 | |
| Patientens ret til selvbestemmelse |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist og journalist
|
Ret til informationer
Alle patienter har ret til at få klar besked om deres
helbredstilstand og om hvilke muligheder, der er for at de kan blive behandlet
og om der er risici forbundet med behandlingen (komplikationer og
bivirkninger).
Informationen skal gives løbende og være forståelig. Læger og
andre sundhedspersoner skal oplyse patienten på en hensynsfuld måde og under
hensyn til patientens egne forudsætninger for at forstå.
For at leve op til Sundhedslovens krav, skal lægen eller
sundhedspersonen informere patienten om:
-
relevante forebyggelses-, behandlings- og
plejemuligheder
-
om andre forsvarlige behandlingsmuligheder
-
oplysninger om konsekvenserne af, at der ikke behandles.
Lægen skal være mere grundig i sin vejledning, når der er tale
om en behandling, der er risikabel for patienten. Hvis man ikke vil vide noget,
er det muligt som patient at frabede sig information, det vil sige, der er en
ret til at nægte at få information fra sundhedsbehandleren/lægen.
|
Patientens vilje følges
Alle over 15 år med en normal dømmekraft har ret til at
bestemme, om de vil have den undersøgelse eller behandling, de bliver tilbudt,
eller ej.
Patienten skal høres og give sit ”informerede samtykke” til
lægernes behandling. Denne regel kan fraviges i akutte, livsfarlige
situationer.
At et samtykke er ”informeret” betyder, at patienten først skal
have en fyldestgørende information fra lægerne, inden han eller hun siger ja
eller nej. Ændrer lægerne mening om, hvad der skal ske, skal de spørge
patienten igen og få et nyt ” informeret samtykke”.
De patienter, der ikke forstår nok til at kunne give det
informerede samtykke, men alligevel forstår noget, har ret til at blive hørt og
taget alvorligt af lægerne. Kun hvor det ligefrem kan skade den umyndige eller
umyndiggjorte patient skal lægerne holde patienten ude af deres drøftelser.
Døende
En døende patient kan godt nægte at få behandling, hvis han
under alle omstændigheder skal dø inden længe. Man kan forberede sig på denne
situation ved at skrive et livstestamente.
Ved blodtransfusioner
Lægerne kan heller ikke tvinge patienter, som er fuldt
informerede, til at modtage blodstransfusion. Afviser patienten at få blod kan
lægen vælge at overlade ansvaret for patienten til en anden
sundhedsperson.
Ved sultestrejker
Lægerne kan heller ikke tvinge en patient i sultestrejke til
at spise, eller en indlagt til at deltage i et forsøg. Retten til selv at
bestemme gælder normalt fra man er 15 år, og et samtykke kan altid fortrydes af
patienten. Et samtykke fra patienten kan være skriftligt, mundtligt eller, i
sjældne tilfælde, stiltiende.
Er patienten ikke selv i stand til at give sit samtykke, skal
en værge eller pårørende tage stilling for patienten. Er der hverken værge
eller pårørende, skal en anden person med sundhedsfaglig viden, men som ikke
har været med i behandlingen af patienten tidligere, være enig. Det kræver
samtykke, før lægerne kan foretage en” lægevidenskabelig obduktion.” Det kan
være overladt til de pårørende. Politiet kan dog altid kræve en obduktion, hvis
de har mistanke om noget kriminelt.
|
Ret til visse behandlinger
I nogle situationer har patienten ret til at få visse
behandlinger, uanset hvad lægerne måtte mene og anbefale. Eksempelvis
har:
-
en døende patient ret til at modtage de smertestillende og
beroligende midler, som er nødvendige for at lindre en tilstand – også selvom
dette kan fremskynde døden.
-
en gravid ret til abort
-
en person over 25 ret til sterilisation
-
en alkoholiker eller stofmisbruger ret til behandling hos
kommunen
Her gælder patients egen vilje også. Det er frivilligt:
-
Om man deltage i et videnskabeligt forsøg. Der skal altid gives
grundig information inden et videnskabeligt forsøg. Man kan altid trække sig ud
af forsøget, når det skal være, igen.
-
Om man vil testamentere egen krop til forskning og uddannelse,
og her kan de efterladte ikke gøre indsigelser.
-
Om man vil lave et livstestamente, der fortæller ens sidste
ønsker til behandlingen, når man ligger for døden og ikke selv kan give udtryk
for, hvad man vil.
-
Om man vil nægte lægerne at bruge ens blod- og vævsprøver.
Patienten kan kræve, at prøverne destrueres.
-
Om man vil sige ja til organtransplantation. For at udtage et
organ til transplantation skal lægerne have tilladelse fra patienten eller
dennes pårørende. Patienten kan bestemme, at organdonation forudsætter de
pårørendes accept.
-
Hvilket hospital man vil indlægges på. Det fri sygehusvalg
åbner op for, at patienten med få undtagelser selv kan vælge, hvilket hospital
der henvises til. Et hospital uden for regionen kan afvise patienten, hvis der
ikke er plads. Er der mere end en måneds ventetid til behandling på
hospitalerne i regionen, har du – med få undtagelser – ret til at vælge
behandling på private klinikker og hospitaler her i landet og i udlandet.
-
Om man vil have aktindsigt i journalen. Alle over 15 år kan få
aktindsigt efter reglerne i §§ 36-39 i sundhedsloven.
-
Om man vil have vejledning fra et patientkontor på sygehuset.
-
Om man vil have et forbud i journalen om, at personlige
oplysninger og oplysninger om eget helbred må videregives.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
