Annonce

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

De personlige og sociale omkostninger kan være store, når man lider af en personlighedsforstyrrelse, hvis ikke man får hjælp til at blive helbredt. Men det kan være svært at stille diagnosen personlighedsforstyrrelse, fordi vi befinder os i grænseområdet mellem normalitet og psykisk sygdom. Her giver vi dig indblik i de mest udbredte personlighedsforstyrrelser, deres årsager og behandlingsmuligheder.

Der findes flere former for personlighedsforstyrrelser, som man kan have i forskellige grader. Personlighedsforstyrrelse er en diagnose man benytter, når der optræder ændringer i personligheden, som ikke skyldes anden psykisk sygdom. WHO's ICD 10 er den diagnoseliste, der bruges i Danmark. Ifølge denne har man en personlighedsforstyrrelse, hvis man har vedvarende, indgroede og rigide måder at føle, tænke, handle og forholde sig til andre på, som er udtalt afvigende i forhold til, hvad man forventer i en given kultur. Har man en personlighedsforstyrrelse, oplever man ofte ubehag og fungerer dårligere end andre i sociale sammenhænge. Man evner ikke nære relationer og har typisk problemer med at gennemføre en uddannelse eller er ofte sygemeldt på jobbet på grund af stress .

Svært at stille diagnose

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Ifølge Forskningschef, professor Erik Simonsen ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien i Region Sjælland, er grænsen mellem at være normal og lide af en personlighedsforstyrrelse flydende, og det gør det vanskeligt at stille en sikker diagnose.

"Det kræver som regel flere samtaler mellem behandleren og patienten, før man kan stille en diagnose. Det skyldes ikke mindst, at de fleste, der kommer i kontakt med behandlingssystemet, søger hjælp af andre årsager end personlighedsforstyrrelsen. De har måske et misbrug af alkohol eller stoffer , en spiseforstyrrelse , er plaget af selvmordstanker , lider af depressioner , angst eller skader sig selv", siger Erik Simonsen.

Mænd og kvinder har forskellige personlighedsforstyrrelser

Man regner med, at 10-15 procent af befolkningen lider af en personlighedsforstyrrelse. Blandt kvinderne er der, blandt dem, der er i behandling, flest med borderline og den ængstelige, undvigende personlighedsforstyrrelse, mens det hos mændene er den dyssociale og den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse (se afsnittet ’De mest almindelige personlighedsforstyrrelser’ nedenfor).

Nogle personlighedsforstyrrelser forekommer hyppigere end andre, afhængigt af hvilken kultur, man er en del af.

"Det handler om at passe ind i et samfund og ikke afvige for markant i forhold til de andre. Eller omvendt, at samfundet finder plads til dem med særligt markante personlighedstræk og undlader at støde disse personer ud. Der er desuden stærke, kulturelle forskelle på, hvad man anser for at være en personlighedsforstyrrelse. Hvor vi i Danmark for eksempel anser det for en personlighedsforstyrrelse, når man er så tvangspræget perfektionistisk og så ekstremt rationel, at man for eksempel har svært ved at bearbejde sine følelser, så anser man disse overdrevne, samvittighedsfulde, følelsesmæssigt tilknappede personlighedstræk for ønskværdige i Japan. Dér betragtes det altså ikke som udtryk for en personlighedsforstyrrelse", siger Erik Simonsen.

De mest almindelige personlighedsforstyrrelser

På WHO's ICD 10-diagnoseliste finder man 10 forskellige personlighedsforstyrrelser. Ofte vil man have træk fra flere af disse personlighedsforstyrrelser, og der vil være variationer inden for den enkelte forstyrrelse. Det er for eksempel ikke alle med borderline, der har svært ved at styre sine følelser udadtil. Fælles for personlighedsforstyrrelserne er, at der især er tale om forstyrrelser i holdninger, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne betyder, at man har en unuanceret og utilpasset adfærd, der typisk går ud over en selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne. Her er en beskrivelse af de 5 mest almindelige personlighedsforstyrrelser:

  • Borderline eller emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse , som denne personlighedsforstyrrelse også kaldes, er i social- og behandlingssystemet den mest almindelige personlighedsforstyrrelse i Danmark. Den forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, uden at man ved hvorfor. Man antager, at 1-2 procent af befolkningen har borderline, som er kendetegnet ved, at man blandt andet har svært ved at styre sine følelser, er overdrevet impulsiv, man svinger meget i humøret og kommer ofte i konflikt med andre mennesker. Man har en tendens til at blive involveret i intense og ustabile forhold. Mange af de patienter med borderline, som skadestuer, praktiserende læger og socialvæsenet møder, har en selvskadende adfærd og ofte et misbrug af stoffer, alkohol eller mad.

