 | |
| Handicappet - hvad har jeg ret til? |
|
|
Af Stig
Langvad, formand for Danske
Handicaporganisationer
|
Hvor mange er handicappede i Danmark?
550.000 danskere lever med et handicap. I deres hverdag møder de
forskellige udfordringer og muligheder, og de har alle forskellige drømme om
livet og fremtiden. Men fælles for dem er, at de skal finde deres egen vej
gennem livet og systemet med udgangspunkt i deres situation og deres
handicap.
Men hvad har man krav på og ret til som handicappet? Det vil
denne artikel beskæftige sig med.
|
Hvornår er man handicappet?
Der er ingen klar definition af, hvad det vil sige at være
handicappet, men man kan hente hjælp i
Handicapkonventionen, der blandt
andet siger, at et handicap opstår, når en person med en længerevarende
funktionsnedsættelse møder samfundsskabte barrierer, der forhindrer personen i
at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Der kan være tale om fysiske,
kommunikative og holdningsmæssige barrierer.
Det handler om at komme over barriererne for at få lov til at
leve det liv, som man selv ønsker – det vil sige et liv på egne præmisser. Det
er vigtigt at understrege, at der ikke noget galt med en person med en
funktionsnedsættelse – det er samfundets barrierer, der skal
nedbrydes.
|
Hvem har krav på at få hjælp?
Det er kommunen, der har pligt til at rådgive og vejlede
personer med handicap om deres muligheder for støtte. Det er også kommunen, der
afdækker behovet hos den enkelte og bevilger den støtte, der vurderes at være
behov for. Derfor skal man tage kontakt til kommunen, hvis man mener, at man
har behov for støtte.
Det er heldigvis sådan, at det langt fra er alle 550.000
personer med handicap, der har behov for omfattende støtte gennem kommunerne
eller andre myndigheder. Hovedparten klarer sig godt uden eller med begrænset
støtte – fordi deres funktionsnedsættelse kun skaber få barrierer for deres
deltagelse i samfundslivet.
Dog er der en gruppe, der ikke modtager den støtte eller
opmærksomhed, deres handicap skaber behov for. Det er særligt grupper med mere
eller mindre usynlige handicap, som for eksempel en sindslidelse i ”balance”,
epilepsi, psoriasis, astma, allergi, hørehæmmet, diabetes eller en mild grad af
sklerose. Deres handicap er usynligt, og derfor er det svært for omverdenen at
forstå og anderkende.
|
Hvor kan man få hjælp?
 |
|
Få råd og vejledning
Der findes mange offentlige enheder for rådgivning og
vejledning - for eksempel
VISO i Odense eller
DUKH
i Kolding. Desuden kan man altid kontakte sin sagsbehandler i den kommune, hvor
man bor. |
|
|
I dagligdagen er det, som sagt, kommunerne, der er den
myndighed, der har størst betydning for og indflydelse på hverdagen for
personer med handicap. Der skal altid være en væsentlig årsag, før kommunen kan
bevilge den nødvendige støtte. Der er således ikke tale om, at borgerne selv
kan definere deres behov, men derimod skal kommunen vurdere borgernes behov –
og med udgangspunkt i den konkrete lovgivning, for eksempel lov om social
service, afgøre om det er muligt at give en bevilling.
Der kan godt være forskel på serviceniveauet fra kommune til
kommune – men de skal alle sammen overholde lovens formål og
intention.
|
Hvad kan man få hjælp til?
Der er en omfattende liste af ydelser, den handicappede kan få
hjælp til:
-
Hjemmehjælp, hjemmepleje, pædagogisk støtte, ledsagelse eller
borgerstyret personlig assistance.
-
Lokal psykiatri med særlig fokus på støtte til personer med
sindslidelse, for eksempel væresteder eller støtte- og kontaktperson.
-
Hjælpemidler, forbrugsgoder, nødvendige ændringer i boligen
eller eventuelt hjælp til at finde en handicapegnet bolig (primært for dem med
det mest omfattende handicap, hvilket er personer med betydelig hjerneskade
eller udviklingshæmning).
-
Støtte til køb af bil og/eller støtte til den individuelle
handicapkørsel
-
Handicapbetingede merudgifter til børn og voksne (særlige
nødvendige udgifter som skyldes handicappet, fx ekstraomkostninger til
forsikring eller transport), personlige tillæg (for eksempel medicinudgifter
eller varmehjælp) eller dækningen af udgifter til medicin.
-
Genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi.
-
Kompenserende specialundervisning for voksne
-
Indretning på arbejdspladsen (udover hvad virksomheden selv
skal gøre inden for rimelige rammer), revalidering, fleksjob, ledighedsydelse,
et ”skånejob” eller førtidspension.
-
Specialpædagogisk støtte i folkeskolen eller
specialundervisning.
Hjælp til bolig
Kommunerne kan ikke hjælpe med at finde en almindelig bolig på
det almindelige boligmarked – uanset om der er tale om en lejer – eller
ejerbolig.
Men kommunerne har principielt pligt til at sørge for, at
bygningsreglementet (som for eksempel bestemmer i forhold til adgangsforhold og
indretning af boliger) bliver overholdt, så det bliver muligt for personer med
alle former for handicap at kunne benytte offentligt tilgængelige bygninger og
boliger (leje-, private og andelsboliger), der bliver ombygget eller nybygget.
Det kan være besværligt for den handicappede at færdes ude og
inde pga. manglende tilgængelighed. Hvis ikke det er muligt at færdes udendørs
kan man måske opnå en bevilling fra kommunen på et hjælpemiddel, for eksempel
en el-scooter.
Offentlig transport
Den offentlige bustransport er også en del af kommunernes
fælles ansvarsområde gennem det regionale trafikselskab. Det er endnu ikke
lykkedes at sikre adgang for alle til, uden forhindringer, at kunne benytte
busserne. Bybusserne er principielt tilgængelige for personer med handicap, men
hvis man har brug for hjælp, så skal man have sin egen hjælper med (og betale
for dennes transport), fordi buschaufføren ikke må hjælpe.
|
Det er ikke altid lige nemt at finde vej gennem den kommunale
labyrint, men hvis det bliver for svært selv at finde vej, kan man tage kontakt
til
Borgerservice, som kan henvise til den rette instans
hos kommunen.
|
Hvad hvis man ikke får bevilliget hjælp?
Hvis kommunen ikke bevilger noget, som den enkelte synes, at
vedkommende har behov for, kan man altid klage til
Beskæftigelsesankenævnet eller
Det Sociale Nævn. Det sker gennem en henvendelse til
kommunen, der herefter har 4 uger til at behandle klagen og eventuelt ændre
beslutningen, eller sende klagen videre til et af de to nævn.
|
Hvor kan man læse mere om hjælp og rettigheder?
Den bedste vej til informationer om muligheder for støtte og
løsninger til personer med forskellige former for handicap går via internettet
– nationalt såvel som internationalt.
Der findes desuden en række organisationer, der har til formål
at støtte medlemmer med handicap og deres pårørende. Organisationerne har som
noget helt særligt det tilbud til deres medlemmer, at de bringer medlemmer
sammen, så de kan lære af hinanden. Mødet med andre ligestillede letter ofte
dagligdagen. Læs mere her:
www.handicap.dk
www.sjaeldnediagnoser.dk
www.danskepatienter.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.11.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
