Annonce
Motion og astma
Af Jimmi Elers, læge og phd-stipendiat

Hvad er astma?

Astma er en kronisk lungesygdom med varierende grad af irritation/betændelse og forsnævring i de nedre luftveje.

Betændelsen i luftvejene medfører hævelse af slimhinden og øget slimdannelse i luftvejene. Endvidere frigiver cellerne i luftvejene en række stoffer, som får musklerne i luftvejene til at trække sig sammen, hvilket vanskeliggør luftpassagen til og fra lungerne.

Betændelse og forsnævring giver symptomer som åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning, hoste og trykken for brystet. Karakteristisk for astma er, at symptomerne ofte kommer anfaldsvist med mellemliggende perioder uden symptomer.

Hvorfor får man astma?

Astma kan skyldes mange ting. Man ved, at astma er arveligt. Endvidere kan en række specifikke (allergifremkaldende stoffer) og uspecifikke faktorer forårsage og udløse astma.

Eksempler på specifikke faktorer er pollen, dyreskæl, støvmider, fødevarer og medicin. Fælles for disse er, at man er allergisk over for et specifikt stof.

Uspecifikke faktorer kan være fysisk anstrengelse, luftvejsinfektion, forurening, dufte, støv og tobaksrøg.

Myter om motion og astma

Allerede i år 67 e.Kr skrev den græske læge Aretaeus, at hvis patienten oplever åndenød ved løb, gymnastik eller andet arbejde, har patienten astma. Det var den første beskrivelse af anstrengelsesudløst astma. Mere viden om sygdommen er naturligvis kommet til siden. Åndenød ved fysisk anstrengelse kan også skyldes andet end astma.

Desværre opstod der også en myte om, at personer med astma skal undgå eller begrænse fysisk anstrengelse, da det kan fremprovokere astma-anfald. I dag ved man, at motion har gavnlige virkninger for alle, også personer med astma. Dog har personer med astma og anstrengelsesudløst astma øget risiko for astma-anfald med åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning, hoste og trykken for brystet. Det er derfor vigtigt, at sygdommen er diagnosticeret og kontrolleret, hvilket ofte indebærer medicinsk behandling. Astma er således ikke en begrænsning i forhold til motion og idræt. Faktisk viste en undersøgelse at 21 procent af de australske deltagere ved OL i 2000 havde astma.

Anstrengelsesudløst astma

Fysisk aktivitet kan forårsage og udløse symptomer og anfald hos personer med astma. Hos nogle personer er anstrengelsen eneste årsag (anstregelsesudløst astma), mens anstrengelse hos andre med astma og allergi kan forværre deres astma.

Anstrengelsesudløst astma er en forbigående, hurtig indsættende forsnævring af luftvejene, som finder sted under og især efter anstrengelse.

Man kender ikke årsagen til anstrengelsesudløst astma, men det skyldes flere faktorer. Man ved, at hurtig, dyb og langvarig vejrtrækning, som det ses i forbindelse med udholdenhedssport, medfører luftvejsforsnævring og betændelse i de nedre luftveje hos personer med anstrengelsesudløst astma. Årsagen er formentlig den øgede luftpassage i sig selv.

Motion eller ej?

Motion har en række generelle positive effekter på kroppen hos personer med og uden astma. Motion styrker de muskler, man bruger til at trække vejret med, hvorved åndenød og astmasymptomer kan reduceres hos personer med astma. Det er derfor vigtigt at blive ved med at dyrke motion, selvom man har astma.

Hvordan undgår man astma-anfald, hvis man har anstrengelsesudløst astma?

Her er flere faktorer, man kan være opmærksom på:

  • Opvarmning inden idræt er vigtig. Almindelig opvarmning, for eksempel let løb med stigende intensitet i 15 minutter forbereder lunger, muskler og kredsløb og reducerer risikoen for astmasymptomer.

  • Omgivelserne, man motionerer i, kan også have betydning. Man ved, at kold, tør og forurenet luft virker irriterende på luftvejene og kan fremkalde astma-anfald. Risikoen stiger selvfølgelig også, hvis luften indeholder stoffer, som man ikke kan tåle, eksempelvis pollen.

Målet med behandling af astma er, at patienten er uden symptomer og fysiske begrænsninger på grund af astma. Der kan være brug for daglig forebyggende behandling, også selvom man ”kun” har astma i forbindelse med idræt eller fysisk anstrengelse. Nogle har også gavn af luftvejsudvidende medicin umiddelbart før træning. Den medicinske behandling skal altid aftales med lægen. Det er vigtigt at tage astmamedicinen, som lægen har anbefalet, også selvom man føler sig fuldstændig rask. Det er også vigtigt, at få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne mellemrum.

Valg af sport

Man skal først og fremmest vælge en sport, som man synes er sjov! Det afgørende er, at astmaen er velbehandlet. Indendørs svømning er særlig velegnet på grund af omgivelserne med varm luft og høj luftfugtighed, mens at skøjteløb og ishockey er mindre egnet på grund af den kolde og tørre luft i skøjtehaller. Astmapatienter med pollenallergi skal være opmærksomme på pollental ved udendørs sport.

Specifikke træningsprogrammer til astmatikere har ikke vist sig at forbedre lungefunktion, mindske graden af irritation/betændelse i luftvejene eller reducere symptomer.

Børn og idræt

Børn med astma kan og skal ligesom voksne dyrke idræt. Det er vigtigt, at barnet husker at tage sin astmamedicin, og at barnet/den unge altid har sin ”akutmedicin” med til træning, hvis der skulle opstå et akut behov. Idrætslæreren/træneren bør også informeres om barnets astma. Nogle børn/unge med astma skal efter lægens anvisning tage hurtigvirkende luftvejsudvidende medicin før træning. Det nedsætter risikoen for astma-anfald under og efter træning.

Hvad gør man ved et astma-anfald under idræt?

  • Afbryd aktiviteten straks!

  • Tag den blå akut astma-medicin med det samme!

  • Medicinen skal tages igen hvert 3-5 minut indtil bedring.

  • Hvis vejrtrækningen ikke bedres efter få gentagelser af medicin eller ved kraftigt vejrtrækningsbesvær, blå læber eller hvis man føler sig utilpas, skal der tilkaldes læge eller ambulance straks!

  • Fortsæt med at give akut medicin i ventetiden.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om astma, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

© Astma- Allergi Forbundet

Læs mere om ASTMA


Sidst opdateret: 20.08.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark