 | |
Opdateret af Ann Roskjær, Stud.
Cand. Scient, kl. diætist, Steno Diabetes Center
|
Mad når man har diabetes
De overordnede anbefalingerne for diabetesmad adskiller sig
stort set ikke fra den mad, som vi alle bør spise. Det handler om af spise
groft og fiberrigt, masser af grønt og 3 stk. frugt dagligt. Desuden bør man
begrænse mængden af mættet animalsk fedt og i stedet vælge mere af det sunde
fedt fra fisk og vegetabilske kilder. Indtagelse af
alkohol og sukker bør begrænses. En
sund og fornuftig sammensat mad gavner ikke blot blodsukkeret, men forebygger
også sygdomme som
kræft og
hjertekarlidelser og hjælper også
med til at holde normalvægten.
|
Madens sammensætning
Maden vi spiser består af fedt,
kulhydrat og protein. Nyere
korttidsstudier tyder på, at protein (>20 Energiprocent) nedsætter
glucose-koncentrationen i blodet samt nedsætter appetit og øger mæthed.Fedt og
protein påvirker ikke direkte blodsukkeret, men det gør kulhydraterne derimod.
De fleste kulhydrater nedbrydes næsten eller delvist i mavetarmkanalen til
glucose, der optages som blodsukker og får det til at stige. Derfor skal man
som diabetiker være opmærksom på, hvilke og hvor mange kulhydrater, man spiser.
Kroppen har brug for kulhydrater, men det er vigtigt at vælge de kulhydrater,
der giver mindst blodsukkerstigning. Man skal minimum spise 130 g kulhydrat om
dagen for at sikre optimal glucose koncentration til hjernen. Der er ingen øvre
grænse for indtagelse af kulhydrat, men mere end 65 procent af energien bør
ikke komme fra kulhydrat, da man ellers vil få for lidt protein og fedt.
Tallerkenmodellen er en god rettesnor ved sammensætningen af
maden:
|
-
Kulhydrater er en samlet betegnelse for
stivelse, sukkerarter og kostfibre. De nedbrydes helt eller delvist til glukose
i mavetarmkanalen og optages i blodet.
-
Stivelse kommer især fra kartofler, ris,
pasta, brød og morgenmadsprodukter. Under fordøjelsen spalter vores
fordøjelsesenzymer stivelsen til glucosemolekyler, der optages som blodsukker.
-
Sukkerarterne kommer især fra sukker- og
sukkerholdige produkter, mælk og frugt. Fruktosen omsættes primært i leveren og
giver derfor kun en mindre blodsukkerstigning.
-
Kostfibrene kommer især fra grøntsager, frugt,
grove kornprodukter og tørrede bælgfrugter. De passerer mavetarmkanalen næsten
ufordøjet og har mange positive effekter. De sænker bl.a. kolesterolindholdet i
blodet, mindsker risikoen for forstoppelse og giver mæthed. De sænker og
stabiliserer også blodsukkerstigningen efter måltidet.
|
Kulhydraters påvirkning på blodsukkeret
Kulhydraterne påvirker blodsukkeret på forskellig vis afhængig
af deres nedbrydningshastighed til glukose i tarmen. Nogle giver en stor og
hurtig blodsukkerstigning, mens andre giver en mindre og langsom stigning.
Tidligere troede man, at sukkerarterne påvirkede blodsukket mest og hurtigst.
Det har senere vist sig, at nogle stivelsesformer giver en hurtigere og større
blodsukkerstigning. Vælg gerne følgende for at få et lavere og mere stabilt
blodsukker:
-
Spis ofte tørrede bønner, linser og kikærter, helst 2 gange om
ugen.
-
Spis rugbrød med hele rugkerner og gerne
surdejsbrød.
-
Spis bulgur, bygkerner, quinoa og korn.
-
Vælg parboiled ris frem for jasmin- og basmatiris.
-
Spis gerne en lille håndfuld nødder og mandler om
dagen.
-
Vælg gerne olie-eddike dressing til salat mv. Det skal helst
være olivenolie eller rapsolie.
