Ordet kondition forbinder folk ofte med løbere og cykelryttere. Men hvad er kondition egentlig mere videnskabeligt set?
Kroppens energiproduktion og kondition
Den energi, mennesket har brug for, leveres hovedsagelig gennem bestemte, kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Disse processer kaldes aerobe processer. Jo mere ilt, kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, desto mere energi kan den producere. En større energiproduktion medfører, at man kan klare en højere arbejdsintensitet. I idrætsgrene som løb og cykling betyder det en bedre udholdenhed. Den mængde ilt, kroppen optager per minut, kaldes for iltoptagelseshastigheden. Der er altså en sammenhæng mellem hvor hårdt, der arbejdes og iltoptagelseshastigheden. Umiddelbart virker det også logisk, at man ved stigende arbejdsintensitet optager mere ilt for at kunne producere den nødvendige energi. Er man i besiddelse af høj maksimal iltoptagelse (VO2 max), har man en god kondition. Energi kan også dannes uden ilt, ved såkaldte anaerobe processer. Kun i specielle situationer og ganske kortvarigt, som ved meget intenst arbejde, dækkes energien på den måde.
Hvad afhænger vores kondition af?
Kroppen har et kompliceret transportsystem. Dette system sørger for, at noget af den ilt, som er i luften, kommer ud til cellerne og bliver brugt til produktion af energi. I hovedtræk består systemet af lunger, hjerte, blod og blodårer. Luften bliver trukket ned i lungerne, som følge af et undertryk i brysthulen, der skabes af kroppens åndedrætsmuskler. I lungerne bliver ilten optaget i blodet og ved hjertets kraft pumpet ud til cellerne i kroppen, hvor ilten optages og anvendes til energiproduktionen
I hvile kan man trække seks liter luft ned i lungerne per minut. Under maksimalt arbejde trækkes 130-140 liter luft ned i lungerne hvert minut hos utrænede unge mænd. En meget veltrænet mand kan trække op til over 200 liter luft ned i lungerne per minut.
Hjertet er det svageste led
Hjertets pumpekapacitet sætter den største begrænsning for, hvor meget ilt kroppen kan optage per minut, og dermed for konditionen. I blodet er det de røde blodlegemer, som transporterer langt størstedelen af al ilt rundt i kroppen. Jo mere blod, hjertet kan pumpe ud per minut, jo mere ilt kan der leveres til de arbejdende muskler. Mængden af blod, hjertet kan pumpe ud per minut, kaldes for minutvolumen. Den er afhængig af pulsen og hjertets slagvolumen. Slagvolumen er den mængde blod, hjertet presser ud per slag. Det er en øgning af slagvolumen, som er den vigtigste faktor for fremgangen i konditionen. I hvile pumper hjertet cirka fem liter blod ud i minuttet. Under maksimalt arbejde kan hjertet dog pumpe 20-25 liter ud i minuttet hos utrænede unge mænd, og op til 35-40 liter hos meget veltrænede mænd.
Hvad er konditallet?
Konditallet er lig med kroppens maksimale iltoptagelse (VO2 max, konditionen) divideret med kropsvægten. Man kan forbedre sit kondital på to måder: Enten ved at øge sin maksimale iltoptagelse eller tabe vægt. En stor iltoptagelse og en lav vægt vil derfor give et højt kondital.
Eksempel: To personer har den samme maksimale iltoptagelse på fire liter ilt per minut. Den ene vejer 80 kilo og den anden 100 kilo. Det giver kondital på henholdsvis 50 og 40. Konditallet beskriver altså evnen til at flytte rundt på ens egen kropsvægt. Jo større kondital, jo bedre er man til at flytte rundt på sig selv. Konditallet har derfor stor betydning for løbere, da det er kropsvægten, som udgør den største belastning. Derimod er det ikke så vigtig for præstationen hos folk, som cykler eller ror. Det skyldes, at kropsvægten i disse discipliner, forudsat, at cyklisten ikke kører opad bakker eller bjerge, ikke spiller en lige så stor rolle for belastningen. Det kræver dyrt laboratorieudstyr og kyndige folk til at betjene det, hvis man skal finde det præcise kondital. Derfor er der udviklet en række forskellige tests, hvorved man selv kan finde sit kondital mere eller mindre præcist. Se for eksempel Åstrands Steptest eller Coopers løbetest. Hvis man ønsker at finde sit kondital før og efter en træningsperiode, for at vurdere træningsfremgangen, er det vigtigt, at man benytter samme metode til bestemmelse af konditallet ved de to tests.
Kondition og sygdom
Motion er udnævnt til at være "best drug in the world". Det er stort set gratis, og der er kun positive bivirkninger. Motion ikke kun forebygger en lang række livsstilssygdomme, såsom type 2 sukkersyge , hjerte- og karsygdomme og visse kræftformer. Motion kan også behandle visse sygdomme, så man som patient eksempelvis kan reducere eller måske helt undlade at tage medicin.
Kilder: McArdle, WD et al. Exercise Physiology. Fifth Edition. Williams & Wilkins, 2007.