 | |
| Vaccination mod HPV – efter seksuel debut |
|
|
Af Danny Svane, Overlæge,
PhD., speciallæge i gynækologi og obstetrik.
|
Hvad er HPV?
HPV-virus (human papillomavirus, HPV) er en samlet betegnelse
for mere end 100 forskellige HPV-typer. Nogle af disse kan forårsage sygdom
(vorter, celleforandringer eller
kræft) hos mennesker.
HPV-virus lever inde i kroppens celler, hvor de kan formere sig
eller blot hvile i en periode. Når virus formerer sig, frigives der nye
HPV-partikler, og så kan man smitte andre med virusset.
Langt de fleste seksuelt aktive mennesker har haft en
HPV-infektion (en eller flere gange) som kroppen selv har bekæmpet, og hvor
infektionen dermed ikke har udviklet sig til eksempelvis vorter eller
celleforandringer . I de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv virus i løbet af
op til 1 år.
Hos nogle bliver HPV-virus kronisk i cellerne og kan dermed
udvikle sygdom med tiden. Årsagen til, at nogle mennesker ikke selv kan bekæmpe
HPV-infektion, er ukendt, men personer med svækket immunforsvar og rygere har
øget risiko for kronisk infektion og dermed også sygdom. Det er således kun
kroniske infektioner, der udvikler sig til celleforandringer.
Tiden fra smitte til udvikling af vorter er kort (uger),
hvorimod tiden fra smitte til udvikling af celleforandringer kan være lang (år
). Ubehandlet kan celleforandringer føre til kræft.
HPV-virus, som kan forårsage kræft, angriber især
livmoderhalsen, men også ydre kønsdele hos kvinder og mænd samt endetarmsåbning
og mundhule.
|
Hvem har HPV?
HPV smitter ved seksuel kontakt fra hud til hud. Hos yngre (16 –
26 år) har næsten hver 5. HPV infektion. Det hænger formentlig sammen med
hyppigere partnerskift hos yngre. Hos kvinder over 30 år falder forekomsten af
HPV til under 5 procent.
|
Hvordan føles HPV?
En HPV-infektion giver ingen symptomer og forsvinder hos de
fleste ved, at kroppen selv bekæmper virusset.
|
Kan man få den samme HPV-type igen og igen?
Hvis man har haft HPV-infektion, er man ikke beskyttet mod en ny
infektion, uanset om kroppen selv har bekæmpet virus eller ej. Man kan således
få en ny infektion med samme HPV-virus eller en anden type. Det skyldes, at
antistofdannelsen i kroppen er lav ved en HPV infektion. Kroppens immunforsvar
består af flere aktører, hvor antistofferne er de mest effektive, men de bliver
ikke aktiveret i så høj grad ved en HPV-infektion.
|
Hvad er virkningen af en HPV-vaccination?
Vaccinen sprøjtes ind i en muskel og kommer derved med blodet
til immunsystemet. Kroppen danner en masse antistoffer mod virus, som
forhindrer nye angreb af HPV i at trænge ind i cellerne. Man får ikke
HPV-infektion af vaccinen.
|
Hvilke typer HPV kan en vaccination forebygge?
HPV-typerne 16 og 18 er årsag til cirka 70 procent af
livmoderhalskræft, og derfor er de to typer valgt til første generation af
vaccinerne. Den ene af de to vacciner, der er på markedet, har desuden
beskyttelse mod HPV-typerne 6 og 11, som forårsager de fleste tilfælde af
kønsvorter (kondylomer). Kommende vacciner vil yde beskyttelse mod flere
HPV-typer (HPV 31, 33, 45, 52 og 58), hvis erfaringerne fra forsøg lever op til
de første. De nuværende vacciner beskytter fuldt mod de HPV-typer, de
indeholder, men da der også findes andre HPV-typer, der kan udvikle kræft, er
det nødvendigt fortsat at gå til undersøgelse (screening) for
livmoderhalskræft.
|
Vaccination efter seksuel debut
Det er aldrig for sent at vaccinere mod (nye) angreb af HPV.
Selvom man har været seksuelt aktiv, er man ikke nødvendigvis blevet smittet
med virusset, og derfor kan man have gavn af vaccinen fremadrettet. Hvis man
har været smittet med en HPV-infektion, men er sluppet af med den igen, kan
vaccinationen forhindre nye angreb.
Som med alle andre vacciner, er den beskyttende effekt af
vaccinerne naturligvis bedst, hvis man bliver vaccineret inden man har været
udsat for smitterisiko.
Når man skal vurdere, om man skal lade sig vaccinere eller ej,
handler det om, hvor stor risikoen er for at blive smittet fremadrettet er. Jo
færre partnere desto mindre risiko. Da antallet af nye seksuelle partnere som
regel aftager med alderen, bliver risikoen for at blive smittet med HPV også
mindre, jo ældre man bliver.
En række gynækologer under Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi (DSOG) har foretaget en stor analyse af, hvilken indflydelse
vaccinen har på forebyggelsen af HPV-relaterede sygdomme. På baggrund af denne
analyse anbefaler de, at kvinder under 26 år lader sig vaccinere, mens kvinder
over 26 år kan lade sig vaccinere efter en individuel vurdering af risikoen for
at blive smittet med HPV. Risikoen afhænger blandt andet af, om man har nye
seksualpartnere eller ej.
Nye undersøgelser viser, at kvinder, der har fået foretaget en
kegleoperation på grund af celleforandringer, har god effekt af vaccination.
Færre vil således udvikle nye celleforandringer, hvis de lader sig vaccinere
efter kegleoperationen.
|
Er der en øvre aldersgrænse for, hvem der kan have glæde af
vaccinen?
Der er ingen øvre grænse for, hvornår man kan have glæde af
vaccinen. Risikoen for HPV-infektion falder dog med alderen, afhængig af
antallet af nye seksuelle partnere.
|
Kan en vaccination forebygge smitte med HPV-virus ved oral- og
analsex?
Vaccination yder beskyttelse (mod de HPV-typer de indeholder) i
hele kroppen og er også forebyggende på virus-infektion i hals og endetarm.
|
Hvor ofte skal man vaccineres?
Efter de 3 vaccinationer, som gives over 6 måneder, er man
beskyttet i mindst 12 år. Erfaringerne med vaccinerne er ikke længere, så tiden
vil vise, om det bliver nødvendigt med revaccination.
|
Hvilke bivirkninger er der ved vaccinen?
Fra de erfaringer man har med HPV-vaccination indtil videre, har
der ikke vist sig alvorligere bivirkninger. Man kan forvente ømhed og
irritation omkring det sted, hvor man er blevet stukket, og lettere
bivirkninger som forbigående hovedpine og utilpashed ses. Man har endnu ikke
nogen erfaringer med langtidsbivirkninger, da vaccinen stadig er relativt ny.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.12.2011
|
| |
|
Klamydia i munden ved oral... 
