Annonce

Biologisk behandling af psoriasis

Hvad er biologiske lægemidler?

Biologiske lægemidler repræsenterer en nyere behandlingsstrategi for psoriasis. Kemisk set drejer det sig om proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne virker som antistoffer ved at hæmme de processer, som aktiverer cellerne i kroppen, der er med til at udvikle psoriasis.

Cellerne i hud, der er angrebet af psoriasis, deler sig seks til syv gange hurtigere end i normal hud. Man har derfor i mange år troet, at årsagen til psoriasis skulle findes i hudens celler.

De senere årtiers molekylærbiologiske forskning har imidlertid afsløret, at årsagen skal findes i immunsystemet, nærmere betegnet i en undergruppe af de hvide blodlegemer, de såkaldte T-lymfocytter, samt signalstoffer produceret af hudens celler og de hvide blodlegemer.

Denne viden er i de senere år kanaliseret ud i en intensiv søgning efter nye behandlingsmidler i et ønske om en mere målrettet behandling med bedre effekt og færre bivirkninger.

Hvordan virker biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler virker ved blokere de signaler, der er aktiveret under udviklingen af psoriasis, således at der ikke kommer immunceller ud i huden, der således heller ikke kan medvirke til at stimulere hudcellerne til en øget deling.

Det enestående ved de nye biologiske lægemidler er, at kroppens raske celler og immunforsvar kun bliver påvirket i begrænset omfang.

Hvor gives de biologiske lægemidler?

I Danmark gives de biologske lægemidler langt overvejende på de dermatologiske afdelinger på hopsitalerne som følge af en beslutning fra Danske Regioner.

For alle de biologiske lægemidler gælder det, at patienterne skal opfylde en række betingelser, for at kunne få tilbudt de biologiske lægemidler.

Hvilken baggrund er der for udvikling af de biologiske lægemidler?

De lidt ældre systemiske lægemidler, der er anvendt, har ikke været udviklet specifikt til psoriasis, men er ofte introduceret ved et tilfælde. Der har således i mange år været et stort behov og ønske om at udvikle nye lægemidler specifikt rettet mod sygdomsårsagen og med færre bivirkninger end de eksisterende behandlinger.

De fleste af disse systemiske behandlinger af psoriasis virker generelt dæmpende på immunsystemet og er forbundet med en række mere eller mindre generende bivirkninger. Desuden kan der ved langtidsbehandling være risiko for, at de indre organer bliver påvirket, for eksempel kan methotrexat give leverpåvirkning og ciclosporin kan give nyrepåvirkning og forhøjet blodtryk. Disse bivirkninger dominerer ikke de biologiske midler.

Hvilke biologiske lægemidler findes der?

Adskillige nye biologiske lægemidler er i brug, mens andre endnu er under udvikling eller under afprøvning rundt om i verden.

I Danmark er følgende præparater godkendt til behandling af moderat til svær plaque psoriasis, som også virker overfor psoriasisgigt.: TNF-alfa hæmmerne Enbrel (etanercept), Remicade (infliximab) og Humira (adalimumab). Alle stoffer kan med fordel anvendes i kombination med methotrexate ved behandling af psoriasisgigt.

Den næste generation af biologiske lægemidler omfatter anti IL12/23 Stelara (Ustekinumab), der også er blevet godkendt tilbehandlingen af psoriasisgigt.

I 2015 skete der endnu en udvikling i de tilgængelige biologiske lægemidler, således at der er kommet et mere specifikt lægemiddel på markedet; et anti IL-17 lægemiddel Cosentyx (Secukinumab). Dette er dog endnu ikke godkendt til behandling af psoriasisgigt.

Efterhånden som de biologiske lægemidler har været på markedet i en årrække udløber patenterne, og der kommer så såkaldte biosimulære lægemidler på markedet, der ikke er helt identitiske, men ligner de originale lægemidler så meget, at der ikke kan ses forskel på behandlingen. Fordelen med disse er, at prisen på dem vil være lavere. Således er der i 2015 i Danmark blevet introduceret et biosimulært Infliximab (det aktive stof), med navnet Remsima, som nu har erstattet Remicade i Danmark.

Præparaterne:

Enbrel (etanercept)

Etanercept virker ved at binde sig til TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor). TNF-alfa er et signalstof i huden, der har betydning både for den normale funktion af huden og for den række af begivenheder, der starter inflammatoriske processer (en proces, der kan medføre betændelse) ved psoriasis og psoriasisgigt. Når etanercept binder sig til TNF-alfa bliver signalstoffet inaktivt og dette kan medføre en dæmpning af den den inflammatoriske proces.

Sådan tager man lægemidlet: Man indsprøjter selv Etanercept under huden ugentligt.

Bivirkninger: Der kan være med reaktioner på indstiksstedet de første gange. Der er mellem 1-10 procent bivirkninger - for eksempel feber, træthed, kvalme, mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed, døsighed, hovepine, hududslet, kløe og hårtab.

