 | |
| Hvad er en rygmarvsskade? |
|
|
Af Fin Biering
Sørensen, klinikchef, overlæge, dr.med. professor i
neurorehabilitering
|
Hvad er en rygmarv?
Rygmarven består af de nerver, der forbinder hjernen med
kroppen, og er beliggende i rygmarvskanalen. Rygmarvskanalen ligger inde i
rygsøjlen, som dannes af alle ryghvirvlerne, de mellemliggende diski og
ledbånd.
 |
|
Videoportræt
Se videoen Thomas Pedersen, 39 år,
der har en rygmarvsskade.
|
|
|
|
Hvordan opstår en rygmarvsskade?
En læsion af rygmarven sker i omkring 40 procent af tilfældene
ved en ulykke, hvor rygsøjlen brækker, og der dermed kommer tryk på eller
overrivning af hele eller dele af rygmarven. De hyppigste ulykker, som giver
rygmarvsskade, er trafikulykker, der udgør omkring halvdelen, mens faldulykker
udgør cirka en fjerdedel. Herudover drejer det sig om sportsulykker, udspring
på lavt vand med videre.
De andre cirka 60 procent, der bliver ramt af en rygmarvslæsion,
får den på grund af en sygdom af den ene eller anden slags. Det kan dreje sig
om betændelse, kar-misdannelse,
diskusprolaps, svulst
og så videre. Endvidere bliver nogle børn født med rygmarvsbrok, der kan
medføre en rygmarvslæsion.
I Danmark kommer der 130-160 nye rygmarvsskader om året med en
så alvorlig læsion på rygmarven, at de bliver modtaget til behandling og
træning på et af de to højt specialiserede centre for rygmarvsskader (Paraplegifunktionen, Regionshospitalet
Viborg og
Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet).
Der menes i dag at leve mindst 3000 i Danmark med væsentlige
følger af en rygmarvsskade.
|
Hvilke følger har rygmarvsskader?
Uanset årsagen kan en rygmarvsskade påvirke stort set alle
kroppens funktioner, hvorfor det også er et af de alvorligste handicap, man kan
blive ramt af. Det første der vil blive bemærket, er lammelserne, der svarer
til, at de nerver, der går fra hjernen til musklerne, er blevet læderede.
Lammelser
Hvis rygmarvsskaden er lokaliseret i halsdelen påvirkes såvel
arme, som krop og ben. Det kaldes en tetraplegi (tetra betyder fire, svarende
til de fire lemmer der er involverede, det vil sige to arme og to ben, og plegi
betyder lammelse).
Ved skader nedenfor halsrygmarven går armene fri for
lammelser, og man har da en paraplegi (para: ved siden af).
Følesansen
Udover lammelser medfører rygmarvsskaden påvirkning af
følesansen. Dette er yderst vigtigt, idet det betyder en stor risiko for at
pådrage sig sår, fordi man ikke får de normale signaler fra sin hud om at
flytte lidt rundt på sig, når man sidder eller ligger for længe på samme sted,
eller få et varsel om at flytte sig fordi noget er for varmt og så
videre.
Vandladning og tarm-funktion
Hertil kommer påvirkning af såvel vandladningen og
tarmtømningen, hvor den rygmarvsskadede ikke kan mærke trang til tømning, ikke
kan tømme selv, eller der kan være utæthed (inkontinens).
Vejrtrækning og blodtryk
Hos de rygmarvsskadede, der har halsrygmarvsskader og skader i
den øvre del af brystrygmarven, er der på grund af lammelserne af
vejrtrækningsmusklerne påvirket vejrtrækning, som for dem med de højeste skader
betyder de har brug for respirator. Endvidere har dem med højere rygmarvsskader
risiko for langsom hjerteaktion (puls) og udfordringer med såvel lavt som meget
højt
blodtryk.
Som anført kan alle funktioner nedenfor læsionsniveauet på
rygmarven være påvirket, herunder seksualfunktionen med påvirket følesans og
orgasme for såvel mænd som kvinder,
rejsningsproblemer,
sædudløsningsproblemer, og
manglende fertilitet for
mænd, og manglende skedesekretion hos kvinder.
