|
1. Hvad er livmoderhalskræft?
Livmoderhalskræft er kræft i den slimhinde, der sidder på
overgangen mellem livmoderhalsens inderside og yderside. Livmoderhalsen
forbinder skeden med livmoderen og kan ses ved en gynækologisk
undersøgelse.
2. Hvor mange rammes af livmoderhalskræft?
Danmark er et af de lande i EU med højest forekomst og
dødelighed af livmoderhalskræft, på trods af at antallet af
livmoderhalskræfttilfælde er halveret gennem de sidste 40 år blandt andet som
følge af de landsdækkende screeninger, der blev indført i
1990’erne.
Årligt rammes cirka 350 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft,
og cirka 130 dør af sygdommen. 40-50 procent af kvinder, som får konstateret
livmoderhalskræft, er yngre end 45 år på diagnosetidspunktet.
3. Hvorfor får kvinder livmoderhalskræft?
Den vigtigste årsag er HPV (humant papillomavirus), som
overføres ved seksuel kontakt.
4. Hvad er HPV?
HPV (human papillomavirus) er en stor
familie af over 100 forskellige virustyper. Cirka 15 af HPV-typerne kan angribe
livmoderhalsen, så der opstår en virus-infektion, som med tiden kan medføre
celleforandringer, der så igen kan udvikle sig til kræft. Det er især HPV 16 og
18, der er årsag til celleforandringer og udvikling af
livmoderhalskræft.
HPV smitter seksuelt, og størstedelen af alle voksne bliver
smittet på et eller andet tidspunkt i deres liv med en eller flere HPV-typer.
De fleste slipper af med virusinfektionen inden for et års tid, fordi kroppens
eget immunforsvar bekæmper virusset. Nogle få kvinder har imidlertid svært ved
at slippe af med virusset igen, og de risikerer at udvikle celleforandringer –
og senere kræft - i det område, hvor infektionen sidder.
5. Hvad kan man gøre for at forebygge
livmoderhalskræft?
Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en
HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår
ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination
mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle
livmoderhalskræfttilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer
på livmoderhalsen.
Man kan tage imod tilbuddet om screening (celleprøve fra
livmoderhalsen). Formålet med screeningen er at påvise celleforandringer så
tidligt, at de ikke har udviklet sig til livmoderhalskræft. Derfor er det
vigtigt at følge screeningsprogrammet, men screeningen forhindrer ikke at
celleforandringer opstår.
-
Tilbud om celleprøve gives hvert 3. år til alle kvinder mellem
23 og 59 år.
-
Hvis prøven viser celleforandringer laves en vævsprøve
(biopsi). Det foregår ved en gynækologisk undersøgelse, hvor der bruges
mikroskop (kolposkopi).
-
Svære celleforandringer behandles med keglesnit. Hvert år
gennemgår mere end 5000 kvinder denne operation.
-
Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en
HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår
ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination
mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle
livmoderhalskræft-tilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer
på livmoderhalsen.Det er meget vigtigt, at man fortsætter med at følge
screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, fordi vaccination ikke på nuværende
tidspunkt beskytter mod alle typer af HPV
-
Gå til læge, hvis du bløder ved samleje.
6. Hvordan behandler man celleforandringer og
livmoderhalskræft?
Mere end 5000 danske kvinder bliver hvert år behandlet for svære
celleforandringer på livmoderhalsen med keglesnit. Celleforandringer er ikke
kræft, men kan være forstadier til livmoderhalskræft. Forstadier udvikler sig
ikke nødvendigvis til kræft - heller ikke hvis de ikke bliver behandlet. Man
kan bare ikke forudsige hvilke der vil videreudvikle sig og hvilke der ikke
vil, så derfor behandles alle svære celleforandringer.
Hvis celleforandringer er blevet til regulær kræft inddeles
denne i stadier (indenfor/udenfor livmoderhalsen, ud til bækkenvæggen, ind i
andre organer).
Et meget kort oprids af behandlingsformerne er
disse:
-
Keglesnit (behandling ved svære
celleforandringer)
-
Operation (hvis celleforandringerne har udviklet sig til
livmoderhalskræft)
-
Kemoterapi/stråleterapi
7. Kan man blive vaccineret mod livmoderhalskræft?
 |
|
Nye regler for vaccination 2012
HPV-vaccinationen har været en fast del af
Børnevaccinationsprogrammet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen
i 12 års alderen.
Fra d. 27. august 2012 får alle unge kvinder tilhørende
årgangene 1985-1992 tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV).
Tilbuddet skal benyttes inden udgangen af 2013.
Kvinder fra årgangene 1993-1995 er allerede blevet tilbudt
vaccinen én gang, og får derfor ikke tilbudt gratis vaccination
igen.
Du kan læse mere om det gratis tilbud om HPV-vaccination
her
|
|
|
Ja det kan man. Men det er vigtigt i denne forbindelse at
oplyse, at vaccinen ikke fjerner risikoen - men nedsætter den væsentligt. Der
er to vacciner (Gardasil og Cervarix) fra to forskellige producenter. Begge
vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18. Den ene vaccine (Gardasil) beskytter
endvidere mod HPV typerne 6 og 11, som forårsager mere end 90% af kønsvorter
(som ikke er kræft).
8. Hvilken effekt har en vaccine mod
livmoderhalskræft?
De nye vacciner giver ikke fuld beskyttelse mod
livmoderhalskræft men nedsætter risikoen. Begge vacciner beskytter mod HPV16 og
HPV18, som tilsammen forårsager ca. 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde.
Undersøgelser har vist, at kvinder, der ikke var smittet med virus fra starten,
oplevede 100 procent effekt mod celleforandringer i livmoderhalsen. Herudover
var der også god effekt mod kønsvorter og celleforandringer på skamlæberne og i
skeden. Effekten var mindre hos de kvinder, der allerede var smittet med én
eller flere af de 4 typer virusser.
9. Hvordan bliver man vaccineret?
Man får tre infjektioner (i muskel) med 0, 2 og 6 måneders
interval.
10. Hvem kan vaccineres?
Ideelt set skal vaccination ske før det første samleje - fordi
vaccinen jo skal forebygge en seksuelt overført infektion. Men vaccinen kan
også gives til kvinder, der har haft deres første samleje. Hvis man ikke har
været udsat for alle de HPV typer, der er i vaccinen, vil man stadig være
beskyttet overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde,
der har været smittet med HPV 16, stadig kunne opnå beskyttelse mod HPV 18 (og
mod HPV 6 og HPV 11, hvis vaccinen indeholder disse typer). Det ser også ud til
at kvinder der har været smittet med HPV 16 eller 18, men som har clearet
infektionen selv, vil have nogen beskyttelse mod infektion i fremtiden.
Vaccination mod HPV blev i januar 2009 indført i
børnevaccinatiosprogrammet og er således gratis til 12-årige piger. HPV
vaccination bliver fra 2012 gratis for kvinder op til 26 år, men for nogle
årgange kan der være en begrænsning på. Spørg din læge, hvis du er i
tvivl.
HPV vaccination er vist også at virke hos drenge/mænd. HPV
vaccination af drenge anbefales nu i USA og Australien. I Danmark er HPV
vaccination på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i
børnevaccinationsprogrammet og vaccination er således for egen
regning.
Test din viden om HPV og livmoderhalskræft
her
Kilder
Sundhedsstyrelsen
www.medicinmedfornuft.dk
Vil du vide mere om HPV?
Læs mere om vaccination mod livmoderhalskræft på:
Sundhedsstyrelsens hjemmeside om HPV
Kræftens Bekæmpelses
hjemmeside
Læs mere om KRÆFT
|
