 | |
Af Tove Agner, overlæge,
dr. med., speciallæge i hudsygdomme
|
Generelt om eksem
Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på
kroppen. Hudforandringerne omfatter rødme, blæredannelse, afskalning, hævelser
og revner. Eksem er en hyppigt forekommende sygdom. I løbet af et år rammes
mere end 10% af alle danskere af eksem alene på hænderne, og ca 15% af alle
børn og unge har atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) i lettere eller sværere
grad. Eksem kan være forårsaget af såvel endogene (indefra-kommende) faktorer
som eksogene (udefra-kommende) påvirkninger. De hyppigste eksemtyper fremgår af
tabel 1.
|
| Endogent eksem (indefra-kommende
faktorer) | Eksogent eksem (udefra-kommende
påvirkninger ) |
| Atopisk eksem | Kontakteksem
(irritativt og allergisk) |
| Skæleksem (Seborrhoisk
eksem) | Kontaktnældefeber
(Kontakturticaria) |
| Staseeksem | . |
| Nummulat
eksem | . |
Tabel 1
|
Atopisk eksem
Atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) er en arvelig sygdom, som
sammen med astma og høfeber kaldes de ”atopiske” sygdomme. Har man en af disse,
har man betydelig øget risiko for at få en af de andre, eller for at videregive
en af de tre sygdomme til sine børn. Atopisk eksem debuterer i de fleste
tilfælde inden 4-årsalderen, og ofte inden for det første leveår. De første år
sidder eksemet især på kinderne og på strækkesiderne af arme og ben, men efter
2-årsalderen sidder det overvejende i bøjefurerne, det vil sige knæhaser,
albuebøjninger, omkring håndled og ankelled og fortil på halsen. En del
personer med atopisk eksem – men langtfra alle - har en gen-defekt, der
medfører, at hudens hornlag er mindre robust end normalt. Ved atopisk eksem er
der en øget mængde bakterier på huden, og dette kan i sig selv være en
forværrende faktor for eksemet. Fødemiddelallergi forekommer hos en lille del
af børn med atopisk eksem. Det kan ses allerede fra spædbarnsalderen i form af
allergi over for blandt andet mælk og æg. En allergitest (priktest i armen
eller måling af antistoffer i blodet) kan her være vejledende. Patienter med
atopisk eksem skal kun holde diæt, hvis fødemiddelallergi er påvist hos lægen.
|
Skæleksem (Seborrhoisk eksem)
Denne form for eksem er meget almindelig, og mange danskere har
den i lettere grad. Den viser sig som rødme og fedtet skældannelse i ansigt –
mest udtalt ved næsefløje og i øjenbryn - og i hårbund, samt opadtil på bryst
og ryg. Ofte findes en overvækst af svampen pityrosporum ovale, som findes hos
alle normale voksne, men som får særlig gode vækstbetingelser når der er høj
talgproduktion, og dermed kan være medvirkende årsag til skæleksem. Skæleksem
kræver ikke nærmere undersøgelser, men kan kendes på de karakteristiske
hudforandringer.
|
Staseeksem
Denne form for eksem ses udelukkende på underbenene og
forekommer, når huden har været udspændt på grund af væske i benene. Kan
ligesom andre eksemformer give rødme, skældannelse, småblærer, samt intens
kløe. Ofte er det ved staseeksem en god idé at undersøge for eventuel
kontaktallergi over for behandlingsmidler.
|
Nummulat eksem
Kaldes også møntformet eksem og ses som små runde eksempletter
på benene og undertiden med spredning til store dele af huden. Der er ofte
bakterier i eksemet, som altid er stærkt kløende. Årsagen til denne form for
eksem kendes ikke, men det er vigtigt at undersøge, om eksemet kan være udløst
af allergi (allergitestning med plasterprøver, se nedenfor).
|
Kontakteksem
Som navnet angiver skyldes kontakteksem, at huden har haft
kontakt med stoffer, som har udløst enten et irritativt eller et allergisk
eksem. Irritativt kontakteksem forårsages af for stor belastning af huden med
f.eks. vand og sæbe, opløsningsmidler eller skæreolier, som giver anledning til
irritation, der efterhånden udvikler sig til et eksem. Allergisk kontakteksem
udløses af kontakt med stoffer, som personen allerede har allergi overfor,
hyppigt stoffer som for eksempel nikkel, parfume eller konserveringsmidler i
kosmetik eller rengøringsmidler. Eksemet opstår først der, hvor kontakten med
de pågældende stoffer eller kemikalier har fundet sted, ofte hænder eller
ansigt, men kan hurtigt sprede sig til hele kroppen. Kontaktallergi kan påvises
ved at foretage allergitest (plasterprøver på ryggen) hos hudlægen. Læs mere om
kontakteksem samt gode råd ved håndeksem på
www.videncenterforallergi.dk.
|
Kontaktnældefeber
Denne form for eksem er forårsaget af proteinstoffer, for
eksempel latexprotein/naturgummi eller fødevarer, som ved berøring med huden
udløser nældefeberlignende forandringer, som efterhånden udvikler sig til
egentligt eksem. Allergi kan påvises ved allergitest (priktest i
armen).
|
Behandling af eksem generelt
Alle former for eksem behandles primært med
binyrebarkhormoncremer/salver. Disse findes i forskellige styrker (gruppe 1-4),
og styrken vælges ud fra alder og hvor eksemet sidder.
Binyrebark-hormoncremerne skal oftest anvendes i mindst et par uger for at få
eksemet helt væk, men hvor langvarig behandlingen præcist skal være afhænger
af, hvilken type eksem det drejer sig om. Ved skæleksem kan behandlingen
suppleres med svampedræbende shampo. Hvis eksemet ikke kan holdes nede med
binyrebarkhormoncremer, kan man bruge hormonfri creme eller salve, som påvirker
imunforsvaret og dermed dæmper eksemet. Lysbehandlinger virker også mod eksem,
og de forskellige behandlingsmuligheder kan diskuteres med lægen. Hvis der er
tegn på infektion, er det vigtigt at få dette behandlet med
antibiotika.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at undersøge – og om muligt fjerne –
underliggende årsager for eksemet. Hos børn med atopisk eksem, hvor eksemet
ikke svinder for den almindelige behandling med binyrebarkhormocremer,
undersøges for fødemiddelallergi. Ved staseeksem er det vigtigt at blodomløbet
i benet vurderes hos lægen, som vil kunne rådgive om støttestrømper og vurdere,
om der er åreknuder, der skal behandles. Ved nummulat eksem kan daglig sæbevask
af eksemet medvirke til at holde bakteriemængden nede. Ved mistanke om
kontakteksem er det vigtigt, at der foretages allergitestning (plasterprøver på
ryggen) – og hvis der påvises allergi, er det vigtigt at undgå at komme i
berøring med det pågældende stof fremover. Ved kontakteksemer er hudbeskyttelse
samt anvendelse af fugtighedscremer en meget vigtig del af behandlingen.
Fugtighedscremer er også meget vigtige i behandlingen af atopisk eksem, hvor de
anvendes for at genopbygge hudens barrierefunktion.
|
Hvordan vil det gå?
For alle eksemtyper gælder det, at det ofte drejer sig om
langvarige sygdomsforløb, men med skiftende grad af symptomer. Specielt har
eksem på hænderne ofte et kronisk forløb over en årrække. Ca 60% af alle børn
og unge med atopisk eksem vokser fra sygdommen inden puberteten, men har dog en
stærkt øget risiko for at få håndeksem som voksne, idet hudens barriere ikke er
så stærk som ved normal hud. Her er det vigtigt at undgå at vælge et arbejde,
hvor hænderne udsættes for belastning med for eksempel vand og sæbe, fødevarer,
olier eller snavs og kemikalier.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.09.2008
|
| |
|
Jeg vil være med - igen 
