 | |
| Rettigheder og pligter lige op til og lige efter død |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist
og journalist
|
Den sidste tid
Livstestamente
Mange tænker nok ikke over det i hverdagen, men det kan
alligevel være en god ide at tage stilling til, hvordan man egentlig ønsker at
omgivelserne skal behandle én i tilfælde af at man bliver uhelbredeligt syg
eller ligger for døden. Systemet åbner nemlig op for, at vi kan bestemme en hel
del: Vil jeg smertelindres? Kan mine organer bruges efter jeg er død? Hvor vil
jeg dø? Vil jeg begraves eller kremeres? Alt, hvad man beslutter omkring disse
spørgsmål, bliver typisk nedfældet i et såkaldt livstestamente. Her står der:
-
ønsker til behandlingen, når man ligger for døden og ikke
selv kan give udtryk for, hvad man vil (livstestamente)
-
hvorvidt ens organer må bruges til transplantation
-
om læger og forskere inden for lægevidenskab må bruge ens
krop for at få ny viden.
Rettigheder frem til døden
Personer, som har fået konstateret en uhelbredelig sygdom
eller som af andre årsager ligger for døden har en række
rettigheder:
Gratis medicin og sygeplejeartikler
Al medicin bliver betalt fuldt ud, det sørger egen læge for,
hvis man ikke er indlagt på hospital eller hospice. Er man i tvivl, kan man
kontakte lægen. Det er lægen, der søger om tilskud i Lægemiddelstyrelsen. Der
gives desuden støtte til sygeplejeartikler og lignende, hvor den døende passes
af private på et hospice eller af nærtstående. Her ser man ikke på den syges
eller familiens økonomiske forhold i øvrigt. Man kan klage, hvis De er
utilfreds over kommunens afslag på støtte til døende, og pasning af døende, hos
det sociale nævn og i særlige tilfælde til Den Sociale Ankestyrelse.
Fravalg og tilvalg af behandling
Har man som patient stadig sin normale dømmekraft, har man
ligesom alle andre patienter i sundhedssystemet
ret til at bestemme, hvad der skal
ske. Det er muligt at frabede sig information om ens egen sygdom,
behandling og udsigter. Man har også ret til at takke nej til at fortsætte med
en behandling (og fortryde det igen), ligesom systemet skal acceptere et ønske
om at afstå fra blodtransfusioner og mad. I det hele taget kan man nægte at
modtage nogen som helst behandling, hvis det er åbenbart, at man alligevel skal
dø inden længe. Alle disse spørgsmål er svære, men for at være sikker på, at én
vilje bliver fulgt, er det en god idet at forberede sig på denne situation ved
at skrive et livstestamente.
Du ejer din krop også efter døden
Lægerne må ikke bare bruge din krop til forskning efter din
død, hvis at du ikke vil have det. Det kan du hindre ved at skrive et
livstestamente.
Krav på smertefrihed
En døende patient har altid krav på at få de smertestillende
og beroligende midler, som er nødvendige for at lindre en tilstand – også
selvom dette kan fremskynde døden. Fortæl eventuelt dine næmeste, hvad du
ønsker her, hvis ikke du får lavet et livstestamente. De kan hjælpe dig med at
gennemtrumfe dine ønsker i din sidste tid.
Sidste opholdssted
Patienter har ret til frit at vælge, hvor de vil afslutte
livet. Halvdelen af alle danskere, der afgår ved døden hvert år, dør på
hospital, en fjerdedel i hjemmet og en fjerdedel på plejehjem eller institution
(hospice). Over 1000 danskere dør hvert år på et af landets omkring 14
hospicer. Et hospice er et sted indrettet til døende og uhelbredeligt syge,
hvor de får pleje og lindring. Døende patienter kan vælge at komme på hospice
efter reglerne om frit sygehusvalg, og det koster derfor ikke noget. En
grundtanke ved hospices er, at man ønsker at give den døende den nødvendige
hjælp i hjemlige og trygge omgivelser, så livskvaliteten samtidig er størst
mulig. Patienten kan selv ringe og søge om at få en plads.
Det kan også være en pårørende, sygehuspersonale eller egen
læge, der kontakter hospicet.
Se liste over alle danske hospicer
her.
Der er også mulighed for at få hjælp fra et hospiceteam i
dit eget hjem. Kontakt det nærmeste hospice for nærmere
information.
Støtte til pasning i hjemmet
Ønsker man at dø derhjemme, kan patientens nærmeste få
økonomisk hjælp (”plejevederlag”) til at passe vedkommende. Støtten søges hos
kommunen, og der gives en ”godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste” og støtte
til sygeplejeartikler og hjælpemidler mv. Støtten gives efter serviceloven til
”nærtstående”, for eksempel ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre
personer, der har nær tilknytning til den syge. Kommunen kan ikke kræve, at det
kun må være familie, eller at personen har haft fælles adresse med den døende.
Betingelser for økonomisk støtte til pleje i hjemmet er:
-
Lægerne konstaterer, at hospitalsbehandling er udsigtsløs.
-
Lægerne mener det er forsvarligt at opholde sig i hjemmet.
-
Den syge og plejeren er enige.
