 | |
| Kronisk grøn stær (Kronisk, åbenvinklet glaukom) |
|
|
Af Erik Krogh, dr.med.,
speciallæge i øjensygdomme
|
Hvad er kronisk grøn stær?
Kronisk, åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for
grøn stær og findes hos godt 1 procent af den voksne, danske befolkning over 40
år. Kronisk grøn stær er aldersbetinget og kan være arvelig.
Ordet ”åbenvinklet” hentyder til den frie adgang for øjenvæsken
til øjets kammervinkel, hvor væsken transporteres ud af øjet. Dette adskiller
sygdommen fra den
akutte, ”lukket-vinklede” vinklede grønne
stær.
Sygdommen er symptomløs i de første mange år, hvorfor den ofte
konstateres tilfældigt ved besøg hos øjenlægen. Af og til er det patienten
selv, der tilfældigt bemærker, at det ene øje ser dårligt, da der ofte ses en
vis tidsmæssig forskydning af udviklingen af sygdommen på højre og venstre øje.
I et sådant tilfælde har man allerede haft sygdommen i flere år.
Sygdommen viser sig i den forreste del af synsnerven, og man
kender ikke den præcise årsag til den. Meget peger dog på, at defekten ligger i
et svækket blodkredsløb lokalt i synsnerven.
|
Hvem får kronisk grøn stær?
Sygdommen viser sig sjældent før 60-års-alderen. Sygdommen kan
være arvelig, således at risikoen for at få sygdommen er højere (8-10 procent),
hvis en af forældrene har sygdommen, og omkring 40 procent hvis begge har. Den
vigtigste risikofaktor er dog øjets væsketryk: jo højere væsketryk, desto
højere risiko er der for at få sygdommen. Andre risikofaktorer har ikke nær
samme betydning, men det diskuteres, om kronisk grøn stær forekommer lidt
hyppigere hos personer med sukkersyge eller stærk nærsynethed.
|
Hvad er øjets væsketryk?
Der dannes ca. 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr.
minut. Produktionen er hos de fleste i balance med afløbet i kammervinklen,
hvorfor øjentrykket ligger ret konstant hos den enkelte person. Trykket måles i
millimeter kviksølv. Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og
nordamerikanske befolkninger ligger på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige
statistiske regler bør man betragte værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som
liggende uden for ”normalvariationen”.
Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af kronisk
grøn stær øjentryk på mindre end 22 mm, og resten befinder sig et sted mellem
22 og højst 40 mm kviksølv. Et statistisk forhøjet øjentryk er altså ikke
årsagen til sygdommen men kun en risikofaktor. Lavt øjentryk er sjældent men
kan ses ved f. eks. nethindeløsning eller regnbuehindebetændelse. Trykket
skalvære lavere end 3-4 mm i længere tid, før øjet tager skade.
|
Hvad er forhøjet øjentryk uden grøn stær?
Et højt øjentryk giver som anført højere risiko for at få grøn
stær, men ser man på gruppen med tryk mellem 22 og 30 mm kviksølv, er risikoen
dog ”kun” 8-10 procent. Det er dog desværre ikke muligt på forhånd at udpege de
medlemmer af gruppen, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre
dette på er at foretage hyppig undersøgelse af patienten igennem et par år.
Hvis tilstanden ikke ændres i denne periode, er der ingen aktuel sygdom, da
grøn stær er defineret som en ”fremadskridende, dobbeltsidig synsnervelidelse
med typisk udseende og forløb”. Kontrollen kan herefter fortsættes med længere
intervaller.
|
Hvad er grøn stær med normalt tryk
(lav/normaltryksglaukom)?
Denne tilstand omfatter cirka halvdelen af patienterne med
kronisk grøn stær og defineres af, at trykket aldrig ligger over 21 mm
kviksølv. Nogle af disse patienter går i lang tid med en uopdaget sygdom, da
symptomerne er endnu færre end ved grøn stær med højt øjentryk.
De to former ligner i øvrigt hinanden, og også grøn stær med
normalt øjentryk behandles med tryksænkende øjendråber eller laser.
Behandlingen af grøn stær med normalt øjentryk skal ofte være mere intensiv for
at stabilisere tilstanden.
|
Hvad er symptomerne på kronisk grøn stær?
