Annonce
Euforiserende stoffer
Hash
Opdateret af Peter Ege, Speciallæge i Samfundsmedicin/administrativ medicin.

Hvad er hash?

© Lene Justesen,  NetDoktor
Hash kan indtages på mange forskellige måder - rygning er den mest almindelige.
Hash er, næst efter alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden. Det er blevet anvendt i ca. 5.000 år i folkemedicinen som led i religionsudøvelse og som rusmiddel. Det har været kendt i Europa fra midten af 1800-tallet, men blev først populært i den vestlige verden som rusmiddel i forbindelse med ungdomsoprøret i 1960'erne.

Cannabis udvindes af hampeplanter (cannabis sativa eller indica), som kan vokse stort set overalt i verden. Det indeholder ca. 400 forskellige bestanddele, heraf 80 såkaldte cannabinoider (de aktive stoffer i cannabisplanten), nogle med psykoaktive virkninger. Det mest potente og bedst udforskede cannabinoid er tetrahydrocannabinol (THC), som er ansvarlig for stort set alle cannabis virkninger. Af cannabis fremstiller man marihuana, som består af findelte, tørrede blade og blomster. Man fremstiller også hash, som er harpiks fra topblade og blomster, som presses sammen med plantedele til en mørkfarvet kage. Styrken af de forskellige cannabisprodukter kan variere meget, men marihuana indeholder normalt 2 - 5 procent THC, hash er noget stærkere. Ved specielle dyrkningsmetoder og udvælgelse af planterne kan man få produkter, der indeholder helt op til 25 procent THC (”Skunk”).

Hash er klassificeret som narkotika.

Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
  • Toleransudvikling
  • Hallucinogener
  • Psykomotoriske funktioner
  • Abstinenssymptomer
  • Forbruget i Danmark, specielt blandt de unge, har været jævnt stigende siden 1960´erne, og det virker til at have stabiliseret sig på et relativt højt niveau. Cirka halvdelen af danskerne har prøvet at ryge hash eller marihuana. Blandt de 16 – 44 årige har 45 procent indtaget stoffet, og ca. 10 procent indenfor det sidste år (Sundhedsstyrelsen 2009). Mænd bruger cannabis noget mere end kvinder og københavnere mere end den øvrige befolkning. Brugen af cannabis er i vid udstrækning blevet normaliseret og knytter sig ikke til bestemte sociale grupper.

    Hvordan virker hash?

    Cannabis kan man ryge, hvilket er langt det mest almindelige, men man kan også spise det som kager eller drikke det opløst i te. Ved rygning indtræder effekten øjeblikkeligt, mens der kan gå en halv til halvanden time, hvis stoffet bliver drukket eller spist. Her er virkningsstyrken meget uforudsigelig. Rusen er relativt kortvarig, 2 - 4 timer, men den kan strækkes ved at indtage det gentagne gange.

    Cannabis er meget fedtopløseligt og ophober sig derfor i fedtvæv, hvorfra det langsomt bliver udskilt. Cannabis kan derfor påvises i urinen i flere uger efter indtagelsen. På grund af den meget langsomme udskillelse har der hersket en almindelig opfattelse af, at hash er et stof med en meget lang virkningstid sammenlignet med andre rusmidler. Det er imidlertid ikke tilfældet. Efter at have indtaget hash ved rygning stiger koncentrationen af THC i blodet næsten øjeblikkeligt til et maksimum, og derefter falder koncentrationen hurtigt. I løbet af få timer er man nede på et meget lavt (og uvirksomt) niveau, idet cannabinoiderne spreder sig til fedtvævet. Rusvirkningen optræder kun de første 2 – 4 timer efter indtagelsen, men efter rusen er man træt, og de intellektuelle funktioner kan være nedsat de næste 24 timer, mens hjernen kommer sig.


      Langvarig skadelig påvirkning af hjernen:

      En Undersøgelse fra New Zealand tyder dog på, at der også er langsigtede negative virkninger på hjernen og det intellektuelle niveau. I undersøgelsen fulgte man mere end 1000 personer fra fødslen til det 38. år. Undersøgelsen konkluderede, at massiv hashrygning i en meget ung alder kan medføre blivende skader.

      Personerne gennemgik en neuropsykologisk undersøgelse (inklusiv en intelligenstest), som 13 årige og igen da de var fyldt 38 år. Unge med intensivt forbrug af hash før det 18. år havde en nedsættelse af de intellektuelle funktioner, også selvom de var holdt op med at ryge.

      Det tyder på at hash, i lighed med andre rusmidler, ved intensivt brug, har en varig skadelig virkning på hjernen, når de bliver påvirket i de unge år.

    Hash er primært et sløvende rusmiddel ligesom alkohol. De intellektuelle og psykomotoriske funktioner bliver nedsat under rusen. Man kan derfor heller ikke køre bil forsvarligt eller foretage sig andre komplicerede ting. De fleste oplever en let eufori. Der opstår forstyrrelser af tidsoplevelsen og ofte en øget intensitet i oplevelsen af musik, billeder, og så videre. Pulsen stiger, hvilket kan opleves som hjertebanken, der kan være skræmmende. Øjets kar udvides (blodskudte øjne), slimhinder udtørres, (mundtørhed) og man får ofte en stærk trang til slik og andre søde sager.

    Hashrusen er en meget fredsommelig rus, aggressioner og voldelige handlinger, som ofte ses under alkoholrusen, optræder ekstremt sjældent. Hos nogle, specielt hos førstegangsrygere, er hashrusen undertiden en ubehagelig oplevelse præget af panik- og dødsangst og en frygt for, at man er ved at blive tosset.

    Hvis man indtager meget store doser, kan der opstå pseudohallucinationer, at man ser ting, som ikke er der, eller at man ser tingene forvrænget. Man er dog samtidig klar over at synsoplevelserne er fremkaldt af rusen.

    Hvad er skadevirkningerne af hash?

    Det har været meget diskuteret, om hashrygning kan føre til skizofreni. Det er tvivlsomt, og hvis det alligevel er tilfældet, er risikoen ekstremt lille. Derimod er der ingen tvivl om, at indtagelsen af cannabis kan udløse skizofreni hos personer disponeret for sygdommen eller forværre forløbet af den sygdom. Så mennesker med skizofreni, eller andre psykiske lidelser, bør lade være med at ryge hash.

    Hash kan på samme måde som tobak ødelægge luftvejene og medføre lungekræft.

    Hash er ugiftigt i modsætning til alle andre rusmidler. Dødsfald er aldrig observeret.

    På mange måder er hash et lumskt rusmiddel. Både rusen og skadevirkningerne er udramatiske og kan let overses, men de er ikke desto mindre ødelæggende på langt sigt. Antallet af behandlingskrævende misbrugere i Danmark er anslået til ca. 10.000, og kun få er i behandling.

    Hvad er risikoen for afhængighed af hash?

    Hash er vanedannende og afhængighedsskabende som alle andre rusmidler. Risikoen for at udvikle afhængighed er på niveau med risikoen for at blive afhængig af alkohol. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, desto større er risikoen for at udvikle afhængighed.

    Tolerans udvikles relativt hurtigt både i forhold til rusvirkninger og i forhold til den sløvende virkning. Abstinenssymptomerne er uspecifikke og udramatiske, men kan være meget plagsomme. De ses ofte som dårligt humør, rastløshed, irritabilitet, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Et dagligt forbrug i cirka 2 uger er tilstrækkeligt til, at man udvikler tolerans og abstinenssymptomer, når man holder op med at indtage stoffet. Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer. De er mest udtalte de første 10 dage efter ophør, men de kan vare ved i uger og op til to måneder.

    Annonce
    Hvad kan jeg selv gøre for at afslutte et hashmisbrug?

    Hvis du er misbruger:

    Hvis man frygter, at man ryger for meget, for eksempel hvis man ryger mere end et par gange om ugen, kan man forsøge at ryge mindre, både ved at ryge mindre per gang og ved at lægge større afstand mellem de tidspunkter, hvor man ryger.

    Det kan være en hjælp, at føre en dagbog over:

    • Hvor meget man ryger

    • Hvorfor man ryger

    • I hvilke situationer man ryger.

    Mange vil kunne reducere/ophøre med forbruget på egen hånd, men det er altid meget mere effektivt, hvis man inddrager sit netværk i forsøget. Er det ikke muligt hverken ved egen eller venners og families hjælp, så skal man søge professionel hjælp. De fleste kommuner har udviklet tilbud til hashrygere, og tilbudene kan findes på kommunens hjemmeside.

    Hvis du er pårørende/forælder:

    Tror man som forælder, at ens børn ryger for meget, skal man ytre sin bekymring, men lade være med at moralisere eller skælde ud. Det vil kun føre til, at den unge ryger endnu mere. Som forældre kan man alliere sig med skolen eller andre forældre, men ikke bag den unges ryg. I nogle kommuner, men desværre langt fra alle, er der etableret pårørendegrupper/ tilbud til pårørende.

    Samtidigt er det vigtigt at vide, at hashen hos unge meget ofte er et symptom på nogle grundlæggende sociale og psykiske problemer, som også er behandlingskrævende. Disse unge har et udtalt behov for hjælp. Ofte er det nødvendigt at alliere sig med skolen, og SSP-samarbejdet (Skole-Socialforvaltning-Politi) er en nødvendig aktør i disse sager. Nogle af de unge kan få hjælp i børne-unge psykiatrien, andre i hashbehandlingstilbud i kommunerne. En af de vigtigste både behandlingsmæssige og forebyggende foranstaltninger er at hjælpe de unge ind i et meningsfuldt arbejde/ en uddannelse eller at fastholde dem i denne aktivitet.

    Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER


    Kilder
    Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Kompendium (1999)

    1. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark. 2009

    2. Ege P. Hash. Enkelt er det jo ikke. STOF nr. 7, 2006.

    Original tekst af Rikke Esbjerg, læge, og Anders Damgaard, sygeplejerske og cand.mag.

    Sidst opdateret: 02.01.2013










    SYGDOMME FRA A-Å
    KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
    ABCDEFGHIJ
    KLMNOPQRST
    UVWXYZÆØÅ
    Søg på symptomerTjek din medicin
    Spørg lægenSpørg i debatten
    NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
    Få Netdoktors nyhedsbrev
    - helt gratis!
    www.netdoktor.dk

    Til dig fra Netdoktor

    Nyheder fra Videnskab.dk

    Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

    The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

    © Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
    NetDoktor.dk is a trademark