 | |
| Biologisk behandling af psoriasis |
|
|
Opdateret af Claus Zachariae, overlæge,
dr.med., speciallæge i dermatologi
|
Hvad er biologiske lægemidler?
Biologiske lægemidler repræsenterer en helt ny
behandlingsstrategi for psoriasis. Kemisk set drejer det sig om proteiner, som
ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne virker ved at hæmme de
processer, som omdanner normale celler til syge celler.
Cellerne i hud, der er angrebet af psoriasis, deler sig seks til
syv gange hurtigere end i normal hud. Man har derfor i mange år troet, at
årsagen til psoriasis skulle findes i hudens celler.
De senere årtiers molekylærbiologiske forskning har imidlertid
afsløret, at årsagen skal findes i immunsystemet, nærmere betegnet i en
undergruppe af de hvide blodlegemer, de såkaldte T-lymfocytter, samt
signalstoffer produceret af hudens celler og de hvide blodlegemer.
Denne viden er de senere år kanaliseret ud i en intensiv søgning
efter nye biologiske lægemidler i et ønske om en mere målrettet behandling med
bedre effekt og færre bivirkninger
|
Hvordan virker biologiske lægemidler?
De biologiske lægemidler kan virke ved enten direkte at fjerne
de sygdomsfremkaldende celler i huden (T-lymfocytterne) eller ved at nedsætte
produktionen af de kemiske stoffer (signalstofferne), som disse celler
producerer.
Det er disse stoffer, som er medvirkende til, at hudcellerne
deler sig hurtigere end normalt, og der udvikles psoriasis. Det enestående ved
de nye biologiske lægemidler er, at kroppens raske celler kun bliver påvirket i
begrænset omfang.
|
Hvilken baggrund er der for udvikling af de biologiske
lægemidler?
De lidt ældre systemiske lægemidler, der er anvendt, har ikke
været udviklet specifikt til psoriasis, men er ofte introduceret ved et
tilfælde. Der har således i mange år været et stort behov og ønske om at
udvikle nye lægemidler specifikt rettet mod sygdomsårsagen og med færre
bivirkninger end de eksisterende behandlinger.
De fleste af disse
systemiske behandlinger af
psoriasis virker generelt dæmpende på immunsystemet og er forbundet med
en række mere eller mindre generende bivirkninger. Desuden kan der ved
langtidsbehandling være risiko for, at de indre organer bliver påvirket, for
eksempel kan methotrexat give leverpåvirkning og ciclosporin nyrepåvirkning og
forhøjet blodtryk. Disse bivirkninger dominerer ikke de biologiske
midler.
|
Hvilke biologiske lægemidler findes der?
Adskillige nye biologiske lægemidler er i brug, mens andre endnu
er under udvikling eller under afprøvning rundt om i verden.
I Danmark er nedenstående præparater godkendt til behandling af
svær
plaque psoriasis.
Enbrel (etanercept), Remicade (infliximab) og Humira (adalimumab) virker alle
overfor
psoriasisgigt. Alle stoffer kan med
fordel anvendes i kombination med methotrexate ved behandling af psoriasisgigt.
Remicade er fortsat kun godkendt til brug i i hospitalssektoren. For alle
præparater gælder, at de kun må bruges såfremt andre behandlinger ikke har
effekt eller har haft uacceptable bivirkninger.
Enbrel (etanercept)
Etanercept virker ved at binde sig til TNF-alfa (Tumor Nekrose
Faktor). TNF-alfa er et signalstof i huden, der har betydning både for den
normale funktion af huden og for den række af begivenheder, der starter
inflammatoriske processer (en proces, der kan medføre betændelse) ved psoriasis
og psoriasisgigt. Når etanercept binder sig til TNF-alfa bliver signalstoffet
inaktivt og dette kan medføre en dæmpning af den den inflammatoriske proces.
Sådan tager man lægemidlet: Man indsprøjter
selv Etanercept under huden ugentligt.
Bivirkninger: Der kan være med reaktioner på
indstiksstedet de første gange. Der er mellem 1-10 procent bivirkninger - for
eksempel feber, træthed, kvalme, mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed,
døsighed, hovepine, hududslet, kløe og hårtab.
Remicade (infliximab)
TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor) er et af de signalstoffer i
huden, som er ansvarlig for udvikling af psoriasis. Remicade er et antistof
rettet mod dette molekyle.