Remsina, Remicade (infliximab)

TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor) er et af de signalstoffer i huden, som er ansvarlig for udvikling af psoriasis. Remicade er et antistof rettet mod dette molekyle.

Sådan tager man lægemidlet: Stoffet bliver givet som en langsom infusion i en blodåre (drop), der varer fra en halv til to timer hver 8. uge.

Bivirkninger:

  • I sjældne tilfælde kan der opstå kløe eller nældefeber , faldende blodtryk og åndenød i forbindelse med infusionen. Der er dog kun observeret en eller anden form for reaktion ved knap fem procent af alle infusioner. Men hvis der sker en reaktion, vil man som regel afbryde infusionen eller sætte infusionshastigheden ned.

  • En anden bivirkning er at Infliximab kan hæmme de signaler som kroppen viser, hvis man er udsat for infektioner, således at man har sværere ved at opdage infektioner.

Humira (adalimumab)

Humira har også sin effekt ved hjælp af TNF-alfa ligesom Remicade

Sådan tager man lægemidlet: Man tager Humira hver 2. uge ved hjælp af en injektionssprøjte eller en injektionspen

Bivirkninger: Som ved alle præparaterne er det almindeligt med reaktioner på indstiksstedet de første gange. Også her finder man blandt 1-10 procent bivirkninger som feber, træthed, kvalme, mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed, døsighed, hovepine, hududslet, kløe og hårtab.

Stelara (ustekinumab)

Stelara er et kunstigt fremstillet antistof overfor signalmolekylerne interleukin-12 og interleukin-23. Disse signalstoffer udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men kan også medvirke til udvikling af psoriasis. Stelara er kun godkendt til behandling af psoriasis og ikke psoriasis gigt.

Sådan tager man lægemidlet: Man tager Stelara som en indsprøjtning i underhuden ved behandlingsstart, efter 4 uger og herefter hver 12. uge.

Bivirkninger: Der er ingen holdepunkter for, at risikoen for kræft eller andre alvorlige sygdomme er øget. Ligesom andre biologiske lægemidler påvirker Stelara immunforsvaret. Det kan betyde, at man kan have en øget risiko for infektion.

Cosentyx (secukinumab)

Det nyeste af de biologiske lægemidler til psorasis. Det virker ved at blokere et de signalstoffer, der er længst nede i rækken, IL17. Det er således mere specifikt, og det har vist sig, at det har en endnu bedre effekt på psoriasis end de hidtidige biologiske lægemidler.

Sådan tager man lægemidlet: Man tager Cosentyx som en indsprøjtning i underhuden ved behandlingsstart, og herefter ugentligt i 5 uger. Herefter én gang månedligt.

Bivirkninger: De bivirkninger som kan ses ved behandling med Cosentyx, er særligt gærsvampe infektion i mundhulen og lidt nedsatte tal af en særlig undergruppe af de hvide blodlegemer (de neutrophile), denne bivirkning har dog været begrænset.

Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man tager biologiske lægemidler?

Såvel Infliximab, etanercept som adalimumab kan sløre symptomerne på en infektion. Derfor vil man før behandling sikre sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose .

Operation: Ved visse operationer er der øget risiko for infektion. Derfor skal man altid kontakte hudlægen forud for planlagt operation med henblik på eventuel behandlingspause.

Vaccine:For alle de biologiske lægemidler gælder det, at der kan vaccineres med ikke-levende vacciner, herunder influenzavaccine. Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke anvende levende vaccine.

Gravide og ammende: De biologiske lægemidler er ikke godkendt til gravide og ammende, og må som sådan ikke anvendes. Men det kan være nødvendigt, såfremt patienternes psoriasissygdom er vanskelig at styrre uden behandlingen. Der har heller ikke vist sig nogen påvirkning af fosteret hos gravide, der har været behandlet med biologiske lægemidler.

Hvordan tager man biologiske lægemidler?

De nye biologiske lægemidler skal tages som indsprøjtning enten i huden (subcutant), i en muskel (intramuskulært) eller direkte i en blodåre (intravenøst). Det skyldes, at lægemidlerne består af proteiner, og derfor vil blive nedbrudt i mave-tarmkanalen, hvis de indtages i tabletform.

Hvilke bivirkninger er der ved at anvende biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler kan sløre symptomerne på en infektion. Før behandling sikrer lægen sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose. De allerede nævnte bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og feber ses anført af og til og kan også findes ved de øvrige biologiske stoffer. Som regel aftager disse gener dog efter de første par doseringer.

Har man, eller har man haft, kræft eller sygdom i immunforsvaret, såsom multipel sklerose , bør man ikke benytte disse nye biologiske behandlinger. Er man i behandling med et af disse stoffer og får vedvarende feber, blødning, blå mærker eller bleghed, bør man kontakte lægen omgående.

Læs mere om PSORIASIS

Sidst opdateret: 27.01.2016

Medicin som kan anvendes