Annonce

Biologiske og kemiske våben

Biologiske og kemiske våben anvendt til terror er ikke længere kun teori, efter flere amerikanere i efteråret 2001 blev smittet med miltbrand. Denne artikel gennemgår nogle af de sygdomme og krigsgasser som i hænderne på terrorister kan være ekstremt farlige våben.

Overalt i den vestlige verden opstod der frygt for miltbrand i forbindelse med at flere amerikanere i efteråret 2001 blev smittet via breve med miltbrand-bakterien.

Frygten for biologisk og kemisk terror bredte sig ud over verden i efteråret 2001. Flere amerikanere blev med sikkerhed smittet med miltbrand og enkelte døde af sygdommen. Frygten nåede også til Danmark, hvor adskillige mennesker kontaktede myndighederne, fordi de havde modtaget mistænkelige breve. Der blev dog ikke konstateret tilfælde af miltbrand i Danmark, ligesom ingen af de mistænkelige breve indeholdt miltbrand-bakterien.

FN-konventionen fra 1972 forbyder anvendelse, udvikling og oplagring af biologiske våben, men mange nationer og ekstremistiske grupperinger har uden tvivl et lager af sådanne våben, der ofte kan fremstilles under beskedne forhold. Når eksperterne peger på sygdommene beskrevet herunder som de største biologiske trusler, skyldes det dels sygdommenes ekstreme farlighed, dels at de er forholdsvis lette at sprede. Mange af disse infektioner har efter alt at dømme været studeret i militære laboratorier i årtier.

Denne artikel indeholder en gennemgang af følgende sygdomme:

  • miltbrand

  • botulisme

  • pest

  • kopper

  • harepest

  • blødningsfeber

Desuden er der sidst i artiklen et afsnit, der gennemgår de mest kendte gasser anvendt til kemisk krigsførelse.

Miltbrand

Andre navne for miltbrand: anthrax.

Hvad er miltbrand?

Miltbrand er en akut infektion, der skyldes bakterien ved navn Bacillus anthracis. Bakterien kan danne en hårdfør spore, som kan overleve i årtier. Under infektionen afgiver bakterien et giftstof, som kan medføre en dødelig blodforgiftning.

Hvordan spredes miltbrand?

Bakterie-sporerne kan trænge ind i kroppen på tre måder: gennem et sår i huden (hud-miltbrand som er langt den mest almindelige form) ved indånding (lunge-miltbrand, den farligste form) via for eksempel mad (tarm-miltbrand).

Biologisk våben

Miltbrand kan for eksempel spredes med pulver som indåndes.

Symptomer

Symptomerne på miltbrand begynder normalt indenfor en uge efter smitten:

Hud-miltbrand

Begynder som et ’myggestik’, der i løbet af få dage bliver til et ikke-smertende sår på én-tre centimeter, som karakteristisk dækkes af en kulsort skorpe. Ledsages af hovedpine, muskelømhed, feber og opkastning.

Lunge-miltbrand

I starten forkølelsessymptomer. Efter nogle dage tiltagende vejtrækningsbesvær, almen påvirkning, blodforgiftning og kredsløbschok, som fører til døden.

Tarm-miltbrand

I starten kvalme, nedsat appetit, opkastning og feber. Sidenhen mavesmerter, blodig opkastning og svær diaré.

Behandling

Antibiotika (bakteriedræbende medicin) som for eksempel ciprofloxacin. Kommer behandlingen i gang inden symptomerne er blevet svære, er chancerne for helbredelse gode. Lunge-miltbrand med symptomer er næsten altid dødelig.

Forebyggelse

En vaccine kan forebygge hud-miltbrand. Om den beskytter mod lunge-miltbrand, vides ikke. Vaccinen gives kun til mennesker med særlig risiko.

Botulisme

Andre navne for botulisme: pølseforgiftning.

Hvad er botulisme?

Botulisme er en alvorlig infektion med bakterien Clostridium botulinum. Bakterien danner botulinum-toxin, som er det mest giftige stof, der kendes for mennesker. Giftstoffet lammer musklerne, og få mikrogram kan være dræbende.

Bakterien findes i jorden og kan danne hårdføre sporer, som ligger i dvale.

Hvordan spredes botulisme?

Fødebåren botulisme

Giftstoffet indtages gennem forurenet mad og drikke.

Spædbarns-botulisme

Enkelte spædbørn bærer bakterien i sporeform i tarmkanalen, hvor den danner giftstoffet.

Sår-botulisme

Bakterien trænger gennem et sår i huden og danner sit giftstof.

Sygdommen smitter ikke fra menneske til menneske eller via insekter.

Biologisk våben

Botulisme kan for eksempel anvendes til at forgifte fødevarer og drikkevand.

Symptomer

Symptomerne på botulisme er dobbeltsyn, sløret tale, tør mund og nedsat muskelkraft. De begynder almindeligvis fra 12 til 36 timer efter smitten og starter i skuldrene og bevæger sig ned over kroppen. Lammelse af vejrtrækningsmusklerne kan føre til døden.

