 | |
Af Jørgen Serup, professor
og speciallæge i hudsygdomme
|
Hvad er pletskaldethed?
Pletskaldethed, også kaldet alopecia areata, rammer både børn,
uge og midaldrende af begge køn og af alle racer. Det viser sig som en eller
flere overvejende runde pletter med hurtigt indsættende og ofte totalt hårtab i
pletten. Håret uden for pletten er fuldstændig normalt. Pletterne kan være fra
få cm i størrelse til mange cm, og ofte er der i øvrigt flere pletter af
varierende størrelse, nu og da sammenflydende. Hos få er tabet af hovedhåret
totalt.
Hos enkelte kan pletvist tab af øjenbryn, øjenvipper,
kønsbehåring og hår i armhulen også forekomme, evt. som det eneste hårtab, man
oplever. Pletskaldethed kan således ramme andre steder på kroppen end på
hovedet. Ved andre former for hårtab er udtyndingen af håret mere diffus eller
følger et andet mønster som f.eks. aldersbetinget hårtab, såkaldt androgent
hårtab, der er normalt hos mænd.
|
Hvorfor får man sygdommen?
Normale hår gennemgår en vækstcyklus over år med en anagen fase
med nyvækst og en telogen fase, indtil håret løsner sig ved roden og falder af.
Ved pletskaldethed genemgår alle hårene i pletten en al for hurtig telogen
udvikling – på få uger – og de afstødes og falder af nogenlunde samtidig.
Herved opstår pletskaldetheden og bliver synlig. Hårroden kan altså så at sige
ikke finde ud af klokken. Selve hårroden bevarer sin normale struktur, og den
er klar til at vågne op med ny hårvækst efter en periode, der kan vare fra
måneder til flere år.
Man kender ikke sygdommens nøjagtige årsag. Der er en arvelig
tilbøjelighed, idet nære slægtninge har større hyppighed af pletskaldethed end
andre. Atopi – dvs astmaeksem, astma og høfeber – disponerer for pletskaldethed
særligt i barndommen, og forløbet ved atopi er alvorligere end hos andre. Det
har været diskuteret, at psykisk stress kan disponere, men det er ikke bevist.
Der er ved Downs syndrom, tidligere kaldt mongolisme, en øget hyppighed,
hvilket antyder en arvelig disposition.
|
Hvordan føles sygdommen?
Selvom det pludselige og voldsomme hårtab vækker rædsel og
chokerer, føler man egentlig ikke noget unormalt eller ubehageligt i hudpletten
i hårbunden. Det er først og fremmest den psykiske angst, man føler – rædslen
for, at det vil brede sig, at håret aldrig kommer igen, at man bliver grim og
ugleset af omgivelserne, at det bliver synligt og ikke kan dækkes af det raske
hår, eller at man skal gå med paryk. Håret har specielt for kvinder meget stor
betydning for deres velvære, selvværd og seksualitet. Pletskaldethed er altså
altid en meget stor psykisk belastning for dem, det rammer.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen bygger på opståelse af hurtigt, pletvist og ofte
totalt hårtab, som ikke kan forklares ud fra en lidelse i selve hårbunden,
hormonsygdom, særlig infektionstilstand, herunder svampelidelse, kemisk
påvirkning af håret, ydre traumer eller bizar hårstil hos en bizar person. Der
findes former af pletvist hårtab p.gr.a. sklerose – dvs ardannelse - i
hårbunden. Et væsentligt element i diagnosen er fund af helt normalt udseende
hud i pletten og helt normalt hår udenfor pletten.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Der er ingen god og effektiv behandling udover naturen selv: i
langt de fleste tilfælde kommer håret efter måneder til år igen af sig selv.
Det sker i et godt stykke over 90%. Udsigten er dog ikke særlig god ved totalt
hårtab og ved atopi. Typisk kommer håret igen efter 1-3 år, men genvækst er
beskrevet efter helt op til 34 år.
Kortisontabletter i høj dosis kan give genvækst, men håret
falder af igen ved stop af behandlingen, som grundet bivirkninger kun kan
gennemføres en kort tid. Det er således ikke en brugbar løsning.
Kortisoninsprøjtninger direkte i pletten og stærke kortisoncremer anvendes
også, men de har kun en yderst tvivlsom virkning. Minoxidil og anti-androgene
tabletter virker ikke. Immunsupprimerende behandlinger virker heller ikke.
Virkning af lysbehandling er heller ikke bevist. Kirurgisk behandling med
fjernelse af pletten er ikke et realistisk tilbud for de mange. Derfor kan
hverken de medicinske eller de kirurgiske behandlinger anbefales, da de ikke
giver nogen dokumenteret effektiv behandling.
|
Udsigt for fremtiden
Til gengæld er udsigten til, at håret af sig selv kommer igen,
stor for langt de fleste, der lider af pletskaldethed. Men det tager ofte lang
tid, og tålmodigheden kommer på stor prøve. Ved genvækst vil det første hår
evt. være kruset og blegere, men det er kun i en periode. Håret ender med at
blive fuldstændig normalt hos alle, der får god genvækst.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan komme langt ved at dække pletten/ pletterne med det
raske hår ved at vælge en passende frisure, eventuelt i samråd med en frisør.
Hvis pletten ikke kan dækkes, må man eventuelt for en periode anvende toupé
eller paryk, der ikke hæmmer nyvækst. Hår, der limes på eget hovedhår,
frarådes, da det vil skade det raske hår, som jo skal være i fin form til at
dække pletten. Hårfarvning og krads kemi i håret frarådes af samme grund.
Grundlæggende vil det være en god idé at leve sundt ved at følge de officielle
kostråd, dyrke rigeligt med motion og få godt med hvile.
Men det aller vigtigste er at bekæmpe frygten og angsten for
pletskaldetheden ud fra en forståelse af, at udsigten for at få håvæksten
tilbage trods alt er meget god på sigt. Det er vigtigt, at angsten ikke
ødelægger forholdet til ens partner, familie og venner, og at man kan fungere i
sit job og i øvrigt tænke på andet end pletskaldethed og spejle.
Man skal desuden ikke opsøge udsigtsløse behandlinger herunder
alternativ medicin og medicin købt over intenettet. Optur og nedtur ved
skuffende behandling fastholder blot ens angst og fjerner fokus fra det
væsentlige. Derfor er de praktiske tiltag som nævnt ovenfor og bevarelsen af
overblik og optimisme det vigtigste, man kan gøre selv.
|
Motion og speciel kost?
Pletskaldethed påvirkes ikke direkte af motion og specialkost i
form af diæter og vitamintilskud, men sund og varieret kost, passende motion,
regelmæssighed og hvile er altid godt for krop og sjæl.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.08.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
