 | |
| Kuldepåvirkninger- og skader |
|
|
Af Kai Tullin, praktiserende
læge
|
Mens organismen i løbet af to til tre uger kan vænne sig til
tropiske forhold, kan man ikke akklimatiseres til afkøling og kulde. Disse
påvirkninger kan alene imødegås ved hensigtsmæssig beskyttelse af kroppen,
først og fremmest ved beklædningen.
|
Hvor opstår tilstanden?
-
I arktiske områder og ved bjergbestigning.
-
På mere turistprægede rejser er typisk skiløbere eller
bjergvandrere udsatte for kuldepåvirkninger, for eksempel hvis de mister
orienteringen i tåge eller snestorm.
-
Kritisk afkøling kan også ses, hvor en person i hjælpeløs
tilstand (for eksempel med en hjerneblødning eller et brækket ben) ligger i et
koldt rum eller ude i naturen.
-
Hvor en person under alkohol, medicin- eller
narkotikapåvirkning falder om under lignende forhold.
-
Ved ophold i koldt vand.
|
Hvordan opstår afkøling/nedsat legemstemperatur?
-
Lav ydre temperatur.
-
Vind, blæst, træk og fugt øger afkølingen massivt.
-
Alkohol, som udvider de overfladiske blodkar, forøger ligeledes
temperaturfaldet betragteligt.
-
Visse sygdomme kan medføre stærkt nedsat legemstemperatur.
|
Den generelle af-/nedkøling:
Lave temperaturer i omgivelserne medfører, at stofskiftet og
dermed legemstemperaturen falder. Men 10 graders klar, ren frost og vindstille
kan være langt mindre risikabelt, end temperaturer omkring frysepunktet med
samtidig hård vind og sne eller slud. Blæst og fugt, - herunder kondensvand,
forøger den generelle nedkølingshastighed meget betragteligt.
|
Faresignaler ved generel afkøling
-
Tiltagende kulderystelser, samt bleg og kølig hud.
-
Træthed, svaghedsfølelse, uklarhed og apati (’ligegyldighed’).
-
De voldsomme kulderystelser går ved faldende kropstemperatur
over i en svag sitren.
-
Ved kropstemperaturer under 30 grader vil offeret typisk miste
bevidstheden og have lysstive pupiller.
-
Langsomt åndedræt og svag, langsom, måske ufølelig
puls.
-
Stivhed af muskler og led. Tilstanden (skindød) kan forveksles
med død.
|
Den direkte, men afgrænsede frostskade (frost bites)
Disse skader opstår ved lave temperaturer, hvor især blæst og
fugt forstærker den lokale afkøling af utildækkede kropsområder (typisk læber,
næse, ører og ansigt). Klamme/fugtige sokker og vanter vil hurtigt medføre
frostskader på fødder og hænder. Berøring af metalliske emner (for eksempel
kameraudrustning), samt ikke mindst spildt benzin ved påfyldning af snescootere
udgør en ekstrem risiko for frostskader på hænderne (benzin bør straks afvaskes
grundigt).
|
Faresignalerne ved afgrænsede frostskader
Den første advarsel er smerte, samt en tiltagende blålig-hvid
misfarvning af vævet. Dette bør straks tages meget alvorligt, da der
efterfølgende opstår følelsesløshed.
|
Forebyggelse og behandling
-
Relevant beskyttelse af hoved og ansigt samt
termohandsker/sokker.
-
Hurtig, men jævn opvarmning af den afkølede legemsdel.
-
Eventuelt kan hænderne søges opvarmet ved at holde dem ind til
armhuler eller lysker.
-
Anlæg snarest en varmende indpakning.
-
Hvis den normale vævsfarve og følelse overfor smerte, berøring,
varme og kulde ikke genvindes indenfor 20 minutter, bør der snarest søges læge.
-
De gamle råd om at skrubbe og gnubbe en frostskade (for
eksempel med sne) er forkerte, idet vævsbeskadigelsen blot vil forøges herved.
-
Vær opmærksom på, at en forfrossen legemsdel vil have nedsat
smertefølelse. Vær derfor meget forsigtig med opvarmning fra åben ild (bål),
samt varmt vand (temperaturen af dette bør ikke overstige 40o - 45o C).
|
Hvem er særligt udsatte ved afkøling?
-
Mennesker, der har hjerte- / kredsløbslidelser, bør være
særligt påpasselige ved frost, blæst og kuperet terræn.
-
Lider man af
Angina Pectoris, bør
Nitroglycerin altid medbringes på turen.
-
Mennesker der har
sukkersyge skal være
meget forsigtige med forfrysninger og sårdannelser.
-
Mennesker der lider af ’hvide fingre’ skal beskytte sig
maksimalt mod kulden.
-
Ældre mennesker.
-
Spæd- og småbørn.
-
Gravide.
|
Læge-/hospitalsbehandlingen kan blandt andet bestå i
-
Ilt- og dropbehandling.
-
Nøje temperaturkontrol (for eksempel fra en sonde nedlagt i
spiserøret).
-
EKG- overvågning
-
Central genopvarmning (for eksempel hjerte-lungemaskine).
-
Eventuelt kirurgisk behandling af frostskader.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.05.2000
|
| |
|
Champix. Hvad er jeres erfaring... 