  • Den ængstelige, undvigende personlighed er sky, ængstelig, hæmmet, indadvendt og føler sig konstant anspændt. Det er følsomme personer, der ofte lider af mindreværdsfølelse og er følsomme over for afvisning og kritik. De begrænser deres livsudfoldelse, fordi de har et stærkt behov for vished og sikkerhed. Denne personlighedstype blev tidligere kaldt for en anti-aggressiv karakterneurose.

  • Den dyssociale eller såkaldt psykopatiske personlighed er uberørt af andres følelser og opfører sig uansvarligt og egocentrisk. Man har svært ved at lære af sine uheldige handlinger eller føle skyld, og man kan ikke bearbejde sine følelser. Man har en lav frustrations- og aggressionstærskel og er ude af stand til at forblive i varige forhold. At chefer skulle være mere psykopatiske end andre i samfundet, mener Erik Simonsen dog ikke, at der er belæg for i form af videnskabelige undersøgelser. Blandt de dyssociale er der desuden øget tendens til kriminalitet. Læs mere om dyssocial personlighedsstruktur her .

  • Den tvangsprægede personlighed har svært ved at beslutte sig og er overdrevent forsigtig, samvittighedsfuld og optaget af detaljer eller regler. Lider man af denne personlighedsforstyrrelse, er man perfektionistisk og dominerer andre med sine strenge krav og sin stædighed. Man kan ikke få afsluttet sine opgaver og arbejder derfor ofte meget med risiko for at få stress.

  • Den afhængige personlighed har svært ved at tage ansvar på vigtige områder af sit liv, men overlader det til andre. Man føler sig hjælpeløs, alene og har en overdreven frygt for at blive forladt. Derfor tør man heller ikke stille krav til andre, som man er afhængig af. Man er føjelig og er ikke særlig modstandsdygtig over for konflikter.

På WHO's ICD 10-diagnoseliste findes også den skizoide personlighedsforstyrrelse, som af mange mennesker forveksles med skizofreni . Skizoid betyder følelsesmæssig tilbagetrukket, og symptomerne på skizoid personlighedsforstyrrelse minder da også om symptomerne ved skizofreni, for eksempel at man opsøger ensomhed, fordi man har svært ved nære relationer. Skizoide personer er mere sårbare over for at udvikle skizofreni, hvor man har udviklet hallucinationer og vrangforestillinger.

Ingen entydige årsager

Personlighedsforstyrrelser viser sig som regel i barndommen eller i løbet af teenageårene og kan vare livet ud, hvis ikke de bliver behandlet. Vi ved meget lidt om årsagerne til personlighedsforstyrrelser og har kun begrænset kendskab til samspillet mellem arv og miljø. Man antager, at 30-40 procent af vores personlighed ligger i generne.

"Hver person har sin egen livshistorie, og der er mange faktorer, der spiller ind på personligheden. Det gør forskning vanskelig, så der er ingen enkle forklaringer. Dog ved man, at forskellige faktorer under opvæksten kan disponere for en personlighedsforstyrrelse. Det gælder for eksempel, hvis man har været følelsesmæssigt forsømt eller ude for forskellige former for overgreb som barn. Eksempelvis har 50-60 procent af dem, vi møder i behandlingssystemet med borderline, været udsat for seksuelle overgreb. Patienter med dyssociale personlighedsforstyrrelser har typisk oplevet forældres skilsmisse , druk, fysisk vold, og mange boligskift", siger Erik Simonsen.

Det moderne liv spiller ind

At borderline er udbredt i den vestlige del af verden, kan ifølge Erik Simonsen blandt andet skyldes, at vi i denne del af verden oplever flere skilsmisser og brudte familieforhold.

