Annonce
10 spørgsmål om livmoderhalskræft
Opdateret af Susanne  Krüger Kjær, professor, overlæge, dr.med.

1. Hvad er livmoderhalskræft?

Livmoderhalskræft er kræft i den slimhinde, der sidder på overgangen mellem livmoderhalsens inderside og yderside. Livmoderhalsen forbinder skeden med livmoderen og kan ses ved en gynækologisk undersøgelse.

2. Hvor mange rammes af livmoderhalskræft?

Danmark er et af de lande i EU med højest forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft, på trods af at antallet af livmoderhalskræfttilfælde er halveret gennem de sidste 40 år blandt andet som følge af de landsdækkende screeninger, der blev indført i 1990’erne.

Årligt rammes cirka 350 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft, og cirka 130 dør af sygdommen. 40-50 procent af kvinder, som får konstateret livmoderhalskræft, er yngre end 45 år på diagnosetidspunktet.

3. Hvorfor får kvinder livmoderhalskræft?

Den vigtigste årsag er HPV (humant papillomavirus), som overføres ved seksuel kontakt.

4. Hvad er HPV?

HPV (human papillomavirus) er en stor familie af over 100 forskellige virustyper. Cirka 15 af HPV-typerne kan angribe livmoderhalsen, så der opstår en virus-infektion, som med tiden kan medføre celleforandringer, der så igen kan udvikle sig til kræft. Det er især HPV 16 og 18, der er årsag til celleforandringer og udvikling af livmoderhalskræft.

HPV smitter seksuelt, og størstedelen af alle voksne bliver smittet på et eller andet tidspunkt i deres liv med en eller flere HPV-typer. De fleste slipper af med virusinfektionen inden for et års tid, fordi kroppens eget immunforsvar bekæmper virusset. Nogle få kvinder har imidlertid svært ved at slippe af med virusset igen, og de risikerer at udvikle celleforandringer – og senere kræft - i det område, hvor infektionen sidder.

5. Hvad kan man gøre for at forebygge livmoderhalskræft?

Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle livmoderhalskræfttilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer på livmoderhalsen.

Man kan tage imod tilbuddet om screening (celleprøve fra livmoderhalsen). Formålet med screeningen er at påvise celleforandringer så tidligt, at de ikke har udviklet sig til livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at følge screeningsprogrammet, men screeningen forhindrer ikke at celleforandringer opstår.

  • Tilbud om celleprøve gives hvert 3. år til alle kvinder mellem 23 og 59 år.

  • Hvis prøven viser celleforandringer laves en vævsprøve (biopsi). Det foregår ved en gynækologisk undersøgelse, hvor der bruges mikroskop (kolposkopi).

  • Svære celleforandringer behandles med keglesnit. Hvert år gennemgår mere end 5000 kvinder denne operation.

  • Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle livmoderhalskræft-tilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer på livmoderhalsen.Det er meget vigtigt, at man fortsætter med at følge screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, fordi vaccination ikke på nuværende tidspunkt beskytter mod alle typer af HPV

  • Gå til læge, hvis du bløder ved samleje.

6. Hvordan behandler man celleforandringer og livmoderhalskræft?

Mere end 5000 danske kvinder bliver hvert år behandlet for svære celleforandringer på livmoderhalsen med keglesnit. Celleforandringer er ikke kræft, men kan være forstadier til livmoderhalskræft. Forstadier udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft - heller ikke hvis de ikke bliver behandlet. Man kan bare ikke forudsige hvilke der vil videreudvikle sig og hvilke der ikke vil, så derfor behandles alle svære celleforandringer.

Hvis celleforandringer er blevet til regulær kræft inddeles denne i stadier (indenfor/udenfor livmoderhalsen, ud til bækkenvæggen, ind i andre organer).

Et meget kort oprids af behandlingsformerne er disse:

  • Keglesnit (behandling ved svære celleforandringer)

  • Operation (hvis celleforandringerne har udviklet sig til livmoderhalskræft)

  • Kemoterapi/stråleterapi

7. Kan man blive vaccineret mod livmoderhalskræft?

Nye regler for vaccination 2012
HPV-vaccinationen har været en fast del af Børnevaccinationsprogrammet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen i 12 års alderen.
Fra d. 27. august 2012 får alle unge kvinder tilhørende årgangene 1985-1992 tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV). Tilbuddet skal benyttes inden udgangen af 2013.
Kvinder fra årgangene 1993-1995 er allerede blevet tilbudt vaccinen én gang, og får derfor ikke tilbudt gratis vaccination igen.
Du kan læse mere om det gratis tilbud om HPV-vaccination her
Ja det kan man. Men det er vigtigt i denne forbindelse at oplyse, at vaccinen ikke fjerner risikoen - men nedsætter den væsentligt. Der er to vacciner (Gardasil og Cervarix) fra to forskellige producenter. Begge vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18. Den ene vaccine (Gardasil) beskytter endvidere mod HPV typerne 6 og 11, som forårsager mere end 90% af kønsvorter (som ikke er kræft).

8. Hvilken effekt har en vaccine mod livmoderhalskræft?

De nye vacciner giver ikke fuld beskyttelse mod livmoderhalskræft men nedsætter risikoen. Begge vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18, som tilsammen forårsager ca. 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Undersøgelser har vist, at kvinder, der ikke var smittet med virus fra starten, oplevede 100 procent effekt mod celleforandringer i livmoderhalsen. Herudover var der også god effekt mod kønsvorter og celleforandringer på skamlæberne og i skeden. Effekten var mindre hos de kvinder, der allerede var smittet med én eller flere af de 4 typer virusser.

9. Hvordan bliver man vaccineret?

Man får tre infjektioner (i muskel) med 0, 2 og 6 måneders interval.

10. Hvem kan vaccineres?

Ideelt set skal vaccination ske før det første samleje - fordi vaccinen jo skal forebygge en seksuelt overført infektion. Men vaccinen kan også gives til kvinder, der har haft deres første samleje. Hvis man ikke har været udsat for alle de HPV typer, der er i vaccinen, vil man stadig være beskyttet overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde, der har været smittet med HPV 16, stadig kunne opnå beskyttelse mod HPV 18 (og mod HPV 6 og HPV 11, hvis vaccinen indeholder disse typer). Det ser også ud til at kvinder der har været smittet med HPV 16 eller 18, men som har clearet infektionen selv, vil have nogen beskyttelse mod infektion i fremtiden.

Vaccination mod HPV blev i januar 2009 indført i børnevaccinatiosprogrammet og er således gratis til 12-årige piger. HPV vaccination bliver fra 2012 gratis for kvinder op til 26 år, men for nogle årgange kan der være en begrænsning på. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

HPV vaccination er vist også at virke hos drenge/mænd. HPV vaccination af drenge anbefales nu i USA og Australien. I Danmark er HPV vaccination på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i børnevaccinationsprogrammet og vaccination er således for egen regning.

Test din viden om HPV og livmoderhalskræft her

Kilder

Sundhedsstyrelsen

www.medicinmedfornuft.dk

Vil du vide mere om HPV?

Læs mere om vaccination mod livmoderhalskræft på:

Sundhedsstyrelsens hjemmeside om HPV

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

Læs mere om KRÆFT

Original tekst af Redaktionen Netdoktor Media

Sidst opdateret: 30.05.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark