Annonce

HPV infektion (human papillomavirus, HPV) - fokus på livmoderhalskræft

Hvad er HPV?

HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus. Der findes mere end 100 forskellige typer af HPV. Heraf kan cirka 40 typer inficere kønsorganerne hos både kvinder og mænd, for eksempel livmoderhalsen, skeden, skamlæberne, penis og endetarmsåbningen.

Nogle HPV typer kan i sjældne tilfælde føre til svære celleforandringer, som med tiden kan udvikle sig til kræft. Hos kvinder kan HPV give kræft på livmoderhalsen, i skeden, i de ydre kønsorganer (f.eks. skamlæberne) og i endetarmsåbningen. Hos mænd kan HPV føre til kræft i penis og i endetarmsåbningen. HPV kan også spille en rolle for udvikling af visse former for kræft i mundhule og svælg, f.eks. i mandlerne. Andre HPV typer giver ikke kræft, men kan forårsage kønsvorter hos både mænd og kvinder.

Hvor hyppig er HPV infektion?

Infektion med HPV på kønsdelene er meget almindelig. Langt de fleste seksuelt aktive kvinder (ca. 80 procent) vil få en HPV infektion på livmoderhalsen i løbet af deres liv. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen dog af sig selv igen uden at give symptomer. Hos nogle få bliver infektionen kronisk, og disse kvinder er i risiko for at udvikle svære celleforandringer eller i værste fald livmoderhalskræft. I dag ved man ikke præcist, hvorfor nogle HPV infektioner bliver kroniske, mens langt de fleste forsvinder af sig selv.

Hvordan får man HPV?

HPV smitter primært ved seksuel kontakt. Brug af kondom nedsætter smitterisikoen, men beskytter ikke fuldstændigt mod smitte. Eftersom virus også sidder på huden omkring kønsorganerne, kan man godt blive smittet med HPV uden at have samleje.

Hvilke symptomer er der ved HPV infektion?

En HPV infektion giver som regel ingen symptomer, og som nævnt ovenfor forsvinder infektionen oftest af sig selv. De fleste vil derfor ikke opdage, at de har en HPV infektion. Nogle HPV typer kan dog give symptomer i form af kønsvorter. Kønsvorter er ikke farlige, men de kan klø og være meget generende. Som regel går der mellem et par uger og et halvt år, fra man bliver smittet med HPV, til man udvikler kønsvorter.

Udvikling af forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft sker over en periode på mange år. Man kan derfor få konstateret en HPV infektion eller forstadier til livmoderhalskræft, selvom man ikke har haft en ny partner (eller nogen partner overhovedet) i flere år. Af samme grund er det også svært at vide, hvornår eller af hvem man er blevet smittet med HPV. Forstadier til livmoderhalskræft giver oftest ingen symptomer. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt for forstadier som del af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft.

Får man livmoderhalskræft, hvis man har HPV?

Nej. Selvom HPV infektion er den vigtigste årsag til livmoderhalskræft, forsvinder langt de fleste HPV infektioner af sig selv. Af endnu ukendte årsager bliver HPV infektionen i ganske få tilfælde kronisk. En sådan kronisk HPV infektion kan forårsage svære celleforandringer i livmoderhalsen, og i værste fald kan disse celleforandringer med tiden udvikle sig til livmoderhalskræft.

Kan HPV infektion behandles?

Ligesom for mange andre virusinfektioner, som f.eks. influenza-virus og forkølelses-virus, findes der ingen behandling for selve HPV infektionen. Hvis der som følge af HPV infektionen er opstået celleforandringer i livmoderhalsen, består behandlingen i at fjerne disse unormale celler ved en såkaldt kegleoperation.

Selvom det ikke er muligt at behandle HPV infektion, er det muligt at forebygge infektion ved hjælp af HPV vaccination. To forskellige HPV vacciner er på markedet i Danmark. Begge vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18, som tilsammen forårsager 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Den ene vaccine beskytter også mod HPV6 og HPV11, som forårsager ca. 90% af alle kønsvorter. HPV vaccination har siden 1. januar 2009 været en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Der er for nylig udviklet en tredje HPV vaccine, som beskytter mod i alt ni HPV typer. Denne vaccine vil kunne forebygge ca. 90% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Vaccinen er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur, men kan endnu ikke (januar 2016) fås i Danmark.

Hvordan kan en vaccine forebygge livmoderhalskræft?

Vaccinen forebygger infektion med HPV. Dermed forebygges udviklingen af svære celleforandringer, der senere kan blive til livmoderhalskræft. Vaccinen indeholder partikler, der ligner HPV virus. Når man bliver vaccineret, danner immunsystemet antistoffer. Hvis man senere bliver smittet med HPV, kan immunsystemet genkende virussen, og antistofferne vil derfor bekæmpe virus, før man udvikler celleforandringer eller livmoderhalskræft. Vaccinerne indeholder ikke HPV virus, og man kan derfor ikke få celleforandringer af at blive vaccineret.

Forebygger vaccination alle tilfælde af livmoderhalskræft?

Nej. De nuværende vacciner beskytter mod to HPV typer (HPV16 og HPV18), som tilsammen forårsager 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Yderligere forebygges mere end 50% af de svære celleforandringer på livmoderhalsen. Da vaccinerne ikke beskytter mod alle tilfælde af kræft, er det vigtigt at følge screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, selvom man er vaccineret mod HPV.

Kan vaccinen fjerne celleforandringer på livmoderhalsen eller livmoderhalskræft?

