Hoste - årsag og løsninger

Hvad er hoste?

Når man hoster, trækker mellemgulvet sig sammen, og den luft, der er i luftvejene, kommer ud med stor fart. Det er kroppens måde at rense luftvejene for støv og snavs på. Under normale forhold er lungerne og de nederste luftveje fri for bakterier, det vil sige sterile.

Hvorfor hoster man?

Hoste er en del af kroppens naturlige forsvarsmekanismer, der hjælper til at rense luftvejene. Hoste er derfor typisk et tegn irritation i luftvejene. Det kan være, at man har fået noget, for eksempel en brødkrumme, galt i halsen, eller det kan være tegn på øget slimproduktion i luftvejene på grund af en betændelsestilstand i lungerne : Luftvejsinfektioner er således en hyppig årsag til hoste, og denne hoste kan af og til vare flere måneder efter infektionen er væk. Egentlige lungesygdomme kan også give hoste; heriblandt er KOL , kronisk bronkitis og astma hyppige årsager til kronisk hoste. Hoste kan også skyldes sygdom uden for lungerne; her er en hyppig årsag bihulebetændelse , hvor slim fra bihulerne løber ned i lungerne og giver hoste. En anden hyppig årsag er mavesyre i spiserøret , hvor irritation af slimhinden via nervebaner kan udløse hostereflekser i lungerne.

Endelig kan støvpartikler, for eksempel fra tobaksrøg i indåndingsluften, være årsagen: Mange tilfælde af kronisk hoste skyldes rygning .

Hvad bør man tænke på, hvis man hoster?

Drejer det sig om små børn, må man overveje, om det drejer sig om en sygdom i luftvejene eller et fremmedlegeme i luftvejene. Infektion i luftvejene kan skyldes både bakterie og virus (hos børn er det oftest virus). Det er kun bakterier, der kan behandles med antibiotika.

Har barnet feber eller er forkølet, er det tegn på infektion. Hvis barnet i øvrigt er upåvirket, er der ikke så meget, man kan gøre, andet end at vente, til sygdommen går over. Bliver barnet ved med at hoste mere end et par dage, bør man kontakte sin læge. Har barnet det alment dårligt, skal man kontakte vagtlægen .

Hvis hosten kommer pludseligt og er meget voldsom, bør det give mistanke om et fremmedlegeme i luftvejene . Det kan være en akut livstruende tilstand, da det kan resultere i kvælning. Løft barnet i benene, så hovedet hænger nedad, bank det på ryggen med hul hånd. Hjælper dette ikke straks, bør man ringe 112.

Hos voksne og større børn er man som regel ikke i tvivl, om det skyldes et fremmedlegeme, støv- eller røg- partikler eller en luftvejsinfektion. Det er ikke usundt at hoste, men årsagen til hosten er skadelig. Derfor bør den altid opspores og bekæmpes.

En af de hyppigste årsager til hoste hos børn, unge og unge voksne er astma. Hos voksne rygere vil der ofte være tale om bronkitis, men ændret hoste mønster (styrke, varighed, nytilkommet opspyt, eller blod) skal give mistanke om lungekræft . Der kan være tale om syre i spiserøret fra mavesækken.

Hvad kan man selv gøre?

Det kan være meget irriterende at hoste. Hoste er dog ikke en sygdom, men et symptom. Det gælder først og fremmest om at finde årsagen til hosten og bekæmpe den. Man skal opsøge sin læge, der vil kunne udarbejde et udrednings program for at finde årsagen til hosten. I nogle tilfælde finder man ikke årsagen.

Det kan være skadeligt at dæmpe hosten uden samtidig at bekæmpe årsagen. Så hvis man føler trang til at hoste, skal man gøre det.

Hvordan behandles hoste?

Hoste er et symptom og ikke en sygdom. Det drejer sig om at behandle den sygdom, hosten kommer af. I visse tilfælde er det vigtigt, at man hoster igennem, specielt hvis man har brækket eller bøjet et ribben. Det kan være svært, da det ofte er smertefuldt, og man må eventuelt tage smertestillende medicin.

Hvis man har hoste med sejt sekret, kan man drikke rigeligt for at gøre sekretet mere tyndtflydende. Der findes også medicin, der kan gøre sekretet lettere hoste op.

I visse tilfælde, hvor hosten er specielt generende, for eksempel ved tør hoste, kan hostestillende medicin anvendes. Det skal altid foregå i samråd med en læge, da der er risiko for at overse eller ligefrem fremkalde en lungebetændelse.

Læs mere om FORKØLELSE

Sidst opdateret: 01.03.2009

Medicin som kan anvendes