 | |
| Biologiske og kemiske våben |
|
|
Af Jerk W. Langer, læge, videnskabsjournalist
|
Biologiske og kemiske våben anvendt til terror er ikke
længere kun teori, efter flere amerikanere i efteråret 2001 blev smittet med
miltbrand. Denne artikel gennemgår nogle af de sygdomme og krigsgasser som i
hænderne på terrorister kan være ekstremt farlige våben.
 |
 |
| Overalt i den vestlige verden opstod der frygt for miltbrand i
forbindelse med at flere amerikanere i efteråret 2001 blev smittet via breve
med miltbrand-bakterien. |
|
|
|
Frygten for biologisk og kemisk terror bredte sig ud over verden
i efteråret 2001. Flere amerikanere blev med sikkerhed smittet med miltbrand og
enkelte døde af sygdommen. Frygten nåede også til Danmark, hvor adskillige
mennesker kontaktede myndighederne, fordi de havde modtaget mistænkelige breve.
Der blev dog ikke konstateret tilfælde af miltbrand i Danmark, ligesom ingen af
de mistænkelige breve indeholdt miltbrand-bakterien.
FN-konventionen fra 1972 forbyder anvendelse, udvikling og
oplagring af biologiske våben, men mange nationer og ekstremistiske
grupperinger har uden tvivl et lager af sådanne våben, der ofte kan fremstilles
under beskedne forhold. Når eksperterne peger på sygdommene beskrevet herunder
som de største biologiske trusler, skyldes det dels sygdommenes ekstreme
farlighed, dels at de er forholdsvis lette at sprede. Mange af disse
infektioner har efter alt at dømme været studeret i militære laboratorier i
årtier.
Denne artikel indeholder en gennemgang af følgende sygdomme:
-
miltbrand
-
botulisme
-
pest
-
kopper
-
harepest
-
blødningsfeber
Desuden er der sidst i artiklen et afsnit, der gennemgår de mest
kendte gasser anvendt til kemisk krigsførelse.
|
Miltbrand
Andre navne for miltbrand: anthrax.
Hvad er miltbrand?
Miltbrand er en akut infektion, der skyldes bakterien ved navn
Bacillus anthracis. Bakterien kan danne en hårdfør spore, som kan overleve i
årtier. Under infektionen afgiver bakterien et giftstof, som kan medføre en
dødelig blodforgiftning.
Hvordan spredes miltbrand?
Bakterie-sporerne kan trænge ind i kroppen på tre måder:
gennem et sår i huden (hud-miltbrand som er langt den mest almindelige form)
ved indånding (lunge-miltbrand, den farligste form) via for eksempel mad
(tarm-miltbrand).
Biologisk våben
Miltbrand kan for eksempel spredes med pulver som
indåndes.
Symptomer
Symptomerne på miltbrand begynder normalt indenfor en uge
efter smitten:
Hud-miltbrand
Begynder som et ’myggestik’, der i løbet af få dage bliver
til et ikke-smertende sår på én-tre centimeter, som karakteristisk dækkes af en
kulsort skorpe. Ledsages af hovedpine, muskelømhed, feber og opkastning.
Lunge-miltbrand
I starten forkølelsessymptomer. Efter nogle dage tiltagende
vejtrækningsbesvær, almen påvirkning, blodforgiftning og kredsløbschok, som
fører til døden.
Tarm-miltbrand
I starten kvalme, nedsat appetit, opkastning og feber.
Sidenhen mavesmerter, blodig opkastning og svær diaré.
Behandling
Antibiotika (bakteriedræbende medicin) som for eksempel
ciprofloxacin. Kommer behandlingen i gang inden symptomerne er blevet svære, er
chancerne for helbredelse gode. Lunge-miltbrand med symptomer er næsten altid
dødelig.
Forebyggelse
En vaccine kan forebygge hud-miltbrand. Om den beskytter mod
lunge-miltbrand, vides ikke. Vaccinen gives kun til mennesker med særlig
risiko.
|
Botulisme
Andre navne for botulisme: pølseforgiftning.
Hvad er botulisme?
Botulisme er en alvorlig infektion med bakterien Clostridium
botulinum. Bakterien danner botulinum-toxin, som er det mest giftige stof, der
kendes for mennesker. Giftstoffet lammer musklerne, og få mikrogram kan være
dræbende.
Bakterien findes i jorden og kan danne hårdføre sporer, som
ligger i dvale.
Hvordan spredes botulisme?
Fødebåren botulisme
Giftstoffet indtages gennem forurenet mad og
drikke.
Spædbarns-botulisme
Enkelte spædbørn bærer bakterien i sporeform i tarmkanalen,
hvor den danner giftstoffet.
Sår-botulisme
Bakterien trænger gennem et sår i huden og danner sit
giftstof.
Sygdommen smitter ikke fra menneske til menneske eller via
insekter.
Biologisk våben
Botulisme kan for eksempel anvendes til at forgifte fødevarer
og drikkevand.
