 | |
Opdateret af Sussanne Sander, autoriseret
Cand.Psych., specialist i børnepsykologi
|
Er det normalt at jeg ikke har det godt med mine forældre?
Alle børn har forældre. De fleste bor sammen med begge forældre.
Men en del børn bor også på skift hos deres forældre, og måske har forældrene
en ny kæreste. Selv om du hver dag har en mor eller en far - eller begge dele,
kan det godt være, at du føler, at dit liv ikke er, som du synes, det skal
være. Hvis du føler, at dit forhold til dine forældre ikke er, som det skal
være, bliver du måske vred, ked af det og synes, det hele er noget møj. Dine
forældre opfører sig måske dumt, siger nogle dumme ting – både når I er sammen,
og når du ikke er der – måske kan de også finde på at bestmme noget, der
vedrører dig, som du ikke synes om. Det giver en dårlig stemning, og det er
ikke rart at være derhjemme.
Alle familier er forskellige og har også forskellige måder at
være sammen på. I nogen familier skændes de meget, faren råber op, moren græder
og du holder dig for ørerne eller går ind ved siden af. I andre familier er der
måske stille nok, men koldt og trist. Din mor og far passer hver sit, taler
ikke meget sammen og slet ikke med dig. Du savner kærlighed og varme og nogen
at betro dig til.
Der er også nogen familier, hvor de voksne er direkte onde mod
børnene, håner dem, driller dem, fryser dem ud eller slår dem. Der er ikke
noget at sige til, hvis børnene bliver kede af det, forvirrede, bange og vrede.
Og så er der de familier, hvor alting ser ud til at være så godt alt sammen.
Forældrene har godt arbejde, tjener gode penge, har hus, bil, hund og nogle
velopdragne børn, som gør hvad der bliver sagt - men også i de familier kan det
ind imellem være svært at være barn.
Endelig kan det også være at du bekymrer dig om dine forældre.
Du synes måske de arbejder for meget, ryger for meget, drikker for meget eller
måske er for vrede eller for kede af det.
|
Er det vigtigt at snakke med nogen om mine problemer?
Det kan være rigtig svært at komme frem med de ting, som du går
og tænker på og så går du rundt med det inde i dig selv. Du tænker måske, at
ingen vil forstå dig, at det måske alligevel ikke er noget, at det er for
pinligt og du er den eneste, der har det sådan. Måske tænker du også på om dine
forældre vil blive skuffede over dig, vrede, sårede og kede af det.
-
Det kan være noget med skolen, med kammeraterne, med en
kæreste, noget du har gjort, som du synes, er forkert eller du har
fortrudt.
-
Det kan også være noget om nogen ønsker, du har. Noget du
gerne vil prøve, nogen drømme om fremtiden, som du måske har svært ved at få på
plads i dine tanker. Men altsammen noget, du føler, du ikke kan tale med dine
forældre om. Du regner med, at de ikke kan forstå dig, fordi det er så langt
fra dem og deres verden.
-
Du kan tumle så længe med alle den slags tanker og følelser,
at det til sidst næsten brænder sammen for dig, så du får allermest lyst til at
flygte fra det hele, gemme dig eller
forsvinde helt.
|
Hvem skal jeg snakke med?
Du kan prøve at tænke på, om der er bare en person blandt dine
nærmeste, som du har særlig tillid til, og som du føler, vil kunne forstå dig
på den rigtige måde, hvis du fortæller om dine tanker og følelser. Nogen gange
kan forældre mere end børn/unge tror, men hvis du ikke kan tale med dine
forældre kan det være en mormor, en faster, en nabo, en lærer, en
fodboldtræner, din læge eller måske en kammerat.
Du skal bede ham eller hende om at lytte på dig, og starte med
at sige, at dette er alvor og meget vigtigt for dig. Forhåbentlig kan det føre
til, at du får luft og måske sat nogen ting på plads. Du kan tænke over om det
kunne være rart at have en kammerat, du har betroet dig til, med til at tale
med en voksen om det, der fylder hos dig.
|
Kan jeg ringe til en, der vil lytte?
Hvis du ikke har nogen at snakke med omkring dig, er der også
mulighed for, at du kan betro dig til en, der ikke kender dig på forhånd og som
har forstand på at tale med børn/unge. Du kan fx henvende dig til et af
følgende steder:
-
Børnetelefonen
-
Livslinien
-
Døgnkontakten i København
-
Din egen kommune.
Hvad er børnetelefonen?
BørneTelefonen: Der er masser af børn, der
har det skidt en gang imellem. Voksne har det på samme måde, og det kan også gå
ud over børnene. Hvis du er et barn, som ikke rigtig ved, hvem du kan snakke
med om dine problemer, så kan du ringe til børnetelefonen på tlf. 35 55 55 55
eller du kan ringe gratis på 11 61 11 - uden Børnetelefonen kan se, hvor du
ringer fra. På Børnetelefonen kan man få aftale om at ringe igen, og
Børnetelefonen kan også give besked om, hvem der ellers kan hjælpe dig.
Åbningstider alle hverdage fra kl. 11.00- 23.00.
BørneChatten: Børnetelefonen har også en
chat, hvor man kan chatte om sine problemer i stedet for at ringe. BørneChatten
har også åbent alle hverdage fra kl. 11.00-23.00. En samtale varer som regel
½-1 time. Du kan finde BørneChatten
her.
Hvad er Livslinien?
Alle, også børn og unge kan kontakte Livslinien, hvis de har
selvmordstanker. Du kan enten kontakte på tlf. 70 201 201 eller gå på
hjemmesiden.
www.livslinien.dk. Der er åben for rådgivning alle
dage mellem kl. 11-23.
Hvad er Døgnkontakten i København?
Det er Københavns Kommunes tilbud om akut rådgivning til børn
og unge. Døgnkontakten har altid åben, og du kan henvende dig døgnet rundt,
året rundt. Du kan ringe på tlf. 35 37 36 23 eller maile på
doegnkontakten@sof.kk.dk.
Hvad kan kommunen gøre?
Serviceloven siger, at din kommune er forpligtet til at
rådgive og vejlede børn og unge under 18år. I rigtig mange kommuner er der en
Børne og unge rådgivning, I din kommune er der måske en rådgivning for børn og
unge, hvor du bare kan henvende dig en bestemt dag på et bestemt tidspunkt. Det
kan du finde ud af ved at se på din kommunes hjemmeside eller måske spørge på
din skole.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af NetDoktor.dk,
|
Sidst opdateret: 13.08.2009
|
| |
|
Sviende hænder
