatty acids and micronutrients on learning and behaviour
problems associated with child ADHD. Journal of Developmental & Behavioral
Pediatrics, 28(2): 82-91.
Stevens LJ, Zhang W, Peck L (2003). EFA supplementation in
children with inattention, hyperactivity, and other disruptive behaviors.
Lipids, 38(10):1007-1021.
Voigt RG, Llorente AM, Jensen CL (2001). A randomized,
double-blind, placebo-controlled trial of docosahexaenoic acid supplementation
in children with attention-deficit/hyperactivity disorder. The Journal of
Pediatrics, 139(2):189-196.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 27.01.2010
|
| |
|
OCD?
