 | |
| Genoplivning af voksne – trinvis førstehjælp |
|
|
Af Torsten Lauritsen, afdelingslæge
|
Årsager
Når en voksen falder om med hjertestop, er den tilgrundliggende
årsag oftest iltmangel til hjertet som følge af blodprop i blodårerne til
hjertet. Den rytmeforstyrrelse, det kan medføre, er oftest ventrikelflimmer
(VF), der er en ukoordineret sammentrækning af hjertes kamre. VF medfører
ophævet pumpefunktion af hjertet og dermed ingen blodcirkulation til resten af
kroppen. Irreversible skader på hjertet og især hjernen indtræder i løbet af få
minutter. Den mest effektive metode til at ophæve denne ukoordinerede
sammentrækning af hjertets kamre er defibrillering.
Defibrillering er et elektrisk stød, der gives til personen med
VF og gives af ambulancepersonalet eller under visse omstændigheder af de, der
forsøger at at hjælpe på ulykkesstedet. Flere og flere steder er der opsat
automatiske eksterne defibrillatorer (AED), der kan benyttes af alle uden
forudgående kendskab til defibrillatorer. I nær fremtid vil det formentlig
blive muligt for alarmcentralen at henvise til en nærstående AED eller
hjertestarter. Basal genoplivning af voksne med tilkaldelse af hjælp, kunstigt
åndedræt og hjertemassage har til formål at skabe en vis cirkulation af iltet
blod i den livløse person i ventetiden på, at den uheldige rytme kan brydes
(konverteres) med en defibrillator.
Overlevelsen efter VF er under optimale forhold 60 procent ved
hurtig og korrekt basal genoplivning og defibrillering. Den nuværende
overlevelse i Danmark ved VF er 18 procent.
|
Motivering
Opgørelser i Danmark viser, at der kun i ca. 25 procent af
bevidnede hjertestop gives basal genoplivning af tilskuerne/vidnerne, hvilket
er meget lavere end i de lande vi ellers gerne sammenligner os med (for
eksempel Sverige og Norge). Afgørende for overlevelsen er tiden indtil effektiv
behandling kan iværksættes (især hjertemassage og defibrillering). Således
gælder det om at ”bygge bro” fra personen falder omkuld, til den avancerede
behandling kan iværksættes. Det er vist, at gives der basal genoplivning
fordobles chancerne for overlevelse – selv i de tilfælde hvor der ellers kommer
hurtig ambulance assistance.
Behandlingen af hjertestop følger en overlevelseskæde, hvor de
enkelte led alle er uundværlige for succesfuld udbytte af
genoplivningsforsøget. Overlevelseskæden består af:
-
Tidlig erkendelse og alarmering af et hjertestop
-
Effektiv basal genoplivning
-
Hurtig defibrillering
-
Avanceret genoplivning
Ethvert led i kæden er afhængig af det foregående for at have
nogen effekt. Overlevelsen for en person, der falder omkuld med hjertestop
foran dig, er altså afhængig af din behandling.
|
Basal hjerte lunge redning af voksne
Er man mere end én person til stede, løber den ene straks efter
hjælp. Samme trinvise fremgangsmåde bruges hos børn og voksne som omtalt under
førstehjælpens
grundprincipper.
|
Trinvis førstehjælp til voksne
1. SAFE-princippet
-
Råb om hjælp.
-
Tænk på egen sikkerhed først. Det er en meget dårlig hjælp,
hvis redderen selv kommer til skade.
-
Fjern faren for den tilskadekomne.
-
Evaluer patientens livsvigtige funktioner efter
”ABC-princippet”
2. Tilkald hjælp
-
Er man alene, forlades den livløse og der tilkaldes hjælp så
snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret.
-
Der ringes 112.
-
Undtaget fra denne regel er børn, druknede eller forgiftede,
hvor det er iltmangel, der er årsagen til hjertestoppet. I disse tilfælde gives
basal genoplivning i ét minut før der løbes efter hjælp.
3. Undersøg patienten
-
Rusk forsigtigt personens skuldre.
-
Tal/råb til personen.
-
Svarer personen eller bevæger han sig, efterlades vedkommende
i findepositionen og der tilkaldes hjælp.
