Annonce
Biologisk behandling af psoriasis
Opdateret af Claus Zachariae, overlæge, dr.med., speciallæge i dermatologi

Hvad er biologiske lægemidler?

Biologiske lægemidler repræsenterer en helt ny behandlingsstrategi for psoriasis. Kemisk set drejer det sig om proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne virker ved at hæmme de processer, som omdanner normale celler til syge celler.

Cellerne i hud, der er angrebet af psoriasis, deler sig seks til syv gange hurtigere end i normal hud. Man har derfor i mange år troet, at årsagen til psoriasis skulle findes i hudens celler.

De senere årtiers molekylærbiologiske forskning har imidlertid afsløret, at årsagen skal findes i immunsystemet, nærmere betegnet i en undergruppe af de hvide blodlegemer, de såkaldte T-lymfocytter, samt signalstoffer produceret af hudens celler og de hvide blodlegemer.

Denne viden er de senere år kanaliseret ud i en intensiv søgning efter nye biologiske lægemidler i et ønske om en mere målrettet behandling med bedre effekt og færre bivirkninger

Hvordan virker biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler kan virke ved enten direkte at fjerne de sygdomsfremkaldende celler i huden (T-lymfocytterne) eller ved at nedsætte produktionen af de kemiske stoffer (signalstofferne), som disse celler producerer.

Det er disse stoffer, som er medvirkende til, at hudcellerne deler sig hurtigere end normalt, og der udvikles psoriasis. Det enestående ved de nye biologiske lægemidler er, at kroppens raske celler kun bliver påvirket i begrænset omfang.

Hvilken baggrund er der for udvikling af de biologiske lægemidler?

De lidt ældre systemiske lægemidler, der er anvendt, har ikke været udviklet specifikt til psoriasis, men er ofte introduceret ved et tilfælde. Der har således i mange år været et stort behov og ønske om at udvikle nye lægemidler specifikt rettet mod sygdomsårsagen og med færre bivirkninger end de eksisterende behandlinger.

De fleste af disse systemiske behandlinger af psoriasis virker generelt dæmpende på immunsystemet og er forbundet med en række mere eller mindre generende bivirkninger. Desuden kan der ved langtidsbehandling være risiko for, at de indre organer bliver påvirket, for eksempel kan methotrexat give leverpåvirkning og ciclosporin nyrepåvirkning og forhøjet blodtryk. Disse bivirkninger dominerer ikke de biologiske midler.

Hvilke biologiske lægemidler findes der?

Adskillige nye biologiske lægemidler er i brug, mens andre endnu er under udvikling eller under afprøvning rundt om i verden.

I Danmark er nedenstående præparater godkendt til behandling af svær plaque psoriasis. Enbrel (etanercept), Remicade (infliximab) og Humira (adalimumab) virker alle overfor psoriasisgigt. Alle stoffer kan med fordel anvendes i kombination med methotrexate ved behandling af psoriasisgigt. Remicade er fortsat kun godkendt til brug i i hospitalssektoren. For alle præparater gælder, at de kun må bruges såfremt andre behandlinger ikke har effekt eller har haft uacceptable bivirkninger.


    Enbrel (etanercept)

    Etanercept virker ved at binde sig til TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor). TNF-alfa er et signalstof i huden, der har betydning både for den normale funktion af huden og for den række af begivenheder, der starter inflammatoriske processer (en proces, der kan medføre betændelse) ved psoriasis og psoriasisgigt. Når etanercept binder sig til TNF-alfa bliver signalstoffet inaktivt og dette kan medføre en dæmpning af den den inflammatoriske proces.

    Sådan tager man lægemidlet: Man indsprøjter selv Etanercept under huden ugentligt.

    Bivirkninger: Der kan være med reaktioner på indstiksstedet de første gange. Der er mellem 1-10 procent bivirkninger - for eksempel feber, træthed, kvalme, mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed, døsighed, hovepine, hududslet, kløe og hårtab.


    Remicade (infliximab)

    TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor) er et af de signalstoffer i huden, som er ansvarlig for udvikling af psoriasis. Remicade er et antistof rettet mod dette molekyle.