-
Spis gerne kolde stivelseholdige retter som fx kartoffelsalat
og ris/bulgursalat.
-
Spis gerne mange grøntsager, især de fiberrige for eksempel
rodfrugter og kål
|
Drikkevarer
Har man
diabetes, bør man fortrinsvis vælge
drikkevarer, der ikke påvirker blodsukkeret. Det kan være: Vand / mineralvand,
danskvand m/u citrus, kaffe og the uden sukker evt. med sødetabletter, light
sodavand, saftevand og icetea med højst 1 g kulhydrat /dl.
færdigdrik.
Man bør drikke cirka 2 x 2 dl. skummetmælk/minimælk- eller
surmælksprodukter uden tilsat sukker dagligt for at få
kalk.
Andre drikkevarer påvirker blodsukkeret, og dem bør man som
diabetiker undgå, med mindre der er lavt blodsukker: Sodavand, frugtsaft,
frugtsaft light med mere end 1 g. kulhydrat/dl. færdigdrik, icetea, cider,
kakaomælk, juice og juice light.
Alkohol
Alkoholmængden bør ikke overstige 1-2 genstande dagligt for
kvinder og 2-3 genstande dagligt for mænd. Alkoholen bør nydes i forbindelse
med mad.
Tablet- og insulinbehandlede diabetikere kan have risiko for at
få lavt blodsukker i forbindelse med alkoholindtagelse. Derfor bør man også
spise noget, der indeholder kulhydrat, når man drikker alkohol samt eventuelt
nedsætte insulindoserne.
Alkohol har et meget højt indhold af energi. 1 g alkohol giver
næsten lige så mange kalorier som 1 g fedt. Hvis man vil tabe sig eller har
problemer med at holde vægten, så er det fornuftigt ikke at drikke så meget
alkohol. Vælg eventuelt det mest kaloriefattige for eksempel spiritus med light
sodavand.
|
Afliv kostmyterne
Der findes utallige myter om, hvad diabetikere må og ikke må
spise. I nedenstående kan du få klar besked om, hvordan du kan sammensætte en
god og sund kost, hvis du har diabetes:
Sukker
Tidligere troede man, at sukker var det kulhydrat, der påvirkede
blodsukkeret mest. Derfor anbefalede man diabetikere helt at undgå sukker. I
dag ved man dog, at andre typer af kulhydrat, for eksempel stivelse i form af
hvidt brød, kan give lige så stor blodsukkerstigning.
Det er derfor ikke nødvendigt at undgå sukker. Sukker er dog
tomme kalorier, og for stort indtag kan føre til overvægt. Samtidig er sukker
koncentreret kulhydrat, og store mængder giver naturligvis større
blodsukkerpåvirkning end små mængder. Nyere undersøgelser viser, at diabetikere
kan spise samme mængde sukker som anbefales til normalbefolkningen (op til 10
energiprocent), hvis man har velreguleret diabetes og er normalvægtig.
Sukkermængden skal dog fordeles jævnt over dagen.
Sukkerholdige drikkevarer indeholder store mængder sukker.
Diabetikere anbefales at vælge sukkerfri/light drikkevarer med højst 1 gr.
sukker eller kulhydrat/dl. færdigdrik.
Frugt
Frugt er en rigtig godt kilde til vitaminer, mineraler,
antioxidanter og fibre. Frugt påvirker ikke blodsukkeret nær så meget, som man
troede tidligere. Derfor er det en god ide at spise 3 stk. frugt dagligt, helst
fordelt over dagen. Frugt og bær fra tempererede lande påvirker blodsukkeret
mindst (for eksempel æble, pære, appelsin). Eksotisk frugt giver oftest større
blodsukkerstigning (for eksempel ananas, mango, papaya). Man kan dog sagtens
spise banan, selv om man har diabetes. Da meget moden frugt giver højst
blodsukker stigning, er det en god ide at vælge mindre bananer og spise dem,
når de er lidt grønne i enderne, så giver de nemlig mindst blodsukkerstigning.