-
”Plejeren” (den pårørende er berettiget til sygedagpenge i
tilfælde af egen sygdom.
|
Ret og pligt efter dødsfald
Man er død, når man holder op med at trække vejret
(”uopretteligt ophør af åndedræt”) og ens hjerte er stoppet, eller når hjernen
holder op med at virke (”uopretteligt ophør af al hjernefunktion”). En række
procedurer skal herefter følges:
Ligsyn
En læge skal altid forsøge at fastslå, hvad der var dødsårsag,
og hvordan personen døde. Det sker ved et ligsyn. Dør man på hospital eller
institution er det lægerne, som har deltaget i behandlingen af afdøde, som
foretager ligsynet. Eller skal man tilkalde afdødes sædvanlige læge. Andre
læger må ikke afslå at lave et ligsyn, hvis de bliver tilkaldt i tilfælde af at
afdødes sædvanlige læge ikke er til at træffe, eller at afdøde ikke havde nogen
sædvanlig læge på dødsstedet.
Skal politiet have besked?
Politiet skal have besked i de situationer, hvor lægen
tilkaldes i anledningen af et dødsfald og én af følgende forhold gør sig
gældende:
-
dødsfaldet skyldes noget kriminelt, selvmord eller en ulykke
-
en person bliver ”fundet” i død tilstand
-
døden er indtrådt pludseligt - og ikke til at forudse rent
lægeligt
-
dødsfaldet kan være arbejdsrelateret
-
døden kan skyldes fejl, forsømmelse eller ulykke i
sundhedsvæsenet
-
personen er død i en af Kriminalforsorgens institutioner,
eller
-
det ellers ikke kan udelukkes, at der er sket noget
strafbart, er begået selvmord eller sket en ulykke eller
-
dødsfaldet kan være af interesse for politiet.
Når politiet kommer ind over sagen, kan der også foretages et
”retslægeligt ligsyn” af politiet og embedslægen, hvis det har politimæssig
interesse.
Dødsattest
Der skal skrives en dødsattest, før den døde må lægges i
kiste, begraves, brændes eller føres ud af landet. Attesten udstedes af lægen
efter ligsynet. Er dødsfaldet indberettet til politiet, må lægen først lave en
dødsattest, når politiet oplyser, at der ikke er behov for et ”retslægeligt
ligsyn”. Efter et retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den læge, der
foretog ligsynet med politiet, og på dødsattesten skal politiet godkende, at
liget kan begraves, brændes eller føres ud af landet.
Retslægelig obduktion
Politiet kan godt beslutte at foretage en ”retslægelig
obduktion” af liget for at finde ud af, hvorfor og hvordan personen døde. Det
er politiet, der beslutter, om undersøgelsen skal foretages, og det sker
typisk: når dødsfaldet skyldes noget strafbart, eller det ikke kan udelukkes at
det skyldes noget strafbart. Det kan også være nødvendigt for at hindre en
senere mistanke. De nærmeste pårørende skal så vidt muligt underrettes, før
obduktion foretages. De kan modsætte sig obduktionen og få sagen vurderet af en
dommer, og man kan påklage (”kære”) til landsretten inden for en kort frist på
tre dage.
Lægevidenskabelig obduktion
Lægerne kan godt ønske en obduktion, selvom der ikke har været
noget unormalt bag dødsfaldet. De vil måske tage væv og andet biologisk
materiale fra den døde. Men de må kun obducere, hvis hvis afdøde havde sagt ok
for det. Ellers skal lægerne først spørge de pårørende. Vil de ikke at tage
stilling, skal de orienteres om, at de kan modsætte sig obduktionen inden for
en frist på 6 timer. Er afdøde under 18 år, må der kun ske obduktion, hvis
forældremyndighedens indehaver har sagt ok.
Klager fra pårørende
Mistænker man som pårørende at dødsfaldet skyldes en fejl
begået af sundhedsvæsenet, privat eller offentligt, kan man klage på vegne af
den afdøde til Patientklagenævnet. Ønskes erstatning skal man gå til
Patientforsikringen (internt link til artikel om klagemuligheder og link til
hhv patientklagenævnet og Patientforsikringen).
Her er det en god ide, at kende de myndigheder, der har med de
relevante regler at gøre: Indenrigs- og sundhedsministeren har ansvaret for
regler om ligsyn, lægelige obduktioner og dødsattester. Justitsministeren har
ansvaret for regler om behandling af lig, retslægelige ligsyn og
obduktioner.
Støtte til begravelse og transport
Man kan få begravelseshjælp hos kommunen. Beløbet afhænger af
afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Den maksimale hjælp udgør i 2008
8.850 kroner. For gifte og enlige med børn under 18 år kan beløbet sættes ned.
Man skal udfylde et særligt ansøgningsskema, som fås enten hos bedemanden eller
hos kommunen. Kontakt kommunen for at høre nærmere.
Dødsfald i udlandet
Sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der
udfylder en dødsattest. Herefter skal den danske ambassade eller konsulatet
kontaktes. Ambassaden eller konsulatet kan hjælpe med råd og vejledning i
forbindelse med evt. hjemtransport af kiste eller urne. Hvis den døde var på
ferie og døde uventet, betales hjemtransporten af afdøde fra lande i Europa af
Sygesikringen.
For mere information om hjemtransport af afdøde personer fra
udlandet: Kontakt SOS alarmcentralen hos SOS på tlf. +45 70 10 75 10. Det kan
være meget dyrt og besværligt at få en afdød hjem i kiste, så man kan også
vælge en ligbrænding i det pågældende land og så senere få urnen sendt til
Danmark.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