    Sådan tager man lægemidlet: Stoffet bliver givet som en langsom infusion i en blodåre (drop), der varer fra en halv til to timer hver 8. uge.

    Bivirkninger:

    • I sjældne tilfælde kan der opstå kløe eller nældefeber, faldende blodtryk og åndenød i forbindelse med infusionen. Der er dog kun observeret en eller anden form for reaktion ved knap fem procent af alle infusioner. Men hvis der sker en reaktion, vil man som regel afbryde infusionen eller sætte infusionshastigheden ned.

    • Ved længerevarende Infliximab behandling kan man efter to til tre år op til hos en fjerdedel finde bivirkninger som eksempelvis feber, udslæt, hovedpine, muskel- og ledsmerter, øget risiko for forskellige infektioner og mavesymptomer. Hertil kommer, at en del patienter oplever mindsket effekt med tiden.



    Humira (adalimumab)

    Humira har også sin effekt ved hjælp af TNF-alfa ligesom Remicade

    Sådan tager man lægemidlet: Man tager Humira hver 2. uge ved hjælp af en injektionssprøjte eller en injektionspen

    Bivirkninger: Som ved alle præparaterne er det almindeligt med reaktioner på indstiksstedet de første gange. Også her finder man blandt 1-10 procent bivirkninger som feber, træthed, kvalme, mundsår, leverpåvirkning, muskelømhed, døsighed, hovepine, hududslet, kløe og hårtab.


    Stelara (ustekinumab)

    Stelara er det nyeste af de biologiske lægemidler som er godkendt til behandling af psoriasis. Stelara er et kunstigt fremstillet antistof overfor signalmolekylerne interleukin-12 og interleukin-23. Disse signalstoffer udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men kan også medvirke til udvikling af psoriasis. Stelara er kun godkendt til behandling af psoriasis og ikke psoriasis gigt.

    Sådan tager man lægemidlet: Man tager Stelara som en indsprøjtning i underhuden ved behandlignsstart, efter 4 uger og herefter hver 12. uge.

    Der er ingen holdepunkter for, at risikoen for kræft eller andre alvorlige sygdomme er øget. Ligesom andre biologiske lægemidler påvirker Stelara immunforsvaret. Det kan betyde, at man har en øget risiko for infektion.

Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man tager biologiske lægemidler?

Såvel Infliximab, etanercept som adalimumab kan sløre symptomerne på en infektion. Derfor vil man før behandling sikre sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose.

For alle de biologiske lægemidler gælder det, at der kan vaccineres med ikke-levende vacciner, herunder influenzavaccine. Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke anvende levende vaccine.

Gravide og ammende må ikke anvende nogen af de biologiske lægemidler. Desuden skal man undgå at blive gravid i et stykke tid efter man er ophørt med den biologiske behandling. Ved visse operationer er der øget risiko for infektion. Derfor skal man altid kontakte hudlægen forud for planlagt operation med henblik på eventuel behandlingspause.

Hvordan tager man biologiske lægemidler?

De nye biologiske lægemidler skal tages som indsprøjtning enten i huden (subcutant), i en muskel (intramuskulært) eller direkte i en blodåre (intravenøst). Det skyldes, at lægemidlerne består af proteiner, og derfor vil blive nedbrudt i mave-tarmkanalen, hvis de indtages i tabletform.

Hvilke bivirkninger er der ved at anvende biologiske lægemidler?

Alle stofferne kan sløre symptomerne på en infektion. Før behandling sikrer lægen sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose. De allerede nævnte bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og feber ses anført af og til og kan også findes ved de øvrige biologiske stoffer. Som regel aftager disse gener dog efter det første par doseringer.

Har man eller har man haft kræft eller sygdom i immunforsvaret, såsom multipel sklerose, bør man ikke benytte disse nye biologiske behandlinger. Er man i behandling med et af disse stoffer og får vedvarende feber, blødning, blå mærker eller bleghed, bør man kontakte lægen omgående.

Læs mere om PSORIASIS

Original tekst af Frederik Grønhøj Larsen, dr.med.

Sidst opdateret: 30.09.2010










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark