 | |
| 10 spørgsmål om livmoderhalskræft |
|
|
|
1. Hvad er livmoderhalskræft?
Livmoderhalskræft er kræft i den slimhinde, der sidder på
overgangen mellem livmoderhalsens inderside og yderside. Livmoderhalsen
forbinder skeden med livmoderen og kan ses ved en gynækologisk
undersøgelse.
|
2. Hvor mange rammes af livmoderhalskræft?
Danmark er et af de lande i EU med højest forekomst og
dødelighed af livmoderhalskræft, selv om antallet af livmoderhalskræfttilfælde
er halveret gennem de sidste 40 år blandt andet som følge af de landsdækkende
screeninger, der blev indført i 1990’erne.
Årligt rammes cirka 400 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft,
og cirka 175 dør af sygdommen. 40-50 procent af kvinder, som får konstateret
livmoderhalskræft, er yngre end 45 år på diagnosetidspunktet.
|
3. Hvorfor får kvinder livmoderhalskræft?
Den vigtigste årsag er HPV (humant papillomavirus), som
overføres ved seksuel kontakt.
|
4. Hvad er HPV?
Inden for de sidste 15 år er det påvist, at infektion med visse
typer af humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for livmoderhalskræft.
HPV smitter seksuelt, og størstedelen af alle voksne bliver smittet på et eller
andet tidspunkt. Men kun 12 typer ud af de mere end 100 forskellige HPV er
kræftfremkaldende.
|
5. Hvad kan man gøre for at forebygge
livmoderhalskræft?
Man kan tage imod tilbuddet om screening, da man ved screening
kan man opdage celleforandringer/kræft i tidlige stadie. Screeningen
indbefatter:
-
Tilbud om celleprøve hvert 3. år til alle kvinder mellem 23 og
59.
-
Hvis prøven viser celleforandringer laves en vævsprøve
(biopsi). Det foregår ved en gynækologisk undersøgelse, hvor der bruges
mikroskop (kolposkopi)
-
Hvis celleforandringer er blevet til regulær kræft inddeles
denne i stadier (indenfor/udenfor livmoderhalsen, ud til bækkenvæggen, ind i
andre organer). Hvis livmoderhalskræften opleves i tidligste stadier, er 9 ud
af 10 i live efter 5 år. I stadium 4 er det kun 1 ud af 10, der lever efter 5
år.
-
Celleforandringer behandles med keglesnit (5000 kvinder pr
år)
Gå til læge, hvis du bløder ved samleje.
|
6. Hvordan behandler man celleforandringer og
livmoderhalskræft?
Omkring 4600 danske kvinder bliver hvert år behandlet for
celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft, men kan
være forstadier til livmoderhalskræft. Forstadier udvikler sig ikke
nødvendigvis til kræft - heller ikke hvis de ikke bliver behandlet.
Et meget kort oprids af behandlingsformerne er
disse:
-
Keglesnit (behandling ved celleforandringer)
-
Operation (hvis celleforandringerne har udviklet sig til
livmoderhalskræft)
-
Kemoterapi/stråleterapi
|
7. Kan man blive vaccineret for livmoderhalskræft?
Ja det kan man. Men det er vigtigt i denne forbindelse at
oplyse, at vaccinen ikke fjerner risikoen - men nedsætter den. Der er to
vacciner (Gardasil og Cervarix) fra to forskellige producenter, men endnu er
kun Gardasil godkendt på det danske marked - den anden forventes dog også at
blive godkendt.
|
8. Hvilken effekt har en vaccine mod
livmoderhalskræft?
De nye vacciner giver ikke fuld beskyttelse mod
livmoderhalskræft men nedsætter risikoen. Man antager, at vaccinen ville
forebygge livmoderhalskræft hos 70 procent af kvinder - det svarer til cirka
280 tilfælde pr. år.
Undersøgelser har vist, at kvinder, der ikke var smittet med
virus fra starten, oplevede 100 procent effekt mod celleforandringer i
livmoderhalsen. Herudover var der også god effekt mod kønsvorter. Effekten var
mindre hos de kvinder, der allerede var smittet med én eller flere af de 4
typer vira.
|
9. Hvordan bliver man vaccineret, og hvad koster
vaccinen?
Man får tre infjektioner (i muskel) med 0, 2 og 6 måneders
interval. Vaccinen har en samlet pris på 3500 kroner. Vaccinen er på recept men
indføres sandsynligvis i børnevaccinatiosprogrammet.
|
10. Hvem kan vaccineres?
Der lægges op til at vaccinere piger, før de debuterer seksuelt,
for eksempel omkring 12 års-alderen, hvor der også vaccineres sidste gang mod
MFR.
Men vaccinen virker også efter seksuel debut. Dette er indtil nu
påvist for kvinder op til 26 år. Selvom man skulle være smittet med en af de
HPV-typer, der findes i vaccinen, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod de
resterende HPV-typer i vaccinen, uden at det er forbundet med nogen
risiko.
Kræftens Bekræmpelse har desuden udtalt, at de også ønsker, at
drenge også skal vaccineres, for at undgå spredning af vira.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.08.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