Symptomer
Symptomerne på botulisme er dobbeltsyn, sløret tale, tør mund
og nedsat muskelkraft. De begynder almindeligvis fra 12 til 36 timer efter
smitten og starter i skuldrene og bevæger sig ned over kroppen. Lammelse af
vejrtrækningsmusklerne kan føre til døden.
Behandling
En modgift (antitoxin) kan effektivt lindre symptomerne på
botulisme, såfremt behandlingen begynder tidligt i sygdomsforløbet. De fleste
kommer sig efter uger eller måneders støttebehandling, blandt andet kan det
være nødvendigt at bruge respirator i svære tilfælde.
Forebyggelse
En vaccine mod botulisme er ikke alment
tilgængelig.
|
Pest
Andre navne for pest: pestis og plaque.
Hvad er pest?
Pest er en infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis.
Sygdommen findes hos gnavere, for eksempel rotter, og overføres med deres
lopper.
Hvordan spredes pest?
Mennesker smittes sædvanligvis gennem bid fra en loppe, der er
blevet smittet med bakterien fra en gnaver. Det fører til byldepest. Kontakt
med et inficeret dyr kan også overføre smitten gennem et sår i
huden.
Biologisk våben
Som terrorvåben kan pest-bakterien spredes med spray, der vil
forårsage lungepest. Herefter kan mennesker smitte hinanden gennem
hoste.
Symptomer
I løbet af én til seks dage får man feber, hovedpine og
svækkelse. Ved byldepest opstår der en hævet og meget smertefuld lymfeknude nær
bidstedet. Ubehandlet kan sygdommen spredes til blodet og føre til chok og død
på få dage.
Lungepest opstår én til tre dage efter smitte med en voldsom
lungebetændelse, der hos halvdelen fører til døden.
Behandling
Patienten isoleres og behandles med antibiotika så hurtigt som
muligt. Personer, som har haft kontakt med den syge, får forebyggende
antibiotika.
Vaccine
En vaccine findes til særligt udsatte mennesker.
|
Kopper
Andre navne for kopper: variola og smallpox.
Hvad er kopper?
Kopper er en infektion forårsaget af variola virus. Sygdommen
blev udryddet i 1977, men virus findes stadig i laboratorier i USA og Rusland.
Måske opbevares virus også i andre lande i strid med WHOs
retningslinier.
Kopper findes i to former: Den mildere variola minor og den
mere dødelige variola major.
Hvordan spredes kopper?
Kopper smitter fra person til person via væskedråber som
spyt.
Biologisk våben
Koppe-virus er ret stabilt, og kun en lille dosis er nok til
at overføre smitte. Derfor kan virus som biologisk våben spredes med for
eksempel en spray.
Symptomer
Der går cirka 12 dage fra smitte til symptomerne begynder med
feber, træthed og muskelsmerter. Så følger et hududslæt med pusfyldte blærer,
der brister og dækkes af skorper. De fleste kommer sig af sygdommen, men døden
kan ramme op mod hver tredje.
Behandling
Kun symptomatisk behandling. Der findes ikke medicin mod
koppe-virus, men nogle midler kan forsøgsvis afprøves.
Er man blevet udsat for koppe-virus, kan vaccination mindske
symptomerne eller helt forebygge udbrud, hvis den foretages inden fire
dage.
Forebyggelse
En vaccine mod kopper findes. Den generelle koppevaccination
ophørte i begyndelsen af 1970erne. Det vides ikke, hvor god modstandskraften i
dag er hos de mennesker, der blev vaccineret inden da.
|
Harepest
Andre navne for harepest: tularæmi og tularemia.
Hvad er harepest?
Harepest er en infektion forårsaget af bakterien Francisella
tularensis. Det er en af de allermest smitsomme mikroorganismer, som man
kender. Blot 10 bakterier er nok til at udløse sygdommen.
Hvordan spredes harepest?
Mennesker kan smittes med harepest via inficerede dyr, gennem
forurenet mad og drikke og ved indånding af bakterier.
Biologisk våben
Bakterien kan spredes gennem luften og indåndes af
befolkningen som biologisk våben.
Symptomer
En luftbåren infektion viser sig først som influenza eller
lungebetændelse, måske først op til to uger efter smitten. Ubehandlet bliver
personen stadig svagere, taber i vægt og kan dø i løbet af få uger af
vejrtrækningssvigt og kredsløbschok.
Behandling
Antibiotika gives øjeblikkeligt. Omkring hver tredje
dør.
Forebyggelse
Antibiotika givet hurtigt efter smitte kan måske forebygge
symptomerne. Der findes en vaccine, som anvendes til personer med særlig risiko
for sygdommen.
|
Blødningsfeber
Andre navne for blødningsfeber: viral hæmorhagisk feber, for
eksempel Ebola-sygdom, Marburg-sygdom, Lassa-feber, Hantavirus-syndrom og gul
feber. Viral hemorrhagic fevers.
Hvad er blødningsfeber?
Blødningsfeber er en gruppe sygdomme, der skyldes infektioner
med en bestemt type virus. Mest kendt er Ebola-sygdom. Men der findes mange
andre, som ofte har navn efter det geografiske område, hvor de
huserer.
