Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Kvinder
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom)
Af Charlotte FLoridon, speciallæge, ph.d. i kvindesygdomme og fødsler og Ulla Breth Knudsen, ph.d. i kvindesygdomme og fødsler

Hvad er PCOS?

PCOS er en hormonel forstyrrelse, som ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. Forkortelsen PCOS står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Polycystisk betyder mange blærer på ovariet (æggestokken). Ordet syndrom skyldes, at en del symptomer er til stede på samme tid.

Hvorfor får man PCOS?

Der er sandsynligvis mange ændringer i generne, som kan give en øget risiko for at få PCOS. Da ikke alle i en familie får sygdommen, tror man, at der også skal være visse stimuli fra miljøet, før en kvinde udvikler PCOS. Her tænkes for eksempel på, at overvægt giver mulighed for den ændring i blodets sammensætning af hormoner, som man ser ved PCOS.

Hvilke symptomer er der ved PCOS?

  • Man kan opleve uregelmæssige eller udeblevne menstruationer.

  • Cirka halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige med tendens til æblefacon.

  • Der kan være øget hårvækst af mandlig type – det vil sige i ansigt, på brystet, fra navlen og ned, samt på arme og ben.

  • Der kan være tendens til uren hud.

  • Man får ikke opfyldt sit graviditetsønske.

Heldigvis er det sjældent, at en kvinde lider af alle problemer på én gang, men ofte ses flere symptomer hos en kvinde med PCOS.

Hvilke risici er der ved PCOS?

Kvinder med PCOS kan have en arvelig tendens til for meget insulin i blodet, også kaldet insulinresistens. Disse kvinder har som regel æblefacon og er overvægtige. Generelt er over halvdelen af PCOS kvinder tykke, mens resten er tynde. Ved overvægt er der risiko for,:

  • at de mandlige hormoner (androgener) stiger, og at man dermed får flere symptomer på PCOS

  • at æggestokken stimuleres til at producere mere mandligt hormon

  • at risikoen for åreforkalkning øges

  • at man har en væsentlig større risiko for at udvikle sukkersyge

Hvordan stilles diagnosen?

To ud af nedenstående 3 kriterier skal være opfyldt. Ligeledes skal andre sygdomme være udelukket, før man kan få diagnosen PCOS.

  • Uregelmæssig menstruation/ingen ægløsning. Det vil sige uregelmæssig menstruation eller cykluslængde på over 35 dage.

  • Forhøjet mandligt kønshormon og/eller øget mandlig hårvækst (hirsutisme). Det mandlige kønshormon, også kaldet testosteron, måles i blodet efter minimum tre måneders pause med p-piller eller andre hormoner.

  • Polycystiske æggestokke ved ultralydsskanning.Ved ultralydsskanning ses mere end 12 cyster (blærer) på 2-10 milimeter i en eller begge æggestokke.

Hvordan behandler man PCOS?

    Vægttab og motion

    Vægttab og motion er vigtigt for at øge musklernes følsomhed for insulin. Følg derfor de almindelige kostråd, der går på at spise grønt, fiberrigt og fedtfattigt. Sund spise har mange gavnlige effekter - for eksempel:

    • Mængden af mandligt kønshormon nedsættes.

    • Den øgede hårvækst bliver mindre udtalt.

    • Man får en mere regelmæssig ægløsning.

    • Man nedsætter risikoen for sukkersyge og åreforkalkning.

    • Der bliver bedre muligheder for at opnå graviditet.

    • Det øger den generelle velvære


    Behandling der øger insulinføsomhed

    Behandling med Metformin øger insulinfølsomheden ,hvorved man opnår de samme positive effekter på hormonbalancen som listet ovenfor. De hyppigste bivirkninger ved Metformin er appetitløshed, kvalme, opkastning, diarré og metalsmag i munden.

    Behandling af øget hårvækst (hirsutisme)

    Hirsutisme opstår, når aktiviteten af det mandlige kønshormon i hårsækken er højt. Kun ny-fremvoksede hår hæmmes, så effekten af behandlingen kan først vurderes efter mindst et halvt år.

    Alle typer af kosmetisk behandling bør kombineres med androgenhæmmende behandling (for eksempel p-piller eller Metformin), da hårene ellers meget hurtigt vokser frem igen!

    Uønsket hårvækst kan fjernes med pincet, voks, barbering, epilering eller laserbehandling. I nogle amter er det muligt at få tilskud til kosmetisk behandling i ansigtet, men oftest skal man være indstillet på en vis egenbetaling.

PCOS og graviditet?

De fleste normalvægtige kvinder med PCOS bliver gravide af sig selv. Hvis man gerne vil være gravid og ikke har opnået det inden for et halvt til et helt år kan man få en henvisning til en praktiserende gynækolog eller en fertilitetsklinik for at blive undersøgt og behandlet.

For at blive gravid er de tre vigtigste forudsætninger, at:

  • du kan opnå regelmæssig ægløsning - for eksempel ved at stimulere de overordnede kønshormoner medicinsk, så ægmodningen og til en vis grad ægløsningen fremmes.

  • du har passage gennem æggelederne som undersøges med en HSU

  • din mand eller kæreste har en god sædkvalitet.

En HSU, også kaldet hystero-salpingo-ultrasonografi, foregår ved, at lægen lægger et blødt kateter ind i livmoderen. Derefter sprøjtes vand gennem kateteret, mens der scannes. Væskepassage gennem åbne æggeledere kan ses med ultralyd.

Nogle steder er det røntgenafdelingen, som udfører undersøgelsen med kontrast også kaldet en HSG. Herefter vil man i sammenråd med gynækologen planlægge den bedst mulige behandling, så den tilpasses den enkelte.

Udsigt for fremtiden?

PCOS er en hyppig tilstand, som har stor betydning for den enkelte kvinde, og derfor forskes der meget på området.

Forskningen omhandler både kvinder, der ønsker at blive gravide og kvinder, der ikke har graviditetsønske.

Vil du vide mere?

På PCOS foreningens hjemmeside er der oplysning om en række forskningsprojekter på blandt andet Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Institut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Her kan du læse mere om det enkelte forskningsprojekt, og du kan finde oplysning om hvor du skal henvende dig, hvis du kunne overveje at deltage i et af projekterne.






Tip en ven

Annonce

Sidst opdateret: 17.04.2007

Annonce

Følg med i debatten

 min dreng på 13 har svær depression...
I dag 09:29 af viips46

 Spiseforstyrrelser ..
I dag 09:17 af Rean123

 Forstoppelse hos småbørn?
I dag 09:01 af ullamd1

 Gode råd søges..
I dag 07:27 af Amilea1

 Hårtab på grund af hue?
I dag 07:17 af Husina1

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark