 | |
Af Søren Meisner, overlæge,
speciallæge i kirurgisk gastroenterologi
|
Stomi - hvad er det?
Ordet 'stomi' betyder munding eller mund. Ordet bruges normalt
om en operativt skabt forbindelse (åbning) mellem et organ og huden, for
eksempel tarmen og huden. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et
sygt organ - for eksempel ved at lede afføringen ud, hvis endetarmen er
bortopereret.
Der findes flere forskellige stomier, der alle enten leder
tarmindhold eller urin gennem bugvæggen. I Danmark er der cirka 11.000 (+/-
1000) mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi (kolostomi) udgør hovedparten, cirka
7.000. Der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi (ileostomi).
Urostomi forekommer hos cirka 500.
Tallet omfatter også midlertidige stomier, som der laves flere af nu end før.
|
Hvilke typer af stomier findes der?
En stomi får sin latinske benævnelse efter det sted i
tarmkanalen, hvor forbindelsen fra tarmen eller urinvejene til huden
dannes.
Ileostomi
Der findes flere former for tyndtarms stomi.
Ileostomi (tyndtarmsstomi) anvendes typisk ved svær
colitis ulcerosa
eller
morbus Crohn i colon,
når det er nødvendigt at fjerne tyktarmen og endetarmen. Gennem en ileostomi
kommer der tyndtarmsindhold, der er tyndtflydende som væske eller lind pasta
cirka 0,5 til 1 liter pr. døgn. Det er stort set uden lugt og består
overvejende af vand og salte og indeholder nogle vævsnedbrydende enzymer. Ved
kontakt med huden kan der opstå betydelig irritation af huden.
Jejunostomi
Jejunostomi (høj tyndtarmsstomi) ses oftest efter flere
operationer på tyndtarmen ved morbus Crohn, hvor det har været nødvendigt at
fjerne meget tarm. Gennem en jejunostomi kommer der meget tyndt tarmindhold.
Som følge af dette kan der opstå mangel på væske og ernæring
(korttarmssyndrom), hvilket ofte kræver tilskud af intravenøs væske og
ernæring.
Kolostomi
Kolostomi (tyktarmsstomi) anvendes
typisk ved kræft, der sidder lavt i endetarmen, som fjernes for at få
kræftsvulsten helt ud.
Der findes fire former for kolostomi:
-
Højre colon
-
Colon transversum
-
Venstre colon (descendens)
-
Venstre colon (sigmoideum)
Læs mere om de fire forskellige kolostomi-former i artiklen
’Hvad er kolostomi’.
Urostomi
Urostomi
(urinvejsstomi) – der findes to typer urostomi:
-
Ureterokutaneostomi, hvor selve urinlederen (ureter) føres ud
som stomi og tyndtarms-urostomi
-
Brickerblære (ileumblære), hvor urinlederne (ureteres) er
syet på et cirka 20 centimeter stykke tarm taget fra tyndtarmen. Man
konstruerer en slags reservoir, som urinen samles i og derefter ledes urinen ud
gennem stomien i bugvæggen. Tarmstykket man bruger er levende, så både blod og
nerveforsyning er bevaret. Stomien ligner en ileostomi. Urinen opsamles i
tømbar pose.
Læs mere om urostomi i artiklen
'Hvad er urostomi?'
|
Hvorfor får nogen midlertidig stomi og andre en blivende
stomi?
Stomier omtales oftest som enten midlertidige (temporære) eller
blivende (permanente). Det vil som regel være den tilgrundliggende sygdom, der
afgør, om en stomi skal være midlertidig eller blivende. I enkelte tilfælde vil
konkurrerende sygdomme, som for eksempel dårlig hjerte-lunge tilstand, føre
til, at en midlertidig stomi må være blivende, fordi almentilstanden ikke
tillader ny operation, hvor stomien kan lukkes.
