 | |
|
Mad når man har diabetes
De overordnede anbefalingerne for diabetesmad adskiller sig
stort set ikke fra den mad, som vi alle bør spise. Det handler om af spise
groft og fiberrigt, masser af grønt og 3 stk. frugt dagligt. Desuden bør man
begrænse mængden af mættet animalsk fedt og i stedet vælge mere af det sunde
fedt fra fisk og vegetabilske kilder. Indtagelse af
alkohol og sukker bør begrænses. En
sund og fornuftig sammensat mad gavner ikke blot blodsukkeret, men forebygger
også sygdomme som
kræft og
hjertekarlidelser.
|
Madens sammensætning
Maden vi spiser består af fedt,
kulhydrat og protein. Fedt og
protein påvirker ikke direkte blodsukkeret, men det gør kulhydraterne derimod.
De fleste kulhydrater nedbrydes i mavetarmkanalen til glucose, der optages som
blodsukker og får det til at stige. Derfor skal man som diabetiker være
opmærksom på, hvilke og hvor mange kulhydrater, man spiser. Kroppen har brug
for kulhydrater, men det er vigtigt at vælge de kulhydrater, der giver mindst
blodsukkerstigning.
Tallerkenmodellen er en god rettesnor ved sammensætningen af
maden:
|
-
Kulhydrater er en samlet betegnelse for
stivelse, sukkerarter og kostfibre. De nedbrydes til glukose i mavetarmkanalen
og optages i blodet.
-
Stivelse kommer især fra kartofler, ris,
pasta, brød og morgenmadsprodukter. Under fordøjelsen spalter vores
fordøjelsesenzymer stivelsen til glucosemolekyler, der optages som blodsukker.
-
Sukkerarterne kommer især fra sukker- og
sukkerholdige produkter, mælk og frugt. Fruktosen omsættes primært i leveren og
giver derfor kun en mindre blodsukkerstigning.
-
Kostfibrene kommer især fra grøntsager, frugt,
grove kornprodukter og tørrede bælgfrugter. De passerer mavetarmkanalen næsten
ufordøjet og har mange positive effekter. De sænker bl.a. kolesterolindholdet i
blodet, mindsker risikoen for forstoppelse og giver mæthed. De sænker og
stabiliserer også blodsukkerstigningen efter måltidet.
|
Kulhydraters påvirkning på blodsukkeret
Kulhydraterne påvirker blodsukkeret på forskellig vis afhængig
af deres nedbrydningshastighed til glukose i tarmen. Nogle giver en stor og
hurtig blodsukkerstigning, mens andre giver en mindre og langsom stigning.
Tidligere troede man, at sukkerarterne påvirkede blodsukket mest og hurtigst.
Det har senere vist sig, at nogle stivelsesformer giver en hurtigere og større
blodsukkerstigning. Vælg gerne følgende for at få et lavere og mere stabilt
blodsukker:
-
Spis ofte tørrede bønner, linser og kikærter.
-
Spis rugbrød med hele rugkerner og gerne
surdejsbrød.
-
Spis bulgur, bygkerner, quinoa og korn.
-
Vælg parboiled ris frem for jasmin- og basmatiris.
-
Spis gerne nødder og mandler.
-
Vælg gerne olie/eddike dressing til salat mv.
-
Spis gerne kolde stivelseholdige retter som fx kartoffelsalat
og ris/bulgursalat.
-
Spis gerne mange grøntsager og salater, gerne med
olie-eddikedressing.
|
Drikkevarer
Har man
diabetes, bør man fortrinsvis vælge
drikkevarer, der ikke påvirker blodsukkeret. Det kan være: Vand / mineralvand,
danskvand m/u citrus, kaffe og the uden sukker evt. med sødetabletter, light
sodavand, saftevand og icetea med højst 1 g kulhydrat /dl.
færdigdrik.
Man bør drikke ca. 2 x 2 dl. mælk- eller mælkeprodukt uden
tilsat sukker dagligt for at få
kalk.
Andre drikkevarer påvirker blodsukkeret, og dem bør man som
diabetiker undgå, med mindre der er lavt blodsukker: Sodavand, frugtsaft,
frugtsaft light med mere end 1 g. kulhydrat/dl. færdigdrik, icetea, cider,
kakaomælk, juice og juice light.
Alkohol
Alkoholmængden bør ikke overstige 1-2 genstande dagligt for
kvinder og 2-3 genstande dagligt for mænd. Alkoholen bør nydes i forbindelse
med mad.
