 | |
| Akut grøn stær (Akut lukket-vinkel glaukom) |
|
|
Af Erik Krogh, dr.med.,
speciallæge i øjensygdomme
|
Hvad er akut grøn stær?
Akut grøn stær eller akut lukket-vinkel glaukom er en helt anden
sygdom end den aldersrelaterede,
kroniske grønne stær og cirka 10 gange
sjældnere. Den ses hos mennesker med små og oftest langsynede øjne og kan bryde
ud allerede i 40-års-alderen.
Kommer man ikke i behandling i rette tid, kan blindhed indtræde
i løbet af få dage. Tidlig behandling med laser er dog både enkel og effektiv,
og der er desuden meget gode muligheder for at forebygge sygdommen på det raske
naboøje.
|
Hvad forårsager akut grøn stær?
I forbindelse med akut grøn stær er der tale om en meget tæt
sammenhæng mellem øjets trykforhold og udviklingen af sygdommen.
Illustration: Jakob Kramer. Billedet er venligst
udlånt af Beredskabsstyrelsen
Øjenvæsken produceres af et særligt væv i årehinden bagved
regnbuehinden. Herefter passerer den igennem pupillen og videre og ud i øjets
forreste kammer og filtreres til slut ud gennem et poresystem beliggende i
vinklen imellem hornhinden og regnbuehinden.
I små øjne (mindre end 21,5 mm i diameter) er øjenvæskens
passage besværliggjort i området mellem linse og regnbuehinde, hvorfor trykket
vil stige en smule bag regnbuehinden. Det øgede tryk vil få regnbuehinden til
at bule fremad. Da forkammeret er mere smalt i disse øjne, vil der være risiko
for, at regnbuehinden når helt frem til hornhindens bagside ude i
kammervinklen, hvorved poresystemet blokeres. Herved kan trykket stige i løbet
af få timer op til meget høje, skadelige værdier på 50-80 mm kviksølv. Dette
vil forringe blodkredsløbet i nethinde og synsnerve og medføre en akut
svækkelse af synet. Behandlingen skal iværksættes inden for de første 12 timer
for at kunne genskabe synet helt eller delvist.
|
Hvordan føles symptomer på akut grøn stær?
I nogle tilfælde bryder sygdommen ud med et akut anfald af
stærke øjen- og hovedsmerter ledsaget af tågesyn, mens trykstigningen kommer
langsommere og tåles bedre hos andre, hvorved diagnosen kan forsinkes. Herved
risikerer man at ende med kronisk grøn stær, der oftest vil kræve livslang
behandling og eventuelt operation.
Andre patienter får varsler om sygdommen i form af kortere
perioder med tågesyn, smerter over øjenbrynet og rødt øje. Dette sker for
eksempel, hvis man ser tv i en mørk stue eller er i biografen. Forklaringen på
disse varsler er, at pupillen udvides i dunkel belysning, hvorved
regnbuehinden, der omkranser pupillen, krøller sig sammen ude i kammervinklen
og hermed blokerer for væsketransporten ud igennem poresystemet. Når man tænder
for lyset eller forlader det mørke rum, vil pupillen trække sig sammen igen og
derved ophæve blokeringen. Disse varsler er det meget vigtigt at fortælle
øjenlægen om, så han kan foretage de relevante undersøgelser.
|
Hvordan stiller øjenlægen diagnosen 'Akut grøn stær?
Det er ikke så let, som det kunne lyde, at diagnosticere akut
grøn stær, da patienten sjældent møder op i konsultationen med et akut anfald
med tryk på 50 mm kviksølv eller mere. Imidlertid vil en systematisk
undersøgelse kunne stille diagnosen og i mange tilfælde oven i købet inden, at
patienten har fået det første symptom.
Første skridt er at være på vagt over for langsynede patienter.
I virkeligheden er det øjets størrelse, der er afgørende for dispositionen til
akut grøn stær, men de fleste tilfælde af langsynethed skyldes, at øjnene er
små i forhold til gennemsnittet. Der er således god mening i også at kikke på
patientens briller.
Øjentrykket skal naturligvis måles, men det vil i reglen være
helt normalt imellem anfaldene i sygdommens første fase. Trykket i øjet måles
smertefrit ved at anbringe en lille trykføler direkte på den lokalbedøvede
hornhinde i et par sekunder, og resultatet udtrykkes i millimeter kviksølv.
Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og nordamerikanske befolkninger ligger
på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte
værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som uden for
”normalvariationen”.
Næste skridt i undersøgelsen er at vurdere eller måle dybden af
øjets forreste kammer, som afgrænses af hornhindens inderside,
regnbuehinde/linse og kammervinklen. Dette kan gøres i det mikroskop (den
såkaldte spaltelampe), som øjenlæger anvender ved stort set alle
undersøgelser.
Hvis man finder, at forreste øjenkammer er kritisk smalt, skal
kammervinklen vurderes. Man kan ikke se direkte ind i den, da den er gemt bag
den uigennemsigtige senehinde, der støder op til den klare hornhinde. Derfor
anvender øjenlægen et lille skråspejl indbygget i en kontaktlinse med
støttefod; linsen sættes på selve hornhinden, der er effektivt lokalbedøvet med
dråber. Herefter kan man overskue kammervinklen og nå frem til en vurdering af
risikoen for, at vinklen lukker til, for eksempel i forbindelse med en
pupiludvidelse.
Hvis kammervinklen bedømmes som ”lukbar”, skal patienten
orienteres og tilbydes behandling.
|
Hvordan behandles akut, grøn stær?
I dag tilbydes langt de fleste patienter behandling med en
såkaldt YAG-laser. Med denne laves smertefrit et lille ekstra hul i
regnbuehinden væk fra pupillen, hvorved adgangen lettes for øjenvæskens passage
fra det bagerste og til det forreste øjenkammer. Behandlingen sker i siddende
stilling foran undersøgelsesmikroskopet. Det nye hul udligner trykforskellen
imellem disse to områder, hvorfor regnbuehinden falder tilbage og flader ud,
således at risikoen for blokering af porerne i kammervinklen
fjernes.
Tidligere brugte man pilokarpin-øjendråber, hvis virkning beror
på en sammentrækning af pupillen, der således ikke kan udvides.
Pilokarpin-behandling reducerer dog kun risikoen for en akut trykstigning med
75 procent, hvorimod laserbehandlingen har en næsten 100 procents effekt.
Dertil kommer, at pilokarpin giver smerter, dårligt tusmørkesyn og ændrer på
øjets brydningskraft igennem dagen. Derfor bruges stoffet i dag hovedsageligt
som indledning til laserbehandlingen.
|
Hvordan er resultatet af behandlingen for akut grøn
stær?
Hvis behandlingen udføres i rette tid, er den enkel og på vore
breddegrader i de fleste tilfælde helbredende. Får man diagnosen sent i
sygdommens udvikling, bliver tilstanden kronisk og må behandles som sådan, dvs.
medicinsk eller med operation.
Det er efterhånden meget sjældent, at man bliver blind eller
stærkt synssvækket på begge øjne som følge af akut grøn stær. Men de patienter,
der ikke får et egentligt anfald, kan godt være så uheldige at miste syn på ét
øje. På naboøjet kan man i reglen forebygge en lignende udvikling med
laserbehandling.
|
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man er stærkt langsynet og omkring 35-40 år, er det en god
idé at gå til øjenlægen for at få en vurdering af forholdene i øjets forkammer
samt at få målt øjentrykket. Det samme bør ske, hvis man har nære slægtninge
(søskende og forældre/bedsteforældre), der enten er eller har været i
behandling for akut grøn stær. Desuden bør man reagere på symptomer så som:
-
periodevis tågesyn
-
rødme af øjeæblet
-
smerter over brynet
-
migrænelignende hovedpine - migræne er ikke en ualmindelig
fejldiagnose.
I modsætning til den kroniske grønne stær er det ret enkelt for
øjenlægen at screene patienter for den akutte form. Vurderes risikoen som
overhængende, vil standardbehandlingen i dag være en forebyggende
YAG-laserbehandling på begge øjne. Hos de fleste mennesker med lys hudfarve er
forebyggelsen effektiv og holder i reglen livet ud. Hører man til en mørkere
race, herunder den eskimoiske, kan behandlingen være mere besværlig og
holdbarheden tilsvarende kortere. Egentlige bivirkninger til behandlingen er
yderst sjældne.
|
Vil du vide mere?
Læs om
grøn stær
Læs om
kronisk grøn stær
Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne,
hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør
læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på
Øjenforeningen
Værn om
Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også
en patientforening
Dansk
Glaucomforening,, hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige
artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.11.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 