Behandling

En modgift (antitoxin) kan effektivt lindre symptomerne på botulisme, såfremt behandlingen begynder tidligt i sygdomsforløbet. De fleste kommer sig efter uger eller måneders støttebehandling, blandt andet kan det være nødvendigt at bruge respirator i svære tilfælde.

Forebyggelse

En vaccine mod botulisme er ikke alment tilgængelig.

Pest

Andre navne for pest: pestis og plaque.

Hvad er pest?

Pest er en infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis. Sygdommen findes hos gnavere, for eksempel rotter, og overføres med deres lopper.

Hvordan spredes pest?

Mennesker smittes sædvanligvis gennem bid fra en loppe, der er blevet smittet med bakterien fra en gnaver. Det fører til byldepest. Kontakt med et inficeret dyr kan også overføre smitten gennem et sår i huden.

Biologisk våben

Som terrorvåben kan pest-bakterien spredes med spray, der vil forårsage lungepest. Herefter kan mennesker smitte hinanden gennem hoste.

Symptomer

I løbet af én til seks dage får man feber, hovedpine og svækkelse. Ved byldepest opstår der en hævet og meget smertefuld lymfeknude nær bidstedet. Ubehandlet kan sygdommen spredes til blodet og føre til chok og død på få dage.

Lungepest opstår én til tre dage efter smitte med en voldsom lungebetændelse, der hos halvdelen fører til døden.

Behandling

Patienten isoleres og behandles med antibiotika så hurtigt som muligt. Personer, som har haft kontakt med den syge, får forebyggende antibiotika.

Vaccine

En vaccine findes til særligt udsatte mennesker.

Kopper

Andre navne for kopper: variola og smallpox.

Hvad er kopper?

Kopper er en infektion forårsaget af variola virus. Sygdommen blev udryddet i 1977, men virus findes stadig i laboratorier i USA og Rusland. Måske opbevares virus også i andre lande i strid med WHOs retningslinier.

Kopper findes i to former: Den mildere variola minor og den mere dødelige variola major.

Hvordan spredes kopper?

Kopper smitter fra person til person via væskedråber som spyt.

Biologisk våben

Koppe-virus er ret stabilt, og kun en lille dosis er nok til at overføre smitte. Derfor kan virus som biologisk våben spredes med for eksempel en spray.

Symptomer

Der går cirka 12 dage fra smitte til symptomerne begynder med feber, træthed og muskelsmerter. Så følger et hududslæt med pusfyldte blærer, der brister og dækkes af skorper. De fleste kommer sig af sygdommen, men døden kan ramme op mod hver tredje.

Behandling

Kun symptomatisk behandling. Der findes ikke medicin mod koppe-virus, men nogle midler kan forsøgsvis afprøves.

Er man blevet udsat for koppe-virus, kan vaccination mindske symptomerne eller helt forebygge udbrud, hvis den foretages inden fire dage.

Forebyggelse

En vaccine mod kopper findes. Den generelle koppevaccination ophørte i begyndelsen af 1970erne. Det vides ikke, hvor god modstandskraften i dag er hos de mennesker, der blev vaccineret inden da.

Harepest

Andre navne for harepest: tularæmi og tularemia.

Hvad er harepest?

Harepest er en infektion forårsaget af bakterien Francisella tularensis. Det er en af de allermest smitsomme mikroorganismer, som man kender. Blot 10 bakterier er nok til at udløse sygdommen.

Hvordan spredes harepest?

Mennesker kan smittes med harepest via inficerede dyr, gennem forurenet mad og drikke og ved indånding af bakterier.

Biologisk våben

Bakterien kan spredes gennem luften og indåndes af befolkningen som biologisk våben.

Symptomer

En luftbåren infektion viser sig først som influenza eller lungebetændelse, måske først op til to uger efter smitten. Ubehandlet bliver personen stadig svagere, taber i vægt og kan dø i løbet af få uger af vejrtrækningssvigt og kredsløbschok.

Behandling

Antibiotika gives øjeblikkeligt. Omkring hver tredje dør.

Forebyggelse

Antibiotika givet hurtigt efter smitte kan måske forebygge symptomerne. Der findes en vaccine, som anvendes til personer med særlig risiko for sygdommen.

Blødningsfeber

Andre navne for blødningsfeber: viral hæmorhagisk feber, for eksempel Ebola-sygdom, Marburg-sygdom, Lassa-feber, Hantavirus-syndrom og gul feber. Viral hemorrhagic fevers.

Hvad er blødningsfeber?

Blødningsfeber er en gruppe sygdomme, der skyldes infektioner med en bestemt type virus. Mest kendt er Ebola-sygdom. Men der findes mange andre, som ofte har navn efter det geografiske område, hvor de huserer.

Hvordan spredes blødningsfeber?

Disse virusser findes naturligt hos dyr eller insekter. Mennesker smittes ved kontakt med inficerede dyr. Nogle virusser kan også smitte direkte ved kontakt med blod fra et sygt menneske.