Tablet- og insulinbehandlede diabetikere kan have risiko for at
få lavt blodsukker i forbindelse med alkoholindtagelse. Derfor bør man også
spise noget, når man drikker alkohol samt evt. reducere i
insulindoserne.
|
| Alkohol har et meget højt indhold af
energi. 1 g alkohol giver næsten lige så mange kalorier som 1 g fedt. Hvis man
vil tabe sig eller har problemer med at holde vægten, så er det fornuftig ikke
at drikke så meget alkohol. |
|
Afliv kostmyterne
Der findes utallige myter om, hvad diabetikere må og ikke må
spise. I nedenstående kan du få klar besked om, hvordan du kan sammensætte en
god og sund kost, hvis du har diabetes:
Sukker
Tidligere troede man, at sukker var det kulhydrat, der påvirkede
blodsukkeret mest. Derfor anbefalede man diabetikere helt at undgå sukker. I
dag ved man dog, at andre typer af kulhydrat, fx stivelse i form af hvidt brød,
kan give lige så stor blodsukkerstigning.
| Det er derfor ikke nødvendigt at undgå
sukker. Sukker er dog tomme kalorier, og for stort indtag kan føre til
overvægt. Samtidig er sukker koncentreret kulhydrat, og store mængder giver
naturligvis større blodsukkerpåvirkning end små mængder. Sukker bør derfor kun
spises i små mængder fordelt over dagen. |
Sukkerholdige drikkevarer indeholder store mængder sukker.
Diabetikere anbefales at vælge sukkerfri/light drikkevarer med højst 1 gr.
sukker eller kulhydrat/dl. færdigdrik.
Frugt
Frugt er en rigtig godt kilde til vitaminer, mineraler,
antioxidanter og fibre. Frugt påvirker ikke blodsukkeret nær så meget, som man
troede tidligere. Derfor er det en god ide at spise 3 stk. frugt dagligt, helst
fordelt over dagen. Frugt og bær fra tempererede lande påvirker blodsukkeret
mindst (fx æble, pære, appelsin). Eksotisk frugt giver oftest større
blodsukkerstigning (fx ananas, mango, papaya). Man kan sagtens spise banan,
selv om man har diabetes. Det er en god ide at vælge mindre bananer og spise
dem, når de er lidt grønne i enderne, så giver de nemlig mindst
blodsukkerstigning. Bananer indeholder stort set ikke fedt, hvad mange
tror.
Det er ikke nødvendigt at spise brød sammen med
frugt.
| Spis 3 stk. frugt dagligt, helst fordelt
over dagen. |
Nødder og mandler
Nødder og mandler har et højt indhold af fedt, og mange tror
derfor, at det ikke er sundt at spise dem. Fedtet i nødder og mandler er dog af
den umættede og sunde type, og det er derfor gavnligt for hjertet at spise en
lille håndfuld dagligt.
| Spis en lille håndfuld dagligt, det mætter
og er sundt. |
Grahamsbrød
Mange har den opfattelse, at grahamsbrød er det bedste brød, når
man har diabetes. Dette er dog ikke rigtigt, da et godt brød indeholder mange
kerner, som pakker stivelsen ind og dermed sænker nedbrydningen til glucose.
Melet i grahamsbrød er finmalet og har derfor ikke denne effekt. Rugbrød med
højt kerneindhold (gerne > 30%) er det bedste brød. Lyst brød af
franskbrødstypen bør indeholde så mange kerner som muligt. Det kan dog være
svært at finde godt groft brød i butikkerne. Har man lyst og evne, er det en
god ide at bage selv.
| Spis brød med mange kerner.
|
Fedtfattigt
Det er ikke rigtigt, at man skal spise meget fedtfattigt, når
man har diabetes. Det er derimod vigtigt, at man vælger det sunde fedt. Det
usunde, animalske fedt fra kød, ost, pålæg, mælk, smør og ost bør begrænses. I
stedet er det vigtigt at få umættet fedt fra vegetabilske kilder som olie,
minarine, nødder, mandler, avokado samt fede fisk. Umættede fedtsyrer gavner
hjertet og forebygger hjertekarsygdom. Er du overvægtig og gerne vil tabe i
vægt, bør du begrænse fedtindholdet i maden mere, da fedt giver mange
kalorier.
| Vælg det sunde fedt
(umættet). |
Mellemmåltider
Det er en myte, at alle diabetikere skal spise mellemmåltider.
Måltidsmønstret er individuelt og afhængigt af blodsukker, diabetesbehandling,
fysisk aktivitet, lyst og præferencer.
| Ikke alle har behov for mellemmåltider.
|
Brød til alle måltider
Er ikke nødvendigt. Der er individuelt, hvor meget kulhydrat man
som diabetiker har behov for. Kulhydrat kan man også få fra andre kilder som
tørrede bælgfrugter, ris, pasta, kartofler, gryn og frugt.
| Det er individuelt om man har behov for
brød til måltidet. |
Avokado
Indeholder mest af det sunde fedt, og må meget gerne spises
jævnligt. Brug det fx som pålæg på rugbrød, i salatskålen eller som
mellemmåltid.
Mayonnaise
Er primært baseret på olie og indeholder derfor mest af det
sunde fedt. Man kan derfor godt spise mayonnaise, selv om man har diabetes.
Mayonnaise indeholder rigtig mange kalorier, så hvis man bør tabe i vægt, er
det en god ide at være meget påpasselig med mængderne.
Diabetesprodukter
Såkaldte ”sukkerfri” produkter eller ”diabeteschokolade” samt
lignende produkter er oftest sødet med energigivende sødemidler. De har derfor
ingen fordele frem for almindelige produkter. Vælg almindelige søde sager og
nyd dem i begrænsede mængder.
|
Teksten er gengivet med tilladelse fra Steno Diabetes
Center.
Læs mere på
www.steno.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.02.2009
|
| |
|
hjæp mig jeg har sådan nogle... 
