 | |
| HPV infektion (human papillomvirus, HPV) - fokus på livmoderhalskræft |
|
|
Opdateret af Susanne Krüger
Kjær, professor, overlæge, dr.med.
|
Hvad er HPV?
HPV infektion på kønsorganerne er en infektion forårsaget af
human papillomavirus (HPV). HPV er en gruppe af virus, som inkluderer mere end
100 forskellige HPV typer. Cirka 30-40 af disse HPV typer inficerer
kønsorganerne hos både kvinder og mænd som for eksempel huden på skamlæberne og
penis samt slimhinden i skeden, på livmoderhalsen og i endetarmsåbningen
(anus).
Nogle af disse HPV typer kalder man "høj-risiko" typer, fordi de
kan forårsage svære celleforandringer eksempelvis på livmoderhalsen hos
kvinder, og i værste fald kan føre til livmoderhalskræft. Andre HPV typer
kaldes "lav-risiko" typer, fordi de kan forårsage lettere celleforandringer
eller kønsvorter.
Hos mænd kan HPV infektion også forårsage kønsvorter og
celleforandringer. Disse celleforandringer, som kan være lokaliseret til penis
og endetarmsåbningen kan i sjældne tilfælde udvikles til kræft i disse organer.
Hos både mænd og kvinder kan HPV infektion også spille en rolle for udviklingen
af visse former for kræft i mund og svælg som for eksempel .eks. i
mandlerne.
|
Hvor hyppig er HPV infektion?
Infektion med HPV på kønsdelene (genital HPV) er meget
almindelig. Genital HPV er så hyppigt forekommende, at de fleste voksne vil
have haft den på et eller andet tidspunkt i livet.
|
Hvordan får man HPV?
Genital HPV smitter ved seksuel kontakt. HPV er så almindelig,
at infektion med denne virus næsten kan opfattes som en normal konsekvens af
seksuel aktivitet. Det vil sige, at alle, der har et seksualliv, kan blive
smittet med HPV. Man kan faktisk kalde infektionen en slags "seksuel
forkølelse". Kondomer beskytter de slimhinder, der direkte og indirekte er
dækket af det. HPV kan dog findes alle steder på kønsorganerne, så kondom kan
ikke fuldstændigt beskytte mod smitte, selvom det sandsynligvis nedsætter
risikoen for smitte. HPV infektion kan formentlig vare i årevis uden symptomer.
Hvis man får påvist HPV kan man derfor ikke vide, hvornår eller af hvem man er
blevet smittet.
|
Hvilke symptomer er der ved HPV infektion?
De fleste mennesker opdager ikke, at de har HPV, fordi der
oftest ikke er nogle symptomer, og infektionen forsvinder som reglen af sig
selv efter 8-12 måneder. HPV kan give kønsvorter (kondylomer), som er en
ufarlig, men meget generende lidelse, som relativt mange får. Kønsvorter kan
udvikles inden for uger eller måneder efter kontakt med en partner, som har
HPV. Sjældnere kan der udvikles kønsvorter år efter, at man har været udsat for
HPV. På samme måde kan kvinder få celleforandringer på livmoderhalsen eller
livmoderhalskræft, selvom de ikke har haft nogen partner (eller nogen ny
partner) i mange år.
|
Får man livmoderhalskræft, hvis man har HPV?
Nej, selvom HPV infektion er den vigtigste årsag til
livmoderhalskræft, forsvinder langt de fleste tilfælde af HPV infektion af sig
selv uden problemer. Af endnu ukendte årsager bliver HPV infektionen nogle
gange kronisk. Denne kroniske HPV infektion kan forårsage svære forandringer i
livmoderhalsens celler. I værste fald kan disse forandringer udvikle sig til
livmoderhalskræft med tiden.
|
Kan HPV infektion behandles?
Ligesom for mange andre virusinfektioner som f.eks.
influenza-virus og forkølelses-virus findes der ikke nogen specifik behandling
for selve HPV infektionen. Hvis der som følge af HPV infektionen er opstået
celleforandringer i livmoderhalsen, består behandlingen i at fjerne disse
unormale celler. Dette nedsætter risikoen for, at der udvikles
livmoderhalskræft. Der er udviklet en vaccine mod livmoderhalskræft, og det har
siden oktober 2006 været muligt at blive vaccineret i Danmark.
|
Hvordan kan en vaccine forebygge livmoderhalskræft?
