 | |
| Livsstilssygdomme og helbredstjek |
|
|
Af Morten Svenning, speciallæge
i almen medicin
|
Livsstilssygdomme er en betegnelse for en række sygdomme, der
opstår som et resultat af en uhensigtsmæssig livsstil med usund kost og
manglende motion
Livsstilssygdomme omtales ofte som en epidemi i vore dage, og
beskrivelsen er nok ikke helt ved siden af. Der er en meget stor procentdel af
befolkningen, som har fået diagnosticeret livsstilsrelaterede sygdomme, og der
er en stor gruppe af befolkningen, som går udiagnosticerede rundt.
Undersøgelser peger i retning af, at 20% af den danske befolkning lider af
livsstilsbetingede sygdomme eller befinder sig i en høj-risiko gruppe. Det er
derfor ikke uvæsentligt, at der sættes ind med tidlig diagnostik og afdækning
af risikogrupper med henblik på at målrette en indsats mod livsstilsændringer.
Denne indsats skal naturligvis være lægeligt funderet, men et ikke ubetydeligt
ansvar hviler på den enkelte patient. Det er trods alt svært at stille en
diagnose, hvis man ikke går til lægen!
Nedenfor kan du læse om de faktorer, der kan udvikle sig til
livsstilsbetingede sygdomme. Til slut kan du læse om hvilke tiltag den
praktiserende læge vil kunne være behjælpelig med i forbindelse med et
helbredstjek.
|
Kolesteroltal
I den vestlige verden er vores levestandard så god, at rigtig
mange mennesker har en dårlig sammensætning af kolesterol i blodet, og som
oftest også et for højt kolesteroltal. Kolesterol opdeles i 2 typer. HDL, High
Density Lipoprotein, også kaldet det gode kolesterol, som afspejler en sund
kost og levevis, modsat LDL, Low Density Lipoprotein, også kaldet det dårlige
kolesterol, som afspejler en kost med et højt indhold af mættet fedt. Derudover
ser man på de frie fede syrer i blodet, kaldet triglycerider. Sidstnævnte er
noget påvirkelig af føde- og alkoholindtag og bør derfor tages fastende.
Når kolesteroltallet måles, bør det totale kolesteroltal hos en
ellers rask patient være under 5. LDL bør være under 3. En høj HDL-værdi i
kombination med lave triglycerider indikerer lille risikol, og
omvendt!
Højt indhold af kolesterol i blodet øger risikoen for
forkalkning og hjerte-kar sygdom. Er kolesteroltallene for høje iværksættes
behandling i første omgang med livsstilsændringer.
|
For højt blodtryk (Hypertension)
Årsagen til højt
forhøjet
blodtryk(hypertension ) er ukendt i de fleste tilfælde. Der er dog en
sammenhæng med vægten, idet overvægt ofte medfører højt blodtryk. Når
blodtrykket måles, er resultatet et højt tal (systolen) over et lavt tal
(diasatolen), eks. 140/90, som iøvrigt er grænseværdien for det normale
blodtryk. Det mest "farlige" af de to tal er den systoliske værdi, idet det
groft sagt repræsenterer udgangstrykket fra hjertet. Blodtrykket er meget
påvirkeligt af vægttab og motion, og for de patienter, som kan omlægge sin
livsstil på disse to bestemte områder vil ikke så sjældent kunne opnå et
normalt blodtryk uden brug af medicin. Det høje blodtryk øger risikoen for
udvikling af blodpropper, og kan også give en risiko for blødninger,
eksempelvis hjerneblødninger. Blodtrykket er en lumsk størrelse, idet et for
højt blodtryk ikke nødvendigvis giver nogen symptomer. Mange patienter kan
derfor gå rundt med et ubehandlet højt blodtryk i årevis.
|
Åreforkalkning (Atherosklerose)
Dårlig regulation af blodsukker og kolesterol vil gradvist føre
til at blodårene forkalker. Har man i tillæg højt blodtryk, øges risikoen
ganske betydeligt, idet forkalkningerne opstår omkring små "rifter" eller
defekter i væggen på blodåren. Når området efterfølgende skal hele op, vil der
være en tendens til, at der dannes en stor ansamling af kolesteroler indlejret
i arvævet, og med tiden vil det forkalke til en hård klump. Det betyder dels,
at blodgennemstrømningen forbi det påvirkede område mindskes, dels at der er
risiko for, at området lukker sig helt enten fordi forkalkningen vokser i en
sådan grad, at den lukker blodåren helt, eller at en blodprop sætter sig fast.