Bananer indeholder stort set ikke fedt, hvad mange tror.
Det er ikke nødvendigt at spise brød sammen med
frugt.
Spis 3 stk. frugt dagligt, helst fordelt over dagen.
Nødder og mandler
Nødder og mandler har et højt indhold af fedt, og mange tror
derfor, at det ikke er sundt at spise dem. Fedtet i nødder og mandler er dog af
den umættede og sunde type, og det er derfor gavnligt for hjertet at spise en
lille håndfuld dagligt.
Grahamsbrød
Spis brød med mange kerner. Mange har den opfattelse, at
grahamsbrød er det bedste brød, når man har diabetes. Dette er dog ikke
rigtigt, da et godt brød indeholder mange kerner, som pakker stivelsen ind og
dermed sænker nedbrydningen til glucose. Melet i grahamsbrød er finmalet og har
derfor ikke denne effekt. Rugbrød med højt kerneindhold (gerne > 30%) er det
bedste brød. Lyst brød af franskbrødstypen bør indeholde så mange kerner som
muligt. Det kan dog være svært at finde godt groft brød i butikkerne. Har man
lyst og evne, er det en god ide at bage selv.
Fedtfattigt
Det er ikke rigtigt, at man skal spise meget fedtfattigt, når
man har diabetes. Det er derimod vigtigt, at man vælger det sunde fedt. Det
usunde, animalske fedt fra kød, ost, pålæg, mælk, smør og ost bør begrænses. I
stedet er det vigtigt at få umættet fedt fra vegetabilske kilder som olie,
minarine, nødder, mandler, avokado samt fede fisk. Umættede fedtsyrer gavner
hjertet og forebygger hjertekarsygdom. Er du overvægtig og gerne vil tabe i
vægt, bør du begrænse fedtindholdet i maden mere (især det mættede fedt), da
fedt giver mange kalorier.
Mellemmåltider
Det er en myte, at alle diabetikere skal spise mellemmåltider.
Måltidsmønstret er individuelt og afhængigt af blodsukker, diabetesbehandling,
fysisk aktivitet, lyst og præferencer.
Brød til alle måltider
Er ikke nødvendigt. Der er individuelt, hvor meget kulhydrat man
som diabetiker har behov for. Kulhydrat kan man også få fra andre kilder som
tørrede bælgfrugter, ris, pasta, kartofler, gryn og frugt.
Avokado
Indeholder mest af det sunde fedt, og må meget gerne spises
jævnligt. Brug det fx som pålæg på rugbrød, i salatskålen eller som
mellemmåltid.
Oliven
Oliven indeholder også meget af det sunde fedt og kan spises som
snak i stedet for chips eller kan erstatte feta- og mozeralla ost i salat.
Mayonnaise
Er primært baseret på olie og indeholder derfor mest af det
sunde fedt. Man kan derfor godt spise mayonnaise, selv om man har diabetes.
Mayonnaise indeholder rigtig mange kalorier, så hvis man bør tabe i vægt, er
det en god ide at være meget påpasselig med mængderne.
Diabetesprodukter
Såkaldte ”sukkerfri” produkter eller ”diabeteschokolade” samt
lignende produkter har ofte et højt kalorieindhold. De har derfor ikke
nødvendigvis fordele frem for almindelige produkter. Du kan derfor med fordel
vælge almindelige søde sager og nyde dem i begrænset mængde. Sukkeralkoholer
sænker blodsukkeret mere end almindeligt sukker og indeholder mindre kalorier,
men de giver anledning til løs afføring og kan derfor kun spises i begrænset
mængde. Sukkeralkoholer er oftest de stoffer, som ender på –ol for eksempel
sorbitol.
|
Teksten er gengivet med tilladelse fra Steno Diabetes
Center.
Læs mere på
www.steno.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Steno Diabetes Center og Netdoktor, redaktionen
|
Sidst opdateret: 26.03.2010
|
| |
|
Kan man blive gravid hvis ens...
