Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Insemination med mandens sæd - også kaldet IUI-H

Insemination udføres i de timer, hvor ægløsningen sker. Tidspunktet for inseminationen fastlægges ved hjælp af ultralydsskanning. Når der er mindst 1 ægblære, der er moden - det vil sige omkring 17 mm stor - giver kvinden sig selv en indsprøjtning, som giver ægløsning 1½ døgn efter. På dette tidspunkt foretages så selve inseminationen i livmoderen. Selve inseminationen tager få minutter og svarer i ubehag nogenlunde til en almindelig gynækologisk undersøgelse. Kvinden tager hjem umiddelbart efter.

Opdateret: 13. Juli 2010

Hvem kan få tilbudt insemination med mandens sæd (IUI-H)?

Insemination med mandens sæd er en ret enkel behandling, som anvendes til par med:

  • Uforklaret infertilitet. Det vil sige, at man ikke ved de simple undersøgelser har fundet nogen årsag til barnløsheden.

  • Let til moderat nedsat sædkvalitet hos manden.

  • Kombinerede årsager, både hos manden og kvinden.

  • Let endometriose hos kvinden.

  • Kvinder med uregelmæssig menstruationscyklus og manglende ægløsning får også ofte tilbudt inseminationsbehandling, men kun som et supplement til den medicinske behandling for at opnå ægløsning.

Hvordan udføres insemination med mandens sæd (IUI-H)?

Manden afleverer en sædprøve.

I et laboratorium isoleres sædcellerne fra sædvæsken, og med et lille plastikkateter føres sædcellerne derefter op i toppen af livmoderen. Herved skal sædcellerne ikke svømme så langt, og sædcellerne skal ikke trænge op gennem livmoderhals- slimen, så insemination i livmoderen betyder, at flere sædceller når ud i æggelederne, hvor befrugtningen kan ske. Efter et almindeligt samleje skal sædcellerne selv bevæge sig op gennem livmoderhalsen, livmoderen og videre ud i æggelederne. Derfor når kun meget få ud af hver million sædceller ud i æggelederne. Ved en inseminationsbehandling kommer der 50 til 100 gange flere sædceller ud i æggelederne.

Kvindens ægmodning stimuleres med hormonbehandling

Man kan godt udføre inseminationsbehandling i kvindes egen cyklus. Men erfaringen viser dog, at chancen for graviditet fordobles, hvis ægdannelsen også stimuleres ved hjælp af hormonbehandling, så der løsnes mere end et æg. Med hormonbehandlingen dannes der typisk 2 -3 æg per behandling i stedet for det ene æg, der normalt dannes i en menstruationscyklus. Jo flere æg, desto større er sandsynligheden for graviditet, men samtidig øges risikoen for flerfoldsgraviditeter – det vil sige graviditet, hvor man venter mere end ét barn.

Hormonbehandlingen kan ske ved hjælp af klomifentabletter fra 3 - 7 cyklusdag eller daglige indsprøjtninger med det ægblærestimulerende hormon FSH. Tabletbehandling er det enkleste og billigste, men giver en smule færre graviditeter end daglige indsprøjtninger med FSH hormonet. Godt 60 procent af kvinderne vil modne mere end et æg, hvis de behandles med tabletter.

Selve insemination

Insemination udføres i de timer, hvor ægløsningen sker. Tidspunktet for inseminationen fastlægges ved hjælp af ultralydsskanning. Når der er mindst 1 ægblære, der er moden - det vil sige omkring 17 mm stor - giver kvinden sig selv en indsprøjtning, som giver ægløsning 1½ døgn efter. På dette tidspunkt foretages så selve inseminationen i livmoderen. Selve inseminationen tager få minutter og svarer i ubehag nogenlunde til en almindelig gynækologisk undersøgelse. Kvinden tager hjem umiddelbart efter.

Skal man afholde sig fra sex op til insemination?

Man kan som par udmærket have almindeligt samliv som et supplement til inseminationsbehandlingen. Der er ingen fordel ved at undlade sædudtømmelse i flere dage før selve inseminationen, så man skal kort og godt leve ganske normalt, som man plejer.

Finder der bivirkninger ved insemination med mandens sæd (IUI-H)?

Bivirkninger ved tabletter. Tabletterne kan have gener i form af forbigående hedestigninger, let kvalme, og enkelte får synsforstyrrelser. Klomifentablet behandling er anvendt til mange millioner kvinder gennem de sidste 45 år, så selv om der kan være forbigående gener, skal du ikke bekymre dig derom.

Bivirkninger ved indsprøjtninger. Der findes ingen direkte bivirkninger af daglige indsprøjtninger med FSH-hormonet, da det er et naturligt stof, der i forvejen forekommer i kroppen. De FSH-doser, der anvendes ved inseminationsbehandling, er små, men hos enkelte kan der komme trykken og følelse af oppustethed i underlivet.

Hormonbehandlingen og risikoen for kræft. Der er ingen øget risiko for siden hen at udvikle æggestokskræft eller andre kræftformer ved hormonbehandlingerne.

Risiko for abort og kromosom-fejl. Der er ingen øget risiko for aborter eller kromosomfejl som følge af den medicinske hormonelle behandling.

Flerfoldsgraviditeter. Den eneste reelle risiko er, at hvis der dannes flere æg, vil der være større sandsynlighed for tvillingegraviditet. Tvillingegraviditet forekommer hos 10 procent af dem, der opnår graviditet, mens trillingegraviditet kun forekommer efter cirka 1 ud af 1.000 inseminationer.

Hvad er graviditetschancen?

Graviditetschancen er 12-15 procent per behandling, og efter op til tre behandlinger kan 25 procent hjælpes til et barn ved hjælp af insemination.

Hvor hurtigt kan man starte på næste forsøg?

Hvis behandlingen ikke giver den ønskede graviditet, kan man påbegynde næste behandling med det samme efter menstruationen.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvornår overgår man til anden behandlingstype?

Hvis man ikke har opnået graviditet efter 3. behandling, bør man overgå til en mere effektiv form for behandling, for eksempel almindelig reagensglasteknik (IVF), mikroinsemination (ICSI) eller behandling med donorsæd . Valg af behandling afhænger naturligvis ganske af hvad jeres problem er.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.