Rygmarvsskaden medfører hos en stor del betydelige
smerteproblemer, herunder ikke mindst såkaldte
nervesmerter eller
fantomsmerter. Næsten alle får tab af knoglemineral med en betydelig øget
risiko for brud i benene. Mange får desuden
spasticitet, det vil
sige stivhed og ufrivillige bevægelser af de lamme muskler og meget andet.
|
Hvad sker der ved en akut opstået rygmarvsskade?
Ved enhver akut rygmarvsskade er det vigtigt hurtigt at få
varetaget vejrtræknings- og blæretømningsmæssige problemer, det vil sige få
givet den nødvendige vejrtrækningstøtte og etableret afløb fra urinblæren.
Hertil kommer de akutte udfordringer, der er relateret til puls og blodtryk,
hud/sårproblemer og tarmtømning.
Hvis man er udsat for en ulykke og brækker ryggen, vil denne
hyppigst blive stabiliseret ved en operation så hurtigt som muligt.
Såfremt rygmarvsskaden skyldes en sygdomsproces, vil det helt
afhænge af den aktuelle situation, hvad der skal fortages af indgreb og
behandlinger.
|
Hvilken behandling og rehabilitering er der til personer med
rygmarvsskade?
Efter den akutte behandling vil patienter med betydelig
rygmarvsskade blive overflyttet til et af de to centre, der varetager den højt
specialiserede behandling og rehabilitering af rygmarvsskadede.
Overordnet vil behandlingen og træningen stræbe mod at gøre den
rygmarvsskadede så selvhjulpen som muligt på alle områder, samtidig med at
han/hun skal lære at forebygge komplikationer fremover, herunder ikke mindst
risikoen for tryksår.
Dette betyder, at mange skal lære at tømme deres urinblære med
et rør (kateter), som skal føres op i blæren 4-6 gange i døgnet. De skal lære
at tømme tarmen ved anvendelse af speciel stimulering og afføringsmidler. I det
hele taget skal de finde ud af, hvordan den daglige hygiejne skal foregå under
de nye forudsætninger.
De fleste skal optrænes i nye måder at komme rundt på, enten i
kørestol eller med ganghjælpemidler af forskellig art. Ikke mindst skal der ske
en træning af alle andre daglige færdigheder, der afhængig af skadens omfang,
kan dreje sig om at:
-
spise – eventuelt med hjælpemidler
-
tage tøj af og på
-
bruge en computer
-
arbejde i et køkken
Hertil kommer også tilpasningen til en anderledes
seksualfunktion. Endvidere skal den enkelte med stor sandsynlighed have sit
hjem ombygget for at kunne huse for eksempel en kørestol, eller man skal finde
en ny bolig, ligesom transport, arbejde og fritidsaktiviteter skal tages op til
vurdering.
Nogle vil efter deres skade skulle have speciel hjælp i hjemmet,
hvilket kan dreje sig om op til 24 timers hjælperordning.
Mange vil også fremover have behov medicin eller anden
behandling på grund af smerter, spasticitet, urinvejsinkontinens med mere. Som
følge af lammelserne er den enkelte meget mere immobil, hvorfor risikoen for
overvægt eller sukkersyge er stor og bør være i fokus.
Med baggrund i de mange risici for komplikationer bliver alle
med rygmarvsskade fulgt løbende resten af livet ved kontroller – ikke mindst af
deres urinveje – ved et af de to centre for højt specialiseret behandling af
rygmarvsskader.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der bliver hele tiden udviklet nye behandlinger og hjælpemidler
inden for de fleste områder, der påvirker den rygmarvsskadede. Dette giver
stadig bedre muligheder for at individualisere tilbuddene for den enkelte.
Det ultimative håb om, at vi med
stamceller eller på anden måde kan
reparere rygmarvsskaden ligger fortsat en del år fremme, men der synes at være
et større lys for enden af tunnelen end der har været længe.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.10.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