"Der er i dag langt større usikkerhed, når det gælder udvikling af en personlig identitet hos unge. I dag betyder det omgivende samfund mere for os end vores familie. Vi har langt flere valgmuligheder og ikke længere faste holdepunkter i form af autoriteter i familien, kirken, fagforening, politiske tilhørsforhold, den samme arbejdsplads gennem mange år osv. Tidligere var flere præget af en streng opvækst og mange krav. Børn turde ikke hævde sig af frygt for forældrenes afvisning eller undertrykkelse. Derfor var der flere med karakterneuroser (for eksempel den ængstelige, undvigende type og den tvangsprægede) førhen. Så personlighedsforstyrrelser er ikke bare forskellige i forhold til den samfundskultur, vi er en del af, men også den tid, vi lever i", siger Erik Simonsen.

Psykopati er en af de bedst undersøgte psykiatriske lidelser , hvad angår betydningen af arv og miljø. Omkring en tredjedel af personer med psykopati har problemer med opmærksomhed og hyperaktivitet som børn og er vokset op i en negativ familieatmosfære med fysisk og seksuelt misbrug og mangel på omsorg og varme. Mange har haft dårlige boligforhold og lav økonomisk og social status.

Med den viden, vi i dag, har omkring årsagerne til personlighedsforstyrrelser, mener Erik Simonsen, at vejen til forebyggelse går gennem at bekæmpe incest, vold og følgerne af alkoholmisbrug, som børn udsættes for i hjemmet. Det er nogle af de bagvedliggende faktorer, der går igen hos de fleste personlighedsforstyrrelser, men også udvikling af et naturligt følelsesliv og evne til at leve sig ind i andres følelser. De senere årtier har man forsket meget i spædbarnets udvikling og tilknytning til andre mennesker, og netop afvigelser i tilknytning kan føre til udvikling af personlighedsforstyrrelser.

Behandling

Den vigtigste behandlingsform ved personlighedsforstyrrelser er samtaler i form af psykoterapi . Forskning har vist, at personlighedsforstyrrelser kan helbredes med psykoterapi, og at det ikke er afgørende, hvilken psykoterapeutisk metode man anvender. Det gælder for eksempel borderline, hvor selv svære tilfælde er blevet helbredt.

Man bliver almindeligvis ikke indlagt, når man søger behandling for sin personlighedsforstyrrelse, med mindre man er selvdestruktiv eller har udviklet depression, misbrug eller angst. I hver region er der klinikker, som har specialiseret sig i behandling af personlighedsforstyrrelser. Intensiteten i behandlingen afhænger af sværhedsgrad. Behandlingen foregår typisk som dagophold 3-4 gange om ugen i en kortere periode, hvorefter man kommer i ambulant behandling. En anden mulighed er gruppebehandling, hvor man blandt andet fokuserer på evnen til at forstå sig selv og samspillet med andre. Som pårørende kan man komme i psykoeducation, hvor man gennem indsigt i sygdommen lærer at tackle vanskelige situationer i forhold til den personlighedsforstyrrede.

Svært socialt

"Mange har sociale problemer, så behandlingen omfatter også det sociale og ikke kun det personlige. Man forsøger desuden at få de sociale myndigheder i spil, så patienten kan få mulighed for et fornyet forsøg på uddannelse, skånejob osv. Man kan godt helbrede, men den sociale prognose er stadig dårlig, viser forskning, fordi man er mere sårbar og derfor lettere giver op under modgang", siger Erik Simonsen.

Indtil videre findes der ikke medicin, som vil ændre noget i forhold til personlighedsforstyrrelsen. Alligevel får mange af dem, som kommer ind i det psykiatriske behandlingssystem, medicinsk behandling – for eksempel SSRI-præparater ( antidepressiv medicin ) mod følgetilstandene depression og angst.

Uvidenhed fører til stigmatisering

En af grundene til, at den sociale prognose er dårlig, er, at der generelt er for lidt viden i befolkningen om, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, mener Erik Simonsen.

"Den manglende viden gør, at personer med personlighedsforstyrrelser står for langt nede i hierarkiet i forhold til at få hjælp via det offentlige, hvor man prioriterer andre psykiske lidelser først. Det ligger dybt i befolkningen, at man bare skal tage sig sammen, eller at det er ens egen skyld, når man har en personlighedsforstyrrelse. Der er for eksempel langt større forståelse for depression. I lægeverdenen overvejer vi derfor at opgive betegnelsen ’personlighedsforstyrrelse’ for at undgå den stigmatisering, som finder sted og for at sikre bedre behandlingsmuligheder. Det er bedre gennem oplysning at ændre folks opfattelse frem for at ændre på betegnelserne", siger Erik Simonsen.

Vil du vide mere?

Bøger:

Sidst opdateret: 01.12.2011