 | |
| Muskelgigt (Polymyalgia Rheumatica) |
|
|
Af Henrik Skjødt, Overlæge, ph.d. og speciallæge i gigtsygdomme hos
Gigtforeningen, og Redaktionen Netdoktor
|
Hvad er muskelgigt?
Muskelgigt er en hyppig gigtsygdom, som forekommer hos ældre.
Sygdommen er ekstremt sjælden før 50-års alderen. Sygdomsforløbet kan være
flerårigt, men gigtformen kan behandles således, at man er symptomfri.
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse (Arteritis Temporalis)
betragtes som to variationer af samme sygdom, da de har de fleste sygdomstegn
til fælles.
|
Hvem er særligt i risikogruppen?
Sygdommen forekommer kun hos ældre, oftest over 70-års alderen
og er som anført ekstrem sjælden før 50-års alderen. Kvinder får sygdommen
dobbelt så hyppigt som mænd.
|
Hvad er symptomerne på muskelgigt?
De vigtigste lokalsymptomer muskelsmerter, som rammer
nakke/skulderåget, overarme og sæde/lår. Herudover er træthed ofte et udtalt
symptom. Ved arteritis temporalis er hovedpine (ofte i tindingen), smerter ved
tygning og synsforsyrrelser karakteristiske symptomer.
|
Hvad er årsagen til muskelgigt?
Årsagen til muskelgigt er ukendt.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen vil på baggrund af patientens karakteristiske beskrivelse
af muskelsmerter med ovennævnte lokalisation hos ældre hurtigt få mistanken.
Blodprøver vil oftest vise tegn på gigtbetændelse (forhøjet blodsænkning og
C-reaktivt protein). Ved tegn på involvering af blodkar i hovedet (kæmpecelle
arterit, arteritis temporalis) udføres en vævsprøve af et blodkar i tindingen,
som kan afsløre karbetændelse.
|
Hvordan behandles muskelgigt?
Muskelgigt er en godartet sygdom, der ofte har et flerårigt
behandlingsforløb men med en god prognose. Behandlingen består af prednisolon
(binyrebarkhormon) i tabletform. Stoffet har bivirkninger, som nødvendiggør
vedvarende lægekontrol under behandlingen. Især vil der være behov for
vurdering af tegn på knogleskørhed (osteoporose), som er en almindelig
forekommende bivirkning til binyrebarkhormon-behandling Begyndelsesdosis ved
polymyalgia rheumatica er typisk 25 mg. om dagen, hvorimod der ved arteritis
temporalis gives højere doser i starten.
|
Hvad er fremtidsudsigterne?
Sygdomsforløbet med muskelgigt kan være langt, men gigtformen
kan behandles og har gode udsigter for helbredelse.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er intet i vejen for at motionere og træne muskulaturen,
selv om sygdommen er aktiv.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.06.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 