Vaccinen forebygger infektion med HPV, og dermed forebygges
udviklingen af svære celleforandringer og livmoderhalskræft.
Når man bliver vaccineret, dannes der såkaldte antistoffer. Når
man senere hen møder den pågældende virus, kan kroppen huske det, og
antistofferne bekæmper så virus, før man udvikler sygdom – i dette tilfælde
svære celleforandringer og livmoderhalskræft.
|
Forebygger vaccination alle tilfælde af
livmoderhalskræft?
Nej. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination mod to typer
af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle
livmoderhalskræft-tilfælde. Yderligere forebygges mere end 50 procent af de
svære celleforandringer på livmoderhalsen, og endelig beskytter vacciner, der
indeholder HPV 6 og 11, også mod kønsvorter.
|
Kan vaccinen fjerne celleforandringer på livmoderhalsen eller
livmoderhalskræft?
Nej! HPV-vaccinen er forebyggende og kan ikke behandle
celleforandringer eller livmoderhalskræft.
|
Hvem kan blive vaccineret, og i hvilken alder skal man
vaccineres?
Ideelt set skal vaccination ske før det første samleje - fordi
vaccinen jo skal forebygge en seksuelt overført infektion. Men vaccinen kan
også gives til kvinder, der har haft deres første samleje. Hvis man ikke har
været udsat for alle de HPV typer, der er i vaccinen, vil man stadig være
beskyttet overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde,
der har været smittet med HPV 16, stadig kunne opnå beskyttelse mod HPV 18 (og
mod HPV 6 og HPV 11, hvis vaccinen indeholder disse typer)
Det ser også ud til at kvinder der har været smittet med HPV 16
eller 18, men som har clearet infektionen selv, vil have nogen beskyttelse mod
infektion i fremtiden. Der er også fund, foreløbig blandt kvinder op til 26 års
alderen, der tyder på, at vaccination af kvinder generelt kan forebygge ny
smitte med HPV og opblussen af en tidligere infektion.
|
Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har
haft svære celleforandringer?
På baggrund af ovenstående, kan det teoretisk set være en god
ide at vaccinere f.eks. kvinder, der har fået lavet keglesnit for at nedsætte
risikoen for re-infekction og senere svære celleforandringer på livmoderhalsen.
Flere steder i landet oplyses der om denne mulighed. Der foreligger dog ikke
for nuværende publicerede data, der direkte har påvist denne effekt.
Kvinder, der er blevet vaccineret efter et keglesnit, bør stadig
gå til de screeninger (SMEAR), der tilbydes hvert tredje år hos lægen, da
vaccinen kun beskytter mod 70% af tilfældene af livmoderhalskræft.
|
Skal drenge vaccineres?
HPV-vaccination virker også hos drenge/mænd. HPV-vaccination af
drenge anbefales nu i USA og Australien. I Danmark er HPV-vaccination på
nuværende tidspunkt ikke inkluderet i børnevaccinationsprogrammet, og
vaccination er således for egen regning.
|
Skal man testes for HPV, inden man bliver vaccineret?
Nej. En HPV-test fra livmoderhalsen kan kun påvise, om kvinden
har en nuværende infektion, og man kan ikke på nuværende tidspunkt
rutinemæssigt teste for tidligere HPV infektion i en blodprøve. Yderligere er
det ikke alle, der har en HPV infektion, som udvikler antistoffer.
|
Hvor længe beskytter vaccination?
På nuværende tidspunkt ved man kun, at vaccination beskytter i
mindst 5-9 år, som er den længste opfølgningstid indtil nu.
|
Er det nødvendigt at få taget celleprøver, hvis man bliver
vaccineret?
Ja - det er meget vigtigt, at man fortsætter med at blive
undersøgt for livmoderhalskræft, fordi vaccinen ikke på nuværende tidspunkt
beskytter mod alle typer af HPV
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Susanne Krüger
Kjær, professor, overlæge, dr. med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2012
|
| |
|
Klamydiatest??
