Hvad er årsagen til hjertestop hos voksne?

Når en voksen falder om med hjertestop, er den tilgrundliggende årsag oftest iltmangel til hjertet som følge af blodprop i blodårerne til hjertet. Den rytmeforstyrrelse, det kan medføre, er oftest ventrikelflimmer (VF), der er en ukoordineret sammentrækning af hjertes kamre. VF medfører, at pumpefunktionen af hjertet ophører og dermed kommer der ingen blodcirkulation til resten af kroppen. Der opstår uoprettelige skader på hjertet og især hjernen i løbet af få minutter.

Hvad gør man, hvis der opstår hjertestop hos en voksen?

Den mest effektive metode til at ophæve den ukoordinerede sammentrækning af hjertets kamre (ventrikelflimmer), er det, man kalder for 'defibrillering'.

Defibrillering er et elektrisk stød, man giver til personen med ventrikelflimmer, og det gives af ambulancepersonalet eller med en hjertestarter på ulykkesstedet. Flere og flere steder er der opsat disse hjertestartere, som også hedder automatiske eksterne defibrillatorer (AED). De kan benyttes af alle uden forudgående kendskab til hjertestartere/defibrillatorer. Alarmcentralen kan henvise til den nærmeste hjetestarter, såfremt der er en i nærheden.

I Danmark er der op mod 15.000 hjertestartere i det offentlige rum eller hos private og virksomheder. Det må på det kraftigste anbefales, at en hjertestarter tilmeldes hjertestarternetværket (www.hjertestarter.dk). Derigennem bliver den gjort synlig for alarmcentralen, og vil således kunne være med til at redde et andet menneskes liv.

Basal genoplivning af voksne med tilkaldelse af hjælp, kunstigt åndedræt og hjertemassage har til formål at skabe en vis cirkulation af iltet blod i den livløse person i ventetiden på, at den uheldige rytme kan brydes (konverteres) med en defibrillator.

Overlevelsen efter ventrikelflimmer er under optimale forhold 60 procent ved hurtig og korrekt, basal genoplivning og defibrillering. Den nuværende overlevelse i Danmark ved hjertestop udenfor hospital er kun cirka 10 procent.

Hvor mange danskere udøver genoplivning ved hjertestop?

Opgørelser i Danmark viser, at der kun i cirka 25-50 procent af alle hjertestop bliver givet basal genoplivning af tilskuerne/vidnerne, hvilket er meget lavere end i de lande vi ellers gerne sammenligner os med (for eksempel Sverige og Norge).

Tiden inden man kan iværksætte en effektiv behandling (især hjertemassage og defibrillering) er afgørende for overlevelsen. Det gælder om at ”bygge bro” fra personen falder omkuld, til den avancerede behandling kan blive sat i gang. Man ved, at hvis der bliver givet basal genoplivning, så fordobles chancerne for overlevelse – selv i de tilfælde, hvor der ellers kommer hurtig ambulance assistance. Danske undersøgelser dokumenterer, at overlevelsen efter hjertestop øges markant, hvis befolkningen bliver uddannet i basal genoplivning og brug af hjertestarter.

Behandlingen af hjertestop følger en overlevelseskæde, hvor de enkelte led alle er uundværlige for succesfuldt udbytte af genoplivningsforsøget. Overlevelseskæden består af:

• Tidlig erkendelse og alarmering af et hjertestop
  
  
• Effektiv basal genoplivning
  
  
• Hurtig defibrillering
  
  
• Avanceret genoplivning
  
  

Basal hjerte-lunge-redning af voksne

Er man mere end én person til stede, løber den ene straks efter hjælp. Samme trinvise fremgangsmåde bruges hos børn og voksne som omtalt under førstehjælpens grundprincipper.

Se genoplivning i sekvenser (venligst udlånt med tilladelse fra Dansk Råd for Genoplivning)

1. Vurdér patienten


• Rusk forsigtigt personens skuldre.
  
  
• Tal/råb til personen.
  
  
• Svarer personen eller bevæger han sig, efterlades vedkommende i findepositionen, og der tilkaldes hjælp.
  
  
• Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.
  
  

2. Frie luftveje


• Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod hovedet undlades denne manøvre og der gøres i stedet:
  
  
• Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der derefter løftes opad.
  
  
• Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer.
  
  
• Kun hvis der er synlige fremmedlegemer, søges de fjernet forsigtigt.
  
  

Se video af hvordan du skaber frie luftveje

3. Vejrtrækning


• Se, lyt og føl. Dette gøres, mens man opretholder frie luftveje som det er beskrevet ovenfor. Man placerer sit hoved få centimeter fra personens mund og ser ned på brystkassen, om den hæver sig, lytter efter vejrtrækningslyde og føler efter bevægelser. Gisp efter luft regnes ikke for vejrtrækning. Der skal ikke se, lyt og føles i mere end 10 sekunder.
  