Biologisk våben

Blødningsfeber er ganske vanskelig at anvende som biologisk våben, fordi virusserne er så risikable at arbejde med, og fordi ofrene ofte dør så hurtigt, at sygdommen ikke når at spredes.

Symptomer

Symptomerne afhænger af det pågældende virus. Typisk er feber, træthed, svimmelhed, muskelsmerter og udmattelse. Sværere tilfælde præges af blødninger i huden og de indre organer. Nyresvigt, kredsløbschok og akutte blodpropper kan føre til døden.

Behandling

Blødningsfeber kan kun behandles symptomatisk. Der findes ingen lægemidler mod virusserne.

Forebyggelse

Vacciner findes mod et par af sygdommene, nemlig gul feber og argentinsk blødningsfeber.

Kemisk krigsførelse

De forskellige typer gasser til kemisk krigsførelse kan opdeles i fem hovedgrupper, der strækker sig fra den forholdsvis uskadelige tåregas til de øjeblikkeligt dræbende nervegasser. Nogle af midlerne er, hvis man skal være helt korrekt, ikke gasser (luftarter), men ultrafint støv.

Tåregas

Tåregasser, for eksempel CN-gas, irriterer øjnene og de øvre luftveje med tåreflod og nysen til følge. Men effekten klinger af efter kort tid. Derfor kan disse stoffer anvendes af myndighederne til at dæmpe gemytterne ved civil uro og demonstrationer.

Kvælergasser

Disse gasser virker stærkt irriterende på lungerne, når de indåndes. Klorgas anvendtes under Første Verdenskrig. Kvælegasser var typisk tungere end luften, så de krøb hen over jorden og fyldte de skyttegrave og bunkere, hvor soldaterne havde søgt tilflugt. Et andet eksempel er fosgen. Kvælegasser ødelægger lungevævet, så det udskiller væske til de små hulrum i lungerne og herved vanskeliggør vejrtrækningen. Til sidst dør den tilskadekommende af kvælning på grund af væsken i lungerne.

Blistergasser

Blistergasser fremkalder forbrændinger og blærer (engelsk: blister). De udvikler sig til smertende sår, der ikke vil hele op, hvorefter svære infektioner støder til. Mest kendt er kvælstof-sennepsgas, som anvendtes under Første Verdenskrig og dræbte hundredetusinder af soldater. Endnu farligere er Lewesit, som også forårsager vand i lungerne og lungebetændelse.

Blodgifte

Blodgifte er en gruppe stoffer, der forhindrer blodet i at transportere ilt til cellerne (for eksempel kulilte), eller gør det umuligt for cellerne at udnytte ilten i stofskiftet (for eksempel cyanid). Blodgifte dræber altså ved en indre kvælning: Uanset hvor meget personen trækker vejret, kan cellerne ikke få fat på ilten. Både cyanid og kulilte er dødsensfarlige, men benyttes ikke som krigsgasser, fordi de ikke kan spredes som en tåge.

Nazisten Herman Göring anvendte formentlig en ampul cyanid, som han havde indopereret under huden, til at begå selvmord for at undgå henrettelse ved Nürnberg-processen efter Anden Verdenskrig.

Nervegasser

De mest frygtede kemiske kampvåben er nervegasserne, som udvikledes i Tyskland sidst i 1930erne. Mest kendt er Tabun, Sarin og Soman. Disse fosforholdige stoffer var oprindeligt tænkt som insektdræbende midler, men verdenskrigen sporede hurtigt forskernes interesse ind på den militære anvendelse. Giftangrebet i Tokyos undergrundsbane i 1995 blev foretaget med Sarin.

Nervegasser påvirker kommunikationen mellem nervecellerne til blandt andet hjerte, mave-tarmkanal og kirtler samt forbindelsen mellem nerver og muskler. Under normale forhold udskiller nervecellerne signalstoffet acetylkolin, som hurtigt nedbrydes igen af et enzym. Nervegasserne ødelægger imidlertid dette enzym, så nervepåvirkningen af organer og muskler bliver alt for kraftig.

Nervegas påvirker hele kroppen: Luftvejene sammentrækkes og åndedrættet besværliggøres, pupillerne trækkes sammen så synet forstyrres, musklerne sitrer og kramper, og som oftest får personen også krampe i vejrtrækningsmusklerne, så døden indtræder. Sarin er dræbende, især ved indånding, men også kontakt med huden udgør en betydelig fare. Under én milligram Sarin kan slå et voksent menneske ihjel.

Læs mere

Statusartikel fra Ugeskrift for Læger om biologiske og kemiske kampvåben:

www.jesh.suite.dk/war/beredskab.htm

Fakta-blade mm. om biologiske og kemiske kampvåben fra det offentlige CDC i USA, der er en af verdens førende kapaciteter på dette område. Teksterne er på engelsk:

www.bt.cdc.gov/Agent/Agentlist.asp

Sidst opdateret: 17.10.2001