 |  |
Af Tim Larsen, cand. scient. i human fysiologi og Henrik Duer , cand.scient. i human fysiologi.
|
Hvad er epo?
Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne
og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer.
De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens
muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får
musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom
oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter
og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme
(anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af
røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.
|
Hvad er hæmatokrit?
Blod består af plasma og røde blodlegemer.
Blodlegemer og plasma adskilles ved en proces, der kaldes
centrifugering. Den procentdel, de røde blodlegemer udgør
af den samlede blodmængde, kaldes hæmatokritværdien. De
røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, som giver blodet
dets farve, og som kan binde ilt. Når man adskiller de røde
blodlegemer fra resten af blodet viser det sig, at
blodlegemerne for mænds vedkommende udgør cirka 40–45
procent af den samlede blodmængde. Hæmatokritværdien for
mænd er derfor 40–45. Kvinder har lidt lavere
hæmatokritværdier på omkring 38–42.
Hæmoglobinkoncentrationen udgør en tredjedel af
hæmatokritværdien. Derfor vil en måling af blodets
hæmoglobinkoncentration eller hæmatokritværdi angive samme
sag, nemlig blodets iltbindingskapacitet.
|
Epo fremmer præstationen
Epo bliver især brugt som præstationsfremmede stof i
sportsgrene, der kræver udholdenhed: cykling, langrend, løb,
og roning. Fordelene ved epo er, at kroppens egen
produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der
kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de
arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det
betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle
eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden
indtræder.
|
Hvor effektivt er epo?
Epos virkning er bevist i en del undersøgelser, og
effekten er ikke til at tage fejl af. I en svensk
undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i
seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2
gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter.
Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6
til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for
almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i
mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne
stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent.
Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne
ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra
træning, og det ville formentlig være umuligt.
|
Hvad er risikoen ved epo?
Risikoen ved brug af epo skyldes, at
hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer
stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver
for høj, bliver blodet tykt (øget viskositet). Det vil
medføre en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom
produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt
præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig
sundhedsrisiko for idrætsudøveren og må kun gives under
streng lægekontrol. Man har derfor indført den såkaldte
hæmatokritgrænse på 50. Det har man gjort for at sikre
idrætsudøverens sundhed, eftersom der er en øget risiko
for hjerteproblemer ved værdier over 50. Hæmatokritværdien
er som nævnt normalt 40–45. Nogen gange kan
hæmatokritværdien øges til over 50, uden at det er et
udtryk for, at man er dopet. Hvis man opholder sig i
højden eller træner i højden, kan det stimulere kroppens
egen epo-produktion. Det skyldes, at antallet af røde
blodlegemer øges som reaktion på det lave ilttryk i
højden. Men også forskydninger i kroppens væskebalance
(dehydrering) og langvarigt hårdt arbejde kan øge
hæmatokritværdien.
Når idrætsudøvere med hæmatokritværdier over 50 ikke
får lov til at deltage i konkurrencer, er det udøverens
sundhed der tages hensyn til og ikke nødvendigvis
mistanken om doping. Men man kan stille spørgsmåltegn
ved, om det er sandsynligt at have så høje
hæmatokritværdier uden brug af epo.
|
Kan hæmatokritværdien øges ved hård træning i højder?
Der findes ingen bestemt træningstype, som kan forøge
hæmatokritværdien. Men der er en tendens til, at veltrænede
atleter har lavere værdier. Antallet af røde blodlegemer
øges ved træning og dermed øges også den totale
hæmoglobinmængde. Men samtidigt øges mængden af den
øvrige (plasmavolumen) tilsvarende, så forholdet forbliver
uændret. Men efter tre-fem ugers ophold i højden (mere
end 2000 meter over havet) er der produceret flere røde
blodlegemer uden ændringer i plasmavolumet. Når man
vender tilbage til havniveau, vil plasmavolumet stige meget
hurtigt. Hæmatokritværdien vil allerede efter to-tre dage
være normal, det vil sige omkring 45. Dog vil brugen af
de såkaldte højdetræningshuse (huse med lavt iltindhold i
luften), hvor man bor højt og træner lavt, kunne øge
hæmatokritværdien en del. Spørgsmålet er dog, om denne form
for træning vil kunne medføre værdier over 50.
Det lader altså til, at hæmatokritværdier over 50 kan
betyde, at man anvender epo. Læs mere om den nye
generation af dopingmidler.
'Braumann KM, Nonnast-Daniel B, Boning
D, Bocker A, Frei U. Improved physical
performance after treatment of renal anemia with
recombinant human erythropoietin. Nephon 1991;
58(2):129-34 Klausen T, Mohr T, Ghisler U,
Nielsen OJ. Maximal oxygen uptake and erythropoietic
responses after training at moderate altitude.
Eur J Appl Physiol Occup Physiol
1991;62(5):376-9 Lavoie C, Diguet A, Milot M, Gareau
R. Erythropoietin (rHuEPO) doping: effects of
exercise on anaerobic metabolism in rats. Int J
Sports Med 1998 May;19(4):281-6 Puls nr. 1/1997
årgang 8 Puls nr. 2/2000 årgang 11
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 06.08.2000
|
|  |
|