Årsager/sygdomme til blivende uro- ileo- eller
kolostomi
-
Medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert
udvikling af tyktarm eller endetarm. Dette vil typisk dreje sig om anal atresi,
hvor endetarmen er mangelfuld udviklet, eller
Hirschsprungs sygdom,
hvor tyktarmen ikke kan fungere normalt. Disse medfødte sygdomme kan føre til,
at børn og unge vokser op med stomi.
-
Betændelsestilstande i tynd- og tyktarm, som colitis ulcerosa
eller morbus Crohn, som, til trods for at disse sygdomme ikke er ondartede, kan
udvikle sig således, at hele eller dele af endetarm, tyktarm eller tyndtarm må
fjernes.
-
Kræft i endetarm, som
behandles ved at fjerne endetarmen.
-
Kræft i urinblæren, som behandles ved
at fjerne urinblæren.
Årsager/sygdomme til midlertidig ileostomi eller
kolostomi
Midlertidig urostomi anvendes sjældent, men der er mange
årsager/sygdomme til midlertidig ileostomi eller kolostomi:
-
Komplikationer til divertikel-sygdommen (diverticu1osis/
divertikulitis coli). Ved akut operation for divertikulitis, evt. med bristning
af tarmen, fjernes det syge tarmafsnit, og det nederste stykke tarm lukkes
(blindlukkes), mens det øverste stykke føres ud som en kolostomi. Ved
fisteldannelse fra en divertikeltarm til f.eks. urinblære eller skeden, kan en
aflastende stomi blive aktuel, enten som eneste operation eller forud for en
planlagt operation, hvor det syge tarm fjernes, og fistlen lukkes.
-
Ved akut operation for tarmstop (ileus) forårsaget af kræft i
tyktarmen, hvor man kan fjerne sygdommen (som pkt.1) og senere lukke
stomien.
-
Ved akut opblussen i colitis ulcerosa eller morbus Crohn,
hvor medicinsk behandling svigter, kan det være nødvendigt af fjerne dele af
tarmen akut, med senere mulighed for lukning af stomien.
-
Visse planlagte operationer som kan kræve, at det opererede
stykke tarm skal have "fred og ro" til at hele – for eksempel rekonstruktioner
af endetarmens lukkemuskel eller andre indgreb i dette område. Til at beskytte
sammensyningen af to tarmender (anastomosebeskyttelse) kan en stomi være
nødvendig.
-
Ved traumer mod tynd- og tyktarm (knivstik, skudlæsioner,
trafikuheld), hvor læsionen har medført forurening og bughindebetændelse, som
kan forhindre at man kan lave primære sammensyninger af tarm.
-
En lang række mere eller mindre sjældne lidelse og skader.
Her kan nævnes udbredte brandsår, knusningslæsioner af bækken, anallæsioner,
m.m.
|
Hvor placeres en stomi?
Stomiens placering på maven er yderst vigtig for pasningen af
stomien og for funktionen af stomien. Stomien skal sidde, så den stomiopererede
kan se den og nemt komme til stomien med sine hænder. Stomien må ikke genere,
når man arbejder, ved sport og sexliv, eller når man sover og slapper af. Før
operationen skal der derfor altid markeres, hvor stomien mest hensigtsmæssigt
placeres. Der skal tages hensyn til hudfolder, ar, knoglefremspring, talje og
tidligere operationsar. Oftest er ileostomi placeret i højre side af
maveregionen lidt under navleniveau, ca. midt mellem navlen og forreste punkt
af hoftekammen. Kolostomi er oftest placeret i venstre side af maveregionen
lidt under navleniveau, ca. midt mellem navlen og forreste punkt af
hoftekammen.
|
Hvordan ser en stomi ud og hvordan føles den?
En stomis udseende afhænger også af typen af stomiens
konstruktion.
Ileostomi
En ileostomi er lyserød til rød og som regel rund. Den er
cirka 2-3 centimeter i diameter og cirka 2-4 centimeter høj. Der er ingen
følenerver i slimhinden, så man kan ikke mærke, når man rører ved stomien.
