 | |
| Hormonbehandling ved fertilitetsbehandling |
|
|
Af Helle Meinertz, dr.med.,
speciallæge i Gynækologi og obstetrik
|
I en naturlig menstruationscyklus modner en kvinde et enkelt æg
- en sjælden gang 2 æg. For at optimere chancen for graviditet ved
fertilitetsbehandling giver man hormoner. Ved
inseminationsbehandling stiler man
mod 2 – 3 modne æg. Ved
reagensglasbefrugtning stiler man mod
8 – 12 modne æg.
De hormoner, som kan stimulere kvindens æggestokke, nedbrydes i
mave-tarmkanalen. Derfor er det nødvendigt at injicere hormonerne ved hjælp af
en tynd kanyle . Dette gøres i huden 1 gang dagligt. Det vigtigste hormon er
FSH (follikel stimulerende hormon). Dette hormon kan produceres i laboratorier
ved hjælp af gensplejsning eller udvindes fra urin fra kvinder, som er i
overgangsalderen.
|
Oversigt over alle typer FSH- stimulerende hormoner
-
FSH (follikel stimulerende hormon) fremstillet ved
gensplejsning forhandles i Danmark under navnene
Puregon og
Gonal-F.
-
FSH oprenset fra urin forhandles under navnene
Fostimon eller
Bravelle.
-
Der findes også hormoner, som udover FSH indeholder LH
(luteiniserende hormon). Disse kombinationshormoner forhandles under navnene
Menopur, udvundet fra urin og
Pergoveris, produceret i
laboratorium.
-
Endvidere findes der et FSH præparat med forlænget effekt. Én
injektion af dette præparat holder i 7 dage. Dette hormon forhandles under
navnet
Elonva.
Hvilket hormon din gynækolog vælger, afhænger af gynækologens
præferencer. De forskellige typer hormoner kan anvendes til alle kvinder uanset
årsagen til behandling. Hormonerne håndteres forskelligt, nogle fås klar til
injektion i en pen, andre skal blandes og injiceres med sprøjte. Alle
hormonerne er dyre, men prisen varierer afhængig af præparatet. Videnskabeligt
er der ikke vist nogen forskel i graviditetsrater mellem de forskellige
hormoner.
|
Timing af ægløsning
Ved alle hormonbehandlinger følges stimulationen med vaginal
ultralydscanning af æggestokke og livmoder. Æggene er modne, når
ægblærerne/folliklerne måler ca. 18 mm. Ægløsning/ægmodning times med sprøjte
med det ægløsnende hormon hCG (sælges under navnene Ovitrelle eller Pregnyl).
1,5 døgn efter det ægløsnende hormon er injiceret, fortages insemination eller
ægudtagning.
|
Hormonbehandlinger ved insemination i livmoderen med mandens sæd
(IUI-H)
Tabletbehandling: Clomifen (Pergotime) 2
tabletter dagligt fra cyklusdag 2-5. Tabletterne tages i 5 dage. Clomifen
bevirker, at kvinden producerer mere FSH / follikel stimulerende hormon) end
sædvanligt, og derved modnes der flere æg.
Injektionsbehandling: Fra cyklusdag 2-5
tages daglige injektioner med et af de FSH præparater, som er beskrevet
ovenfor. Da man til
insemination stimulerer meget
forsigtigt, vil man oftest begynde med kun 75 enheder dagligt.
|
Hormonbehandlinger ved IUI-D. Insemination i livmoderen med
donorsæd
Hvis kvinden har en regelmæssig cyklus på omkring 28 dage, vil
man ved de første inseminationer oftest undlade at stimulere æggestokkene med
hormon. Man timer
inseminationen ved at fortage
ultralydscanning og give ægløsningssprøjte, når ægget er modent, og folliklen
måler ca. 18 mm. Hvis det ikke er muligt at foretage ultralydscanning, kan
kvinden foretage LH-test på urin. Inseminatinon foretages, når der er positiv
LH-test.
Hvis kvinden har en uregelmæssig cyklus eller ikke er blevet
gravid ved insemination i spontan cyklus, kan man anvende hormonstimulation som
beskrevet under afsnittet 'Hormonbehandling ved IUI-H'.
|
Hormonbehandling ved reagensglas befrugtning – IVF eller
ICSI
Ved
reagensglasbefrugtning stiler man mod
at modne 8 – 12 æg. Dette skyldes, at der under processen med ægudtagning,
befrugtning og videredeling af de befrugtede æg, hele tiden er æg, som ikke
opfylder betingelserne. Så der skal være nogle at tage af for at have et eller
to gode befrugtede æg at lægge op i livmoderen.
