 | |
Opdateret af Flemming Andersen,
læge, Ph.D
|
Hvad er kønssygdomme?
Kønssygdomme eller seksuelt overførte sygdomme smitter via
seksuel kontakt. Jo flere partnere man har, jo større er risikoen for at få
kønssygdomme. De fleste kønssygdomme kan undgås ved at dyrke sikker sex, og de
fleste kan også kureres, hvis de opdages og behandles i de tidlige stadier.
Desværre er mange kønssygdomme symptomløse i de tidlige stadier, derfor er man
måske ikke selv klar over, at man har en kønssygdom.
|
Klamydia-infektion
Klamydia er den hyppigste kønssygdom,
og samtidigt den der spreder sig hurtigst. Mange smittede har kun få eller
ingen symptomer. Det øger risikoen for kroniske betændelser i æggelederne og
langtidsvirkninger som sterilitet og graviditet uden for livmoderen, fordi man
ikke bliver behandlet i tide. Ofte er der ingen symptomer, men symptomerne kan
omfatte:
-
Udflåd fra penis eller livmoderhalsen
-
dump smerte i underlivet.
-
sviende eller brændende fornemmelse i kønsdelene, især ved
vandladning.
Diagnosen stilles ved at lave et celleskrab fra urinrøret og
livmoderhalsen eller ved hjælp af såkaldt PCR-teknik på en urinprøve, der kan
påvise om mikroorganismen er tilstede. Behandlingen består af en antibiotikakur
til både dig, din partner og hvem du ellers har været sammen med. Det er en god
ide at få lavet en kontrolpodning cirka 1 måned efter endt behandling, så man
er sikker på, at sygdommen er helt kureret. I den mellemliggende periode skal
du naturligvis dyrke sikker sex.
|
Gonoré
Gonoré ses i dag relativt sjældent i
Danmark, men er dog på fremmarch hos mænd der har sex med mænd. Sygdommen
skyldes en bakterie, der kan give infektioner i kønsdelene samt svælg og
endetarm. Hvis infektionen ikke behandles, kan man på længere sigt blive
steril. Symptomerne varierer fra rigeligt gullighvidt udflåd fra penis og
livmoderhalsen og svien ved vandladning (man 'tisser glasskår') til symptomløse
tilfælde. Op til 70 procent af inficerede kvinder har ingen symptomer og kan
derfor have sygdommen i lang tid, inden de opdager det.
Diagnosen stilles ved at påvise bakterien i prøver fra urinrør,
livmoderhals, svælg og endetarm. Behandlingen er en antibiotikakur til både
dig, din partner og hvem du ellers har været sammen med. Det er en god ide at
få lavet en kontrolpodning cirka 1 måned efter endt behandling, så man er
sikker på, at sygdommen er helt kureret. I den mellemliggende periode skal du
naturligvis dyrke sikker sex.
|
Herpes genitalis
Herpes genitalis skyldes herpes
simplex virus (HSV), en nær slægtning til det virus, der giver forkølelsessår.
Herpes genitalis findes primært på kønsdelene og omkring anus, men kan også
findes andre steder for eksempel i mundhulen. De første udbrud starter som
regel inden for en uge efter, man er smittet, men der kan godt gå længere tid.
Sygdommen smitter indtil sårene er dækket af skorpe.
Symptomerne er karakteriseret ved grupper af små væskende blærer
på en hævet rød baggrund. Læsionerne er kløende og smertefulde. Heldigvis heler
de op af sig selv uden ardannelse, men desværre har de tendens til at komme
igen gang på gang. Samtidig med udbruddene er der ofte feber, hævede
lymfeknuder og almen sygdomsfølelse.
Diagnosen stilles på læsionernes karakteristiske udseende, man
kan også påvise virus i blærerne. Der findes ingen kur mod herpes genitalis,
men der findes midler mod herpesvirus, der kan nedsætte anfaldets varighed. Når
man først har fået herpes genitialis er man smittebærer resten af livet og man
skal derfor bruge kondom og ikke dele håndklæder og lignende med
andre.
Har man hyppige udbrud kan lægen vælge at sætte en i
forebyggende behandling med antivirale tabletter, som så tages hver dag. Har
man mere spredte udbrud, bør man i stedet altid have antivirale tabletter i
huset, så man kan starte behandlingen, så snart der er tegn til udbrud (prikken
ellerstikken i huden). Jo tidligere man får behandlet herpesudbruddet, desto
mere effektiv er behandlingen.
|
Hiv-infektion/aids
Aids er den mest
dødbringende af alle kønssygdomme og skyldes et virus kaldet
hiv. Hiv angriber og
ødelægger kroppens immunforsvar. Det betyder, at en hiv-smittet person meget
let bliver smittet og måske dør af andre sygdomme, der normalt ikke udgør noget
problem for raske mennesker. Hiv er stadig mest udbredt blandt homo- og
biseksuelle mænd samt mennesker fra Afrika syd for Sahara, Asien og Caribien.
Men sygdommen er voksende blandt heteroseksuelle, der for eksempel under rejser
dyrker sex med partnere fra risikoområderne.
Særligt udsatte er mænd, der har sex med mænd, personer med
mange skiftende partnere, personer der dyrker sex med partnere fra
risikoområderne og stiknarkomaner. Viruset findes i kropssekreter, blandt andet
sæd og sekret fra skeden. Det smitter primært gennem små rifter i kønsdelene
eller huden, der kan opstå under sex, og når stiknarkomaner deler kanyler. HIV
kan også smitte gennem intakt slimhinde i for eksempel mundhulen, det er dog en
relativt sjælden smittevej.
