Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Diabetes

Ny forskning: Øger populær diabetesmedicin risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen?

Såkaldte GLP-1-analoger bliver stadigt mere populære i behandlingen af både svær overvægt og diabetes. Lægemidlerne har dog været under mistanke for at øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtelen. Nu har forskere undersøgt sagen. 


Offentliggjort: 18. April 2024

Behandlingen af diabetes og svær overvægt har fået et ordentligt skub de senere år, hvor man er begyndt at bruge såkaldte GLP-1-analoger.

Lægemidlerne virker ved at sænke blodsukkerniveauet og appetitten, men tidligere studier har antydet, at de udover de ønskede effekter også øger risikoen for kræft i skjoldbruskkirtelen. Det har dog ikke været muligt at drage en sikker konklusion. Derfor har et hold skandinaviske forskere nu undersøgt, om der er en sammenhæng mellem GLP-1-analoger og risikoen for skjoldbruskkirtelkræft.

Læs også: Medicinsk behandling af type 2-diabetes

Positive nyheder

I studiet har man sammenlignet registerdata fra en bred gruppe af patienter fra Danmark, Norge og Sverige. En gruppe af patienterne havde været i behandling med GLP-1-analoger, mens andre grupper havde været i behandling med andre typer af diabetesmedicin.

Og konklusionen er godt nyt for de mange mennesker, som tager GLP-1-analoger; da forskerne sammenlignede risikoen for skjoldbruskkirtelkræft på tværs af de forskellige patientgrupper, så de ingen forbindelse mellem GLP-1-analoger og øget kræftrisiko.

Studiet er en del af en større forskningsindsats, der undersøger effekter og bivirkninger ved nye typer af diabetesmedicin, som for eksempel GLP-1-analoger og SGLT2-hæmmere. Studiet er netop blevet udgivet i det medicinske tidsskrift British Medical Journal.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

    Kilder

  • Statens Serum Institut - https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2024/populaer-diabetesmedicin-oeger-ikke-risikoen-for-skjoldbruskkirtelkraeft

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.