 | |
| Kuldepåvirkninger- og skader |
|
|
Af Benedict Kjærgaard, overlæge
i hjerte- og lungekirurgi
|
Mennesket kan oftest ret hurtigt tilpasse sig varme omgivelser
som f.eks. i troperne, mens organismen ikke er god til at omstille sig til
kulde. Mod kulde hjælper kun beklædning og hensigtsmæssig, ydre beskyttelse mod
vind og vejr.
Når kroppen udsættes for kulde, kan der opstå lokale
påvirkninger af huden eller dele af kroppen som f.eks. frostskader af fingre,
øreflipper og næsetip, eller under specielle omstændigheder større dele
kroppen. En anden skadepåvirkning er, når hele kroppen bliver afkølet med
nedsættelse af den indre kropstemperatur,kaldet hypotermi.
|
Hvor opstår tilstanden?
Disse skader ses kun ved lave temperaturer, som man kan udsættes
for herhjemme om vinteren, eller ved ophold i arktiske områder, ved skiløb og
ved bjergbestigning. Den første advarsel vil normalt være smerter, men
forfrysninger kan opstå uden at man opdager det, idet kulden kan gøre huden
følelsesløs. Kuldepåvirkningen skyldes den samlede virkning af temperatur,
fugtighed og vindhastighed. Utildækkede kropsområder såsom læber, næse, og
fingre er særligt udsatte. I tilfælde af dårligt kredsløb, diabetes eller
rygning er risikoen øget. Svære forfrysninger kan i øvrigt ses, hvis man
spilder benzin på sig under påfyldning af snescootere, hvor benzinen i arktiske
områder kan være langt under frysepunktet. Ind imellem ses en variation, hvor
langvarig mere moderat kuldepåvirkning giver kroniske skader, populært kaldet
skyttegravsfødder, idet soldater med dårlig fodbeklædning er set med disse
skader, og som stadig ses hos f.eks. hjemløse.
|
Inddeling af kuldeskader
Man skelner groft mellem helt overfladiske kuldepåvirkninger,
(engelsk: frostnip), og forfrysninger, (engelsk frostbite,) hvor der er sket
isdannelse i større eller mindre dele af kroppens vandindhold. Forfrysninger
inddeles i overfladiske og dybe afhængig af, hvor udbredte frostskaderne er. I
den akutte fase er de fleste forfrysninger identiske at se på, og kan først
sikkert graderes efter opvarmning. De overfladiske omfatter huden og
underhuden, mens de dybe også omfatter underliggende muskulatur og i værste
fald er også knoglerne gennemfrosset.
|
Hvordan undgår man kuldeskader?
Unødigt varmetab skal selvfølgelig undgås. Brug gerne hue og
handsker, selvom det ikke føles nødvendigt. Brug vintertøj og ikke
stramtsiddende tøj i kolde områder. Undgå rygning, som hæmmer hudens
blodgennemstrømning.
|
Hvordan behandler man kuldeskader?
Den vigtigste behandling er at få personen ind i varmen. Ved de
overfladiske forfrysninger vil kroppen oftest selv kunne opvarme huden igen
indefra, når bare huden isoleres mod yderligere afkøling. Oftest vil der komme
store væskefyldte vabler i huden, når denne optøs. Disse skal muligvis senere
behandles på sygehus på lignende måde, som man behandler brandsår. Man bør ikke
klippe disse vabler op på skadestedet. Undgå at gnide på kolde områder, hvilket
kun øger den underliggende skade.
De dybe forfrysninger kræver aktiv opvarmning på et sygehus.
Dette vil ofte foregå i 40 grader varmt vand. Dette kan være en smertefuld
proces som kræver smertestillende medicin, og af og til senere kirurgisk
behandling med fjernelse af dødt væv. Man bør normalt ikke begynde aktiv
opvarmning ude i naturen eller i en snehytte, med mindre man er helt sikker på,
at der ikke kan ske afkøling igen. Skaderne bliver værre hvis der først sker
optøning og så atter nedfrysning af vævene. Det kan være livsvigtigt at vide,
at man kan være i stand til at gå langt på stivfrosne og følelseløse fødder og
på denne måde redde livet, mens dette kan være helt umuligt efter optøning.
|
Hvor opstår generel afkøling, hypotermi?
Hvis legemstemperaturen kommer under 35 grader Celsius definerer
man tilstanden som hypotermi. Påvirkningen af kroppen afhænger naturligvis af
hvor lav temperaturen er blevet og af personens øvrige helbredstilstand. I
modsætning til ved frostskader, kræves der ikke frostgrader for, at man kan
blive hypoterm. Tilstanden skyldes næsten altid en uhensigtsmæssig varmeafgift
til omgivelserne fra en person i hjælpeløs tilstand. På vore breddegrader er
det ofte berusede personer, som er faldet i søvn i det fri. Men nærdruknede
personer bliver også tit afkølede, ligesom tilskadekomne og syge, der måske er
faldet om i et koldt miljø. I arktiske områder og i vintersportsområder ses
hypotermi hos vildfarne. I takt med, at der arrangeres krydstogter til arktiske
områder, hvor havisen smelter om sommeren, må man desværre også forvente noget,
der kan ligne et nyt Titanic forlis med mange, som kan komme til at dø af
hypotermi, selvom de måske kommer op i redningsbåde.
|
Hvad er symptomerne på hypotermi?