Symptomerne varierer meget. Mange er fuldstændigt symptomløse,
andre oplever:
-
feber
-
diaré
-
nattesved
-
almen sygdomsfølelse
-
vægttab
-
hævede lymfeknuder.
Diagnosen stilles ved at påvise hiv-antistof i blodet, prøven
bliver som regel først positiv efter 6-12 uger. Derfor er det vigtigt, at man
får foretaget en hiv-test hurtigst muligt efter, man kan være smittet, igen tre
måneder senere og gerne igen efter yderligere tre måneder. Sammen med
HIV-testen bør man blive undersøgt for klamydia, gonoré og syfilis, idet der er
en øget forekomst af disse sygdomme hos HIV-smittede. I denne periode skal man
kun dyrke sikker sex. Der findes ingen kur mod hiv/aids. Men jo tidligere
diagnosen stilles, jo bedre vil lægerne kunne hjælpe. Der findes i dag
effektive behandlinger, der kan øge livskvaliteten og forlænge
livet.
Er man hiv-smittet, bør man kun dyrke sikker sex. Man bør oplyse
partner(e) om det og fortælle det til den person, man mener, man blev smittet
af, så han/hun kan ændre sine seksuelle vaner. Det er strafbart ikke at
fortælle sin partner, at man er HIV-positiv, hvis man dyrker ubeskyttet
sex.
|
Kønsvorter
Kønsvorter eller kondylomer skyldes et virus kaldet
HPV. Viruset har betydning for
udvikling af kræft i kønsdelene. Forekomsten af kønsvorter er i kraftig
stigning. Der kan gå op til ni måneder, fra man bliver smittet, til man selv
udvikler kønsvorter. Vorterne er enten blomkålslignende eller flade, de findes
som regel på og omkring penishovedet, på skamlæberne og kan hos begge køn
findes i området i og omkring endetarmen. Af og til ses kondylomer i mundhule
og svælg.
Symptomerne kan forværres, hvis ens immunforsvar er nedsat, man
er gravid eller har sukkersyge. Visse former for kondylomvirus er årsag til
livmoderhalsskræft og andre
kræftformer. Kondylomer er meget smitsomme, er det vigtigt, man beskytter sig
imod dem ved kun at dyrke sikker sex.
Diagnosen stilles ved at påvise de karakteristiske læsioner
eventuelt efter pensling med en fem procent eddikesyreopløsning, der får flade,
'usynlige' vorter til at fremstå som hvide områder. Er skaden sket, kan den
praktiserende læge tilbyde behandling med frysning og pensling med midler mod
kønsvorter. Ved fortsatte problemer kan den praktiserende læge henvise en til
en hudlæge, der blandt andet kan tilbyde laserterapi. Men det er vigtigt at
gøre sig klart, at behandlingen er langvarig og langtfra altid fører til
fuldstændig helbredelse.
I børnevaccinationsprogrammet indgår fra 12 års alderen
vaccination mod livmoderhalskræft/kondylomer. Vaccinen yder god beskyttelse mod
livmoderhalskræft og kondylomer – men er selvfølgelig ikke 100 procent sikker,
derfor skal man fortsat dyrke sikker sex og gå til screening for
livmoderhalskræft trods vaccinationen. Drengebørn bliver ikke gratis
vaccinerede, men må gerne blive det på egen eller forældrenes regning, så de
undgår kondylomer senere i livet. Også unge og voksne uvaccinerede vil
formentlig kunne drage fordel af en vaccination.
|
Syfilis
Syfilis er en farlig bakteriel
kønssygdom, der hyppigst ses hos homoseksuelle mænd og hos personer af anden
etnisk herkomst end danskere. Den forekommer relativt sjældent i Danmark, men
er i let stigning. Når først man er smittet, kan bakterien via blodbanen vandre
rundt i kroppen og påvirke livsvigtige organer, som hjerte, hjerne og
rygmarv.
Symptomerne inddeles i tre stadier:
-
Op til 12 uger efter smitten vil der opstå en eller flere
rødlige læsioner (chanker), på penis, skamlæberne, anus og sommetider mund og
læber. De vil forsvinde efter en uges tid.
-
Op til seks måneder efter smitten vil man udvikle et rødligt
udslet på brystet, ryggen, armene, benene, hænderne eller fodsålerne. Dette
udslet er ofte ledsaget af influenza-lignende symptomer: feber, ondt i halsen,
muskeltræthed og almen sygdomsfølelse. Søg omgående lægehjælp.
-
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den gå i ro, men kan
blive ved at vende tilbage i op til 20 efter. Sygdommen kan ledsages af tegn på
hjertesvigt, lammelser og sindssyge og til sidst livsfare.
Diagnosen stilles ved at påvise mikroorganismen og/eller ved at
påvise antistoffer i blodet. I de tidlige stadier kan syfilis let behandles med
antibiotika.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå kønssygdomme?
Dyrk sikker sex, især hvis du har skiftende partnere. Risikoen
for at få visse kønssygdomme og hiv nedsættes kraftigt ved at bruge kondom,
helst i kombination med en sæddræbende creme. Bliv vaccineret mod
kondylomer/livmoderhalskræft.
|
Hvornår skal man gå til læge?
-
Hvis man har nogen af de ovennævnte symptomer
-
Hvis man har dyrket usikker sex og vil testes
-
Hvis man vil have en snak om sikker sex, kønssygdomme og
prævention.
|
Kontakt
Aids-linien, hvis du vil du vide mere om
sexsygdomme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 07.12.2009
|
| |
|
Klamydiatest??