Sådan tager man lægemidlet: Stoffet bliver
givet som en langsom infusion i en blodåre (drop), der varer fra en halv til to
timer hver 8. uge.
Bivirkninger:
-
I sjældne tilfælde kan der opstå kløe eller
nældefeber, faldende
blodtryk og åndenød i forbindelse med infusionen. Der er dog kun observeret en
eller anden form for reaktion ved knap fem procent af alle infusioner. Men hvis
der sker en reaktion, vil man som regel afbryde infusionen eller sætte
infusionshastigheden ned.
-
Ved længerevarende Infliximab behandling kan man efter to til
tre år op til hos en fjerdedel finde bivirkninger som eksempelvis feber,
udslæt, hovedpine, muskel- og ledsmerter, øget risiko for forskellige
infektioner og mavesymptomer. Hertil kommer, at en del patienter oplever
mindsket effekt med tiden.
Humira (adalimumab)
Humira har også sin effekt ved hjælp af TNF-alfa ligesom
Remicade
Sådan tager man lægemidlet: Man tager Humira
hver 2. uge ved hjælp af en injektionssprøjte eller en
injektionspen
Bivirkninger: Som ved alle præparaterne er
det almindeligt med reaktioner på indstiksstedet de første gange. Også her
finder man blandt 1-10 procent bivirkninger som feber, træthed, kvalme,
mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed, døsighed, hovepine, hududslet, kløe og
hårtab.
Stelara (ustekinumab)
Stelara er det nyeste af de biologiske lægemidler som er
godkendt til behandling af psoriasis. Stelara er et kunstigt fremstillet
antistof overfor signalmolekylerne interleukin-12 og interleukin-23. Disse
signalstoffer udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men kan også medvirke
til udvikling af psoriasis. Stelara er kun godkendt til behandling af psoriasis
og ikke psoriasis gigt.
Sådan tager man lægemidlet: Man tager Stelara
som en indsprøjtning i underhuden ved behandlignsstart, efter 4 uger og
herefter hver 12. uge.
Der er ingen holdepunkter for, at risikoen for kræft eller
andre alvorlige sygdomme er øget. Ligesom andre biologiske lægemidler påvirker
Stelara immunforsvaret. Det kan betyde, at man har en øget risiko for
infektion.
|
Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man tager biologiske
lægemidler?
Såvel Infliximab, etanercept som adalimumab kan sløre
symptomerne på en infektion. Derfor vil man før behandling sikre sig, at
patienten ikke har aktiv eller hvilende
tuberkulose.
For alle de biologiske lægemidler gælder det, at der kan
vaccineres med ikke-levende vacciner, herunder influenzavaccine. Af
sikkerhedsmæssige årsager må man ikke anvende levende vaccine.
Gravide og ammende må ikke anvende nogen af de biologiske
lægemidler. Desuden skal man undgå at blive gravid i et stykke tid efter man er
ophørt med den biologiske behandling. Ved visse operationer er der øget risiko
for infektion. Derfor skal man altid kontakte hudlægen forud for planlagt
operation med henblik på eventuel behandlingspause.
|
Hvordan tager man biologiske lægemidler?
De nye biologiske lægemidler skal tages som indsprøjtning enten
i huden (subcutant), i en muskel (intramuskulært) eller direkte i en blodåre
(intravenøst). Det skyldes, at lægemidlerne består af proteiner, og derfor vil
blive nedbrudt i mave-tarmkanalen, hvis de indtages i tabletform.
|
Hvilke bivirkninger er der ved at anvende biologiske
lægemidler?
Alle stofferne kan sløre symptomerne på en infektion. Før
behandling sikrer lægen sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende
tuberkulose. De allerede nævnte bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og
feber ses anført af og til og kan også findes ved de øvrige biologiske stoffer.
Som regel aftager disse gener dog efter det første par doseringer.
Har man eller har man haft kræft eller sygdom i immunforsvaret,
såsom
multipel sklerose,
bør man ikke benytte disse nye biologiske behandlinger. Er man i behandling med
et af disse stoffer og får vedvarende feber, blødning, blå mærker eller
bleghed, bør man kontakte lægen omgående.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Frederik Grønhøj
Larsen, dr.med.
|
Sidst opdateret: 30.09.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