De første symptomer på hypotermi vil normalt være, at man
fryser, og de fleste vil ret hurtigt få kulderystelser. Men der er store
variationer af personens måde at opleve afkøling på, og generelt er vi ikke
gode til at føle vores indre temperatur. F.eks. kan vi føle, at vi fryser, mens
vi er ved at få feber, og det modsatte kan af og til være tilfældet, hvis vi er
ved at miste temperatur. Hvis personen er medicin- eller alkoholpåvirket, kan
denne følesans være yderligere forstyrret. Et typisk faresignal kan være at en
person bliver uklar og måske apatisk og ligeglad med farlige ting i
omgivelserne. Hvis legems¬tem¬peraturen for alvor falder, sker der tiltagende
påvirkning af bevidsthedsgraden. Alle livsprocesser går langsommere ved lav
temperatur. Hjerterytme, vejrtrækning og stofskiftet nedsættes, og iltbehovet
kan være betydeligt nedsat. Risikoen for hjertestop øges ved lav temperatur,
men det samtidigt lave iltbehov gør dog, at der kan være en chance for
genoplivning uden væsentlige skader.
|
Inddeling af hypotermi
Man kan inddele alene efter hvor kold personen er, men det er
mere relevant at inddele i forhold til de udviste symptomer, da det meget bedre
hænger sammen med måden, man bedst behandler personen på.
Let hypotermi: Legemstemperaturen er under 35
grader, men personen er så vågen, at han kan sige noget. Han kan være uklar
især ved lave temperaturer, og ved temperatur under 32 grader er der risiko for
bevidstløshed og måske hjertestop
Moderat hypotermi: Personen er bevidstløs, men
trækker dog vejret, og kropstemperaturen er under 32 grader. Der er risiko for
at personen samtidigt fejler andre ting, som måske endda kan være medskyldig i,
at der opstod hypotermi.
Svær hypotermi: Også her er kropstemperaturen
under 32 grader, men der er opstået hjertestop, og personen reagerer ikke på
tiltale eller berøring. Umiddelbart ligner det en død, og teoretisk kan
personen være død, men dette kan være meget svært at afgøre. Adskillige er
gennem de senere år blevet reddet efter svær hypotermi.
|
Hvordan forebygger man hypotermi?
Det er næsten en selvfølge, at relevant beklædning er
forebyggende mod afkøling. Alligevel ses fritidssejlere og fiskere, som udover
at de falder i koldt vand uden relevant redningsudstyr, også udsætter sig for
kraftig afkøling på grund af manglende brug af varmeisolerende dragter. Under
ophold i arktiske områder, bør man altid medbringe relevant overlevelsesudstyr.
Satellittelefon kan være direkte livreddende. I mange arktiske områder er der
indrettet særlige hytter beregnet til nødstedte. I disse hytter bør man altid
efterlade et ildsted forberedt på optænding på en måde, så man med vanter på
eller med forfrosne fingre vil kunne tænde op med store tændstikker stikkende
ud af en tændstikæske. Her i landet vil forholdsregler overfor unges
hjemtransport fra f.eks. julefrokoster hvert eneste år kunne redde menneskeliv.
|
Hvordan behandler man hypotermi?
Den vigtigste behandling er at få personen i læ eller ind i
varmen. Vådt tøj bør erstattes med tørt tøj, og hvis man kan indpakke kroppen
uden arme og ben i en separat indpakning og herefter hele kroppen i f.eks. en
sovepose vil dette være ideelt. Vågne må gerne indtage varme drikke, dog ikke
med alkohol. Det kan ved bevidstløse være farligt at foretage aktiv opvarmning
på huden på arme og ben, mens det som regel er forsvarligt med varmedunke med
ikke over 45 grader varmt vand på kroppen under indpakningen, bedst i armhuler
og lysker.
Hos bevidstløse hypoterme, d.v.s. de moderat hypoterme, er
opvarmning ikke første behandling, men derimod frie luftveje, beskyttelse mod
yderligere afkøling og eventuel behandling af samtidige skader eller sygdom. På
et sygehus vil man efter behandling af følgeskader eller sygdom oftest opvarme
kropskærnen først, hvilket kan være med indhældning af varme væsker i kroppen,
mens resten af kroppen efterhånden selv får varmen.
Hvis den dybt hypoterme med hjertestop skal reddes er det
vigtigt, at der straks tilkaldes hjælp samtidigt med at der startes
hjertemassage. Der er en risiko for, at personen er død, men dette kan kun
afgøres med sikkerhed på et sygehus. Når professionelt personel kommer til
stede, vil de også give kunstigt åndedræt. På sygehuset vil man måske behandle
patienten med hjertelungemaskine, som midlertidigt kan holde kredsløb og
lungefunktion i gang, mens patientens blod opvarmes. Man har ikke udstyr til
dette andre steder end på universitetssygehusene, men i Danmark har man
mulighed for at få et udrykningshold medbringende en mobil hjertelunge¬maskine
transporteret ud til det sygehus hvor den hypoterme måtte være indlagt. Ofte
vil flyvevåbnet hjælpe til med dette med anvendelse af helikopter.
Udrykningsholdet er stationeret på Aalborg Sygehus, hvor holdet i mange
tilfælde også kan hjælpe med gode råd angående behandling af en hypoterm
person.
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.10.2011
|
| |
|
Klumper i mit sæd
