 | |
Opdateret af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Den medicinske behandling af
depressioner er især
rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og
serotonin.
Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne,
som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at
forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem
forstærkes.
Læs mere om dette her.
Monoaminooxidasehæmmere [MAO-hæmmere]
MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de
forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke.
Oftest anvendes de kun hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig
virkning.
Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til
nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin,
noradrenalin og serotonin.
MAO-hæmmere opdeles i de såkaldte irreversible, non-selektive
MAO-hæmmere, som virker i lang tid og på en række stoffer, og reversible,
selektive MAO-hæmmere, som virker i kortere tid og mod færre
stoffer.
Se oversigt i tabel 1 og 2
Tricykliske antidepressionsmidler
Disse midler virker ved at forhindre at signalstofferne
fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne.
Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og
desuden mod andre lidelser som for eksempel ufrivillig natlig vandladning og
visse tilfælde af smerter, blandt andet migræne.
Midlerne ses i tabel 3
Tetracykliske antidepressionsmidler
Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin
tilbage på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne
til at frigive endnu mere noradrenalin.
Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden
af dette stof også er øget.
Midlerne ses i tabel 4
Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive
serotoningenoptagelseshæmmere [SSRI])
Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom
frem i 80'erne. Det er imidlertid en rigtig dårlig betegnelse, fordi man ikke
bliver lykkelig af dem. Derimod hjælper de på en sygelig
depression.
Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den
nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive
endnu mere serotonin.
Midlernes virkning er begrænset til nervecellerne i hjernen,
og deres bivirkninger er i forhold til de tidligere midler lette. De er dog
ikke så anvendelige til meget svære former for depression, men de kan desuden
anvendes mod andre psykiske lidelser, som for eksempel angst og
spiseforstyrrelser.
Midlerne ses i tabel 5
Noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (Selektive
noradrenalingenoptagelseshæmmere [NaRI])
Virker som de forrige midler, blot mod signalstoffet
noradrenalin.
Midlerne ses i tabel 6
Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (SNRI
eller Dual-action)
Dette er de nyeste midler mod depression. Midlerne har
forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er at mængden af
både serotonin og noradrenalin øges.
Midlerne ses i tabel 7, 8 og 9
Lithiumsalte
Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre
antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom (tidl.
maniodepressiv sygdom) og ved anfald af manier.
Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på
kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er
involveret.
Midlerne ses i tabel 10
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Tabel 1 - MAO-hæmmere, irreversible og non-selektive
Tabel 2 - MAO-hæmmere, reversible og selektive
Tabel 3 - Tricykliske antidepressionsmidler
Tabel 4 - Tetracykliske antidepressionsmidler
Tabel 5 - Selektive serotoningenoptagelseshæmmere
Tabel 6 - Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere
Tabel 7 - Serotonin-2-receptorblokker og serotoningenoptagelseshæmmer
Tabel 8 - Noradrenerge og specifikt serotonerge antidepressiva
Tabel 9 - Serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere
Tabel 10 - Lithiumsalte
|
|
Original tekst af Efter originaltekst
af Søren Gøbel, Farmaceut
|
Sidst opdateret: 22.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Ingen følelser?