Der er ingen symptomer i de første mange år. Pres i øjet eller i
omgivelserne omkring øjet samt kronisk rødme af øjenslimhinderne ses af og til,
men kan skyldes meget andet. Defekter i synsfeltet vil typisk vise sig som grå,
mølædte pletter lidt uden for det område, man fokuserer på; for eksempel kan
man læse alle bogstaverne på den tekstlinie man ser på, men ikke på linierne
ovenfor eller nedenunder. Tydelige defekter i synsfeltet er tegn på, at
sygdommen har været til stede i flere år.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen kronisk grøn stær?
Det er vigtigt at kende patientens øjentryk, men denne oplysning
alene er sjældent er tilstrækkelig som grundlag for diagnosen. Synsfeltets
udstrækning skal måles, hvilket kan gøres på forskellige måder med enkelt såvel
som med kompliceret, computerstyret apparatur. Det sidste giver de mest præcise
oplysninger men kræver også øvelse og koncentration hos patienten. Desuden er
fortolkningen af resultatet ikke altid let. Synsfeltsundersøgelserne er også
vigtige for at kunne vurdere effekten af behandligen på længere
sigt.
I dag kan man ofte stille diagnosen, før der kommer defekter i
synsfeltet, og det sker ved en grundig vurdering af synsnerven, helst med hjælp
af et foto af nerven taget igennem pupillen; det sidste forbedrer også
vurderingen af sygdomsudviklingen ved de efterfølgende kontroller.
|
Hvordan behandler man kronisk grøn stær?
Grundlidelsen og allerede eksisterende defekter i synsfeltet kan
ikke helbredes, men der er i dag meget gode muligheder for at bevare det syn,
der er til stede på diagnosetidspunktet. Alle effektive behandlinger tager
sigte på at sænke øjentrykket, som er den vigtigste risikofaktor. Der gøres for
tiden forsøg med at øge modstandskraften af nethindens celler og nervefibre mod
forhøjet øjentryk og dårlig blodtilførsel, men de foreløbige resultater har
ikke været opmuntrende. Længere ude i fremtiden kan man forestille sig
muligheder for at kunne påvirke de gener, der har med sygdommen at
gøre.
Lokalbehandling i form af øjendråber 1-3 gange dagligt kan holde
øjentrykket nede på et stabilt niveau hos langt de fleste patienter . Begrebet
”uskadeligt tryk” er forskelligt fra person til person, og det kræver ofte en
prøveperiode, før man har fundet det ideelle præparat til den enkelte. Godt en
tredjedel af patienterne må behandles med mere end ét stof, hvilket i mange
tilfælde kan gøres med et såkaldt kombinationspræparat, der indeholder to
aktive stoffer i samme flaske. De hyppigst anvendte dråber i dag giver meget få
bivirkninger, dog skal man passe på med de såkaldte betablokkere til personer
med astma. Tidligere brugte man pilokarpin-øjendråber 4-6 gange dagligt og
tryksænkende tabletter. Begge præparater gav bivirkninger hos de fleste,
hvorfor disse præparater i dag kun bruges til specielle patientgrupper eller
som indledning til laserbehandling eller operation.
Det er meget vigtigt at overholde et fast dryppeskema og komme
til kontrol hos øjenlægen 3-4 gange om året. I få tilfælde viser den medicinske
behandling sig ikke at være tilstrækkelig effektiv, og man har da mulighed for
at supplere med forskellige laserbehandlinger eller en egentlig operation, hvor
der dannes et ekstra afløb for væsken ud af øjet. Laserbehandlingen er hurtig
og med meget få bivirkninger. Operationen virker i gennemsnit i længere tid men
kræver hyppigere kontrol, og muligheden for komplikationer til indgrebet er
større.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er intet element af livsstilssygdom over aldersbetinget
glaukom, så der er ingen grund til at foretage store ændringer i den daglige
livsførelse. Sund fornuft tilsiger, at det er godt at holde sig i god form,
passe behandlingen og overholde kontrolbesøgene hos øjenlægen. Derimod er der
intet dårligt at sige om tobak eller et moderat alkoholforbrug i denne
sammenhæng.
|
Vil du vide mere?
Læs om
grøn stær
Læs om
akut grøn stær
Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne,
hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør
læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på
Øjenforeningen
Værn om
Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også
en patientforening
Dansk
Glaucomforening,, hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige
artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.11.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
