 | |
Af Kirsten Lau Baggesen, speciallæge i øjensygdomme
|
Hvornår er man svagsynet?
Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille -
stadig har svært ved at læse eller orientere sig. Det vil sige, at man skal
have dårligt syn på begge øjnene, da det ellers, efter en tilvænningsperiode,
er muligt at klare sig med et øje.
Mange, der i det daglige bruger briller, har svært ved at se,
når de tager brillerne af. Men eftersom de kan tage brillerne på igen og se
normalt, betegnes de ikke som svagsynede, uanset hvilken brille-styrke der er
nødvendig for at se godt. Man behøver altså ikke at være svagsynet, fordi man
bruger stærke briller eller kontaktlinser.
Derimod kan man være svagsynet uden at bruge briller, fordi
briller alligevel ikke formår at bedre synet til det, der kaldes bedre end
6/18.
Man kan også være svagsynet, selvom man har et godt centralt
syn, men har problemer med synsfeltet, hvad enten det skyldes en hemianopsi
(det vil sige manglende synsindtryk fra den ene side) eller kikkertsynsfelt
(man kun ser med det centrale syn). Der kan også være andre kombinationer af
centrale synsnedsættelser og synsfeltsdefekter, der efter lægens bedømmelse kan
give adgang til genoptræning.
|
Hvor kan man få hjælp til synshjælpemidler?
For at man kan få hjælp fra det offentlige, skal man først
kontrolleres hos en øjenlæge, der dels skal måle synsstyrken, dels sikre at
brillerne er optimale (hvilket også kan foregå hos en optiker) og dels stille
en diagnose, så man er sikker på, at der ikke er flere medicinske muligheder
for behandling. Hvis man for eksempel er svagsynet på grund af grå stær, er det
bedre at blive opereret og få synet tilbage end at få hjælpemidler til
kompensation for synsnedsættelsen.
Når det er konstateret, at man er svagsynet, er det
hjemkommunen, der skal bevilge hjælpemidlerne. Det gøres forskelligt rundt om i
landet. Nogle steder har man fagpersoner med kendskab til genoptræning af
synshandicappede ansat i kommunen, og andre steder har man uddelegeret
afprøvning og oplæring i brug af hjælpemidler til synscentraler enten i
nabokommunen eller i regionen. Hvordan det er i den enkelte kommune, kan man
finde ud af ved at spørge en sagsbehandler i kommunen. Alle kan henvende sig
til deres sagsbehandler, der så undersøger, om personen er berettiget til
hjælpemidler og undervisning betalt af kommunen. Det, kommunen bevilger, er det
billigste hjælpemiddel, der afhjælper den svagsynedes problem. Hvis man vil
have større og bedre hjælpemidler, kan synskonsulenterne hjælpe med
demonstration og afprøvning af det enkelte hjælpemiddel, men man skal selv
betale merudgiften. Hvis personen for eksempel kan læse med en almindelig lup
og gerne vil have et CCTV, kan man selv købe det efter vejledning fra
synskonsulenterne.
Der er rundt om i landet også mange optikere, der kan afprøve og
vejlede om svagsynsoptik. Det er vigtigt at vide, at hvis det offentlige skal
betale for hjælpemidlet, hvad enten det er specielle briller, kontaktlinser
eller en lup, skal der være sendt en ansøgning om støtte, før det aktuelle
hjælpemiddel bliver indkøbt. Det betyder, at man ikke selv må bestille et
hjælpemiddel (for eksempel nye briller), hvis man vil have tilskud fra
kommunen. Optikeren kan hjælpe med at skrive en ansøgning, men husk at
kommunerne aldrig vil betale en regning, der er udstedt før en eventuel
ansøgning.
De hjælpemidler man får bevilget er principielt til udlån, det
vil sige, at man skal aflevere det tilbage, når det ikke er til gavn mere. Hvis
det er individuelt tilpassede briller eller kontaktlinser, er der ikke
tilbagelevering af det, når det er slidt. Man skal selvfølgelig passe på de
udlånte hjælpemidler, men hvis de ved almindeligt brug går i stykker, er det
kommunen, der betaler reparationen, mens den almindelige vedligeholdelse med
for eksempel nye pærer i en lampe, er for lånerens regning.
|
Hvem kan få hjælp?
