 | |
Af Jimmi Elers, læge og phd-stipendiat
|
Hvad er astma?
Astma er en kronisk lungesygdom med varierende grad af
irritation/betændelse og forsnævring i de nedre luftveje.
Betændelsen i luftvejene medfører hævelse af slimhinden og øget
slimdannelse i luftvejene. Endvidere frigiver cellerne i luftvejene en række
stoffer, som får musklerne i luftvejene til at trække sig sammen, hvilket
vanskeliggør luftpassagen til og fra lungerne.
Betændelse og forsnævring giver symptomer som åndenød,
pibende/hvæsende vejrtrækning, hoste og trykken for brystet. Karakteristisk for
astma er, at symptomerne ofte kommer anfaldsvist med mellemliggende perioder
uden symptomer.
|
Hvorfor får man astma?
Astma kan skyldes mange ting. Man ved at astma er arvelig.
Endvidere kan en række specifikke (allergifremkaldende stoffer) og uspecifikke
faktorer forårsage og udløse astma.
Eksempler på specifikke faktorer er pollen, dyreskæl, støvmider,
fødevarer og medicin. Fælles for disse er, at man er allergisk over for et
specifikt stof.
Uspecifikke faktorer kan være fysisk anstrengelse,
luftvejsinfektion, forurening, dufte, støv og tobaksrøg.
|
Myter om motion og astma
Allerede i år 67 e.Kr skrev den græske læge Aretaeus, at hvis
patienten oplever åndenød ved løb, gymnastik eller andet arbejde, har patienten
astma. Det var den første beskrivelse af anstrengelsesudløst astma. Mere viden
om sygdommen er naturligvis kommet til siden. Åndenød ved fysisk anstrengelse
kan også skyldes andet end astma.
Desværre opstod der også en myte om, at personer med astma skal
undgå eller begrænse fysisk anstrengelse, da det kan fremprovokere
astma-anfald. I dag
ved man, at motion har gavnlige virkninger for alle, også personer med astma.
Dog har personer med astma og anstrengelsesudløst astma øget risiko for
astma-anfald med åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning, hoste og trykken for
brystet. Det er derfor vigtigt, at sygdommen er diagnosticeret og kontrolleret,
hvilket ofte indebærer
medicinsk behandling.
Astma er således ikke en begrænsning i forhold til motion og idræt. Faktisk
viste en undersøgelse at 21 procent af de australske deltagere ved OL i 2000
havde astma.
|
Anstrengelsesudløst astma
Fysisk aktivitet kan forårsage og udløse symptomer og anfald hos
personer med astma. Hos nogle personer er anstrengelse eneste årsag
(anstregelsesudløst astma), mens anstrengelse hos andre med astma og allergi
kan forværre deres astma.
Anstrengelsesudløst astma er en forbigående, hurtig indsættende
forsnævring af luftvejene, som finder sted under og især efter anstrengelse.
Man kender ikke årsagen til anstrengelsesudløst astma, men det
skyldes flere faktorer. Man ved, at hurtig, dyb og langvarig vejrtrækning, som
ses i forbindelse med udholdenhedssport, medfører luftvejsforsnævring og
betændelse i de nedre luftveje hos personer med anstrengelsesudløst astma.
Årsagen er formentlig den øgede luftpassage i sig selv.
|
Motion eller ej?
Motion har en række generelle positive effekter på kroppen hos
personer med og uden astma. Motion styrker de muskler, man bruger til at trække
vejret med, hvorved åndenød og astmasymptomer kan reduceres hos personer med
astma. Det er derfor vigtigt at blive ved med at dyrke motion, selvom man har
astma.
|
Hvordan undgår man astma-anfald, hvis man har anstrengelsesudløst
astma?
Opvarmning inden idræt er vigtig. Almindelig opvarmning, for
eksempel let løb med stigende intensitet i 15 minutter forbereder lunger,
muskler og kredsløb og reducerer risikoen for astmasymptomer.
Omgivelserne, man motionerer i, kan også have betydning. Man
ved, at kold, tør og forurenet luft virker irriterende på luftvejene og kan
fremkalde astma-anfald. Risikoen stiger selvfølgelig også, hvis luften
indeholder stoffer, som man ikke kan tåle, eksempelvis pollen.
Målet med behandling af astma er, at patienten er uden symptomer
og fysiske begrænsninger på grund af astma. Der kan være brug for daglig
forebyggende
behandling, også selvom man ”kun” har astma i forbindelse med idræt
eller fysisk anstrengelse. Nogle har også gavn af
luftvejsudvidende medicin umiddelbart
før træning. Den medicinske behandling skal altid aftales med lægen. Det er
vigtigt at tage astmamedicinen, som lægen har anbefalet, også selvom man føler
sig fuldstændig rask. Det er også vigtigt, at få kontrolleret astmaen hos lægen
med jævne mellemrum.
|
Valg af sport
Man skal først og fremmest vælge en sport, som man synes er
sjov! Det afgørende er, at astmaen er velbehandlet. Indendørs svømning er
særlig velegnet på grund af omgivelserne med varm luft og høj luftfugtighed,
mens at skøjteløb og ishockey er mindre egnet på grund af den kolde og tørre
luft i skøjtehaller. Astmapatienter med pollenallergi skal være opmærksomme på
pollental ved udendørs sport.
Specifikke træningsprogrammer til astmatikere har ikke vist sig
at forbedre lungefunktion, mindske graden af irritation/betændelse i luftvejene
eller reducere symptomer.
|
Børn og idræt
Børn med astma kan og skal ligesom voksne
dyrke idræt. Det er vigtigt, at barnet husker at tage sin astmamedicin, og at
barnet/den unge altid har sin ”akutmedicin” med til
træning, hvis der skulle opstå et akut behov. Idrætslæreren/træneren bør også
informeres om barnets astma. Nogle børn/unge med astma skal efter lægens
anvisning tage hurtigvirkende
luftvejsudvidende medicin før
træning. Det nedsætter risikoen for
astma-anfald under og
efter træning.
|
Hvad gør man ved et astma-anfald under idræt?
-
Afbryd aktiviteten straks!
-
Tag den blå akut astma-medicin med det samme!
-
Medicinen skal tages igen hvert 3-5 minut indtil
bedring.
-
Hvis vejrtrækningen ikke bedres efter få gentagelser af medicin
eller ved kraftigt vejrtrækningsbesvær, blå læber eller hvis man føler sig
utilpas skal der tilkaldes læge eller ambulance straks!
-
Fortsæt med at give akut medicin i ventetiden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2009
|
| |
|
Projekt uge 2010! 
