 | |
| Genoplivning af børn – trinvis førstehjælp til børn |
|
|
|
Der er stor forskel på, hvordan man yder førstehjælp og genoplivning til børn og voksne. Basal genoplivning af børn er ikke kun en miniature version af den genoplivningsmetode, der bruges til voksne. Årsagerne til hjertestop hos børn og voksne er ofte forskellige og genoplivningen derfor også en smule anderledes. Overordnet set vil alle dog kunne forsøges genoplivet med voken-genoplivningen, det er dog en fordel at forsøge at behandle et barn med børnesekvensen. Man regnes for et barn, når den, der redder, mener personen er et barn.
Førstehjælp – hvad gør vi
når det sker?
|
 |
|
Årsager til hjertestop hos børn
Tidligere raske børn
Under et år:
a. Vuggedød
b. Luftvejsinfektion
c. Hjertesygdom
Over et år:
a. Trafikulykke
b. Fald
c. Drukneulykker
d. Kvælning
e. Forgiftninger
f. Forbrændinger
Underliggende sygdom
Luftvejssygdomme
Hjertesygdomme
|
|
|
Hvorfor får børn hjertestop?
Overordnet set skyldes hjertestop hos børn iltmangel og deraf
manglende tilførsel af ilt til livsvigtige organer som hjerne og hjerte. Hos
voksne derimod er det i mere end halvdelen af tilfældene hjerteflimmer, der er
skyld i et hjertestop. De fleste tilfælde af hjertestop rammer børn, som ellers
er raske jævnfør figuren til højre:
Langt de fleste årsager til hjertestop kan forebygges. Der har
da også været et kraftigt fald på op mod 85 procent i antallet af vuggedødsfald
efter anbefalingerne om babyers sovestilling blev ændret til, at babyer altid
skal sove på ryggen.
Hjertestop hos børn viser sig først som vejrtrækningsbesvær, der
udvikler sig til egentligt vejrtrækningsstop. Uden tilstrækkelig iltning af
blodet begynder hjertet at slå langsommere og kort efter holder det helt op med
at slå, og blodet bliver derfor ikke pumpet rundt. Behandlingen må derfor
primært rettes mod at genoprette ilttilførslen til barnet.
Følgende retningslinjer gælder for alle børn bortset fra børn
lige omkring fødslen. Kan man ikke huske behandlingen ved genoplivning af børn,
bør man følge
retningslinjer som
voksne.Dette skyldes, at mange undlader behandling af frygt for at gøre
noget forkert. Det vil altid være mere forkert at undlade genoplivning, end at
forsøge det bedste man kan!
|
Tre ting er vigtige
-
At barnet får en hurtig og effektiv basal genoplivning, også
kaldet HLR (Hjerte-Lunge-Redning).
-
At der bliver tilkaldt hjælp
-
At der gives efterfølgende avanceret genoplivning.
Alle tre dele er essentielle for øget overlevelse og mindsket
hjerneskade. Som tommelfingerregel gælder, at for hvert minut der går uden, der
gives HLR, vil 10 procent færre overleve.
|
Basal HLR for børn
Er man mere end én redder tilstede, løber den ene straks efter
hjælp (ringer 112), mens den anden påbegynder HLR. Er man alene, påbegyndes HLR
og fortsætter i ét minut førend redderen eventuelt forlader barnet og tilkalder
hjælp. Mindre børn kan bæres på armen, mens man udfører HLR. Baggrunden for
denne forskel i algoritmer mellem børn og voksne er
-
De fleste hjertestop hos børn er udløst af iltmangel, og
derfor er der brug for omgående ilttilførsel.
-
De fleste hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop hos børn
skyldes, at hjertet på grund af iltmangel enten er holdt op med at slå, eller
slår meget langsomt. Derfor vil det ikke hjælpe at sætte hjertet i gang ved at
give stød med en såkaldt defibrillator. HRL er derfor altafgørende.
Samme trinvise fremgangsmåde bruges hos børn og voksne som
omtalt under førstehjælpens grundprincipper.
SAFE:
Shout for
help
Approach with care
Free patient from
danger
Evaluate ABC |
| Stimuler barnet Beskyt barnets
nakke |
| Frie
luftveje Fjern synlige fremmedlegemer. Løft hagen fremad, og bøj
hovedet let bagover |
| Undersøg vejrtrækningen Se, lyt og føl
|
| Kunstigt
åndedræt Fem effektive indblæsninger |
| Start hjertemassage og kunstigt åndedræt i
forholdet 15:2. Der kan anvendes kompressions-ventilationsforhold som hos
voksne, det vil sige 30:2 |
|
Trinvis førstehjælp til børn
1. SAFE-princippet
-
Tænk på egen sikkerhed først. Det er en meget dårlig hjælp,
hvis redderen selv kommer til skade
-
Fjern faren for den tilskadekomne
-
Undersøg barnet
2. Stimuler barnet
-
Placer din ene hånd på barnets pande for at beskytte mod
bevægelser i nakken. Har barnet fået slag mod hovedet vil bevægelser i nakken
kunne medføre skade på rygmarven.
