 | |
| HPV infektion (human papillomavirus, HPV) |
|
|
Af Susanne
Krüger Kjær, professor, overlæge, dr.
med.
|
Hvad er HPV?
HPV infektion på kønsorganerne er en infektion forårsaget af
human papillomavirus (HPV). HPV er en gruppe af virus, som inkluderer mere end
100 forskellige HPV typer. Cirka 30-40 af disse HPV typer inficerer
kønsorganerne hos både kvinder og mænd som for eksempel huden på skamlæberne og
penis samt slimhinden i skeden, på livmoderhalsen og i endetarmsåbningen
(anus).
Nogle af disse HPV typer kalder man "høj-risiko" typer, fordi de
kan forårsage svære celleforandringer eksempelvis på livmoderhalsen, og i
værste fald kan føre til livmoderhalskræft. Andre HPV typer kaldes "lav-risiko"
typer, fordi de kan forårsage lette celleforandringer eller kønsvorter.
|
Hvor hyppig er HPV infektion?
Infektion med HPV på kønsdelene (genital HPV) er meget
almindelig. Genital HPV er så hyppigt forekommende, at de fleste voksne vil
have haft den på et eller andet tidspunkt i livet.
|
Hvordan får man HPV?
Genital HPV smitter ved seksuel kontakt. HPV er så almindelig,
at infektion med denne virus næsten kan opfattes som en normal konsekvens af
seksuel aktivitet. Det vil sige, at alle, der har et seksualliv, kan blive
smittet med HPV. Man kan faktisk kalde infektionen en slags "seksuel
forkølelse".
Kondomer beskytter de slimhinder, der direkte og indirekte er
dækket af det. HPV kan dog findes alle steder på kønsorganerne, så kondom kan
ikke fuldstændigt beskytte mod smitte, selvom det sandsynligvis nedsætter
risikoen for smitte.
HPV infektion kan formentlig vare i årevis uden symptomer. Hvis
man får påvist HPV kan man derfor ikke vide, hvornår eller af hvem man er
blevet smittet.
|
Hvilke symptomer er der ved HPV infektion?
De fleste mennesker opdager ikke, at de har HPV, fordi der
oftest ikke er nogle symptomer, og infektionen forsvinder som reglen af sig
selv efter 8-12 måneder.
HPV kan give kønsvorter (kondylomer), som er en ufarlig, men
meget generende lidelse, som relativt mange får. Kønsvorter kan udvikles inden
for uger eller måneder efter kontakt med en partner, som har HPV. Sjældnere kan
der udvikles kønsvorter år efter, at man har været udsat for HPV.
På samme måde kan kvinder få celleforandringer på livmoderhalsen
eller livmoderhalskræft, selvom de ikke har haft nogen partner (eller nogen ny
partner) i mange år.
|
Får man livmoderhalskræft, hvis man har HPV?
Nej, selvom HPV infektion er den vigtigste årsag til
livmoderhalskræft, forsvinder langt de fleste tilfælde af HPV infektion af sig
selv uden problemer. Af endnu ukendte årsager bliver HPV infektionen nogle
gange kronisk. Denne kroniske HPV infektion kan forårsage svære forandringer i
livmoderhalsens celler. I værste fald kan disse forandringer udvikle sig til
livmoderhalskræft med tiden.
|
Kan HPV infektion behandles?
Ligesom for mange andre virusinfektioner som f.eks.
influenza-virus og forkølelses-virus findes der ikke nogen specifik behandling
for selve HPV infektionen.
Hvis der som følge af HPV infektionen er opstået
celleforandringer i livmoderhalsen, består behandlingen i at fjerne disse
unormale celler. Dette nedsætter risikoen for, at der udvikles
livmoderhalskræft.
Der er udviklet en vaccine mod livmoderhalskræft, og det har
siden oktober 2006 været muligt at blive vaccineret i Danmark.
|
Hvordan kan en vaccine forebygge livmoderhalskræft?
Vaccinen forebygger infektion med HPV, og dermed forebygges
udviklingen af svære celleforandringer og livmoderhalskræft.
Når man bliver vaccineret, dannes der såkaldte antistoffer. Når
man senere hen møder den pågældende virus, kan kroppen huske det, og
antistofferne bekæmper så virus, før man udvikler sygdom – i dette tilfælde
svære celleforandringer og livmoderhalskræft.
|
Forebygger vaccination alle tilfælde af
livmoderhalskræft?
Nej. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination mod to typer
af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle
livmoderhalskræft-tilfælde. Yderligere forebygges mere end 50 procent af de
svære celleforandringer på livmoderhalsen, og endelig beskytter vacciner, der
indeholder HPV 6 og 11, også mod kønsvorter.
|
Kan vaccinen fjerne celleforandringer på livmoderhalsen eller
livmoderhalskræft?
Nej! HPV-vaccinen er forebyggende og kan ikke behandle
celleforandringer eller livmoderhalskræft.
|
Hvem kan blive vaccineret, og i hvilken alder skal man
vaccineres?
Ideelt set skal vaccination ske før det første samleje - fordi
vaccinen jo skal forebygge en seksuelt overført infektion. Men vaccinen kan
også gives til kvinder, der har haft deres første samleje. Hvis man ikke har
været udsat for alle de HPV typer, der er i vaccinen, vil man stadig være
beskyttet overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde,
der har været smittet med HPV 16, stadig kunne opnå beskyttelse mod HPV 18 (og
mod HPV 6 og HPV 11, hvis vaccinen indeholder disse typer).
|
Skal man testes for HPV, inden man bliver vaccineret?
Nej. En HPV-test fra livmoderhalsen kan kun påvise, om kvinden
har en nuværende infektion, og man kan ikke på nuværende tidspunkt
rutinemæssigt teste for tidligere HPV infektion i en blodprøve. Yderligere er
det ikke alle, der har en HPV infektion, som udvikler antistoffer.
|
Hvor længe beskytter vaccination?
På nuværende tidspunkt ved man kun, at vaccination beskytter i
mindst 5-6 år, som er den længste opfølgningstid indtil nu.
|
Er det nødvendigt at få taget celleprøver, hvis man bliver
vaccineret?
Ja - det er meget vigtigt, at man fortsætter med at blive
undersøgt for livmoderhalskræft, fordi vaccinen ikke på nuværende tidspunkt
beskytter mod alle typer af HPV
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.10.2007
|
| |
|
Gode råd søges.. 