Hvordan spredes blødningsfeber?
Disse virusser findes naturligt hos dyr eller insekter.
Mennesker smittes ved kontakt med inficerede dyr. Nogle virusser kan også
smitte direkte ved kontakt med blod fra et sygt menneske.
Biologisk våben
Blødningsfeber er ganske vanskelig at anvende som biologisk
våben, fordi virusserne er så risikable at arbejde med, og fordi ofrene ofte
dør så hurtigt, at sygdommen ikke når at spredes.
Symptomer
Symptomerne afhænger af det pågældende virus. Typisk er feber,
træthed, svimmelhed, muskelsmerter og udmattelse. Sværere tilfælde præges af
blødninger i huden og de indre organer. Nyresvigt, kredsløbschok og akutte
blodpropper kan føre til døden.
Behandling
Blødningsfeber kan kun behandles symptomatisk. Der findes
ingen lægemidler mod virusserne.
Forebyggelse
Vacciner findes mod et par af sygdommene, nemlig gul feber og
argentinsk blødningsfeber.
|
Kemisk krigsførelse
De forskellige typer gasser til kemisk krigsførelse kan opdeles
i fem hovedgrupper, der strækker sig fra den forholdsvis uskadelige tåregas til
de øjeblikkeligt dræbende nervegasser. Nogle af midlerne er, hvis man skal være
helt korrekt, ikke gasser (luftarter), men ultrafint støv.
Tåregas
Tåregasser, for eksempel CN-gas, irriterer øjnene og de øvre
luftveje med tåreflod og nysen til følge. Men effekten klinger af efter kort
tid. Derfor kan disse stoffer anvendes af myndighederne til at dæmpe gemytterne
ved civil uro og demonstrationer.
Kvælergasser
Disse gasser virker stærkt irriterende på lungerne, når de
indåndes. Klorgas anvendtes under Første Verdenskrig. Kvælegasser var typisk
tungere end luften, så de krøb hen over jorden og fyldte de skyttegrave og
bunkere, hvor soldaterne havde søgt tilflugt. Et andet eksempel er fosgen.
Kvælegasser ødelægger lungevævet, så det udskiller væske til de små hulrum i
lungerne og herved vanskeliggør vejrtrækningen. Til sidst dør den
tilskadekommende af kvælning på grund af væsken i lungerne.
Blistergasser
Blistergasser fremkalder forbrændinger og blærer (engelsk:
blister). De udvikler sig til smertende sår, der ikke vil hele op, hvorefter
svære infektioner støder til. Mest kendt er kvælstof-sennepsgas, som anvendtes
under Første Verdenskrig og dræbte hundredetusinder af soldater. Endnu
farligere er Lewesit, som også forårsager vand i lungerne og
lungebetændelse.
Blodgifte
Blodgifte er en gruppe stoffer, der forhindrer blodet i at
transportere ilt til cellerne (for eksempel kulilte), eller gør det umuligt for
cellerne at udnytte ilten i stofskiftet (for eksempel cyanid). Blodgifte dræber
altså ved en indre kvælning: Uanset hvor meget personen trækker vejret, kan
cellerne ikke få fat på ilten. Både cyanid og kulilte er dødsensfarlige, men
benyttes ikke som krigsgasser, fordi de ikke kan spredes som en
tåge.
Nazisten Herman Göring anvendte formentlig en ampul cyanid,
som han havde indopereret under huden, til at begå selvmord for at undgå
henrettelse ved Nürnberg-processen efter Anden Verdenskrig.
Nervegasser
De mest frygtede kemiske kampvåben er nervegasserne, som
udvikledes i Tyskland sidst i 1930erne. Mest kendt er Tabun, Sarin og Soman.
Disse fosforholdige stoffer var oprindeligt tænkt som insektdræbende midler,
men verdenskrigen sporede hurtigt forskernes interesse ind på den militære
anvendelse. Giftangrebet i Tokyos undergrundsbane i 1995 blev foretaget med
Sarin.
Nervegasser påvirker kommunikationen mellem nervecellerne til
blandt andet hjerte, mave-tarmkanal og kirtler samt forbindelsen mellem nerver
og muskler. Under normale forhold udskiller nervecellerne signalstoffet
acetylkolin, som hurtigt nedbrydes igen af et enzym. Nervegasserne ødelægger
imidlertid dette enzym, så nervepåvirkningen af organer og muskler bliver alt
for kraftig.
Nervegas påvirker hele kroppen: Luftvejene sammentrækkes og
åndedrættet besværliggøres, pupillerne trækkes sammen så synet forstyrres,
musklerne sitrer og kramper, og som oftest får personen også krampe i
vejrtrækningsmusklerne, så døden indtræder. Sarin er dræbende, især ved
indånding, men også kontakt med huden udgør en betydelig fare. Under én
milligram Sarin kan slå et voksent menneske ihjel.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.10.2001
|
| |
|
Anoreksi & Bulimi HJÆLP 