-
Tal/råb til barnet
-
Rusk barnets arm blidt. Er der ingen reaktion fortsættes med
”frie luftveje”.
3. Frie luftveje
-
Hoved bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den
anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod
hovedet undlades denne manøvre og der gøres i stedet:
-
Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der
derefter løftes opad.
-
Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer. Kun hvis der er
synlige fremmedlegemer søges de fjernet forsigtigt.
-
Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet
som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie
luftveje.
4. Vejrtrækning
-
Se, lyt og føl. Dette gøres, mens man opretholder frie
luftveje som ovenfor beskrevet. Man placerer sit hoved få centimeter fra
barnets mund og ser ned på brystkassen om den hæver sig, man lytter efter
vejrtrækningslyde og føler efter bevægelser.
-
Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være
vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn. Man ser efter om
brystkassen hæver sig når man puster.
-
Mund-til-mund og næse metoden kan anbefales til børn under 1
år. Den udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og
næse.
-
Mund til mund metoden anbefales til børn over 1 år. Den
udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og klemmer sammen
om barnets næse med den ene hånd.
-
Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få
luft i barnet, kan det være tegn på at barnet har et fremmedlegeme siddende i
halsen. Hjerte-lunge-redning fortsættes, som om barnet har hjertestop.
5. Cirkulation – er hjerte og kredsløb kommet i
gang?
-
Tegn på cirkulation:. Man har erkendt, at en
redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for barnets og derfor undlade at
påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på
cirkulation, det vil sige bevægelser, vejrtrækning eller hoste, og man skal
altså ikke længere mærke efter puls.
-
Hjertemassage:Hvis der ikke er tegn på
cirkulation begyndes hjertemassage:
-
Børn under et år: To fingre midt på
brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke
sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger
-
Børn over et år: Én hånd midt på
brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er
alene).
6. Tilkald hjælp
-
Efter ét minut skal man forlade barnet, hvis man er alene og
tilkalde hjælp ved at ringe 112.
7. Genoptag Hjerte-Lunge-Redning
-
Ved fortsat mangel på livstegn fortsættes med 15 tryk og to
indblæsninger (30:2 hvis man er alene eller ikke- sundhedsuddannet).
-
Fortsæt indtil der kommer professionel hjælp. Børn kan
overleve og blive raske selv efter meget langvarig genoplivning.
-
Kommer der tegn på cirkulation eller vejrtrækning fortsættes
med at holde frie luftveje.
8. Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)
-
Flere og flere steder opstilles automatiske defibrillatorer,
det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter
hjertet i gang, hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med
fordel anvendes også til børn over cirka ét år. Der findes visse steder
specielle børne-AED’ere, men har man ikke den valgmulighed, kan den almindelige
uden risiko anvendes, som den er, til børn.
-
Det er dog ikke altid, det er muligt at afgive
stød.
|
Fremmedlegemer i luftvejene
Mistænker man fremmedlegemer i luftvejene og er barnet endnu
ikke bevidstløst, følges den trinvise gennemgang som ovenfor. Der gives fem
hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved siden
af redderen eller ligger over redderens arm eller knæ. Spædbørn kan ligge på
maven på redderens ben med hovedet nedad.
Hjælper denne manøvre ikke, kan forsøges med fem hårde stød på
brystkassen med barnet liggende på gulvet.
Tilsvarende kan der hos større børn gives fem stød/klem i maven
lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet
”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven
med retning opad, mens man selv står bagved personen.
Er barnet bevidstløst, gøres forsøg på fem indblæsninger, og
hvis der ikke er effekt heraf, fortsættes umiddelbart med hjertemassage uden
yderligere kontrol af kredsløbet
|
Læs mere og kurser
Man kan ikke læse sig til korrekt førstehjælp til børn. Det
kan derfor kraftigt anbefales, at man tilmelder sig kurser i førstehjælp, hvor
genoplivning af børn også gennemgås og øves på fantomer.
Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) er en tværfaglig
interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde
formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store
organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet
(www.beredskab.dk), Dansk Røde Kors (www.redcross.dk) og ASF-Dansk Folkehjælp (www.asf-dansk-folkehjaelp.dk), der følger de
internationale retningslinjer.
Du kan også læse mere om basal og avanceret genoplivning af børn
i en artikel om emnet i
Ugeskrift for læger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.12.2009
|
| |
|
Spørgsmål om skift til modigen... 