Generelt om eksem

Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Hudforandringerne omfatter rødme, blæredannelse, afskalning, hævelser og revner. Eksem er en hyppigt forekommende sygdom. I løbet af et år rammes mere end 10% af alle danskere af eksem alene på hænderne, og ca 15% af alle børn og unge har atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) i lettere eller sværere grad. Eksem kan være forårsaget af såvel endogene (indefra-kommende) faktorer som eksogene (udefra-kommende) påvirkninger. De hyppigste eksemtyper fremgår af tabel 1.

Endogent eksem (indefra-kommende faktorer)	Eksogent eksem (udefra-kommende påvirkninger)
Astopisk eksem	Kontakteksem (irritativt og allergisk)
Skæleksem (Seborrhoisk eksem)	Kontaktnældefeber (Kontakturticaria)
Staseeksem	.
Nummulat eksem	.

Atopisk eksem

Atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) er en arvelig sygdom, som sammen med astma og høfeber kaldes de ”atopiske” sygdomme. Har man en af disse, har man betydelig øget risiko for at få en af de andre, eller for at videregive en af de tre sygdomme til sine børn. Atopisk eksem debuterer i de fleste tilfælde inden 4-årsalderen, og ofte inden for det første leveår. De første år sidder eksemet især på kinderne og på strækkesiderne af arme og ben, men efter 2-årsalderen sidder det overvejende i bøjefurerne, det vil sige knæhaser, albuebøjninger, omkring håndled og ankelled og fortil på halsen. En del personer med atopisk eksem – men langtfra alle - har en gen-defekt, der medfører, at hudens hornlag er mindre robust end normalt. Ved atopisk eksem er der en øget mængde bakterier på huden, og dette kan i sig selv være en forværrende faktor for eksemet. Fødemiddelallergi forekommer hos en lille del af børn med atopisk eksem. Det kan ses allerede fra spædbarnsalderen i form af allergi over for blandt andet mælk og æg. En allergitest (priktest i armen eller måling af antistoffer i blodet) kan her være vejledende. Patienter med atopisk eksem skal kun holde diæt, hvis fødemiddelallergi er påvist hos lægen.

Skæleksem (Seborrhoisk eksem)

Denne form for eksem er meget almindelig, og mange danskere har den i lettere grad. Den viser sig som rødme og fedtet skældannelse i ansigt – mest udtalt ved næsefløje og i øjenbryn - og i hårbund, samt opadtil på bryst og ryg. Ofte findes en overvækst af svampen pityrosporum ovale, som findes hos alle normale voksne, men som får særlig gode vækstbetingelser når der er høj talgproduktion, og dermed kan være medvirkende årsag til skæleksem. Skæleksem kræver ikke nærmere undersøgelser, men kan kendes på de karakteristiske hudforandringer.

Staseeksem

Denne form for eksem ses udelukkende på underbenene og forekommer, når huden har været udspændt på grund af væske i benene. Kan ligesom andre eksemformer give rødme, skældannelse, småblærer, samt intens kløe. Ofte er det ved staseeksem en god idé at undersøge for eventuel kontaktallergi over for behandlingsmidler.

Nummulat eksem

Kaldes også møntformet eksem og ses som små runde eksempletter på benene og undertiden med spredning til store dele af huden. Der er ofte bakterier i eksemet, som altid er stærkt kløende. Årsagen til denne form for eksem kendes ikke, men det er vigtigt at undersøge, om eksemet kan være udløst af allergi (allergitestning med plasterprøver, se nedenfor).

Kontakteksem

Som navnet angiver skyldes kontakteksem, at huden har haft kontakt med stoffer, som har udløst enten et irritativt eller et allergisk eksem. Irritativt kontakteksem forårsages af for stor belastning af huden med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, opløsningsmidler eller skæreolier, som giver anledning til irritation, der efterhånden udvikler sig til et eksem. Allergisk kontakteksem udløses af kontakt med stoffer, som personen allerede har allergi overfor, hyppigt stoffer som for eksempel nikkel, parfume eller konserveringsmidler i kosmetik eller rengøringsmidler. Eksemet opstår først på det hudområde, hvor kontakten med de pågældende stoffer eller kemikalier har fundet sted, ofte hænder eller ansigt, men kan hurtigt sprede sig til hele kroppen. Kontaktallergi kan påvises ved at foretage allergitest (plasterprøver på ryggen) hos hudlægen. Læs mere om kontakteksem samt gode råd ved håndeksem på www.videncenterforallergi.dk.

Kontaktnældefeber

Denne form for eksem er forårsaget af proteinstoffer, for eksempel proteiner i fødevarer eller latex (naturgummi), som ved berøring med huden udløser nældefeberlignende forandringer og efterhånden udvikler sig til egentligt eksem. Allergi kan påvises ved priktest i armen, hvor der opstår positive reaktioner, hvis der er antistoffer i blodbanen rettet mod det pågældende allergen.

Behandling af eksem generelt

Alle former for eksem behandles primært med binyrebarkhormoncremer/salver. Disse findes i forskellige styrker (gruppe 1-4, hvor gruppe 1 er svagest, og gruppe 4 er stærkest), og styrken vælges ud fra alder, og hvor eksemet sidder. Binyrebark-hormoncremerne skal oftest anvendes i mindst et par uger for at få eksemet helt væk, men hvor langvarig behandlingen præcist skal være afhænger af, hvilken type eksem det drejer sig om. Ved skæleksem kan behandlingen suppleres med svampedræbende shampoo. Hvis eksemet ikke kan holdes nede med binyrebarkhormoncremer, kan man bruge hormonfri creme eller salve, som påvirker immunforsvaret og dermed dæmper eksemet. Lysbehandlinger virker også mod eksem, og de forskellige behandlingsmuligheder kan diskuteres med lægen. Hvis der er tegn på infektion, er det vigtigt at få dette behandlet med antibiotika.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at undersøge – og om muligt fjerne – underliggende årsager for eksemet. Hos børn med atopisk eksem, hvor eksemet ikke svinder for den almindelige behandling med binyrebarkhormocremer, undersøges for fødemiddelallergi. Ved staseeksem er det vigtigt at blodomløbet i benet vurderes hos lægen, som vil kunne rådgive om støttestrømper og vurdere, om der er åreknuder, der skal behandles. Ved nummulat eksem kan daglig sæbevask af eksemet medvirke til at holde bakteriemængden nede. Ved mistanke om kontakteksem er det vigtigt, at der foretages allergitestning (plasterprøver på ryggen) – og hvis der påvises allergi, er det vigtigt at undgå at komme i berøring med det pågældende stof fremover. Ved kontakteksemer er hudbeskyttelse samt anvendelse af fugtighedscremer en meget vigtig del af behandlingen. Fugtighedscremer er også meget vigtige i behandlingen af atopisk eksem, hvor de anvendes for at genopbygge hudens barrierefunktion.

Hvordan vil det gå?

For alle eksemtyper gælder det, at det ofte drejer sig om langvarige sygdomsforløb, men med skiftende grad af symptomer. Specielt har eksem på hænderne ofte et kronisk forløb over en årrække. Cirka 60 procent af alle børn og unge med atopisk eksem vokser fra sygdommen inden puberteten, men har dog en stærkt øget risiko for at få håndeksem som voksne, idet hudens barriere ikke er så stærk som ved normal hud. Her er det vigtigt at undgå at vælge et arbejde, hvor hænderne udsættes for belastning med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, olier eller snavs og kemikalier.