 |  |
Kondition - kroppens maksimale iltoptagelse |
 |
 |
Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Ordet kondition forbinder folk ofte med løbere og cykelryttere.
Men hvad er kondition egentlig mere videnskabeligt set?
|
Kroppens energiproduktion og kondition
Den energi, mennesket har brug for, leveres hovedsagelig gennem
bestemte kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Disse
processer kaldes aerobe processer. Jo mere ilt, kroppen er i stand til at
optage fra luften omkring os, desto mere energi kan den producere. En større
energiproduktion medfører, at man kan klare en højere arbejdsintensitet. I
idrætsgrene som
løb og
cykling betyder det højere fart. Den
mængde ilt, kroppen optager per minut, kaldes for iltoptagelseshastigheden. Der
er altså en sammenhæng mellem, hvor hårdt man arbejder og
iltoptagelseshastigheden. Umiddelbart virker det også logisk, at man ved
stigende arbejdsintensitet, optager mere ilt for at kunne producere den
nødvendige energi. Er man i besiddelse af høj maksimal iltoptagelseshastighed
(VO2 max), har man en god kondition. Energi kan også dannes uden ilt, ved
såkaldte anaerobe processer. Kun i specielle situationer og ganske kortvarigt,
som ved meget intenst arbejde, dækkes energien på den måde.
|
Hvad afhænger vores kondition af?
Kroppen har et kompliceret transportsystem. Dette system sørger
for, at noget af den ilt, som er i luften, kommer ud til cellerne og bliver
brugt til produktion af energi. I hovedtræk består systemet af lunger, hjerte,
blod og blodårer. Luften bliver trukket ned i lungerne, som følge af et
undertryk i brysthulen skabt af kroppens åndedrætsmuskler. I lungerne bliver
ilten optaget i blodet og ved hjertets kraft pumpet ud til cellerne i kroppen,
hvor ilten optages og anvendes til energiproduktionen
I hvile kan man trække seks liter luft ned i lungerne per minut.
Under maksimalt arbejde trækkes 130-140 liter luft ned i lungerne hvert minut
hos utrænede unge mænd. En meget veltrænet mand kan trække op til over 200
liter luft ned i lungerne per minut. For hver 20 liter luft, der bliver trukket
ned i lungerne, optager kroppen 1 liter ilt. Dette forhold forringes kraftigt,
når man arbejder hårdt.
|
Hjertet er det svageste led
Hjertets pumpekapacitet sætter den største begrænsning for, hvor
meget ilt kroppen kan optage per minut, og dermed for konditionen. I blodet er
det de røde blodlegemer, som transporterer langt størstedelen af al ilt rundt i
kroppen. Jo mere blod, hjertet kan pumpe ud per minut, jo mere ilt kan der
leveres til de arbejdende muskler. Mængden af blod, hjertet kan pumpe ud per
minut, kaldes for minutvolumen. Den er afhængig af pulsen og hjertets
slagvolumen. Slagvolumen er den mængde blod, hjertet presser ud per slag. Det
er en øgning af slagvolumen, som er den vigtigste faktor for fremgangen i
konditionen. I hvile pumper hjertet cirka fem liter blod ud i minuttet. Under
maksimalt arbejde kan hjertet dog pumpe 20-25 liter ud i minuttet hos utrænede
unge mænd, og op til 35-40 liter hos meget veltrænede mænd.
|
Hvad er konditallet?
Konditallet er lig med kroppens maksimale iltoptagelse
(konditionen) divideret med kropsvægten. Man kan forbedre sit kondital på to
måder: Enten ved at øge sin maksimale iltoptagelseshastighed eller tabe vægt.
En stor iltoptagelse og en lav vægt vil derfor give et højt
kondital.
Eksempel: To personer har den samme maksimale
iltoptagelse på fire liter ilt per minut. Den ene vejer 80 kilo og den anden
100 kilo. Det giver kondital på henholdsvis 50 og 40. Konditallet beskriver
altså evnen til at flytte rundt på ens egen kropsvægt. Jo større kondital jo
bedre er man til at flytte rundt på sig selv. Konditallet har derfor stor
betydning for løbere, da det er kropsvægten, som udgør den største belastning.
Derimod er det ikke så vigtig for præstationen hos folk, som cykler eller ror.
Det skyldes, at kropsvægten i disse discipliner ikke spiller en lige så stor
rolle for belastningen. Det kræver dyrt laboratorieudstyr og kyndige folk til
at betjene det, hvis man skal finde det præcise kondital. Derfor er der
udviklet en række forskellige tests, hvorved man selv kan finde sit kondital
mere eller mindre præcist.
|
Kondition og sygdom
Motion er udnævnt til at være ”best drug in the world”. Det er
stort set gratis, og der er kun positive bivirkninger. Motion ikke kun
forebygger en lang række livsstilssygdomme, såsom type 2 sukkersyge,
hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Motion kan også behandle disse
sygdomme, så man som patient eksempelvis ikke behøver at tage medicin. Og der
skal ikke meget til. 30 minutter om dagen er ofte nok og altså en aktiv
livsforsikring.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 07.12.2006
|
|  |
|