Når man stimulerer æggestokkene til reagensglasbefrugtning, er
det vigtigt, at æggene ikke løsner sig, inden de skal tages ud. Dette styres i
den lange behandling med næsespray eller injektioner fra 2 uger, inden den
egentlige stimulation påbegyndes og under hele stimulationen. I den korte
behandling styres det ved at supplere med en ekstra indsprøjtning i nogle dage,
når stimulationen er godt i gang.
Kort behandling: Den korte behandling varer
cirka 1 måned. Når du får menstruation, bliver du scannet en af de første dage,
mens du stadig bløder. Er scanningen ok – tynd slimhinde i livmoderen og
normale æggestokke - begynder du stimulation med et FSH præparat. Du scannes
igen cirka 5 dage efter, og når stimulationen er godt i gang, suppleres FSH
injektionerne med en ekstra injektion dagligt for at modvirke ægløsning. Når
æggene er modne, tager du en ægmodnings/ægløsningssprøjte og 1.5 døgn efter,
tager man æggene ud. Æggene er oftest modne efter cirka 10 dages stimulation.
Æggene befrugtes og dyrkes i laboratorium i 2-5 dage. Når æggene er lagt
tilbage i livmoderen, skal du tage progesteron i skeden de næste 14 dage for at
understøtte slimhinden i livmoderen. Progesteron fås som gel, der skal tages 1
gang dagligt, Crinone. Eller som stikpiller, Progestan, som skal tages 3 gange
dagligt. To uger efter at æggene er lagt op i livmoderen, får du taget en
blodprøve, som kan vise, om du er blevet gravid.
Lang behandling: Den lange behandling varer
i cirka 2 måneder. Tre uger efter din menstruation er begyndt, starter du
forbehandling med næsespray eller injektioner. Denne forbehandling varer 2
uger, og under forbehandlingen vil du få menstruation. Efter 2 ugers
forbehandling begynder den egentlige stimulation med FSH præparat. Æggene er
oftest modne efter cirka 12 dages stimulation. Processen er herefter
fuldstændig som i den korte behandling med ægmodningssprøjte/ægløsningssprøjte,
ægudtagning, æg tilbagelægning, progesteron behandling i 2 uger og
blodprøve.
Kort eller lang behandling?
Graviditetschancen ved de 2 behandlinger er lige stor. Der er færre
bivirkninger ved den korte behandling, fordi du undgår forbehandling, der kan
give symptomer som ved
overgangsalder – det vil sige
humørsvingninger, hedestigninger og svedeture. Der er endvidere færre, som får
symptomer på overstimulation ved den korte behandling. Overstimulation er
udspilet mave på grund af væskeophobning, samt besværet vejrtrækning, kvalme,
hård mave og sparsom urinproduktion. Fordelen ved den lange behandling er, at
den er mere fleksibel og derfor nemmere kan passes ind i din og klinikkens
planlægning. Både den korte og den lange behandling er egnet til alle kvinder,
som skal stimuleres. Hvorvidt man vælger den korte eller lange behandling
afhænger altså ikke af, hvorfor du skal behandles.
|
Bivirkninger ved hormonbehandlinger
Du vil selvfølgelig kunne mærke, at æggestokkene stimuleres
kraftigere end i en naturlig cyklus.
Du kan føle dig mere træt, få tendens til hovepine, mærke stik
og jag fra underlivet, få øget mængde vandigt udflod fra skeden, føle at maven
er udspilet, og de fleste oplever humørsvingninger.
Under den lange behandling vil der under forbehandligen kunne
forekomme symptomer på
overgangsalder så som hedestigninger,
svedeture og humørsvingninger.
Der er ingen langtidsbivirkninger af hormonbehandlingen.
Kvinder, der er ufrivilligt barnløse, har en større risiko for udvikling af
kræft i æggestokkene, men denne
risiko øges ikke ved behandling med fertilitetsfremmende hormoner.
Man har heller ikke kunnet vise nogen øget risiko for brystkræft
efter behandling med fertilitetsfremmende hormoner.
Mange kvinder spørger, om de kommer tidligere i
overgangsalder, når de flere gange er
blevet stimuleret til at danne mere end et æg. Det gør man ikke. Hver måned gør
flere æg sig klar til at blive modne, hvis man ikke får hormoner, så vil et æg
vokse og løsne sig, de andre går til grunde. Når man giver hormoner, er der
flere af de æg, som er klar, der får lov til at modnes. Man bruger således ikke
mere af æggestokkens lager af æg, når man bliver stimuleret, end når man er i
sin normale cyklus
|
Er der nogle hormoner, der passer bedre til nogen typer
kvinder
Måske. Vi ved det ikke. Mange mener, at kvinder der er op i
30´erne kan have gavn af både FSH og LH indhold i de hormoner, som injiceres,
men det er ikke bevist. Hvis det ene hormon eller den ene slags behandling ikke
giver det ønskede resultat, vil man ofte prøve at skifte hormon og/eller
behandlingstype.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.08.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