I Danmark har vi en grænse for, hvor dårligt synet skal være,
for at det offentlige træder til med hjælpemidler og undervisning. Denne grænse
svarer til WHO’s grænser for svagsyn og er 0,33 eller skrevet på en anden måde:
6/18. De to værdier er ens og er henholdsvis en decimalbrøk og en brøk for
samme værdi.
 |
| Figur 1. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
 |
| |
Figuren her viser, hvordan synstavlen er opbygget med store
bogstaver, der kan ses på lang afstand øverst og små bogstaver, der kræver
normalt syn at se nederst. 6/18 betyder, at hvad den, der ser normalt kan se på
18 m, skal den svagsynede med synsbrøken 6/18 have ind på 6 m for at kunne se
detaljerne. Man kunne tage et bogstav, der af normalt seende kunne ses på 18 m,
og se hvor tæt på man skulle gå, før den svagseende kunne se det. Det er
besværligt, og i stedet for vælger man at lave bogstaverne mindre på en
synstavle og teste i en konstant afstand. Hvis man kun kan se det største
bogstav på 6 meters afstand, er man stærkt synshandicappet.
Der er også andre synsgrænser, der betyder noget for, hvilken
hjælp man kan få. Hvis man har en synsstyrke, der er 6/60 eller mindre, kan man
blive meldt ind i
Dansk
Blindesamfund (DBS), da man så regnes for stærkt svagsynet eller ved
meget lave synsstyrker blind. Dansk Blindesamfund er en privat organisation,
der kun organiserer stærkt svagsynede og blinde personer. Derfor skal du have
en dokumentation fra din øjenlæge, hvis du ønsker at være medlem.
Hvis du ser 6/60 eller mindre, og du bor alene, kan du få nedsat
din TV-licens. Du kan søge gennem DBS, men du behøver ikke være medlem for at
få hjælp, da de også har lavet en aftale med mange kommuner.
|
Hvad kan hjælpe?
|
 |
| Figur 2. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
|
|
Hvis ting er små og svære at se, er det nærliggende at forsøge
at gøre dem større. Det kan ske på forskellige måder: Man kan som oven for
nævnt trække tingene tættere til sig, så de bliver større på grund af den
større synsvinkel (Fig. 2). Eller man kan sætte forstørrelsesglas mellem
genstanden og øjet, så vinklen forstørres på den måde.
Når man ser på synstavlen, bliver synsvinklen større, jo større
bogstaver man ser. Har man f.eks. en synsstyrke på 6/18, ses bogstaverne under
en synsvinkel, der er 3 gange så stor, som den synsvinkel bogstaverne i 6/6
linien ses under. Ser man f. eks. kun 6/60 øges synsvinklen tilsvarende 10
gange. Man har altså brug for en forstørrelse på henholdsvis 3 og 10 gange for
at kunne se det samme, som den normaltseende. Dette kan opnås ved at flytte
genstanden 3 eller 10 gange så tæt på eller ved at bruge et optisk
hjælpemiddel.
|
Optiske hjælpemidler
Afhængigt af synsstyrken og eventuelle centrale
synsfeltsdefekter kan man tilpasse forskellige former for optiske
hjælpemidler.
|
Hovedbårne løsninger
Den simpleste måde at kompensere for relativt små
synsnedsættelser er at lave en almindelig brille med øget addition (styrke).
Briller med et læsefelt med større værdier end +3 regnes for svagsyns-optik, og
kan bevilges af kommunerne, hvis det kan løse et læseproblem hos en person med
en synsstyrke på 6/18 eller mindre.
 |
| Figur 3. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
|
| |
Hvis der kræves en meget stor styrke i læsestyrken, for eksempel
+8, er det ikke muligt at tilpasse almindelige flerstyrkebriller. I stedet kan
man vælge at lave en læsebrille med den aktuelle styrke. Da en høj styrke
medfører meget kort læseafstand, vil der blive problemer med at konvergere
tilstrækkeligt (det vil sige dreje øjnene ind mod det punkt, man fokuserer på).