  
• Såfremt personen er bevidstløs og uden normal vejrtrækning, er der tale om hjertestop. Vejrtrækningen er altså ikke tilstrækkelig, hvis den for eksempel er overfladisk, meget langsom eller i form af gisp.
  
  
• Er der ikke normal vejrtrækning, skal man tilkalde hjælp.
  
  

4. Tilkald hjælp


• Er man alene, skal man forlade den livløse og tilkalde hjælp så snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret.
  
  
• Man skal ringe 112.
  
  
• Undtaget fra denne regel er børn, druknede eller forgiftede, hvor det er iltmangel, der er årsagen til hjertestoppet. I disse tilfælde gives basal genoplivning i ét minut før der løbes efter hjælp.
  
  

5. Cirkulation: Hjertemassage og kunstigt åndedræt


• Når hjertestoppet er konstateret, skal man straks starte med at give 30 kompressioner (tryk) på brystbenet. Det er påvist, at overlevelseschancen, forøges såfremt der hurtigt gives cirkulation i form af udvendig hjertemassage med så få pauser som muligt.
  
  
• Man skal give to effektive indblæsninger. Man ser efter, om brystkassen hæver sig, når man puster. Én indblæsning skal tage cirka 1 sekund.
  
  
• Man fortsætter med kompressioner (tryk på brystbenet) og ventilationer (indblæsninger) i forholdet 30:2.
  
  
• Mund til mund metoden anbefales internationalt - også i Danmark. Den udføres ved, at redderen anbringer sin mund over personens mund og klemmer sammen om patientens næse med den ene hånd.
  
  
• Mund til næse metoden er en alternativ metode, der kan anvendes, hvis mund til mund metoden ikke er brugbar.
  
  
• Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få luft i personen, kan det være tegn på, at han har et fremmedlegeme siddende i halsen. Der fortsættes imidlertid med 30:2.
  
  
• Tegn på cirkulation. Man har erkendt, at en redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for den livløses og derfor undlade at påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på cirkulation, det vil sige bevægelser eller vejrtrækning. Man skal altså ikke længere mærke efter puls.
  
  

6. Sådan giver du hjertemassage


• Hvis der ikke er tegn på cirkulation, giver man hjertemassage (dvs. kompressioner) af brystkassen.
  
  
• Der trykkes midt på brystbenet, med den ene hånd ovenpå den anden
  
  
• Den første hånd placeres ovenpå.
  
  
• Med strakte arme presses brystkassen 4-5 centimeter ned.
  
  
• Der gives tryk (kompressioner) med en hastighed af 100 per minut.
  
  
• Efter 30 tryk (kompressioner) giver man 2 effektive indblæsninger.
  
  
• Der fortsættes med 30 tryk (kompressioner) afbrudt af 2 indblæsninger, indtil der kommer kvalificeret hjælp. Stop kun, hvis personen viser tegn på cirkulation eller begynder at trække vejret. Er man to reddere, skal man bytte roller efter cirka to minutter for at tilgodese effektiv hjertemassge mest muligt.
  
  

Se hvordan du genopliver en voksen

7. Hjertestarter /Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)


• Flere og flere steder er der opstillet hjertestartere (automatiske defibrillatorer), det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en hjertestarter, kan den med fordel anvendes hurtigt.
  
  
• En hjertestarter vil kun give stød, hvis der er en stødbar rytme. Ellers vil en stemme guide redderen videre med den basale genoplivning.
  
  
• Umiddelbart efter et stød er afgivet, fortsættes med basal hjerte-lunge-redning i form af udvendig hjertemassage og kunstigt åndedræt uden først af kontrollere puls eller andre tegn på liv.
  
  
• Hjertemassage og defibrillering er afgørende behandling ved ventrikelflimmer.
  
  

Se hvordan du anvender en hjertestarter

Læs mere og kurser

Man kan ikke læse sig til korrekt førstehjælp. Det kan derfor kraftigt anbefales, at man tilmelder sig kurser i førstehjælp, hvor genoplivning gennemgås og øves på dukker.

Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) er en tværfaglig interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet (www.beredskab.dk), Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp, der følger de internationale retningslinjer.

Læs mere om FØRSTEHJÆLP

• Genoplivning af børn (trinvis førstehjælp)
  
  
• Førstehjælp - hvad alle bør vide
  
  
• Undgå forgiftning
  
  
• Tandskader
  
  
• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM FØRSTEHJÆLP