-
Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.
4. Frie luftveje
-
Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den
anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod
hovedet undlades denne manøvre og der gøres i stedet:
-
Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der
derefter løftes opad.
-
Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer.
-
Kun hvis der er synlige fremmedlegemer, søges de fjernet
forsigtigt.
5. Vejrtrækning
-
Se, lyt og føl. Dette gøres mens man opretholder frie
luftveje som ovenfor beskrevet. Man placerer sit hoved få cm fra personens mund
og ser ned på brystkassen, om den hæver sig, lytter efter vejrtrækningslyde og
føler efter bevægelser. Gisp efter luft regnes ikke for vejrtrækning. Der skal
ikke se, lyt og føles i mere end 10 sekunder.
-
Såfremt personen er bevidstløs og uden normal vejrtrækning er
der tale om hjertestop. Vejrtrækningen er altså ikke tilstrækkelig, hvis den
f.eks. er overfladisk, meget langsom eller i form af gisp.
-
Når hjertestoppet er konstateret, skal der straks startes
med at gives 30 kompressioner på brystbenet. Det er påvist, at
overlevelseschancen forøges såfremt der hurtigt gives cirkulation i form af
udvendig hjertemassage med så få pauser som muligt.
-
Der gives to effektive indblæsninger. Man ser efter, om
brystkassen hæver sig, når man puster. Én indblæsning skal tage ca. 1
sekund.
-
Der fortsættes med kompressioner og ventilationer i forholdet
30:2.
-
Mund til mund metoden anbefales internationalt og også i
Danmark. Den udføres ved, at redderen anbringer sin mund over personens mund og
klemmer sammen om patientens næse med den ene hånd.
-
Mund til næse metoden er en alternativ metode, der kan
anvendes, hvis mund til mund metoden ikke er brugbar.
-
Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få
luft i personen, kan det være tegn på at han har et fremmedlegeme siddende i
halsen. Der fortsættes imidlertid med 30:2.
6. Cirkulation – er hjerte og kredsløb kommet i
gang?
-
Tegn på cirkulation. Man har erkendt, at en
redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for den livløses og derfor undlade
at påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på
cirkulation, det vil sige bevægelser eller vejrtrækning. Man skal altså ikke
længere mærke efter puls.
-
Hjertemassage. Hvis der ikke er tegn på
cirkulation gives der kompressioner af brystkassen.
-
Der trykkes midt på brystbenet, med den ene hånd ovenpå
den anden
-
Den første hånd placeres ovenpå.
-
Med strakte arme presses brystkassen 4-5 cm
ned.
-
Der gives kompressioner med en hastighed af 100 per
minut.
-
Efter 30 kompressioner gives to effektive
indblæsninger.
-
Der fortsættes med 30 kompressioner afbrudt af 2
indblæsninger indtil, der kommer kvalificeret hjælp. Stop kun hvis personen
viser tegn på cirkulation eller begynder at trække vejret. Er man to reddere,
skal man bytte roller efter cirka to minutter for at tilgodese effektiv
hjertemassge mest muligt.
7. Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)
-
Flere og flere steder opstilles automatiske defibrillatorer,
det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter
hjertet i gang hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med
fordel anvendes hurtigt.
-
En AED vil kun give stød, hvis der er en stødbar rytme.
Ellers vil en stemme guide redderen videre med den basale genoplivning.
-
Umiddelbart efter et stød er afgivet, fortsættes med basal
hjerte-lunge-redning i form af udvendig hjertemassage og kunstigt åndedræt uden
først af kontrollere puls eller andre tegn på liv.
-
Hjertemassage og defibrillering er afgørende behandling ved
VF.
|
Læs mere og kurser
Man kan ikke læse sig til korrekt førstehjælp. Det kan derfor
kraftigt anbefales, at man tilmelder sig kurser i førstehjælp, hvor
genoplivning gennemgås og øves på dukker.
Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) er en tværfaglig
interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde
formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store
organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet
(www.beredskab.dk), Dansk Røde Kors (www.redcross.dk) og ASF-Dansk Folkehjælp
(www.asf-dansk-folkehjaelp.dk), der følger de internationale retningslinjer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.10.2007
|
| |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 