En anden væsentlig risiko er, at det forkalkede område river sig løs og giver
ophav til en blodprop et andet sted i kroppen, eksempelvis i hjernen i form af
blodprop i hjernen
(apopleksi).
|
Diabetes
Den type sukkersyge, som er livsstilsbetinget kaldes
type 2 diabetes, det
som man tidligere kaldte "gammelmands-sukkersyge". I dag ved man, at det ikke
skyldes alder alene, men at vores livsstil spiller en stor rolle. Man er i
risiko for at udvikle denne diabetes, hvis man er overvægtig, har forhøjet
kolesterol og især hvis man samtidig afholder sig fra motion. Årsagen er, at
man på grund af en større mængde fedtvæv udvikler insulin-resistens, det vil
sige, at virkningen af insulin falder. Det vil i starten være noget, som
kroppen kan kompensere for, men gradvist vil man udvikle en egentlig diabetes.
Det positive er, at hvis man ændrer sin livsstil i forhold til kost og motion,
vil man kunne holde sygdommen i skak. Det handler om at opnå et vægttab, og
motionerer man regelmæssigt vil man øge muskelvævets respons på insulin og
dermed modarbejde det, som udløste sygdommen i udgangspunktet.
Med diabetes følger ikke kun en dårlig regulation af
blodsukkeret, men også en dårlig regulering af kolesterol i kroppen. Det giver
en øget risiko for hjerte-kar sygdomme, særligt blodpropper.
|
Helbredstjek hos lægen
Det har længe været diskutteret, om det ville være gavnligt at
tilbyde alle personer i en bestemt aldersgruppe et årligt helbredstjek, og der
er efterhånden også blevet praksis mange steder. Problemet er at definere en
nedre alder for, hvornår det er nødvendigt, at man begynder at gå regelmæssigt
til lægen. De fleste undersøgelser peger i retning af, at det er fornuftigt at
starte i 40-50 års alderen, men der er naturligvis en stor variation fra
patient til patient.
Hos den praktiserende læge er det muligt at få foretaget et
helbredscheck af mere eller mindre omfattende art. Der er tale om en række
konsultationer, hvor man gradvist får afdækket patientens syge- og
familiehistorie, samt de tidligere nævnte ting, som spiller ind på vores
sundhed. Konsultationerne tilrettes individuelt afhængig af de behov den
enkelte måtte have, samt de ønsker om ændringer, som patienten vurderer, er
realistiske
Syge- og familiehistorien
Det er vigtigt for lægen at kende til,om der tidligere har
været sygdom hos patienten, eller om der er personer i patientens familie, som
lider af sygdomme relateret til livsstilsproblemer. Her tænkes især på
hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræftlidelser og stofskiftelidelser. Arvelighed
spiller en vis rolle i disse sygdomme, men den helt rette sammenhæng er endnu
ikke afdækket. Der findes derfor ingen smarte tests eller blodprøver, som kan
bruges til en vurdering af arvelighedsrisikoen for disse sygdomme.
Objektiv undersøgelse
Undersøgelsen af patienten bør som minimum indeholde følgende
elementer; Patienten skal vejes måles, således
BMI (Body Mass Index) kan udregnes.
Der udføres stetoskopi af hjerte og lunger, og herudover problemorienteret
undersøgelse efter patientens symptomer. Der måles blodtryk og puls, og
eventuelt kan suppleres med synstest.
Supplerende undersøgelser
Lægen foretager en række supplerende undersøgelser, som er
undersøgelser, der kræver specielle maskiner. Optimalt bør der udføres et
hjertekardiogram (EKG) og en lungefunktionsundersøgelse. For alle rygere vil
det være relevant at overveje et røntgenbillede af hjerte og lunger, ikke
mindst hvis der er længerevarende hoste. Røntgenbilledet er ligeledes relevant
ved højt blodtryk. Der tages blodprøver, som bredt fortæller lægen noget om
kroppens funktioner, og naturligvis blodsukker og kolesteroltal. Blodprøvernes
spektrum tilpasses individuelt til den enkelte patient, men der kan naturligvis
defineres en række basisprøver, som man praktisk talt altid tager.
Risikoprofilen fastsættes
Når der er svar på alle disse undersøgelser og prøver, vil
lægen være i stand til at kortlægge en risikoprofil, som er individuel for
patienten. I denne vil man kunne se, hvilken risiko man
statistisk har for at blive syg, og samtidig kan
risikoprofilen danne baggrund for en diskussion om, hvilke punkter man er
motiveret for at justere på. Det er helt urealistisk at forestille sig, at man
kan ændre på flere livsstilsparametre på en gang, og i stedet bør man fokusere
på de områder, man er motiveret for. Efterfølgende "justeringssamtaler" kan så
sætte fokus på nye områder, og med tiden oplever man, at man lykkedes med de
ting, man går igang med.
Det vigtigste er ikke at give op på forhånd. At ændre på sin
livsstil er som at ændre på vores øvrige vaner, vanskeligt men ikke umuligt.
Det er en proces, som gerne må være langvarig så længe, der spores løbende
fremskridt. Husk på, de forandringer i kroppen, som er opstået på grund af
vores livsstil er opbygget over mange år, og det tager derfor også lang tid at
rette op på det igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.05.2008
|
| |
|
Langtidsvirkninger af kemoterapi... 