Nej. HPV vaccinen er forebyggende og kan ikke behandle celleforandringer eller livmoderhalskræft.

Hvem kan blive vaccineret, og i hvilken alder skal man vaccineres?

Regler for vaccination 2014

Siden 1. januar 2009 er HPV vaccination blevet tilbudt gratis til alle piger i 12-årsalderen som del af det danske børnevaccinationsprogram. Tilbuddet gælder for piger født i 1996 eller senere. Pigen skal være fyldt 12 år, men må ikke være fyldt 18 år.

I 2012 og 2013 kunne piger og kvinder født i 1985–1992 blive vaccineret gratis. I 2014 og 2015 kunne piger og kvinder født i 1993–1997, som ikke tidligere har taget imod tilbuddet, eller som ikke er fuldt vaccinerede, også blive vaccineret gratis.

Piger og kvinder uden for disse aldersgrupper samt drenge og mænd kan også blive vaccineret mod HPV, men de skal selv betale for det.

HPV vaccination har størst effekt, hvis vaccinen gives før det første samleje. Det skyldes, at vaccinens formål er forebygge en seksuelt overført infektion. Selvom man har haft sit første samleje, kan vaccination dog stadig have en effekt, da det ikke er sikkert, at man har været smittet med HPV.

Hvis man ikke har været udsat for alle de HPV typer, vaccinen indeholder, vil man stadig opnå beskyttelse overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde, der har været smittet med HPV16, stadig opnå beskyttelse mod HPV18. Det ser også ud til, at kvinder der har været smittet med HPV16 eller HPV18, men som har bekæmpet infektionen selv, vil opnå nogen beskyttelse mod infektion i fremtiden.

Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har haft svære celleforandringer?

Der foreligger endnu ikke undersøgelser, der direkte påviser, at HPV vaccination efter en kegleoperation nedsætter risikoen for, at man igen udvikler svære celleforandringer. Ud fra den nuværende viden om HPV er det dog sandsynligt, at vaccination efter et keglesnit vil nedsætte risikoen for reinfektion med HPV eller opblussen af en tidligere HPV infektion. Dermed vil vaccinationen sandsynligvis også nedsætte risikoen for igen at udvikle svære celleforandringer. Kvinder, som er blevet vaccineret efter en kegleoperation, bør stadig følge tilbuddet om regelmæssige undersøgelser for celleforandringer hos deres læge.

Skal drenge vaccineres?

Den vaccine, som beskytter mod fire HPV typer (HPV6, 11, 16 og 18), er også godkendt til brug hos drenge og mænd. Hos drenge og mænd kan vaccination forebygge kønsvorter, kræft i endetarmsåbningen og penis samt visse former for kræft i mundhule og svælg. HPV vaccination af drenge anbefales blandt andet i Australien og USA. I Danmark er HPV vaccination af drenge ikke inkluderet i børnevaccinationsprogrammet, og drenge/mænd skal derfor selv betale for vaccinen.

Skal man testes for HPV, inden man bliver vaccineret?

Nej. En HPV test fra livmoderhalsen kan kun påvise, om man har en nuværende HPV infektion. Man kan ikke rutinemæssigt undersøge, om kvinden tidligere har haft en HPV infektion, blandt andet fordi ikke alle med en tidligere HPV infektion har antistoffer mod virussen i blodet.

Hvor længe beskytter vaccination?

På nuværende tidspunkt ved man, at vaccination beskytter mod svære celleforandringer i 8–10 år, som er den længste opfølgningstid indtil nu.

Er det nødvendigt at få taget celleprøver, hvis man bliver vaccineret?

Ja. Da vaccinen ikke beskytter mod alle typer af HPV, er det meget vigtigt, at vaccinerede kvinder fortsætter med at deltage i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. I screeningsprogrammet tilbydes kvinder i alderen 23–64 år en celleprøve hos deres læge hvert tredje eller hvert femte år.

Hvilke bivirkninger har HPV vaccination?

Efter HPV vaccination kan nogle piger opleve ikke-alvorlige bivirkninger, såsom let ømhed og rødme ved indstiksstedet eller forbigående hovedpine og kvalme.

I 2015 har der i Danmark været en debat om, hvorvidt HPV vaccinen har hidtil ukendte og alvorlige bivirkninger. Nogle piger har oplevet symptomer som længerevarende træthed, svimmelhed, kronisk hovedpine og smerter i tidsmæssig sammenhæng med vaccinationen.

Både den danske Sundhedsstyrelse og Den Europæiske Lægemiddelagentur overvåger løbende vacciner og mulige bivirkninger. I november 2015 konkluderede Det Europæiske Lægemiddelagentur efter en gennemgang af indberettede bivirkninger på verdensplan, at der ikke er dokumentation for en sammenhæng mellem HPV vaccination og de ovennævnte symptomer.

I Danmark var der i juli 2015 givet i alt 1,6 millioner HPV vaccinationsdoser, og der var indberettet 543 mulige alvorlige bivirkninger. Det skal sammenholdes med, at livmoderhalskræft er en alvorlig og dødelig sygdom, som hvert år rammer cirka 375 danske kvinder. Cirka 100 danske kvinder dør hvert år af sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle danske piger at tage imod tilbuddet om HPV vaccination i børnevaccinationsprogrammet for at forebygge livmoderhalskræft senere i livet.

Læs mere om HPV

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU)

Besøg også Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS , som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.

Sidst opdateret: 11.01.2016