Derfor udføres disse briller som prismebriller, hvor konvergensen hjælpes af
prismer. Man kan også vælge at lave en løsning, hvor man kun ser med et øje, så
er konvergens irrelevant.
|
 |
| Figur 4. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
|
|
Til nær- og afstandskorrektion kan man få tilpasset lup- og
kikkertbriller hos visse øjenlæger og optikere med speciel interesse for
svagsynsoptik. Det foregår som hovedregel efter henvisning fra kommunen, idet
det kun bliver aktuelt, hvis man er meget svagsynet. Der findes forskellige
systemer hvor optikeren/øjenlægen også kan indbygge den styrke, der var i
personens briller, før denne blev svagsynet.
|
Lupper til flere formål
 |
| Figur 5. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
|
| |
Hvis en hovedbåren løsning ikke giver optimale resultater, kan
man anvende håndlupper, eller lupper der monteres på lamper. Lupperne tilpasses
de enkelte patienter således, at det giver det optimale forhold mellem
forstørrelse og synsfelt. Optisk gælder det, at jo større forstørrelse, der er
nødvendig, jo mindre bliver luppen og dermed synsfeltet. Lupper findes i mange
varianter, der giver optimale forhold i forskellige situationer, så det er ikke
altid en god løsning at vælge én lup - flere forskellige lupper kan give et
bedre resultat. For eksempel er en lille hånd/lommelup god til at se på priser
i butikker, men ikke velegnet til håndarbejde. Dette udføres bedre bag en
påhæftningslup kombineret med godt lys.
|
CCTV til det helt svage syn
|
 |
| Figur 6. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om
Synet |
|
|
Når synsstyrken falder yderligere, er det ikke altid man kan
finde en lupløsning, der kan bruges i dagligdagen. Man kan så blive nødt til at
forstørre tingene yderligere med et CCTV (closed circuit television). Det er et
forstørrelsesapparat, der er udviklet til læsning, men som også kan anvendes
til andre formål. Man kan skrive breve, løse kryds og tværs, klippe og lakere
negle samt se fotos af familien. De fleste gengiver farver, men hvis man har
svært ved at få kontrast nok i det, man ser på, er en sort/hvid model bedre.
Der findes mange forskellige typer af CCTV’er, så hvilket apparat, der passer
bedst til den enkelte, afhænger af, hvilke opgaver man ønsker at lave, og
hvilke krav personen har til kontrast for at opnå bedst mulig
synsstyrke.
|
Svagsyn tynger almindelig daglig levevis, så mange mister
modet
For ældre, der oplever et betydeligt synshandicap, kan det se
helt uoverskueligt ud, når livet skal fortsætte. Små dagligdags problemer som
at gå ud at købe ind, lave mad, vaske tøj og læse avisen, kan overstige deres
evner, og apatien kan melde sig. Det er derfor vigtigt at undervise den
svagsynede i teknikker, der kan gøre disse opgaver enklere. Denne undervisning
udføres de fleste steder af synskonsulenter, der enten er ansat i
synscentralerne eller direkte i kommunerne.
|
Synskonsulenter kan hjælpe
Synskonsulenterne giver individuel undervisning i hjemmet og
afholder, i samarbejde med Dansk Blindesamfund, kurser i at klare sig som
svagsynet. Der undervises i madlavning, orientering i trafikken, læseteknikker,
samt i brugen af de hjælpemidler, der kan gøre livet lettere. Det kan være, der
skal bruges en hvid stok til at markere for omverdenen, at man er svagsynet.
Synskonsulenterne ved hvor og hvordan, man kan søge om betaling af hjælpemidler
og formidler også kontakt til kommunerne, hvis der er problemer, der skal
behandles her.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.08.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
