 |  |
Behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) |
 |
 |
Af Henrik Skjødt, Overlæge, ph.d. og speciallæge i gigtsygdomme,
Gigtforeningen og Redaktionen Netdoktor
|
Hvordan behandles børnegigt?
Fysioterapi
Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af børn og
unge med børnegigt. Fysioterapien øger bevægeligheden i leddene, og
muskelkraften styrkes. Behovet for fysioterapi varierer fra barn til barn og
for det enkelte barn på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet. Ud over
ambulant fysioterapi kan dit barn i perioder have brug for øvelser til
hjemmebrug efter instruktion fra fysioterapeuten, så kroppen og leddenes
funktion bliver holdt ved lige. Desuden kan fysioterapeuten vejlede om, hvilke
aktiviteter man bør undgå, og give vejledning til f.eks. børnehaven eller
skolen. Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk
behandling.
Ergoterapi
På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og
sammentrukne ledbånd. Dette gør, at de ikke kan strækkes helt ud. Derfor kan
nogle børn få brug for skinner til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig
stilling. En ergoterapeuten eller bandagist laver skinnerne, så de passer til
den enkelte. Skinnerne anvendes som regel om natten. Dog findes også dynamiske
skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet led i funktion og dermed
til dæmpning af smerter i leddet. Ergoterapeuten kan desuden:
-
Give råd om, hvordan du eller dit barn i dagligdagen kan
aflaste kroppens led
-
Vejlede i valg af hensigtsmæssigt legetøj
-
Finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagen i skolen
og derhjemme
-
Hjælpe med at tilpasse ens siddepladser i skolen og derhjemme
-
Vejlede om, hvordan computeren kan bruges mest
hensigtsmæssigt
-
Hjælpe med at træne hændernes og fingrenes
funktioner.
Øjenlæge
Børn med leddegigt skal have foretaget forebyggende
øjenundersøgelser ca. hver 3. måned de første år af sygdommen for at se, om der
er udviklet regnbuehindebetændelse. Denne kan som regel holdes nede ved
lokalbehandling med øjendråber (binyrebarkhormon og pupiludvidende midler), så
synet ikke tager skade. Hvis behandlingen ikke er tilstrækkelig, kan
supplerende behandling være nødvendig. Efter 18-20-årsalderen anses risikoen
for at få følgesygdomme i øjet for at være meget lille, og kun hvis der har
været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal dit barn fortsat få
kontrolleret øjnene.
Tandlæge
Børn og unge med gigt bør gå til kontrol hos specialtandlæger
på tandlægeskolerne ved Københavns eller Århus Universitet. Tandlægeskolerne
har et nært samarbejde med de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet og
Skejby Sygehus. Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan man få en
bideskinne. Generne fra gigt i kæbeleddet kan nemlig afhjælpes, hvis man får
behandling i tide. Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeleddene uden at
have symptomer, bør barnet komme til undersøgelse mindst en gang årligt, i
nogle tilfælde hyppigere. Ved akutte symptomer bør barnet komme hurtigt til
undersøgelse.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Børnegigt behandles med lægemidler efter individuel vurdering.
De anvendte lægemidler omfatter NSAID, binyrebarkhormon, DMARD (herunder
methotrexat, salazopyrin) samt biologiske præparater (herunder de såkaldte
TNF-alfa hæmmere). Der kan læses mere om lægemidlerne på www.medicin.dk eller
www.sundhed.dk.
|
Hvordan er fremtidsudsigterne?
Hvordan børnegigten udvikler sig afhænger dels af sygdomstypen
og dels af, om barnet har fået en tidlig og effektiv behandling for at
forhindre, at følgesygdomme eller -skader udvikler sig. Sygdommen kan ofte have
et forløb, hvor gode og dårlige perioder følger hinanden. Omkring 40% af
samtlige børn med leddegigt vil fortsat have sygdomsaktivitet efter 10 års
forløb, mens resten enten vil have mindre følger af tidligere gigtaktivet eller
have helt normal ledfunktion. De børn, der kun har gigt i få led, har nemmest
ved at udvikle velfungerende led på sigt.
|
Vil du vide mere?
-
Læs mere om børnegigt i kæben på
www.gbf.dk.
-
Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi
over hele landet - du kan finde nærmere oplysninger på
www.gbf.dk.
-
Der findes distriktsfysioterapeuter, der ofte kan være
behjælpelige med fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordninger eller i
hjemmet efter skoletid. Det gør, at din eller dit barns hverdag kan være så
almindelig som mulig og samtidig indeholde aktiviteter, der opfylder de
nødvendige behov. Henvisning til distriktsfysioterapeuterne sker via egen læge.
-
Du finder kontaktoplysninger til Tandlægeskolerne på
www.odont.ku.dk
-
Lægemidlerne er som anført omtalt på
www.medicin.dk og
www.sundhed.dk.
Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du
kan få flere oplysninger om gigt og andre emner relateret til sygdommen på
Gigtforeningens hjemmeside.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.06.2008
|
|  |
|