 |  |
Unges køkkenhygiejne kan blive bedre |
 |
 |
Af Tanya Junge
Meibom, cand.tech.al, Adjunkt på
Professionshøjskolen Metropol, Ernæring-og Sundhedsuddannelserne
|
Mange mennesker bliver hvert år syge af bakterier fra madvarer
som Campylobacter, Salmonella og Norovirus (kaldet roskildesyge), som er virus,
der giver akut maveinfektion. Bliver man inficeret med en af disse, giver det
anledning til dårlig mave med opkast, diarré, hovedpine, feber og i sjældne
tilfælde kan man risikere et langvarigt sygdomsforløb. For børn og ældre eller
folk med et svækket immunsystem kan det tilmed være livstruende. Det er især
alt for mange unge i aldersgruppen 15-24 år, der hvert år bliver syge af for
eksempel Campylobacter. Fødevarestyrelsen skønner, at der årligt er 7-10.000
unge, der bliver syge på grund af Campylobacter-bakterier. Endvidere skønner
Fødevarestyrelsen, at unge, der netop er flyttet hjemmefra, har tre gange
større risiko for at blive syge end børn og unge, som stadig bor hjemme hos
forældrene.
|
Hvor mange bakterier skal der til?
Det, der er karakteristisk ved
Campylobacter,
Salmonella og Norovirus (10-100 virus
partikler), er, at man kun skal udsættes for nogle få hundrede bakterier for at
blive syg. Dette er et relativt lavt tal, men en bakterie kan blive til
millioner på nogle ganske få timer under de rette betingelser, og derfor er det
vigtigt med god køkkenhygiejne.
|
Hvad kan man selv gøre?
God køkkenhygiejne består i at give bakterierne dårlige
vækstbetingelser, for eksempel ved at holde en god personlig hygiejne, være
omhyggelig med rengøring og oprydning og sørge for at få slået ihjel
bakterierne ved ordentlig opvarmning og genopvarmning, når man laver mad.
|
Hvilke fødevarer er de største kilder til bakterier?
De fødevarer, man især skal være særlig opmærksom på i køkkenet,
når det gælder
Campylobacter og
Salmonella, er råt fjerkræ inklusiv
æg, men også råt svinekød kan være kilde til disse bakterier. Det er især ved
det, man kalder krydskontaminering, at det kan gå galt. Det vil sige, at
bakterierne fra det rå og utilberedte mad kommer i kontakt med det færdige og
varmebehandlede mad. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at holde de
forskellige fødevarer adskilt, således at tilberedning af salaten og kødet sker
på hvert deres spækbræt, og man i køleskabet sørger for, at kødsaften fra
optøningen ikke drypper ned i grøntsagerne.
Norovirus er en virus, der smitter fra person til person via
opkast eller afføring. Det kan også smitte indirekte via grydeskeer, håndtag,
vand og fødevarer. Smitte fra Norovirus er oftest set ved brug af forurenet
vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder, der håndterer
fødevarer.
|
Hvorfor er unge dårlige til køkkenhygiejne?
Der er flere grunde til, at det står dårligt til med
køkkenhygiejnen blandt de unge. Mange unge kender ikke til de grundliggende
hygiejneregler, man bør følge, når man laver mad. Fødevarestyrelsen mener især,
at det skyldes, at de unge ikke er oplært i gode køkkenregler hjemmefra, og at
man i skolen ikke har formået at lære de unge om fornuftig køkkenhygiejne.
Dette er bestemt én af grundene.
En anden årsag er holdningen og interessen for madhygiejne
blandt unge. Køkkenhygiejne er ikke noget, de unge går op i, det er ikke
specielt "in" eller ”trendy” at have styr på hygiejne, hvorimod det er mere
"in" at kunne lave sund, ernæringsmæssig og klimavenlig mad. For 50-100 år
siden var Ingeborg Suhr (1871-1969) og Kirsten Hüttemeiers (1914-2003) datidens
forbilleder for den kommende husmoder og husholderske. I dag er forbillederne
unge og populære tv-kokke som Jamie Oliver og Nikolaj Kirk, men det er
sjældent, at man ser dem i fjernsynet vride en karklud og fortælle, hvor tit
den skal skiftes, eller hvor vigtigt det er, at temperaturen i køleskabet er
korrekt.
En tredje årsag til dårlig køkkenhygiejne skyldes sjusk og
ligegyldighed blandt unge. Unge, der lige er flyttet hjemmefra, glemmer
hurtigt, hvor ofte viskestykket eller karkluden nu lige skulle skiftes. Eller
måske er det bare ikke noget, de går op i. Endelig er det en stor omvæltning at
gå fra at bo hjemme, hvor serviceniveauet er i top, til at stå på egne ben og
være ansvarlig for sin egen husholdning. For mange kan det være en forvirrende
periode i livet, hvor køkkenhygiejne af mange årsager ikke bliver prioriteret
særlig højt.
Det er også vigtigt at få mændene med på banen, når det gælder
viden om køkkenhygiejne. Madlavningen er i dag ikke kønsbestemt, og der deles i
høj grad om de huslige opgaver i de fleste hjem. Mænd behøver den samme viden
om køkkenhygiejne som kvinder, og de ville bestemt være bedre til det, hvis de
havde eller fik de samme forudsætninger fra start. Desuden skal det ikke
glemmes, at cirka 1/3 af Danmarks befolkning bor alene, hvor halvdelen af disse
er mænd. Mange af dem har børn, der også med tiden skal lære, hvordan reglerne
er i køkkenet, og hvilke ting man bør være særlig opmærksom på.
|
Gode råd om hygiejne
Det er derfor vigtigt, at man som forældre giver sine børn et
godt udgangspunkt, når det gælder køkkenhygiejne. Her er nogle få og simple
huskeregler, som alle kan være med på:
-
Vask hænder grundigt min. 30 sekunder (syng/nyn én sang, imens
hvis tiden bliver for lang)
-
Skift karklude og viskestykker ofte (én gang om dagen)
-
Hold fødevarerne adskilt under tilberedning, madlaving og i
køleskabet
-
Smid gammel mad ud fra køleskabet, og hold temperaturen under
5º C
-
Varm maden ordentlig igennem og køl hurtigt, hvis det skal
bruges på et andet tidspunkt
-
Sæt maden hurtigt i køleskabet, når du har været ude at handle.
Det er umuligt fuldstændigt at udrydde sygdomsbakterier i
fødevarer, men ved at tage visse hygiejniske forholdsregler kan man nedsætte
mængden og hyppigheden af sygdomsbakterier. Og husk også, at hvis den generelle
hygiejne er høj, er den halve risiko væk!
For at gøre køkkenhygiejnen bedre for de unge er det derfor
vigtigt at sørge for, at de bliver informeret om fælderne og farerne i et
køkken. Ansvaret ligger først og fremmest hos forældrene og i skolen, men der
er ingen tvivl om, at også fokus og opmærksomhed fra medierne vil kunne
influere den almene viden om køkkenhygiejne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.02.2011
|
|  |
|