Stomien er relativ ”robust”, men kan bløde lidt ved berøring – for eksempel ved
poseskift/vask – dette er helt normalt.
Kolostomi
Stomien er lyserød til rød og som regel rund, men den kan også
være lidt aflang/oval. Størrelsen er cirka 2-5 centimeter i diameter/bredden,
højden 2-3 centimeter. Der er ingen følenerver i slimhinden, så man kan ikke
mærke, når man rører ved stomien. Den kan bløde lidt ved berøring – for
eksempel ved poseskift/vask – dette er helt normalt
|
Hvilke typer af stomi-konstruktioner findes der?
Enløbet
Omtales også som en endestomi, en terminal stomi eller en
komplet defunktionaliserende stomi. Den proximale ende af den delte tarm føres
ud til huden. Den distale ende kan være fjernet (endetarmen), blindlukket eller
ført ud som en "ikke-fungerende stomi" via en anden åbning.
Toløbet
Omtales som dobbeltløbet stomi, loop-stomi eller en delvis
defunktionaliserende stomi. Placeres på colon transversum eller sigmodium, idet
tarmen bringes frem i åbningen over en stav, som så fjernes, når stomien er
vokset fast. Ved toløbet stomi er stomipasning vanskeligere, og stomifunktionen
synes underlegen i forhold til en enløbet stomi. Der synes at være færre såvel
tidlige som sene komplikationer ved en enløbet stomi.
Flush
Ved en flush stomi forstås, at stomien er anlagt i hudniveau
eller 1 til 5 milimeter over huden. Denne form anvendes kun til kolostomi, hvor
tarmindholdet er mere fast og ikke indeholder hudskadelige enzymer.
Eleveret
Ved en eleveret eller høj stomi er stomien ”trukket” ud over
hudniveau (> 5mm.) Som anført må man ikke anvende flush stomi ved
tyndtarmsstomier, en ileostomi skal helst være ca. 2,5 til 3 cm høj. Ved
kolostomi er der delte meninger blandt kirurger. Mange anvender flush stomi, da
det anføres, at den er nemmere at passe, er mindre synlig og lettere at passe
med irrigation og brug af stomiprop. Erfaringer fra stomisygeplejersker ved
stomiambulatorier synes at indikere, at en kolostomi helst skal være 1 til 1,5
centimeter høj, men dette hindrer på ingen måde irrigation og brug af prop.
|
Hvordan fungerer tarmen efter stomioperation?
Sådan fungerer tarmen efter en kolostomi
Er stomien anlagt på venstre side af colon, så er det som
vanlig afføring. Konsistens og mængde varierer, som før du fik stomi. Fra en
stomi på colon transversum kommer der som regel en mere lind
afføring.
Sådan fungerer tarmen efter en ileostomi
Er stomien anlagt som en ileostomi, og er hele tyndtarmen
bevaret, vil afføringsmængden være afhængig af, hvor meget du drikker og
spiser, men vanligvis være mellem 750 og 1000 ml/døgn. Jo ”højere” oppe stomien
er anlagt på tyndtarm, destro større afføringsmængde og jo vigtigere er det, at
du får råd og vejledning omkring væske og kost. Oplever du unormal og meget
tynd/vandig afføring, skal du kontakte din læge.
|
Er der kendte komplikationer efter en stomi-operation?
Antallet af sygdomstilfælde efter en konstruktion af stomi
varierer betydeligt fra 10 til 60 procent. Denne ret betydelige
komplikationsrate er desværre ofte ignoreret eller overset. Oftest kan de
fleste komplikationer håndteres uden reoperation – men operativ flytning eller
korrektion af stomien kan komme på tale, hvis der er pasningsvanskeligheder –
specielt lækage episoder med deraf følgende hudskader.
Læs mere i artiklen
’Tilstødende komplikationer ved
stomi’.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.06.2009
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
