Annonce

Muskelgigt (Polymyalgia Rheumatica)

Hvad er muskelgigt?

Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse (arteritis temporalis) er begge gigtsygdomme karakteriseret ved kronisk betændelse i blodkarrene. De har flere sygdomstegn til fælles og betragtes derfor som to varianter af samme sygdom.

Hvem er særligt i risikogruppen?

Sygdommen er hyppigt forekommende, oftest hos ældre, og er sjælden før 50-års alderen. Kvinder får sygdommen dobbelt så hyppigt som mænd.

Hvad er symptomerne på muskelgigt?

De vigtigste symptomer er muskelsmerter, som rammer nakke/skuldre, overarme, sæde og lår. Herudover er træthed ofte et udtalt symptom. Ved arteritis temporalis er hovedpine (ofte i tindingen), smerter ved tygning og synsforstyrrelser karakteristiske symptomer.

Læs mere om symptomer ved muskelgigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvad er årsagen til muskelgigt?

Årsagen til muskelgigt er ukendt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen vil hurtigt få mistanke om muskelgigt, hvis der er tale om en ældre person med karakteristiske muskelsmerter i de ovennævnte områder. Blodprøver vil oftest vise tegn på gigtbetændelse (forhøjet blodsænkning og C-reaktivt protein). Ved tegn på involvering af blodkar i hovedet (kæmpecelle arteritis, arteritis temporalis) kan en vævsprøve fra et blodkar i tindingen afsløre karbetændelse.

Hvordan behandles muskelgigt?

Muskelgigt er en godartet sygdom, der ofte har et flerårigt behandlingsforløb med binyrebarkhormon i tabletform, men med en god prognose. Stoffet har bivirkninger, som nødvendiggør vedvarende lægekontrol under behandlingen. Der vil samtidigt være behov for vurdering og eventuelt forebyggende behandling mod knogleskørhed (osteoporose), som er en almindeligt forekommende bivirkning til behandling med binyrebarkhormon.

Desuden er det væsenligt at holde sig i god fysisk form. Læs mere om træning for dig med gigtsygdomme her.

Læs mere om behandling af muskelgigt her på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Sygdomsforløbet med muskelgigt kan være langt, men gigtformen kan behandles og har gode udsigter for helbredelse.

Hvad kan man selv gøre?

Som nævnt er det en god idé at motionere og træne muskulaturen, også selvom sygdommen er aktiv.

Vil du vide mere?

Læs mere om binyrebarkhormon på Gigtforeningens hjemmeside.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du kan få uddybende oplysninger om muskelgigt og emner relateret til gigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Læs mere om GIGT

Sidst opdateret: 24.03.2017